Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.08.1978, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 03.08.1978, Blaðsíða 14
EF-p j ecen—en limpind AG har opfordret folketings- medlem Lars Emil Johansen til at skrive denne kronik om EF-pjecen, Grønland, og EF. Pjecen foreligger i øje- blikket kun på dansk, og af samme grund er kronikken på dansk. Så snart pjecen foreligger på grønlandsk, bringer vi en grønlandsk version. Agurketiden i Grønlands Radio har i den senere tid fået Radio- avisens journalister til at brede sig lige lovligt meget om de mind- ste og ubetydeligste ting. „Proble- met" er nemlig, at der ingen pro- blemer er. I hvert fald er der in- gen, der arbejder ret meget med problemer d denne tid. Grønlands problemer holder sommerferie. Derfor måtte det have været en kærkommen ting, at EF’s informa- tionskontors pjece „Grønland og EF“ omsider nåede til vore bred- degrader midt i agurketiden. Så har vi da noget at snakke om. — Hvad skulle vi dog gøre uden EF? Pjecen udmærker sig ved — set fra en EF-modstanders synspunkt — at den på sin naive og primitive måde forsøger at øve pression mod det grønlandske folk i åben- bar forhåbning om, at ændre den massive EF-modstand i vort land. Det er således mit klare indtryk, at det grønlandske folks EF-mod- stand vokser, efterhånden som forskellige EF-repræsentanters iver for at benytte enhver lejlig- hed til at fremhæve EF’s „for- træffeligheder" bliver mere og mere udtalt. Den fremmede herre, der — uden at vi har bedt om det — hele tiden tilbyder at give os penge, må vi fortsat tage afstand fra. Vi gisner om hans skumle motiver! ☆ EF’s totalt ubegrundede selvros med hensyn til, hvad jeg har lyst til at kalde „børnelokkerindsats" ■i Grønland, som er udtrykt i pje- cen, er forfattet både med direkte usandheder og nærmest demago- giske fremstillinger af tingenes sammenhæng. Pjecen oplyser på side 4, at „Det grønlandske lands- råd havde i 1961, 1967 og 1971 givet tilslutning til Grønlands indtræden i EF ...“ Dette er en ukorrekt og yderst letkøbt frem- stilling af de gange, landsrådet har fået underretning om den danske regerings planer i så hen- seende. Ganske vist fremsatte den dan- ske landshøvding, der som rege- ringens øverste repræsentant i Grønland samtidig var formand for det grønlandske landsråd, et forslag til udtalelse, som skulle udtrykke, at „landsrådet kan give sin principielle tilslutning til Grønlands optagelse i fælles- markedet, under forudsætning af, at samtlige nuværende ordninger i så vidt udstrækning som muligt opretholdes uændret..." Men for det første udtrykte ingen af de fire indlæg fra de valgte grøn- landske politikere nogen tilslut- ning til Grønlands optagelse i fællesmarkedet, bortset fra Erling Høegh, der „fandt det vanskeligt at tage stilling til problemer- ne ...“, men „kunne dog give sin tilslutning til formandens indstil- ling, idet man måtte have tillid til eksperterne (min understreg- ning — L.E.J.) ...“ Den anden ta- ler udtrykte ønske om, at „man nøje gjorde sig klart, hvilke ulemper og hvilke fordele, der ville være forbundet med en eventuel tilslutning, inden man traf endelig beslutning herom (min understregning)". Den tredie taler tilsluttede sig dette, og „ud- talte frygt for en uforbeholden tilslutning (min understregning)". Den fjerde og sidste taler under dette punkt rejste et spørgsmål om mulighederne vedrørende ud- videlse af fiskerigrænserne efter evt. tilslutning. Dette spørgsmål, der nok må anses for vigtigt, blev ifølge landsrådsreferaterne for rådets efterårssamling i 1961 ikke besvaret! For det andet udtrykte den af landshøvdingen foreslåede udta- lelse endvidere en pasus, hvori det hed, at „rådet... må nære den største betænkelighed ved en ordning, der indebærer, at stats- borgere fra Romtraktatens øvrige medlemslande får adgang til fi- skeri indenfor det grønlandske fisikeri territorium". Så ifølge landsrådsreferaterne, der er det eneste officielle doku- ment på rådets drøftelser, er der altså ikke tale om nogen form for tilslutning. Man må derfor sige, at EF’s Informationskontors per- sonale tilsyneladende læser lands- rådsreferaterne, som en vis herre læser bibelen. ☆ Ret meget anderledes forholder det sig ikke i rådets behandling af emnet, såvel i 1967 som i 1971, hver det, det drejede sig om, var spørgsmålet om, hvorvidt rådets forretningsudvalg skulle bemyn- diges til på rådets vegne at føre nogle informationsdrøftelser i Bruxelles. Det er derfor helt ved siden af, at EF’s pjece taler om „tilslut- ning". Landsrådet tog først ende- lig standpunkt i sagen i efteråret 1972, hvor et meget klart lands- rådsflertal på 12 vedtog at gå imod Grønlands indlemmelse i EF, mens fire gik ind for tilslut- ning. ☆ Nu er pjecen så propfyldt med ting, der kræver meget vidtgåen- de korrektioner og præciserin- ger, at nærværende kronik nød- vendigvis må koncentrere sig om de groveste manipulationsforsøg. Pjecen har således et afsnit, som „de falske profeter" på GI. Torv i København har kaldt „dra- stisk reduktion af tredielandes fi- skeri". Dette afsnit er tydeligvis skrevet for at „beviseliggøre" EF’s „fortræffelige" betydning for Grønland. Afsnittet er fyldt med direkte usandheder, fortielser og