Atuagagdliutit - 03.08.1978, Side 8

Sådan kortlægges
isen ved Grønland
John Rasmussen, Narssaq, fortæller i denne artikel i
tekst og billeder om „lscentralen“s opgaver.
Efter Hans Hedtoft katastrofen i
1959 blev dét besluttet at oprette
en lis-sikringstjeneste ved Grøn-
land for at undgå lignende ulyk-
ker. Det blev til Iscentralen i Nar-
ssarssuaq.
Iscentralen drives af Meteoro-
logisk Institut og er bemandet
med fire personer, som er kaptaj-
ner eller styrmænd fra KGH. Da
der næsten hele tiden er under-
bemanding bl. a. på grund af fe-
rie, og da arbejdspresset er stort,
håber man på iscentralen, at de
bevilgende myndigheder kan
Skaffe økonomisk dækning for an-
sættelse af en femte mand,
STORISEN KORTLÆGGES
Arbejdet består først og frem-
mest i at kortlægge storisens be-
vægelser, når denne passerer Kap
Farvel.
Mindst hver tredie dag skal
strækningen fra Tingmiarmiut til
Pamiut (Frederikshåb) overflyves
for at lokalisere og positionsbe-
stemme eventuelle iskoncentratio-
ner.
Til dette formål har dscentralen
chartret et specialbygget fly af
typen S.T.O.L. Maskinen er en
DCH-6 Twinn Otter, som er ud-
styret med en ekstra stor brænd-
stoftank, så flyet kan være i luf-
ten i op til 12 timer. Desuden har
flyet et specialbygget forparti,
som indeholder avanceret radar-
udstyr, beregnet til at spore is.
Udstyret kan positionsbestemme
selv små ismængder i dårligt vejr
scm f. eks. tåge og sne. Denne ra-
dar er et stort fremskridt i for-
hold til tidligere, da man kun ob-
serverede visuelt. I perioder med
dårligt vejr eller tåge kunne der
gå op til en uge eller endnu læn-
gere tid, hvor ingen kendte til
isens bevægelser. Den ny radarty-
pe er en type, som der endnu kun
findes to eksemplarer af. Derfor
følger fabrikken med stor inter-
esse iscentralens arbejde med
henblik på at kunne forbedre ra-
daranlægget.
„VESTISEN" OG „VINTERISEN"
OBSERVERES
Det er også iscentralens opgave at
finde og kortlægge „vestisens"
østlige udstrækning, som plejer at
begynde ud for Sisimiut (Hol-
steinsborg) og her fra strækker
sig mod nord. Desuden skal „vin-
terisen" fra Diskobugt-området
til Upernaviik kortlægges i vinter-
og forårsperioden af hensyn til
fiskeriet. Disse opgaver bliver og-
så udført af „Twinn Otte“ren
mindst hver fjortende dag.
I sommerperioden skal iscentra-
len i god tid før hvert skibsanløb
på østkysten kortlægge storisen
for at finde frem til isens tynde-
ste steder, så skibene kan styre di-
rekte til disse områder og på den-
ne måde hurtigst og mest sikkert
slippe igennem isen. Før i tiden
blev Grønlandsfly’s DC 6’er be-
nyttet til sådanne opgaver, men i
dag anvendes også iscentralens
„Twinn Otter".
Ud over det fastvingede fly dis-
ponerer iscentralen også over en
lille helikopter af typen Bell 206
Jet Ranger. Den bruges hovedsa-
gelig til nær-recognoscering, når
enkelte skibe skal forcere iskon-
centrationer. Dette gælder især
atlantskibene, men også de små
togtfartøjer, som kan få hjælp ef-
ter behov.
HELIKOPTERENS BETYDNING
Denne nær-tjeneste foregår ved,
at jet-rangeren på større skibe
lander på en af lastlugerne,
hvorefter skibets styrmand kom-
mer ombord, og helikopteren let-
ter til 500-800 meter ovér skibet.
Derfra kan styrmanden sammen
med observatøren fra iscentralen
fastlægge skibets kurs gennem
isbæltet. På mindre skibe samt på
tankskibe lander helikopteren ik-
ke på selve skibet, men på en eg-
net isflage i nærheden af fartøjet.
Til tider er isen så tæt pakket
samt i drift for strøm og vind, at
det er umuligt at fastlægge en
kurs. I disse situationer er det
nødvendigt, at helikopteren svæ-
ver over skibet under hele sejlad-
sen gennem isen og angiver til
stadighed de mest isfrie positio-
ner, så det undgås, at skibet sid-
„Irland" har sejlet gennem spredt storis, men foran tankskibet ligger nu tætte is-koncentrationer. Derfor har
kaptajnen bedt om „nær-rekognoscering“ fra helikopter. Han vil ikke risikere at sidde fast i isen, hvor tankski-
bet - hvis uheldet er ude - kan få lækage med efterføl gende olieforurening.
