Atuagagdliutit - 03.08.1978, Qupperneq 14

EF-p j ecen—en limpind
AG har opfordret folketings-
medlem Lars Emil Johansen
til at skrive denne kronik
om EF-pjecen, Grønland, og
EF. Pjecen foreligger i øje-
blikket kun på dansk, og af
samme grund er kronikken
på dansk. Så snart pjecen
foreligger på grønlandsk,
bringer vi en grønlandsk
version.
Agurketiden i Grønlands Radio
har i den senere tid fået Radio-
avisens journalister til at brede
sig lige lovligt meget om de mind-
ste og ubetydeligste ting. „Proble-
met" er nemlig, at der ingen pro-
blemer er. I hvert fald er der in-
gen, der arbejder ret meget med
problemer d denne tid. Grønlands
problemer holder sommerferie.
Derfor måtte det have været en
kærkommen ting, at EF’s informa-
tionskontors pjece „Grønland og
EF“ omsider nåede til vore bred-
degrader midt i agurketiden. Så
har vi da noget at snakke om. —
Hvad skulle vi dog gøre uden EF?
Pjecen udmærker sig ved — set
fra en EF-modstanders synspunkt
— at den på sin naive og primitive
måde forsøger at øve pression
mod det grønlandske folk i åben-
bar forhåbning om, at ændre den
massive EF-modstand i vort land.
Det er således mit klare indtryk,
at det grønlandske folks EF-mod-
stand vokser, efterhånden som
forskellige EF-repræsentanters
iver for at benytte enhver lejlig-
hed til at fremhæve EF’s „for-
træffeligheder" bliver mere og
mere udtalt. Den fremmede herre,
der — uden at vi har bedt om det
— hele tiden tilbyder at give os
penge, må vi fortsat tage afstand
fra. Vi gisner om hans skumle
motiver!
☆
EF’s totalt ubegrundede selvros
med hensyn til, hvad jeg har lyst
til at kalde „børnelokkerindsats"
■i Grønland, som er udtrykt i pje-
cen, er forfattet både med direkte
usandheder og nærmest demago-
giske fremstillinger af tingenes
sammenhæng. Pjecen oplyser på
side 4, at „Det grønlandske lands-
råd havde i 1961, 1967 og 1971
givet tilslutning til Grønlands
indtræden i EF ...“ Dette er en
ukorrekt og yderst letkøbt frem-
stilling af de gange, landsrådet
har fået underretning om den
danske regerings planer i så hen-
seende.
Ganske vist fremsatte den dan-
ske landshøvding, der som rege-
ringens øverste repræsentant i
Grønland samtidig var formand
for det grønlandske landsråd, et
forslag til udtalelse, som skulle
udtrykke, at „landsrådet kan give
sin principielle tilslutning til
Grønlands optagelse i fælles-
markedet, under forudsætning af,
at samtlige nuværende ordninger
i så vidt udstrækning som muligt
opretholdes uændret..." Men for
det første udtrykte ingen af de
fire indlæg fra de valgte grøn-
landske politikere nogen tilslut-
ning til Grønlands optagelse i
fællesmarkedet, bortset fra Erling
Høegh, der „fandt det vanskeligt
at tage stilling til problemer-
ne ...“, men „kunne dog give sin
tilslutning til formandens indstil-
ling, idet man måtte have tillid
til eksperterne (min understreg-
ning — L.E.J.) ...“ Den anden ta-
ler udtrykte ønske om, at „man
nøje gjorde sig klart, hvilke
ulemper og hvilke fordele, der
ville være forbundet med en
eventuel tilslutning, inden man
traf endelig beslutning herom
(min understregning)". Den tredie
taler tilsluttede sig dette, og „ud-
talte frygt for en uforbeholden
tilslutning (min understregning)".
Den fjerde og sidste taler under
dette punkt rejste et spørgsmål
om mulighederne vedrørende ud-
videlse af fiskerigrænserne efter
evt. tilslutning. Dette spørgsmål,
der nok må anses for vigtigt,
blev ifølge landsrådsreferaterne
for rådets efterårssamling i 1961
ikke besvaret!
