Atuagagdliutit - 30.11.1978, Qupperneq 16

Sovjetunionen nunavtmik
suleKatigingnigkusugtOK
aulisarneK pivdlugo
kisiåne rusit uivssumissutaussumik iliuserissåta tama-
tuma piviussungortineKarnigsså ilimanavingilaK.
Kalåtdlit-nunåta emåne 1979 pivdlu-
go aulisagkanik kigdlilersuinigssat
pivdlugit Bruxellesime EF-imik isu-
maKatigingningniarnerit kalåtdlit
danskitdlo politikerisa autdlarnerait-
dlo uvdloK tåuna Sovjetunionime au-
lisarnermut ministere Alexander Isj-
kov uivssumissutaussumik sujuner-
sCiteKarpoK aulisarnermik suliagssa-
Karfingme Sovjetimiut kalåtdlitdlo
suleKatigérKigsårnigssåt pivdlugo.
Sovjetimiut sujunersutåne Dan-
markime kommunistit avisiåne Land
og Folk-ime samumermiuneKartume
sujunertarineKarpoK, kalåtdlit Sovje-
timiutdlo pigingneKatigigfiat pilersi-
nenåsassoK, aulisagkanik sulivfig-
ssuaKarnerup iluane atautsimordlune
pilerssårusianik iluarsartussissug-
ssaK. — kalåtdlit aulisariutinik piuku-
nartunik nåmagtunik amerdlåssusi-
lingnik peKångitdlat. tamåko uvagut
pigåvut, kisiåne sulissugssat amigau-
tigalugit, Alexander Isjkov ilåtigut
taima onarpoK.
sujunersåtigå Sovjetimiut angat-
dlatåinit pissat Kalåtdlit-nunanut nu-
niguneKartåsassut suliarineKartåsav-
dlutigdlo Kalåtdlit-nunåne fabrikinit
nerpiliorfingnit nivdlertussaliorfing-
nitdlo pigingnenatigit tainenarérsut
sanatitagssåinit. sujunersut åma ila-
KartineKarpoK kalåtdlit aulisartut ili-
niartitaunigssåmut periarfigssineKar-
nigssånik aulisarnermut fagskolene
Leningradime , Murmanskime åma
Kaliningradime.
kisalo Isjkov onarpoK, sujunersut
erssemigsautitalersugaa Sovjetimér-
sok tuniuneKarumårtOK maj— junime
1979 Isjkovip Danmarkimukarnig-
ssånut Kalåtdlit-nunånukarnigsså-
nutdlo pilerssårutiginenartumut ata-
titdlugo. oktoberimile tikerårtugssau-
simagaluarpoK, kisiåne Isjkov nåpar-
simalersimavoK.
isumagssarsiaa Kalåtdlit-nunanut
ministerimut sujornatigut taitsiarne-
KarérsimassoK
Sovjetime aulisarnermut ministerip
tikerårnigsså akissivdlune tikerårne-
russugssauvoK Kalåtdlit-nunånut
ministerip åmalo landsrådip sujulig-
taissuata Lars Chemnitzip upernag-
ssbk Sovjetimut tikerårnerånut, tå-
ssane Isjkov KaerKussissusimang-
mat. Jørgen Peder Hansen onarpoK,
periarfigssame tåssanile Sovjetip Ka-
låtdlit-nunåtalo akornåne suleKati-
gingnigssaK pivdlugo isumagssarsia-
mik Isjkov taitsiagaKarérsimassoK.
— sujunersut erssemigsautitaler-
sugan takornårtinago OKauseKarfigi-
niångilara, Kalåtdlit-nunanut mini-
stere taima onarpoK. isumanarpunga
GRØNLANDSPOSTEN
isumagssarsiaK atavdluinartOK silar-
ssup imartaine aulisarnigssamut Sov-
jetip soKutigingningneranut, tåssame
200 sømilinik kigdleKarfit måna ang-
nertumik pingårutenalersimangmata,
isumanarpungale emarsaut tåuna
pivfigsséngorpat pemigsårtumik o-
KaluserissariaKåsassoK.
kalåtdlit tungånit
nangassuteKarnea
landsrådip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz Kalåtdlit-nunåta radiuanut OKau-
seKarnermine nangånartoKartitsivoK.
— Kalåtdlit-nunåta imartaine angner-
torujugssuarmik aulisarnigssaa suju-
nertarineaarpoK, imaKalo aulisagauti-
vut nåmangnaviångitdlat, taimåitu-
migdlo aulisarnigssarssup autdlarner-
nigsså soKutigissarisinaugunarnati-
g°-
landsrådip sujuligtaissuata tug-
dlia, Jonathan Motzfeldt, sujunersu-
mut nangåssuteaardlune åma oaau-
senarpoK.
