Atuagagdliutit - 16.11.1978, Blaðsíða 23

landsrådimit. fra landsrådet
IMordafarfmaKa angmamsassoK
‘andsrådip forretningsudvalgiata
novemberime atautsimitdlune au-
lajangivfigisavå Nordafar Ka-
ngerdluarssorutsime tunissagssi-
orfigtut autdlarterKisanersoK.
landsrådime amerdlanerussute-
Kalårtut isumanatigåt nanger-
Kingnigsså, tauvalo landsrådip
nangerKingnigsså tapersersorpå —
imalunit erKornerussumik OKau-
Nordafarime tunissagssiortoKarratdlarmat åssiliaK. månåkut aperKutau-
lerpoK sulivfik autdlarterKisanersoK.
Et billede fra dengang, der var produktion i Nordafar. Spørgsmålet er
nu, cm der skal gang i foretagendet igen.
inuiaKatigtt issåinik
aulajangmiartarneK
— aulajanginiartarsimavugut ilå-
tigut ajornakusortunik. ilånikut-
dlo iluvtine ilungersornartunik
pilersitsissarsimavugut. såssune-
Kartarsimavugut atausiåkånit
nangmingneK soKut'igissåinar-
mingnik pingårtitsissunit. uvagut-
dle pissugssauvugut inuiaKatigtt
tamarmik issait atordlugit aulaja-
nginiarnigssamut ajunginerpåmik
kinguneKarsinausorissavtinik,
landsrådip sujuligtaissua OKarpoK
atautsiminerme kingugdlerme Ki-
nigauvfiup måna atutup nalåne.
Lars Chemnitzip ilaussortaKa-
tine suleKatigigdluarsimanermut
savigai ingmikutdlo Kujåssute-
Karfigalugit ilaussortat mardluk
sivisunerpåmik atasimassut tunu-
artugssångnortitdle tåssa Nikolaj
Karlsen, Kinigauvfingne sisamane
nunaKarfingnut tungassunik ilu-
ngersordlune sulisimassoK kisalo
Jørgen Olsen, ukiut 25 ilaussor-
tausimassoK.
kalåtdlit inoKatigit sivnerdlugit
landsrådip sujuligtaissua Jørgen
Olsenimut KujåssuteKarpoK OKar-
dlune:
' — erKaimassagssarpagssuaKar-
pugut inoKatigingnut suliangnik.
åp någgalunrt
nangminerssornerulisanersugut
nangminerssornerulisånginersugut-
dlunit taississutiginenalerpat mar-
dluinarnik nalunaeKUtsigagssaKå-
saoK. åp någgaliinit.
inungnik taissisitsineK tungavigi-
ssamigut najorKutagssåinåusaoK au-
lajangtssCnane, tåssa nålagkersugau-
nikut tungaviussut maligdlugit pe-
riarfigssaKångingmat aulajangivig-
tugssamik inungnik Kalåtdlit-nunåm-
nan taissisitsinigssamut nangminer-
ssornerulernigssaK pivdlugo.
taississartut taissinerme peaatau-
ssut amerdlanerussuteKarpata inatsi-
sigssan akueralugo, tauva navdlunåt
nålagkersuissuisa inatsissartunut i-
natsisigssaK sarKumiutisavåt hjem-
mestyre pivdlugo inatsisigssan atu-
lerserKigdlugo 1. maj 1979. landshøv-
dingivdlo aulajangertugssauvå uv-
dloK suna taissinigssaK pisassoK.
sujunersume Kalåtdlit-nunåne i-
nungnik hjemmestyre pivdlugo taissi-
sitsinigssamik inatsisigssatut taima
agdlagsimassoKarpoK, landsdrådip o-
Katdlisigalugo akuerissåne.
ajussårnarpoK Kimagtugssångo-
ravtigut, tåssame maKaissisaKåv-
tigit akornavtinikungnaeruvit.