grove fordrejninger af tingenes rette sammenhæng: ☆ 1) Som første punkt fremhæver pjecen, at fiskeriterritoriet ved Grønland pr. 1. januar 1977 er blevet udvidet fra 12 til 200 sø- mil. Dette fremstilles som et ud- tryk for EF’s indsats overfor Grønland. Det forholder sig imidlertid på en helt anden måde! For det første er der den af- gørende forskel på de 12 og de 200 sømil, at de 12 sømil, som vi altid har haft — længe før EF begynd- te at forstyrre i Grønland. — er hvad man kalder en eksklusiv fi- skerigrænse, mens de 200 sømile kun er en såkaldt økonomisk zone, altså ingen egentlig fiskeri- grænse, men en reguleringszone. Alene af den grund er enhver sammenligning mellem de 12 og 200 sømil fuldstændig irrelevant. M. a. o.: Før vi blev tvunget ind i EF, havde vi 12 sømil ekslusiv fi- skerigrænse. I dag har vi stadig- væk 12 sømil, og vi har ikke kun- net udvide vores ekslusive fiskeri- grænse, fordi EF-medlemsskabet har hindret os i det. For det andet er 200 sømils øko- nomisk zone alt andet end EF’s værk. Tvært imod! 200 sømils økonomiske zoner er et resultat af internationale forhandlinger i De forenede Nationers regi under en havretskonference, hvor den største modstand mod en økono- misk zone af de nævnte omfang oven i købet blev præsteret af EF selv! EF-landene så altså helst ikke, at kyststatsnat'ionerne fik en økonomisk zone på 200 sømil, men blev ligefrem tvunget til at gå med til det på grund af et umiskendeligt, massivt flertal un- der FN’s havretskonference. Det er derfor en lodret — eller snarere „vandret" — usandhed, at påstå, at Grønland har fået sin 200 sømil økonomiske zone på grund af EF. ☆ 2) Profeterne på GI. Torv holder sig heller ikke tilbage for at gøre, det, ICNAF-fcrhandlingerne har resulteret i, til EF’s fortjeneste. Det fremhæves således, at lakse- fiskeriet i Nordatlanten bliver re- guleret „efter at Grønland i fem år har været medlem af EF... “. Dette er fuldstændig ukorrekt. Laksereguleringen fandt sted — som også nævnt i pjecen — ved en ICNAF-overenskomst i 1972 — altså året før Grønland blev tvunget ind i EF, 1. januar 1973. Så her har EF intet gjort (i øv- rigt forekommer de mildest talt latterligt, at laksereguleringen omtales i pjecen som et gode). Skal man endelig tale om EF’s rolle i laksereguleringssagen, så er det den rolle, EF spillede, da det grønlandske ønske om for- højelse af den meget utilstræk- kelige laksekvote var til behand- ling i ICNAF. Her var EF imod dette forslag og var således med til at forhindre gennemførelsen om at forhøje den grønlandske laksekvota på 1191 tons. 3) EF-tilhængerne og EF’s propa- gandamaskine plejer i deres an- strengelser for at finde EF-med- 1 emsskabets „fortræffeligheder" at fremhæve, at russerne og spa- niolerne er smidt udenfor 200 sø- mil-grænsen som følge af EF- Lars Emil Johansen medlemsskabet. Dels er denne begejstring helt overdrevet, og dels siger det intet om, hvordan vore påtvungne EF-kolleger op- træder i vore farvande. Russerne blev sat udenfor vort søterritori- um, — det er o.k. Men det sovje- tiske fiskeri var jo først og frem- mest rødfisk-, hellefisk- og sko- læstfiskeri og var mig bekendt ikke et 'indhug på vore mest giv- tige fiskearter, nemlig laks rejer og torsk. Og spaniolerne er jo som be- kendt langt inde i forhandlinger- ne med EF om optagelse, så vores glæde over deres kritiserede fi- skeri i vore farvande ser ud til at blive kortvarig. Men som sagt: EF-medlems- landene fisker fortsat i stor stil i vore farvande. For nylig hørte jeg en særdeles dygtig og kompetent grønlandsk fisker berette om det meget omfattende og efter hans mening bestand-truede uden- landske fiskeri i vore farvande. „De støvsuger vore reje- og fiske- felter", sagde han bl.a. li Grøn- lands Radio. Lad det derfor være sagt med store bogstaver: Siumuts og KNAPP’s krav om en eksklu- siv grønlandske fiskerigrænse på 200 sømil har hidtil ikke kunnet lade sig gennemføre, FORDI EF HAR FORHINDRET OG STA- DIGVÆK FORHINDRER OS I AT TAGE ET SÅDANT SKRIDT! ☆ Lad mig til slut nævne, at „de falske profeter" på GI. Torv igen ramte totalt forbi, da de i pjecens afsluttende fase begyndte at så tvivl om den danske regerings og det danske folketings politiske troværdighed. Dette afsnit er gan- ske enkelt neget primitivt slud- der! — Det er lige så forkasteligt, at de mange grønlandske EF- medstandere betegnes som marx- ister. Foruden Siumut og Inuit AtaKatigit er de to store organi- sationer GAS og KNAPP også EF-modstandere, og jeg ved 'ikke om man ligefrem vil kalde disse organisationer for marxistisk orienterede. Men i hvert fald med hensyn til Atåssut-folkene, blandt hvilke der findes en hel del EF- modstandere, vil det være ned- værdigende for marxismen, at be- tegne denne organisation for „marxistisk orienteret". EF-pjecen vil gerne fortælle os, at Grønland ikke kan eksistere uden EF. Men når man tager pjecens slet skjulte omtale „for- ventningerne om fund af olie, gas og mineraler", fristes man til at spørge: Hvem er det egentlig, der ikke kan undvære hvem? lei en bil nu derhjemme så står den parat til Dem , nar De kommer hjem h'os Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto I jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.