For det andet udtrykte den af
landshøvdingen foreslåede udta-
lelse endvidere en pasus, hvori
det hed, at „rådet... må nære
den største betænkelighed ved en
ordning, der indebærer, at stats-
borgere fra Romtraktatens øvrige
medlemslande får adgang til fi-
skeri indenfor det grønlandske
fisikeri territorium".
Så ifølge landsrådsreferaterne,
der er det eneste officielle doku-
ment på rådets drøftelser, er der
altså ikke tale om nogen form for
tilslutning. Man må derfor sige,
at EF’s Informationskontors per-
sonale tilsyneladende læser lands-
rådsreferaterne, som en vis herre
læser bibelen.
☆
Ret meget anderledes forholder
det sig ikke i rådets behandling
af emnet, såvel i 1967 som i 1971,
hver det, det drejede sig om, var
spørgsmålet om, hvorvidt rådets
forretningsudvalg skulle bemyn-
diges til på rådets vegne at føre
nogle informationsdrøftelser i
Bruxelles.
Det er derfor helt ved siden af,
at EF’s pjece taler om „tilslut-
ning". Landsrådet tog først ende-
lig standpunkt i sagen i efteråret
1972, hvor et meget klart lands-
rådsflertal på 12 vedtog at gå
imod Grønlands indlemmelse i
EF, mens fire gik ind for tilslut-
ning.
☆
Nu er pjecen så propfyldt med
ting, der kræver meget vidtgåen-
de korrektioner og præciserin-
ger, at nærværende kronik nød-
vendigvis må koncentrere sig om
de groveste manipulationsforsøg.
Pjecen har således et afsnit,
som „de falske profeter" på GI.
Torv i København har kaldt „dra-
stisk reduktion af tredielandes fi-
skeri". Dette afsnit er tydeligvis
skrevet for at „beviseliggøre"
EF’s „fortræffelige" betydning for
Grønland. Afsnittet er fyldt med
direkte usandheder, fortielser og
grove fordrejninger af tingenes
rette sammenhæng:
☆
1) Som første punkt fremhæver
pjecen, at fiskeriterritoriet ved
Grønland pr. 1. januar 1977 er
blevet udvidet fra 12 til 200 sø-
mil. Dette fremstilles som et ud-
tryk for EF’s indsats overfor
Grønland.
Det forholder sig imidlertid på
en helt anden måde!
For det første er der den af-
gørende forskel på de 12 og de 200
sømil, at de 12 sømil, som vi altid
har haft — længe før EF begynd-
te at forstyrre i Grønland. — er
hvad man kalder en eksklusiv fi-
skerigrænse, mens de 200 sømile
kun er en såkaldt økonomisk
zone, altså ingen egentlig fiskeri-
grænse, men en reguleringszone.
Alene af den grund er enhver
sammenligning mellem de 12 og
200 sømil fuldstændig irrelevant.
M. a. o.: Før vi blev tvunget ind i
EF, havde vi 12 sømil ekslusiv fi-
skerigrænse. I dag har vi stadig-
væk 12 sømil, og vi har ikke kun-
net udvide vores ekslusive fiskeri-
grænse, fordi EF-medlemsskabet
har hindret os i det.
For det andet er 200 sømils øko-
nomisk zone alt andet end EF’s
værk. Tvært imod! 200 sømils
økonomiske zoner er et resultat
af internationale forhandlinger i
De forenede Nationers regi under
en havretskonference, hvor den
største modstand mod en økono-
misk zone af de nævnte omfang
oven i købet blev præsteret af
EF selv! EF-landene så altså helst
ikke, at kyststatsnat'ionerne fik
en økonomisk zone på 200 sømil,
men blev ligefrem tvunget til at
gå med til det på grund af et
umiskendeligt, massivt flertal un-
der FN’s havretskonference.
Det er derfor en lodret — eller
snarere „vandret" — usandhed,
at påstå, at Grønland har fået sin
200 sømil økonomiske zone på
grund af EF.
☆
2) Profeterne på GI. Torv holder
sig heller ikke tilbage for at gøre,
det, ICNAF-fcrhandlingerne har
resulteret i, til EF’s fortjeneste.
