Atuagagdliutit - 03.08.1978, Qupperneq 16

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Jeg har ondt af de
fiskere der bruger
påhængsmotorer
I forbindelse med salg pg for-
handling af påhængsmotorer har
jeg tænkt mig at komme med kri-
tik og et forslag.
Jeg har mange gange beundret
erhvervsfiskere, som benytter på-
hængsmotorer i deres erhverv, og
som i svære tider en gang imel-
lem får motorskade. Jeg har også
haft medlidenhed med dem på
grund af følgende: Den dårlige
service og mangel på reservedele
samt de urimelige reparations-
omkostninger.
Selvfølgelig er det ikke min op-
gave at skade forhandlerne. Men
på den anden side mener jeg be-
stemt, at der er noget skævt. -
Selvfølgelig vil forhandlerne tje-
ne så meget som muligt, medens
forbrugeren får et urimeligt lille
udbytte af købet, dels på grund af
den evige mangel på reservedele,
dels dårlig service. Man besæfti-
ger ufaglært arbejdskraft med
reparationsarbejder med dårlige
resultater for kunden til følge. -
Det er forholdet i særdeleshed i
Ausiait (Egedesminde). Det vil
uden tvivl have uheldig virkning
for de erhvervsdrivende.
Derfor vil jeg komme med et
forslag, som på een eller anden
måde kan hjælpe på situatonen,
■men jeg vil først komme med et
eksempel:
Min Volvo-Penta 70 HK gik i
stykker. Skaden var ikke ret stor.
Det eneste der var sket var, at en
enkelt pladestang og et enkelt
krumtapleje var gået i stykker og
skulle erstattes. Men motoren er
X
nalunaerKutamik iluarsainex pilertortoK
PEDER SØRENSEN & SØN
Gulv - Sølv - Ure - Optik
Bredgade 4 . 6990 Ulfborg . Telefon (07)4910 46
X-ileruk
□ ingerdlasfnåungilaK
□ kinguartarpoK
□ sujuartarpoK
□ salitagssaK
□ ajoringujuitsua
afs.:
□ imaKa nutåmik
□ amortautå
□ igalåminertå
□ kalungnerit
□ uvngersartå
ateie ..
najugaK
V
imidlertid konstrueret således, at'
det kun kan repareres ved at ud-
skifte hele krumtappen - og den
koster 3.700 kr. - Det er her det
uheldige ligger. Hvis jeg kunne
nøjes med at udskifte de dårlige
dele, kunne jeg have sparet man-
ge penge. Det uheldige i situatio-
nen må læseren selv bedømme.
Derfor vil jeg foreslå, at man
søger at finde motorer, der egner
sig til grønlændere og grønland-
ske farvande, og at man er tilba-
holdende med at sælge andre mo-
torer for profittens skyld.
Påhængsmotorer der egner sig
til arktiske forhold og saltvand,
som er økonomiske i drift og som
man har erfaringer med, og som
man har mindre reservedele at
udskifte med, bør man prøve at
finde frem til, ligesom man bør
standardisere motorerne langs
kysten. Derved kan der opnås en
bedre service.
Karl Siegstad,
Ausiait.
EF og Grønland
Om den lille bog fra EF, som
indeholder noget om vort land,
og som her i Danmark havde sat
sindene i bevægelse hos de ven-
streorienterede politikere, vil jeg
sige, at den fortæller, hvad der
er sandt. Den er absolut ikke til
at føre det grønlandske folk bag
lyset med. Jeg har flere gange
udtalt, at vi i vort land savner
korrekte orienteringer fra EF.
Derfor må man være glad for, at
vi endelig bliver forsynet med ty-
delige og klare oplysninger gen-
nem sm åbøger, som kan læses på
grønlandsk.
I disse år skal man ikke prøve
at benytte folkets mangel på for-
ståelse og mangelfulde uddannel-
se i det politiske arbejde, ligesom
man har gjort det i underudvikle-
de lande.
