Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.08.1978, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 03.08.1978, Blaðsíða 8
Sådan kortlægges isen ved Grønland John Rasmussen, Narssaq, fortæller i denne artikel i tekst og billeder om „lscentralen“s opgaver. Efter Hans Hedtoft katastrofen i 1959 blev dét besluttet at oprette en lis-sikringstjeneste ved Grøn- land for at undgå lignende ulyk- ker. Det blev til Iscentralen i Nar- ssarssuaq. Iscentralen drives af Meteoro- logisk Institut og er bemandet med fire personer, som er kaptaj- ner eller styrmænd fra KGH. Da der næsten hele tiden er under- bemanding bl. a. på grund af fe- rie, og da arbejdspresset er stort, håber man på iscentralen, at de bevilgende myndigheder kan Skaffe økonomisk dækning for an- sættelse af en femte mand, STORISEN KORTLÆGGES Arbejdet består først og frem- mest i at kortlægge storisens be- vægelser, når denne passerer Kap Farvel. Mindst hver tredie dag skal strækningen fra Tingmiarmiut til Pamiut (Frederikshåb) overflyves for at lokalisere og positionsbe- stemme eventuelle iskoncentratio- ner. Til dette formål har dscentralen chartret et specialbygget fly af typen S.T.O.L. Maskinen er en DCH-6 Twinn Otter, som er ud- styret med en ekstra stor brænd- stoftank, så flyet kan være i luf- ten i op til 12 timer. Desuden har flyet et specialbygget forparti, som indeholder avanceret radar- udstyr, beregnet til at spore is. Udstyret kan positionsbestemme selv små ismængder i dårligt vejr scm f. eks. tåge og sne. Denne ra- dar er et stort fremskridt i for- hold til tidligere, da man kun ob- serverede visuelt. I perioder med dårligt vejr eller tåge kunne der gå op til en uge eller endnu læn- gere tid, hvor ingen kendte til isens bevægelser. Den ny radarty- pe er en type, som der endnu kun findes to eksemplarer af. Derfor følger fabrikken med stor inter- esse iscentralens arbejde med henblik på at kunne forbedre ra- daranlægget. „VESTISEN" OG „VINTERISEN" OBSERVERES Det er også iscentralens opgave at finde og kortlægge „vestisens" østlige udstrækning, som plejer at begynde ud for Sisimiut (Hol- steinsborg) og her fra strækker sig mod nord. Desuden skal „vin- terisen" fra Diskobugt-området til Upernaviik kortlægges i vinter- og forårsperioden af hensyn til fiskeriet. Disse opgaver bliver og- så udført af „Twinn Otte“ren mindst hver fjortende dag. I sommerperioden skal iscentra- len i god tid før hvert skibsanløb på østkysten kortlægge storisen for at finde frem til isens tynde- ste steder, så skibene kan styre di- rekte til disse områder og på den- ne måde hurtigst og mest sikkert slippe igennem isen. Før i tiden blev Grønlandsfly’s DC 6’er be- nyttet til sådanne opgaver, men i dag anvendes også iscentralens „Twinn Otter". Ud over det fastvingede fly dis- ponerer iscentralen også over en lille helikopter af typen Bell 206 Jet Ranger. Den bruges hovedsa- gelig til nær-recognoscering, når enkelte skibe skal forcere iskon- centrationer. Dette gælder især atlantskibene, men også de små togtfartøjer, som kan få hjælp ef- ter behov. HELIKOPTERENS BETYDNING Denne nær-tjeneste foregår ved, at jet-rangeren på større skibe lander på en af lastlugerne, hvorefter skibets styrmand kom- mer ombord, og helikopteren let- ter til 500-800 meter ovér skibet. Derfra kan styrmanden sammen med observatøren fra iscentralen fastlægge skibets kurs gennem isbæltet. På mindre skibe samt på tankskibe lander helikopteren ik- ke på selve skibet, men på en eg- net isflage i nærheden af fartøjet. Til tider er isen så tæt pakket samt i drift for strøm og vind, at det er umuligt at fastlægge en kurs. I disse situationer er det nødvendigt, at helikopteren svæ- ver over skibet under hele sejlad- sen gennem isen og angiver til stadighed de mest isfrie positio- ner, så det undgås, at skibet sid- „Irland" har sejlet gennem spredt storis, men foran tankskibet ligger nu tætte is-koncentrationer. Derfor har kaptajnen bedt om „nær-rekognoscering“ fra helikopter. Han vil ikke risikere at sidde fast i isen, hvor tankski- bet - hvis uheldet er ude - kan få lækage med efterføl gende olieforurening. PERSISKE TÆPPER Fiskebåde EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper 21 Hobro jolle, giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en åben båd - pris . . kr. 17.340 rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender 21 Hobro jolle, med gerne udvalg. forruf - pris kr. 20.850 Skriv blot til os i hvilken retning Motor efter ønske. - Forlang til- tøh Deres ønsker går med hensyn til pris- bud med Saab, Bukh, Yanmar lag, størrelse og farver. indlagt. - Oplys evt. ønske om HK. \ GOTHERS Fa. Sv. Aa. Pedersen, GOTI1A TÆITER A/s f*°E 43 FINERE FERE,SKE T*,F,» E~>OS O = PETAIL Kobcnh Løgstørvej 3, 9500 Hobro. Tlf. (08) 52 13 15. \ (01) 13 50 61 Forhandler søges. Fungerende leder af „Iscentralen i Narssarssuaq", overstyrmand Gunnar Engsted, ved det store kortbord, hvor de nyeste isobservationer straks indtegnes. Fra telefonen kan han via de forskellige kyststationer få di- rekte forbindelse ud til skibene. der fast. Dette er nødvendigt, for- di man fra skibets bro kun kan bedømme isen nogle få hundrede meter fremme. De fleste skibe, som besejler østkysten, medfører selv helikopter til dette formål. ISENS TYKKELSE MÅLES Når vinterisen dækker de mest besejlede fjorde og lindenskærsru- ter, skal iscentralen også med jævne mellemrum måle istykkel- serne for at vide, hvornår de en- kelte skibe er istand til at bryde isen op. Dette foregår meget en- kelt ved hjælp af et borsving og et centimetermål! At dette arbej- de kan være en meget speget af- fære, kan artiklens forfatter be- kræfte. Da jeg skulle stige ud for at fo- tografere observatørens borear- bejde, måtte jeg konstatere, at det ikke var nødvendigt med et bore- sving - isen blev gennembrudt af min egen vægt, og observatøren behøvede blot at række mig centi- metermålet, for - som han sagde - „nu var jeg jo alligevel dernede". KORT OVER ISFORHOLDENE Når Twin Otteren er på ds-recog- noscering, har obesrvatøren ingen forbindelse til iscentralen, men hvis det haster meget, kan flyets pilot afgive en besked over radio- en til flyvelederen i Narssars- ssuaq. Ellers er den normale fremgangsmåde, at observatøren har fået en masse positionsangi- velser af isbæltets yderkanter, samtidig med, at han løbende be- dømmer isens tæthed. Når han er tilbage på centralen, går han straks igang med at lave et kort over isfcrholdene. Skibstrafikken skal så hurtigt som muligt bruge oplysningerne. Så snart kortet er færdigt, bli- ver det lagt i en maskine, som via den almindelige telefonforbindel- se overfører alle kortets detaljer til en modtagermaskine på Meteo- rologisk Institut i København. - Den telefoniske overførsel tager kun et kvarters tid. I København går man igang med at rentegne iskortet, der sendes til Lyngby skibsradio, hvorfra kortet videre- sendes til alle skibe ii grønlandske farvande. Kortet er omkodet 'i te- legramform. Det sendes foruden til skibene også til de meteorolo- giske institutter ii Sverige og Nor- ge, Grønlands Kommando, samt- lige kystradiostationer i Grønland, Island, Skotland, Canada, USA. - På dscentralen bliver kortet løben- de ajourført med de nyeste obser- vationer af isens bevægelser. LOKALE ISKORT Som en sekundær opgave laver is- centralen også observationer i fjordene nær kystbyerne. Obser- vationerne foretages i reglen på ud- eller hjemvejen fra storisbæl- tet. Der bliver også fremstillet lo- kale isobservationskort over fjor- denes eventuelle kalv- og storis- indhold. Diisse kort bliver sendt til KGH i de respektive byer, hvor de bruges på havnekontorerne. Da disse kort bliver sendt ud pr. brevpost, varer det 2-4 dage, før de når frem. De er mange gange forældede, når de foreligger. Hvis private lystsejlere er i tvivl om, hvorvidt isen kan force- res på deres rute, kan de telefo- nere til dscentralen „inden for normal arbejdstid", og således få de seneste observationer. BUDGET På CA. 10 MILL. KR. Alle disse funktioner koster pen- ge. Iscentralen har et årsbudget på 9-10 miil. kr. Isrekognoserin- gen koster alene ca. en halv mili. kr. pr. måned. Dertil kommer brændstof cg service i lufthavne cg heliporte. Og hertil skal læg- ges et beløb pr. flyvetime, som for jet-rangeren er på 475 kr. KGH betaler ca. 2 mil. kr. årligt i charter, og andre charteropga- ver, som f. eks. sygetransport, ef- tersøgning og privat chartring ud- gør ca. 1 mili. kr. Af andre udgif- ter kan nævnes,. at værelser til fly-personalet beløber sig til ca. 250.000 kr. årligt. John Rasmussen, Narssaq. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.