Det fremhæves således, at lakse-
fiskeriet i Nordatlanten bliver re-
guleret „efter at Grønland i fem
år har været medlem af EF... “.
Dette er fuldstændig ukorrekt.
Laksereguleringen fandt sted —
som også nævnt i pjecen — ved
en ICNAF-overenskomst i 1972
— altså året før Grønland blev
tvunget ind i EF, 1. januar 1973.
Så her har EF intet gjort (i øv-
rigt forekommer de mildest talt
latterligt, at laksereguleringen
omtales i pjecen som et gode).
Skal man endelig tale om EF’s
rolle i laksereguleringssagen, så
er det den rolle, EF spillede, da
det grønlandske ønske om for-
højelse af den meget utilstræk-
kelige laksekvote var til behand-
ling i ICNAF. Her var EF imod
dette forslag og var således med
til at forhindre gennemførelsen
om at forhøje den grønlandske
laksekvota på 1191 tons.
3) EF-tilhængerne og EF’s propa-
gandamaskine plejer i deres an-
strengelser for at finde EF-med-
1 emsskabets „fortræffeligheder"
at fremhæve, at russerne og spa-
niolerne er smidt udenfor 200 sø-
mil-grænsen som følge af EF-
Lars Emil Johansen
medlemsskabet. Dels er denne
begejstring helt overdrevet, og
dels siger det intet om, hvordan
vore påtvungne EF-kolleger op-
træder i vore farvande. Russerne
blev sat udenfor vort søterritori-
um, — det er o.k. Men det sovje-
tiske fiskeri var jo først og frem-
mest rødfisk-, hellefisk- og sko-
læstfiskeri og var mig bekendt
ikke et 'indhug på vore mest giv-
tige fiskearter, nemlig laks rejer
og torsk.
Og spaniolerne er jo som be-
kendt langt inde i forhandlinger-
ne med EF om optagelse, så vores
glæde over deres kritiserede fi-
skeri i vore farvande ser ud til at
blive kortvarig.
Men som sagt: EF-medlems-
landene fisker fortsat i stor stil i
vore farvande. For nylig hørte jeg
en særdeles dygtig og kompetent
grønlandsk fisker berette om det
meget omfattende og efter hans
mening bestand-truede uden-
landske fiskeri i vore farvande.
„De støvsuger vore reje- og fiske-
felter", sagde han bl.a. li Grøn-
lands Radio. Lad det derfor være
sagt med store bogstaver: Siumuts
og KNAPP’s krav om en eksklu-
siv grønlandske fiskerigrænse på
200 sømil har hidtil ikke kunnet
lade sig gennemføre, FORDI EF
HAR FORHINDRET OG STA-
DIGVÆK FORHINDRER OS I
AT TAGE ET SÅDANT SKRIDT!
☆
Lad mig til slut nævne, at „de
falske profeter" på GI. Torv igen
ramte totalt forbi, da de i pjecens
afsluttende fase begyndte at så
tvivl om den danske regerings og
det danske folketings politiske
troværdighed. Dette afsnit er gan-
ske enkelt neget primitivt slud-
der! — Det er lige så forkasteligt,
at de mange grønlandske EF-
medstandere betegnes som marx-
ister. Foruden Siumut og Inuit
AtaKatigit er de to store organi-
sationer GAS og KNAPP også
EF-modstandere, og jeg ved 'ikke
om man ligefrem vil kalde disse
organisationer for marxistisk
orienterede. Men i hvert fald med
hensyn til Atåssut-folkene, blandt
hvilke der findes en hel del EF-
modstandere, vil det være ned-
værdigende for marxismen, at be-
tegne denne organisation for
„marxistisk orienteret".
EF-pjecen vil gerne fortælle os,
at Grønland ikke kan eksistere
uden EF. Men når man tager
pjecens slet skjulte omtale „for-
ventningerne om fund af olie, gas
og mineraler", fristes man til at
spørge: Hvem er det egentlig, der
ikke kan undvære hvem?
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
h'os Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto I
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
14