Læsningen af den lille bog i
vort land og deraf følgende debat
vil give mulighed for at få flere
oplysninger.
Otto Steenholdt
Forslag til
grønlandsk
flag
Efter at have læst en artikel om,
at Grønland tænker på eget flag
_ på Politikens bagside 20. juni -
vil jeg gerne komme med et for-
slag, som jeg har tænkt på man-
ge gange i det sidste års tid.
Forslaget går i al sin enkelthed
ud på, at den grønlandske flag-
dug skal være hvidt med et rødt
kors - altså de samme farver som
Dannebrog, bare omvendt an-
bragt.
Jeg har flere grunde til forsla-
get: Korsbanneret skal symboli-
sere samhørigheden med Norden.
Den hvide dug skal symbolisere
Grønlands hvide farve. Jeg fore-
slår et rødt kors på grund af rigs-
enheden med Danmark - eller
hvis man hellere vil dét, så på
grund af distancen til Danmark
(når farverne nu er modsatte).
Jeg er sikker på, at enhver
grønlænder vil komme til at „hol-
de af“ sådan en fane på samme
Grønlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
måde som vi „holder af“ vores
flag.
Venlig hilsen
Jørgen Kjær,
Skovvænget 6, 4653 Karise.
NB. Jeg har ingen forbindelse
med nogen politisk organisation,
og forslaget skyldes kun interesse
for sagen - og et håb om, at man
vælger det rigtige fra begyndel-
Det var folket
der skulle høres
Levi Petersen siger i dette
læserbrev, at det næppe
var det grønlandske folks
mening, der kom til udtryk
ved folkeafstemningen om
spiritus. Det var nok dan-
skerne, der var udslagsgi-
vende, og det kan egentlig
ikke være hensigten, mener
Levi Petersen.
Selvom folkeafstemningen om
spiritus er forbi, vil vi nok længe
være mange, der vil filosofere
Rene naturblade til omblad og dæks.
De bedste indlægstobakker.
Derfor nyder De Advokat cerut
som en sod cigar.
KaleKutai amerailo akuitsut. ikiakutsiussat
tupat pitsavigssuit. taimaingmat Advocat serut
sikåtut mamarivdluarpat.
GR Aooi
over resultatet. Hvem var det i
grunden, der blev udslagsgivende
for resultatet?
Jeg tror, at landsrådet til efter-
året går imod et totalforbud mod
spiritus — og det kun, fordi et
lille mindretal blev tungen på
vægtskålen ved at stemme imod
totalforbuddet.
Jeg tror ganske bestemt, at hvis
vi grønlændere havde været alene
om afstemningen, så ville fler-
tallet have ønsket lukning. Vi kan
jo se, at mange flere bygder går
ind for lukning af spiritusudhand-
ling. Men Ivigtut var imod både
totalforbud og rationering. Og her
boede næsten kun danske.
Også i de byer, hvor mange af
vælgerne er danskere, var der
flertal imod lukning.
Vi kan deraf se, at afstemnings-
resultatet ville have været ander-
ledes, hvis, hvis kun grønlændere
havde deltaget i afstemningen.
Det er os grønlændere, der
stemples for drikkeriet i Grøn-
land, det er vores omdømme, vo-
res anseelse, det går ud over, men
det er altså andre mennesker, der
forhindrer os i at komme ud af
problemerne.
Jeg siger ikke dette for at „skælde
ud“ på de danskere, der har væ-
ret med til at afgive deres stem-
me. Jeg mener bare, at en folke-
afstemning ikke er det samme
som et valg. Her var det altså
folkets mening, der skulle høres,
og det mener jeg ikke, man har
fået mulighed for ved denne lej-
lighed.
Jeg mener, at landsrådet må
overveje dette her, når medlem-
merne til efteråret skal afgøre,
hvad afstemningen skal bruges
til.
21. juli 1978,
Leut Petersen.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses1 i
næsten alle grønlandske
hjem
16