Atuagagdliutit - 21.12.1978, Blaðsíða 8

• « • ■ • « • ■ • PORTO ■
AG dhy oq i • i • i « i • i • i •
QUA o9 3900 GOD' THÅB
Ethvert folk har
ret til at tage sig
af egne anliggender
Hjemmestyre er kun et skridt på vejen til selvstyre,
mener mangeårigt medlem af landsrådet, Jørgen Ol-
sen, Sisimiut
Jørgen Olsen, Sisimiut, nu afgået
landsrådsmedlem, var den første
landspolitiker, der offentligt
fremsatte tanker om hjemmesty-
re.
Det skete i et interview i dag-
bladet Information d sommeren
1959, hvor Jørgen Olsen bl. a. sag-
de:
„— Jeg mener, at Grønlands
Landsråd må have de samme be-
føjelser som det færøske lands-
styre.“
I interviewet fortalte Jørgen
Olsen også, at han året i forve-
jen i landsrådet havde foreslået
nedsættelse af en kommission til
revision af landsråds-loven. Han
ønskede fol. a., at landsrådet selv
skulle vælge sin formand samt
mere selvstændig bestemmelses-
ret for rådet. Men forslaget blev
nedstemt med 10 stemmer mod 1.
Om baggrunden for at forslaget
GRØNLANDSPOSTEN

blev nedstemt, sagde Jørgen Ol-
sen til Information: „— Det da-
værende landsråd bestod for en
stor del af ældre mennesker, som
ikke havde eller har mod til at
modsige landshøvdingen. De har
det meste af tiden levet under ko-
lonitidens diktatur. Deres indstil-
ling er så præget af fortiden, at
de ikke kan frigøre sig."
Denne udtalelse blev meget
skarpt kritiseret på landsrådets
efterårssamling 1959, fordi den
havde „stødt de øvrige landsråds-
medlemmer i ikke ringe grad."
Jørgen Olsen blev bedt om at
fremkomme med en undskyld-
ning, „da han ved sin udtalelse
havde bragt landsrådets værdig-
hed og de gamle landsrådsmed-
lemmers (der havde været valg i
foråret 1959 - red.) omdømme i
fare.“
Jørgen Olsen fastholdt imidler-
tid sin udtalelse og ville ikke give
en undskyldning. Men han mo-
dererede sin udtalelse om hjem-
mestyret: Han „understregede
meget kraftigt, at han ikke havde
Briller
issarussat
<riv til os, og vi sender omgående farvefotos af de sidste
e brillestel. I vor grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe-
;re ordrerne omgående. Vi giver 10 pct. rabat.
Optica ”
Østerport 7430 Ikast
kalatdlisut
agdlagsinauvuse
Derfor
hjemme-
styre
AG starter i dette nummer
en interview-serie med
hjemmestyre-politikere.
Det vil sige politikere, der
først fremsatte tanker og
forslag om hjemmestyre,
samt politikere, der nu er
med til at indføre hjemme-
styre.
Serien hedder „Derfor
hjemmestyre" og starter
med et interview med Jør-
gen C. F. Olsen, Sisimiut.
udtalt sig for landsstyre heroppe.
Da spørgsmålet alligevel blev
stillet, havde han svaret, at han
kunne tænke sig større beføjelser
til landsrådet og fremhævet for-
holdene på Færøerne, som han
dog måtte indrømme, at han ikke
kendte nærmere til."
RAMASKRIG I LANDSRÅDET
Om begivenhederne dengang for-
tæller Jørgen Olsen i dag til AG:
— Mens jeg var ved at male
vort hus i Sisimiut i sommeren
1959, kom journalist Bergholdt fra
Information for at lave et inter-
view med mig.
Hans artikel afstedkom et sandt
ramaskrig på landsrådets efter-
årssamling. Jeg blev kritiseret
sønder og sammen. Man beskyld-
te mig endog for ikke at have væ-
ret ved mine fulde fem, da jeg
fremsatte udtalelserne.
Derfor henvendte jeg mig til
Bergholdt og bad ham gøre rede
for min åndelige og psykiske ha-
bitus, da jeg blev interviewet.
Bergholdt fremkom offentligt
med følgende svar: — Jeg talte
med en afslappet Jørgen Olsen i
hans hyggelige hjem uden nogen
som helst, der kunne påvirke vo-
res åndelige tilstand.