PERSISKE TÆPPER Fiskebåde
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper 21 Hobro jolle,
giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en åben båd - pris . . kr. 17.340
rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender 21 Hobro jolle, med
gerne udvalg. forruf - pris kr. 20.850
Skriv blot til os i hvilken retning Motor efter ønske. - Forlang til-
tøh Deres ønsker går med hensyn til pris- bud med Saab, Bukh, Yanmar
lag, størrelse og farver. indlagt. - Oplys evt. ønske om
HK.
\ GOTHERS Fa. Sv. Aa. Pedersen,
GOTI1A TÆITER A/s f*°E 43 FINERE FERE,SKE T*,F,» E~>OS O = PETAIL Kobcnh Løgstørvej 3, 9500 Hobro.
Tlf. (08) 52 13 15.
\ (01) 13 50 61 Forhandler søges.
Fungerende leder af „Iscentralen i Narssarssuaq", overstyrmand Gunnar
Engsted, ved det store kortbord, hvor de nyeste isobservationer straks
indtegnes. Fra telefonen kan han via de forskellige kyststationer få di-
rekte forbindelse ud til skibene.
der fast. Dette er nødvendigt, for-
di man fra skibets bro kun kan
bedømme isen nogle få hundrede
meter fremme. De fleste skibe,
som besejler østkysten, medfører
selv helikopter til dette formål.
ISENS TYKKELSE MÅLES
Når vinterisen dækker de mest
besejlede fjorde og lindenskærsru-
ter, skal iscentralen også med
jævne mellemrum måle istykkel-
serne for at vide, hvornår de en-
kelte skibe er istand til at bryde
isen op. Dette foregår meget en-
kelt ved hjælp af et borsving og
et centimetermål! At dette arbej-
de kan være en meget speget af-
fære, kan artiklens forfatter be-
kræfte.
Da jeg skulle stige ud for at fo-
tografere observatørens borear-
bejde, måtte jeg konstatere, at det
ikke var nødvendigt med et bore-
sving - isen blev gennembrudt af
min egen vægt, og observatøren
behøvede blot at række mig centi-
metermålet, for - som han sagde -
„nu var jeg jo alligevel dernede".
KORT OVER ISFORHOLDENE
Når Twin Otteren er på ds-recog-
noscering, har obesrvatøren ingen
forbindelse til iscentralen, men
hvis det haster meget, kan flyets
pilot afgive en besked over radio-
en til flyvelederen i Narssars-
ssuaq. Ellers er den normale
fremgangsmåde, at observatøren
har fået en masse positionsangi-
velser af isbæltets yderkanter,
samtidig med, at han løbende be-
dømmer isens tæthed. Når han er
tilbage på centralen, går han
straks igang med at lave et kort
over isfcrholdene. Skibstrafikken
skal så hurtigt som muligt bruge
oplysningerne.
Så snart kortet er færdigt, bli-
ver det lagt i en maskine, som via
den almindelige telefonforbindel-
se overfører alle kortets detaljer
til en modtagermaskine på Meteo-
rologisk Institut i København. -
Den telefoniske overførsel tager
kun et kvarters tid. I København
går man igang med at rentegne
iskortet, der sendes til Lyngby
skibsradio, hvorfra kortet videre-
sendes til alle skibe ii grønlandske
farvande. Kortet er omkodet 'i te-
legramform. Det sendes foruden
til skibene også til de meteorolo-
giske institutter ii Sverige og Nor-
ge, Grønlands Kommando, samt-
lige kystradiostationer i Grønland,
Island, Skotland, Canada, USA. -
På dscentralen bliver kortet løben-
de ajourført med de nyeste obser-
vationer af isens bevægelser.
LOKALE ISKORT
Som en sekundær opgave laver is-
centralen også observationer i
fjordene nær kystbyerne. Obser-
vationerne foretages i reglen på
ud- eller hjemvejen fra storisbæl-
tet. Der bliver også fremstillet lo-
kale isobservationskort over fjor-
denes eventuelle kalv- og storis-
indhold. Diisse kort bliver sendt til
KGH i de respektive byer, hvor
de bruges på havnekontorerne. Da
disse kort bliver sendt ud pr.
brevpost, varer det 2-4 dage, før
de når frem. De er mange gange
forældede, når de foreligger.
Hvis private lystsejlere er i
tvivl om, hvorvidt isen kan force-
res på deres rute, kan de telefo-
nere til dscentralen „inden for
normal arbejdstid", og således få
de seneste observationer.
BUDGET På CA. 10 MILL. KR.
Alle disse funktioner koster pen-
ge. Iscentralen har et årsbudget
på 9-10 miil. kr. Isrekognoserin-
gen koster alene ca. en halv mili.
kr. pr. måned. Dertil kommer
brændstof cg service i lufthavne
cg heliporte. Og hertil skal læg-
ges et beløb pr. flyvetime, som for
jet-rangeren er på 475 kr.
KGH betaler ca. 2 mil. kr. årligt
i charter, og andre charteropga-
ver, som f. eks. sygetransport, ef-
tersøgning og privat chartring ud-
gør ca. 1 mili. kr. Af andre udgif-
ter kan nævnes,. at værelser til
fly-personalet beløber sig til ca.
250.000 kr. årligt.
John Rasmussen,
Narssaq.
8