Lars Chemnitzip ingmikut åma
icutsavigå agdlagtoKarfingme
pissortaK Jakob Karup Pedersen
tunuartugssångortoK, nukiminik
pitsaunerpånik nunavtine atuisi-
massoK nangminigssarsiungitsu-
mik inoKatigingnik sutdlisinermi-
gut.
sujuligtaissup KutsavigåtaoK
nugterissortik AvgoraK Lynge pi-
korigdluinardlune, erKaimatdlar-
KeKalune KasusueKalunilo sulisi-
massoK. naggatågutdlo Kutsavigai
agdlagtoKarfingmiut avisiliortut-
dlo atautsiminerne ikiortauvdlu-
artarsimassut.
Julut.
tigalugo autdlarterKingnigsså. tå-
ssame ukioK måna tunissagssior-
simångilaK.
perKutautineKartoK forretnings-
udvalgip aitsåt novemberime au-
lajanginigssånut tåssa taimaisi-
neratigut aitsåt ilisimaneKaler-
sugssaungmat åipågo rejertari-
ssagssatut aulajangerneKartut
Kavsiujumårnigssåt. Nordafar re-
jenik tunissagssiorfigssatut naut-
sorssutauvoK.
tunissagssiorfik autdlartend-
sagpat ajornåsångigpat isumagi-
niarneKarpoK sinerissame igdlo-
Karfingne najugagdlit sulissorine-
Karnigssåt. kigsautigineKångilaK
GFI-me tunissagssiorfiup suli-
ssuinik tigusinigssaK Nungmit.
taimåitordle Nungme sulissut i-
nerterneKarniångitdlat tarKavu-
nga suliartornigssamut.
OdåK Olsenip kigsautigisimavå
Ncrdafarip OKatdlisigineKarnig-
sså, åmalo isumaKarpoK, Kanger-
dluarssorutsime sulivfigssuaK a-
tordlugo sårugdlingnik pissanut
angumagsinaujungnaertarneK u-
kiup ilåtigut pissartoK ikiorserni-
arneKarsinaussoK. imaKalo ag-
dlåt ajornåsanane tåssane ukioK
kaujatdlagdlugo najugarineKarsi-
naussuliornigssaK, taimadl'ivdlutik
ilaKutat ilagalugit nugtoKarsinau-
lerdlugo.
sarKumiussinermut atassumik
agdlagkiame agdlagsimavoK, Nor-
dafar nangminérdlune tunissag-
ssiorfingmik iluaKuteKarniarsi-
nåungitsoK, åmalo pissariaKardlu-
inåsassoK rejenik 2.000 tons a-
nguvdlugit tulåussissoKartarnig-
sså, imalunit rejet sårugdlitdlo
akulerigdlugit, taimailivdlutik su-
lissut 100-120 majimit oktoberi-
mut sulissorineKarsinåusagaluar-
put. Nordafarip pivfigssaK iluag-
titdlugo åma landsråde aperå, a-
j ornåsånginersoK pigingneKatigig-
fiup Kalåtdlit-nunåne najugalig-
tut agdlagarserneKarnigssåi åma-
lo månåkut pigingnigtut avdlå-
ngortineKarsinaunersut, taimai-
livdlutik kalåtdlit pigingneKatau-
ssungortitdlugit.
isumaKabigissutigineKarpoK mi-
■sigssorneKåsassoK ajornåsångi-
nerscK pigingneKatigigfiup kalåt-
dlinit pigineKartutut nalunaernig-
sså, åmalo amerdlanerussuteKar-
tut isumaKarput, Savalingmiut
rejertagssat Kalåtdlit-nunåta EF-
imut atassunut nunanut tuniusi-
massait uvagut nangmineK pissa-
risinåungisavut pissarinarsinau-
gait.