— Det var sandheden. Vi drak
Jørgen Olsen landsrådimut Kinigauvox 1955-ime taimanimitdlo rådime
ilaussortaulerdlune ukiaK måna atautsiminerup kingornagut tunuarnerme
tungånut. taimatut tunuarpoK nakorsat inåsimangmåne taimaisiorKuvdlune.
uvane Jørgen Olsen landsrådime naggatårdlune OKalugtoK.
Jørgen Olsen blev indvalgt i landsrådet i 1955 og har siddet uafbrudt i
rådet, indtil han på efterårssamlingen i år trak sig tilbage. Det skete efter
henstilling fra lægerne. Her holder Jørgen Olsen sin sidste tale i lands-
rådet.
nemlig kaffe og fik ikke så meget
som en dråbe spiritus, understre-
ger Jørgen Olsen, og han fort-
sætter:
— I min kvide i landsrådet ef-
teråret 1959 bad man min endog
om, at jeg skulle tage mine ord i
mig igen i landsrådets påhør. Jeg
blev gal og kom i tanker om, at
Martin Luther engang havde stå-
et i samme situation, og jeg sva-
rede omtrent som ham: At jeg
finder mine ord rigtige, og at det
strider mod min samvittighed at
tage mine ord tilbage.
Dengang var jeg jo på toppen
af mine fysisske og psykiske yde-
evner og kunne ikke uden videre
fejes til side.
TIDEN VAR IKKE MODEN
— Hvorfor fremsatte du tanken
om hjemmestyre?
Jørgen Olsen: Fordi jeg tror, at
ethvert folk fra fødslen har ret
til at tage sig af egne anliggen-
der. Frihed kan kun forfægtes
fuldt ud, når en nation styrer sig
selv uden indblanding udefra.
Frihed er ensbetydende med ret-
færdighed. Og retfærdighed er ef-
ter min mening sandhed!
I årene efter landsrådsmødet i
1959 læste jeg meget for at sætte
mig ind i hjemmestyre-proble-
matikken — vejede for og imod,
for at komme til klarhed over, om
jeg havde haft ret i mine ord.
— Hvorfor fremsatte du ikke
tanken om hjemmestyre som for-
slag i landsrådet?
Jørgen Olsen: — Efter den ubli-
de medfart i landsrådet i 1959 gik
det op for dig, at tiden ikke var
moden til at fremsætte et sådant
forslag, selvom jeg havde ret. Jeg
erkendte, at jeg måtte vente på
det rette øjeblik for så af alle
kræfter at forfægte mine tanker.
Og det gjorde jeg, da tanken blev
fremsat som forslag i landsrådet
i 1972.
NIJ SKAL VI SELV RETTE
FEJLENE
— Hvad mener du, hjemmestyre
vil betyde for det grønlandske
samfund som helhed?
Jørgen Olsen: — Når hjemme-
styret er indført, har vi ikke mere
Derfor
hjemmestyre 1
grund til at skyde skylden for
fejltagelser i Grønland på Dan-
mark cg danskere. Det bliver vo-
res ongave selv at rette på fejle-
ne. Vi skal styre udviklingen ud
fra grønlandske forudsætninger
og ud fra landets økonomiske for-
måen.
— Hvad mener du, hjemmesty-
re vil betvde for den enkelte
grønlænder?
Jørgen Olsen: — Enhver grøn-
landsk borger får pligt til af alle
kræfter at være med i opbygnin-
gen af samfundet til gavn for sine
landsmænd og til ære for sit
fædreland.
— Hvad vil hjemmestyre bety-
de for dig personligt?
Jørgen Olsen: — Også jeg vil —
ligesom alle andre — kræve me-
get mere af mig selv i bestræbel-
serne for alles vel.
ET SKRIDT MOD SELVSTYRE
— Er hjemmestyre et skridt på
vejen til selvstyre?
Jøreen Olsen: — Ja. I den for-
bindelse vil den måde, hjemme-
styret kører på, få betydning,
fordi det vil give et fingerpeg om,
hvcrnår man kan indføre selv-
styre. Jeg mener, at vi i starten
og måske i lang tid fremover skal
have en union med Danmark,
hvor vi er ligeværdige partnere
efter overenskomst mellem den
grønlandske og den danske rege-
ring.
— Hvordan tror du, det grøn-
landske samfund er om 10 år?
Jørgen Olsen: — Jeg tror, al
vore nuværende problemer vil
være mærkbart formindskede,
når vi har haft 10 år med hjem-
mestyre. Jeg tænker her bl. a. pa
spiritusmisbruget og alle følge”
virkningerne.
(Citaterne er fra Grønlands
Landsråds Forhandlinger 1958 o i
1959).
bhc.
8