EF aanOK oaarpa?
kisiåne sujunersutip piviussungorti-
neaarnigssånut akornutit ilungersor-
narnerpåt ilagåt Danmarkip åmalo
Kalåtdlit-nunåta Ef-imut ilaussortau-
nerat. fuldmægtig Einar Lemcke Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfingmår-
sok onarpoK, kalåtdlit-danskit-sovje-
tit isumaKatigingniarnerine taima itu-
ne aulisagkat pissagssat kigdliligkat
pivdlugit OKaluseringningnerit ilauti-
neKåsagpata, tauva apemut tamåna
EF avKUtigalugoo taimågdlåt isuma-
KatigingniutausinauvoK, isumanar-
tarianarpordlo aulisagkanik niorKu-
tigdlit suliarineKartarnerånik aper-
Kut sivitsungitsoK åma EF-ime su-
liagssaulerumårtoK.
NATO akulerunaviångitsoK
hjemmestyreKarnigssamik inatsimit
påsinarpoK, nunavut avdlanut politi-
keKarnermut tungåssuteKartut tå-
ssaussut suliagssat danskit nålagauv-
fiata isumagissagssai. taimåitumik
Kalåtdlit-nunåta landstingia kisimit-
dlune isumaKatigingningniarnernik i-
ngerdlataKarsinåusångilaK isumaKa-
tigissuteKarfigalugo. isumaliutigssat
avdlat tåssåuput såkutOKarnermut
tungassut. ilimagineKarsinaugunå-
ngikaluarpoK Kalåtdlit-nunåta imar-
taine Sovjetimiut aulisariutaisa akor-
nuteKångitsumik sumutdlunit pisi-
nautitaunerat USA-p Kanon iliåseKå-
ngivigdlune issigingnåginåsagå, tai-
måitOK NATO-p akulerunigsså ilima-
nångilan.
suliagssat NATO-mut tungassut
pivdlugit igdlersornigssamut ministe-
reKarfiup agdlagfiane sujulerssui-
ssup, agdlagfingme pissortap, Jørgen
Wahl-ip ugpernarsarpå, Kalåtdlit-nu-
nåt åma Kalåtdlit-nunåta imartaine
Konstruktør
Til UmanaK kommunes tekniske forvaltning søges ansat en
konstruktør pr. 1. januar 1979 eller efter aftale.
Aflønning sker efter de gældende overenskomster.
Bolig er til stede.
Pågældende skal arbejde under kommuneingeniøren med
behagelige arbejdsforhold.
Ansøgninger med oplysninger om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse bedes sendt til
Kommunalbestyrelsen i UmanaK
box 15, 3961 UmanaK, senest 15. december 1978.
NATO-mut atatitdlugit sorssungner-
mut tungassutigut pingårutenartut.
— taimatut suleKatigilernigssaa
Danmarkip NATO pivdlugo politikia-
nut nalemutisava?
— taimaiginartitdlugo akornutig-
ssanik takussagssaaångilanga. naut-
sorssutigåra Sovjetimiut umiarssuau-
taisa Kalåtdlit-nunåne igdlonarfit av-
Kusårtarérait, ilisimassaralo malig-
dlugo tamåna ajornartorsiutinik piler-
sitsisimångilaK.«
— aulisarneK pivdlugo Sovjet sule-
Katiginiardlugo isumaKatigingning-
niartOKåsagaluarpat Danmarkip NA-
TO aperemåsavå?
— taimåisangatingilara. OKaloKati-
gineKartugssaK pingårneK tåssauvoK
EF, taima OKarpoK Jørgen Wahl.
nålagkersuissut autdlartitaKarfiat ili-
simatineKarsimångitsoK
Sovjetimiut sujunersutåt åmalo dan-
skit nålagkersuissuinut pissortatigor-
tumik pivfigssaK tuniussivigssaK tu-
niussivigssaK ersserKingnerussumik
itisilerumavdlugit Sovjetunionip Kø-
benhavnime autdlartitanarfia atåssu-
teKarfigisimavarput.
tåssane akiput: — Atuagagdliuti-
tutdle ilisimassakitsigaugut. 1979-
ime januarime sujanerfigemingniari-
sigut, nutårsiagssaKåsajungnarsi-
vok. ..
-h.
sujlinersQtip uivssumfssutaussup tunuleKutå, aulisarnermut ministere Isj-
kov, U.S.S.R., maj-junime Kalåtdlit-nunånukartugssax. tikerårnermine ta-
kuniagagssarai sinerfssame igdloxarfingne aulisagkanik sulivfigssuit.
Manden bag det opsigtsvækkende forslag, fiskeriminister Isjkov, U.S.S.R.,
som besøger Grønland i maj-juni. Besøget vil specielt dreje sig om fi-
skeindustrierne i kystbyerne.
Sovjetunionen vil samarbejde
med Grønland om
— men det opsigtsvækkende sovjetiske udspil har
næppe mange chancer for at blive virkeliggjort.
Samme dag som grønlandske og
danske politikere indledte for-
handlinger med EF i Bruxelles
om fiskerikvoterne for 1979 ved
Grønland fremsatte den sovjeti-
ske fiskeriminister Alexander Isj-
kov et opsigtvækkende forslag om
nært sovjetisk-grønlandsk samar-
bejde på fiskeriområdet.