Otto Steenholdtile isumaKarpoK
savalingmiormiut atausinarmig-
dlunit rejertagssitariaKångitsut.
kdsiåne tåssa forretningsudval-
gip aulajangertugssångorpå aper-
Kut tamåna rejertagssat avguar-
neKarnerånut atatitdlugo. mh.
sulinerme malitagssaK
- utarKisåinaugatdlartoK
landsrådip atautsiminermine isu-
maKatigissutigå Kalåtdlit-nunåta
Landsstyriata sulissarnigssamine
najorKutarigatdlagagsså. tamåna
pivoK perKutigineKardlune lands-
tinge keterssuniariardlune aut-
dlartisinauniåsangmat, tåssa sule
utarKisåinaugatdlartumik.
sulissarnigssame maleruagag-
ssanut sujunersume ilåtigut ag-
dlagsimavoK, suliagssat måkua
landsstyremut sarKumiuneKartå-
sassut.
aningaussanik akueritiniardlune
Kinutit, ukiumortumik akuerssi-
ssutine ilåungitsut, åmalo utarKi-
sinåungitsut landstingip katerssu-
nigssånut. suliagssat tungavigssi-
ssugssat imalunit suliagssat pi-
ngåruteKartut, ilimagissariag-
dlit nålagauvfingme OKartugssau-
ssunik imlunit nunarssuarmiunik
avdlanik isumaKatigingningniu-
taussugssatut, suliagssat lands-
tingimut sarKumiutigssamågkat,
suliagssat landsti ngimit OKause-
KarfigineKartumik aulajangiviger-
Kussat, suliagssat nukingingnar-
tut, landstingimut sarKumiutag-
ssaugaluit åmalo ingerdlatsiving-
ne pissortagssanik atorfinigtitsi-
nerit.
åma sujunertauvoK aulajanger-
simassunik periauseKarnigssaK,
taimailivdlutik udvalgit atåinar-
tut sisamat, aningaussatigut pi-
lerssårusiornermut udvalge,
landskassip nautsorssutaisa kuku-
nersiornigssånut udvalge, sujor-
natigut landstingime suliausima-
ssut navsuiausersornigssånut ud-
valge åmalo Landsstyremit nalu-
naerutigssamik misigssuissugssa-
tut udvalge, landstingip atautsi-
minigssai sujorKutdlugit aggersi-
neKartåsavdlutik, udvalgit sulia-
tik inerérsimassarniåsangmatigit
landstingip atautsimilinginerane
taimalo landstigip atautsiminerata
nalåne sulinermut nanertutåungi-
nerusavdlutik.
lanndsrådip isumaKatigissutigå,
landstingiulersugssap nangminér-
dlune sulissarnigssaminut malig-
tarissagssaK suliarisagå, unalo u-
tarKisåinåusassoK.
UDDANNELSESINFORMATION FRA ERHVERVSUDDANNELSEN
Kursustilli iud jai nuar, februar, marts 1979
Husholdningsskolen tilbyder: Kursusnummer 79401: Specialkursus køkkenlinie indenfor den hus- holdningsfaglige uddannelse. 8/1-28/4 1979 Formålet med de to specialkurser er at give personer, der har gennemgået det hushold- ningsfaglige grundkursus eller lignende kur- sus, mulighed for at færdiguddanne sig i husholdningsfaglige uddannelse. Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor snarest og senest 22. november 1978 vedrø- rende ansøgning.
Kursusnummer 79402: Specialkursus vaskerilinie indenfor den hus- holdningsfaglige uddannelse. 8/1-28/4 1979
Økonomi under uddannelsen Individuelle uddannelser Der kan ydes forskellige former for økonomisk støtte ved deltagelse i ud- Hvis kursusprogrammet ikke dækker de lokale ønsker om uddannelse, kan dannelser, der er godkendt af erhvervsuddannelsesrådet i Grønland. der søges om individuel uddannelse for eksempel i Danmark. Kontakt kom- Kommunens arbejdsmarkedskontor kan give yderligere oplysninger om munens arbejdsmarkedskontor for at få yderligere oplysninger om denne den økonomiske støttemulighed i forbindelse med de enkelte kursustilbud. individuelle uddannelsesmulighed.
Kontakt kommunens arbejdsmarkedskontor og få yderligere oplysninger om den faglige kursusvirksomhed
UDDANNELSESINSPEKTØREN NOVEMBER 1978
23