Atuagagdliutit - 30.11.1978, Síða 3

AXQMMHMHJTI1 ©
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annoncelTssarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
erxarsautit
takornartat
J. F. Inuit AtaKatigTt atautsimérssu-
arnermingne sujugdlerme anguni-
agkatik sarKumitipait. politikikut su-
liniaKatigtt ingerdlatsiniarnerat le-
ninip marxivdlo isumåinik tungavilik
naluneKångilaK, kalåtdlivdle pisl-
nautitauvfeKartugssap kinauneranik
navsuiainerat uivssumisitsivoK.
kalåleK Inuit AtaKatigTt erKarsau-
terssornerat maligdlugo tåssa inuk
kalåtdlimik arnalik angutiligdluntt.
avdlat tamarmik nunasissuput pisl-
nautitauvfilerneKarsinaunatigdlo
nunap inuvisa kisimik pigissagssåi-
nik. tamatumane erKarsautigineKa-
runarpoK nunavtinut inugtångorsi-
nauneK. taineKångilardle nunasi-
ssut sukutdluntt måtusimaneKartuå-
sanersut nunap inugtaisut pineKar-
nigssamut.
taimåisagpat aulajangerneK ta-
måna taimågdlåt navsuiarneKarsf-
nauvoK amip Kalipautå tungavigT-
navigdlugo ingmikortitsinertut. nu-
nat kisermåussissunik sukangasQ-
nik nålagkersuissoKångitsut ardlåi-
nilunit taimatut aulajangersagaKar-
toKångilaK, åmivdlo Kalipautå pl-
ssutigalugo måtussiniarneK kalåt-
dlit erKarsartarnerånut akerdliuvoK.
Inuit Ataxatigit inuiaKatigTssutsi-
mik ingassautdiugo pingårtitsinerat
åma tusarngarnarpoK. — méraK ki-
nalunit kalåtdlinik angajorKålik ima-
lunit kalåtdlimik anånalik atåtalig-
dlunit sujunigssame Kitornarsiartå-
rineKartåsångilaK europamiunit, pi-
sineKåsananilunTt europamiutut pe-
rorsaivingmut, taima agdlagsimavoK
Inuit AtaKatigTt anguniagåine.
aulajangiussat tåuko mardluk Inu-
it AtaKatigTt nuånarineKautigilerna-
viångilait, aperKuterujugssuvordlo
Kalåtdlit-nunåne inigssaKarnersoK
erKarsautinut kalåtdlinut taima ta-
ko rnartautigissunut.
Fremmede tanker
J. F. Inuit AtaKatigTt har på sit
første landsmøde formuleret sin
målsætning. Bevægelsens leninisti-
ske-marxistiske linie er velkendt,
men definitionen af, hvem der er
kalåleK og dermed har adgang til
rettigheder, kom som en overra-
skelse.
KalåleK eller grønlænder er efter
Inuit AtaKatigiits filosofi en per-
son, hvis far eller mor er grønlæn-
Ole Skifte toKuvoK
iltniartitsissOK Ole Skifte tonuvoK. i-
nungmut tåussumunga ikingutausi-
mavdlune emarsautikut nanertiat-
dlangnarpoK, nauk nalungikaluardlu-
go toKo sukutdlflrut nagdliutartOK.
inutsarugtulernerup nalåne iklngu-
tigingneK puigunaitsut ilagåt. taimåi-
poK uvagut Olelo iklngutigTngnerput.
ingmivtinut avigsårnerput tikitdlugo
— tåssa åipara iliniartungormat. o-
Karsinausorånga taimanikut inusug-
tut akornåne nunavtine nålagkersui-
nlkut ingerdlatsineK nutångorsagau-
lersoK maligtarineKalersimassoK. sor-
ssungnerup naligigamiuk, taimanikut
inersimassåssut inerikiartortutdlo
misigisimagunarpugut suleKatiging-
ne« pissariaKartOK. tamåna pivdlugo
ikingutigalo OKaloKatigigtarsimavu-
gut.
tamånalume pivdlugo naluneKå-
ngitsutut Ole inersimalerame misigi-
simavoK inuiaKatigit akornåne suli-
savdlune. tamånalume erKortipå.
angnerussumik erKartorniångilara
nunarKataussut nalungingméssuk. a-
tamivdlugo ernainiarpara anguniag-
kaminik angussaKarnerminik ersser-
sitsinera. nauk uggornaraluartumik
KimagutiåraluartOK, taimåitOK erKai-
ssarumårparput asullnåungitsumik i-
nånatausimassoK. ikingut sinigpår-
putit sinigdluarit åmalo iterdluarti-
taugina makitdluartitauvdlutit.
erKaineKarnerit atanunartujuarile.