Det sovjetiske forslag, som blev
offentliggjort i det kommunisti-
ske dagblad „Land og Folk“, går
ud på, at der dannes et grøn-
landsk-sovjetisk selskab, som til-
rettelægger fælles projekter inden
for fiskeriindustrien. — Grønlæn-
derne råder ikke over tilstrække-
ligt mange egnede fiskefartøjer.
Dem har vi, men vi mangler til
gengæld arbejdskraft, siger Alex-
ander Isjkov bl.a.
Han foreslår, at fangsterne fra
sovjetiske fartøjer landes i Grøn-
land og forarbejdes af grønland-
ske filet- og fiskekonservesfabrik-
ker, som det nævnte selskab skal
opføre. Sovjetunionen vil med ga-
ranti aftage hele produktionen.
Forslaget indebærer også et tilbud
til grønlandske fiskere om at blive
uddannet ved fiskerifagskolerne i
Leningrad, Murmansk og Kali-
ningrad.
Isjkov siger videre, at det de-
taljerede forslag fra Sovjet bliver
afleveret i forbindelse m'ed Isj-
kovs planlagte besøg i Danmark
cg Grønland i maj-juni 1979. Be-
søget skulle allerede have fundet
sted i oktober, men Isjkov blev
syg.
IDEEN LUFTET TIDLIGERE
Den sovjetiske fiskeriministers
besøg er en genvisit efter grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sen og landsrådsformand Lars
Chemnitz’ besøg i Sovjet i foråret,
hvor Isjkov var vært. Jørgen Pe-
der Hansen siger, at Isjkov alle-
rede ved denne lejlighed luftede
ideen om et samarbejde mellem
Sovjet og Grønland.
— Før vi får forslaget præsen-
teret i detaljer, kan jeg ikke ud-
tale mig om det, siger grønlands-
ministeren. Jeg mener, at ideen
hænger nøje sammen med Sovjets
interesse for fiskeri på verdens-
havene, hvor 200 sømilsgrænserne
nu spiller betydelig rolle. Men jeg
mener i og for sig, at det er en
tanke, som til sin tid bør drøftes
seriøst.
SKEPSIS FRA GRØNLANDSK
SIDE
Landsrådsformand Lars Chemnitz
var i en kommentar til Grøn-
lands Radio skeptisk. — Der er
lagt op til et storfiskeri i grøn-
landske farvande, som vi måske
ikke har ressourcer til, og om vi
derfor næppe kan være interesse-
ret i at sætte igang.
Også landsrådets næstformand,
Jonathan Motzfeldt, udtrykker
skepsis over for forslaget.
HVAD SIGER EF?
En af de alvorligste hindringer
for at realisere forslaget er imid-
lertid Danmarks og Grønlands
medlemskab af EF. Fuldmægtig
Einar Lemcke, grønlandsministe-
riet siger, at hvis der i sådanne
grønlandsk-dansk-sovjetiske for-
handlinger indgår drøfetelser om
fiskekvoter, så kan spørgsmålet
om forarbejdning af fiskeproduk-
ter om ikke længe også vil blive
et EF-anliggende.
NATO VIL NÆPPE GRIBE IND
Af hjemmestyreloven fremgår, at
udenrigspolitiske relationer er et
anliggende, som den danskse stat
skal varetage. Derfor vil Grøn-
lands Landsting ikke alene kunne
føre forhandlinger og træffe af-
taler med Sovjet. Et andet aspekt
er det militærpolitiske. Selvom
det næppe kan forventes, at USA
passivt vil registrere, at den sovje-
tiske fiskeriflåde får frit spil i de
grønlandske farvande, eå er det
ikke umiddelbart sandsynligt, at
NATO ville gribe ind.
Lederen af forsvarsministeriets
kontor for NATO-anliggender,
kontorchef Jørgen Wahl, beskæf-
ter, at Grønland og de grønland-
ske farvande har strategisk be-
tydning i NATO-sammenhæng.
'—■ Vil det være foreneligt med
Danmarks NATO-politik at indgå
i et sådant samarbejde?
— Umiddelbart ser jeg ingen
hindringer. Jeg går ud fra, at sov-
jetiske skibe allerede i dag an-
løber grønlandske byer, og det
skaber mig bekendt ingen pro-
blemer.
— Skal Danmarks spørge NA-
TO, før et evt. fiskerisamarbejde
med sovjet aftales?
— Det kan jeg ikke tænke mig.
Det vil vel først og fremmest væ-
re EF, man skal snakke med, si-
ger Jørgen Wahl.
AMBASSADEN VED INGENTING
For at få nærmere uddybet det
sovjetiske forslag og tidspunktet
for dets officielle aflevering til
den danske regering kontaktede
vi Sovjetunionens ambassade i
København.
Hqr lød varet: — Vi ved lige så
lidt som Grønlandsposten. Ring
igen engang i januar 1979, så kan
det være, at der er nyt...
-h.
16