Thomas Poulsen,
Sisimiut.
der. Alle andre er emigranter og
kan ikke opnå rettigheder, som er
forbeholdt den oprindelige befolk-
ning. Det er ikke nævnt, om emi-
granter for altid skal udelukkes fra
statsborgerskab, som der forment-
lig tænkes på med rettighederne.
Hvis det er tilfældet, kan det
kun tolkes som et kriterium, der
bygger på ren og skær racisme. -
Ingen totalitær stat har den slags
bestemmelser, og det strider imod
grønlandsk tankegang at udelukke
folk fra rettigheder på grund af
race.
At Inuit AtaKatigTt sværger til
den rendyrkede nationalisme er
også noget helt nyt. - Ethvert
barn af grønlandske forældre eller
blot moderen eller faderen er
grønlandsk må ikke for fremtiden
adopteres af europæere eller an-
bringes i instutition med europæ-
isk målsætning, hedder det i bevæ-
gelsens målsætning.
luint AtaKatigTt bliver ikke popu-
lær på grund af de to nævnte ved-
tagelser. Det er et spørgsmål, om
der i Kalåtdlit-Nunåt overhovedet
er plads for kalåtdlit så fremmede
tanker.
40 års jubilæum
Bogbinder Karl Grønvold, Nuuk,
har den 1. december 40 års jubi-
læum i statens tjeneste. Som gan-
ske ung startede han på davæ-
rende Nordgrønlands Bogtrykkeri
hos Rasmus Berthelsen, som var
borgmester i Nuuk i 60-erne. Da
Nordgrønlands Bogtrykkeri blev
nedlagt i 1959 flyttede han til
Sydgrønlands Bogtrykkeri i Nuuk,
hvor han har været siden.
Karl Grønvold er en pligttro og
samvittighedsfi 'd medarbejder. -
AG ønsker ham hjertelig tillykke
med jubilæet.
nunavtine ilagtt Danmark-
ime ilagtngnut atåinåsassut
avdlat tamarmik hjemmestyrimit aulajangernexartug-
ssåuput, tamåna ersserpox Jakob Janussenip oxat-
dlisigssiainit pingasungorpat radiukut autdlakåtitag-
ssanit, uko imaKarnersiuineruput:
ilagit aKiineKarnigssåt hjemme-
styrekommissionip sujunersutigi-
sså sujunersutåinartut isumaKar-
figineKåsaoK. tåssame landstinge
maligtarissagssanik aulajangi-
ssugssauvoK, landstingilo pissug-
ssautitåungilaK hjemmestyrekom-
missionip sujunersutånik maleru-
ainigssamut.
taimåitOK ilagit hjemmestyre-
mit ingerdlatarineKalernigssånut
pissutigssautineKarpoK ilagit tå-
ssauginåsassut ugperissarsiorni-
kut Danmarkime ilagingnut lu-
therikussunut atåinartugssat.
Kitiussumik
Kalåtdlit-nunåne ilagit Kitiussu-
mik aKuneKarnerat hjemmestyre-
kommissionip sujunersutå malig-
dlugo ilagit kalåtdlit sujulerssui-
ssuinit (kirkenævn) isumagineKå-
saoK. ilaussortarisavai suliagssat
ilagingnut tungassut pivdlugit
landsstyrerne ilaussortaK, ilagit
sivnersaisa tontagåt åmalo vice-
biskope — tåuna atorfingmut tai-
gut nutåjuvoK taigumik lands-
provstimik taorsissugssaK.
ilagit kalåtdlit sujulerssuissuisa
suliagssaisa måko ilagisavait u-
kiumortumik aningaussartutigssa-
nut migssingiutip suliarineKar-
nigsså, aningaussartutigssatut a-
kuerineKarsimassut maleruarne-
Karnigssåt, OKalugfingnik ininig-
dlo nålagiartarfingnik nåkutig-
dltneK, — provstinik (måna tikit-
dlugo visitatsprovstit) torKainig-

CHIPS er festmad midt i
ugen. Spring kartoflerne over
engang imellem og server chips
i stedet. Det gor den daglige
middag spændende, og børnene
er vilde med dem.
CHIPS uvdlufnarme neriv-
dluarumassunut. kartofilituinar-
nase ilåne chips savssaigdliuti-
gissarniarsigit. nerissanut uvdlu-
inarsiutinut pisanganarsautit,
mérKat mamarivdluagait.
ssaK tåukunungalo maligtarissag-
ssat aulajangerneKarnigssåt — §-
malo Kalåtdlit-nunåta palaseKar-
fingmut ingmikortortalersugau-
nigsså.
najugkamut tungassut
måna tikitdlugo ilagit sivnersait
atatinarneKåsåput, suliagssaitdlo
— månåkututdle — tåssåusåput
ilagit ilagingne sulinerme peKa-
taunerata angnertusarneKarnig-
sså. aperKutit sugaluartutdlunit
ilagingnut tungassut OKaluserisi-
nauvait.
nutårtaussutut sujunersutigine-
KarpoK, palaseKarfiup sujulerssui-
ssue (præstegældsråd) pilersine-
Kåsassut, sujulerssuissut tåuko
palaseKarfingme suliniutit ila-
gingnut tungassut pivdlugit ata-
Katigigsitsissussumik suliaKåså-
put. kisalo sujulerssuissut suliag-
ssaKarfingmik iluane aningau-
ssartutigssanut tungassutigut pi-
ginautitåusåput.
palaseKarfiup sujulerssuissue i-
laussortalersorneKåsåput ilagit
sivnersaisa ilaussortåinik. palase
palaseKarfingme pissortaussoK pi-
ngitsorane ilaussortaussugssauvoK
åmalo palaseKarfiup sujulerssui-
ssuinut suliagssanik ingerdlatsi-
ssusavdlune.
palaseKarfingne sujulerssuissut
suliagssait palaseKarfiup ukiu-
mortumik aningaussartutigssainik
migssingersusiornigssaK, aningau-
ssat akuerssissutausimassut ma-
leru.arneKarnigssåt, igdlorssuarnik
nåkutigingningneK, palaseKarfiup
kivfainik atorfinigtitsinigssaK so-
raersitsinigssardlo åmalo ilaging-
ne sujulerssuissunut sujunersuti-
gisavdlugo palaseKarfingme inug-
tagssarsiussame kina ivertineKå-
sassoK. sujunersutigineKarsima-
vok, palaseKarfiup sujulerssuissue
isumaKatigigdlutik sujunersute-
Karångata sujujnersutåf maling-
neKartdsassoK.
vicebiskop provstitdlo
hjemmestyrekommissionip suju-
nersutigisimavå landsprovstitut
atorfik atorungnaersineKåsassoK,
taorsiutdlugulo vicebiskopitut a-
torfik pilersineKåsassoK. tåuna
KinerneKartåsaoK Kalåtdlit-nunå-
ne palasit palasiusimassutdlo a-
kornåne. sujunersutigineKarpoK
vicebiskope sujugdleK tåssåusa-
ssok månåkut landsprovstiussoK.
månåkut visilatsprovstiussut
sujunigssame provstitut taigute-
Kalfsåput. åma Kalåtdlit-nunåta
KerKa provsteKalisaoK, taimalo
månåkut visitatsprovstiussunut
mardlungnut taorsiutdlugit suju-
nigssame pingasulisavdlutik.
kommissionip sujunersutåne su-
junersutigineKarpoK OKalussissar-
tut palaseKarfingne sujulerssui-
ssunit åmalo ilagit sivnersåinit a-
kuleruvfigineKåsångitsut.
-den.
GRØNLANDSPOSTEN
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
<$>
AKTIESELSKABET DANISCO
58. FABRIKSPARKEN
DK - 2600 GLOSTRUP
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
Forat Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
2) Bikuben
3