Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 21.12.1978, Page 8

Atuagagdliutit - 21.12.1978, Page 8
 • « • ■ • « • ■ • PORTO ■ AG dhy oq i • i • i « i • i • i • QUA o9 3900 GOD' THÅB Ethvert folk har ret til at tage sig af egne anliggender Hjemmestyre er kun et skridt på vejen til selvstyre, mener mangeårigt medlem af landsrådet, Jørgen Ol- sen, Sisimiut Jørgen Olsen, Sisimiut, nu afgået landsrådsmedlem, var den første landspolitiker, der offentligt fremsatte tanker om hjemmesty- re. Det skete i et interview i dag- bladet Information d sommeren 1959, hvor Jørgen Olsen bl. a. sag- de: „— Jeg mener, at Grønlands Landsråd må have de samme be- føjelser som det færøske lands- styre.“ I interviewet fortalte Jørgen Olsen også, at han året i forve- jen i landsrådet havde foreslået nedsættelse af en kommission til revision af landsråds-loven. Han ønskede fol. a., at landsrådet selv skulle vælge sin formand samt mere selvstændig bestemmelses- ret for rådet. Men forslaget blev nedstemt med 10 stemmer mod 1. Om baggrunden for at forslaget GRØNLANDSPOSTEN blev nedstemt, sagde Jørgen Ol- sen til Information: „— Det da- værende landsråd bestod for en stor del af ældre mennesker, som ikke havde eller har mod til at modsige landshøvdingen. De har det meste af tiden levet under ko- lonitidens diktatur. Deres indstil- ling er så præget af fortiden, at de ikke kan frigøre sig." Denne udtalelse blev meget skarpt kritiseret på landsrådets efterårssamling 1959, fordi den havde „stødt de øvrige landsråds- medlemmer i ikke ringe grad." Jørgen Olsen blev bedt om at fremkomme med en undskyld- ning, „da han ved sin udtalelse havde bragt landsrådets værdig- hed og de gamle landsrådsmed- lemmers (der havde været valg i foråret 1959 - red.) omdømme i fare.“ Jørgen Olsen fastholdt imidler- tid sin udtalelse og ville ikke give en undskyldning. Men han mo- dererede sin udtalelse om hjem- mestyret: Han „understregede meget kraftigt, at han ikke havde Briller issarussat <riv til os, og vi sender omgående farvefotos af de sidste e brillestel. I vor grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe- ;re ordrerne omgående. Vi giver 10 pct. rabat. Optica ” Østerport 7430 Ikast kalatdlisut agdlagsinauvuse Derfor hjemme- styre AG starter i dette nummer en interview-serie med hjemmestyre-politikere. Det vil sige politikere, der først fremsatte tanker og forslag om hjemmestyre, samt politikere, der nu er med til at indføre hjemme- styre. Serien hedder „Derfor hjemmestyre" og starter med et interview med Jør- gen C. F. Olsen, Sisimiut. udtalt sig for landsstyre heroppe. Da spørgsmålet alligevel blev stillet, havde han svaret, at han kunne tænke sig større beføjelser til landsrådet og fremhævet for- holdene på Færøerne, som han dog måtte indrømme, at han ikke kendte nærmere til." RAMASKRIG I LANDSRÅDET Om begivenhederne dengang for- tæller Jørgen Olsen i dag til AG: — Mens jeg var ved at male vort hus i Sisimiut i sommeren 1959, kom journalist Bergholdt fra Information for at lave et inter- view med mig. Hans artikel afstedkom et sandt ramaskrig på landsrådets efter- årssamling. Jeg blev kritiseret sønder og sammen. Man beskyld- te mig endog for ikke at have væ- ret ved mine fulde fem, da jeg fremsatte udtalelserne. Derfor henvendte jeg mig til Bergholdt og bad ham gøre rede for min åndelige og psykiske ha- bitus, da jeg blev interviewet. Bergholdt fremkom offentligt med følgende svar: — Jeg talte med en afslappet Jørgen Olsen i hans hyggelige hjem uden nogen som helst, der kunne påvirke vo- res åndelige tilstand. — Det var sandheden. Vi drak Jørgen Olsen landsrådimut Kinigauvox 1955-ime taimanimitdlo rådime ilaussortaulerdlune ukiaK måna atautsiminerup kingornagut tunuarnerme tungånut. taimatut tunuarpoK nakorsat inåsimangmåne taimaisiorKuvdlune. uvane Jørgen Olsen landsrådime naggatårdlune OKalugtoK. Jørgen Olsen blev indvalgt i landsrådet i 1955 og har siddet uafbrudt i rådet, indtil han på efterårssamlingen i år trak sig tilbage. Det skete efter henstilling fra lægerne. Her holder Jørgen Olsen sin sidste tale i lands- rådet. nemlig kaffe og fik ikke så meget som en dråbe spiritus, understre- ger Jørgen Olsen, og han fort- sætter: — I min kvide i landsrådet ef- teråret 1959 bad man min endog om, at jeg skulle tage mine ord i mig igen i landsrådets påhør. Jeg blev gal og kom i tanker om, at Martin Luther engang havde stå- et i samme situation, og jeg sva- rede omtrent som ham: At jeg finder mine ord rigtige, og at det strider mod min samvittighed at tage mine ord tilbage. Dengang var jeg jo på toppen af mine fysisske og psykiske yde- evner og kunne ikke uden videre fejes til side. TIDEN VAR IKKE MODEN — Hvorfor fremsatte du tanken om hjemmestyre? Jørgen Olsen: Fordi jeg tror, at ethvert folk fra fødslen har ret til at tage sig af egne anliggen- der. Frihed kan kun forfægtes fuldt ud, når en nation styrer sig selv uden indblanding udefra. Frihed er ensbetydende med ret- færdighed. Og retfærdighed er ef- ter min mening sandhed! I årene efter landsrådsmødet i 1959 læste jeg meget for at sætte mig ind i hjemmestyre-proble- matikken — vejede for og imod, for at komme til klarhed over, om jeg havde haft ret i mine ord. — Hvorfor fremsatte du ikke tanken om hjemmestyre som for- slag i landsrådet? Jørgen Olsen: — Efter den ubli- de medfart i landsrådet i 1959 gik det op for dig, at tiden ikke var moden til at fremsætte et sådant forslag, selvom jeg havde ret. Jeg erkendte, at jeg måtte vente på det rette øjeblik for så af alle kræfter at forfægte mine tanker. Og det gjorde jeg, da tanken blev fremsat som forslag i landsrådet i 1972. NIJ SKAL VI SELV RETTE FEJLENE — Hvad mener du, hjemmestyre vil betyde for det grønlandske samfund som helhed? Jørgen Olsen: — Når hjemme- styret er indført, har vi ikke mere Derfor hjemmestyre 1 grund til at skyde skylden for fejltagelser i Grønland på Dan- mark cg danskere. Det bliver vo- res ongave selv at rette på fejle- ne. Vi skal styre udviklingen ud fra grønlandske forudsætninger og ud fra landets økonomiske for- måen. — Hvad mener du, hjemmesty- re vil betvde for den enkelte grønlænder? Jørgen Olsen: — Enhver grøn- landsk borger får pligt til af alle kræfter at være med i opbygnin- gen af samfundet til gavn for sine landsmænd og til ære for sit fædreland. — Hvad vil hjemmestyre bety- de for dig personligt? Jørgen Olsen: — Også jeg vil — ligesom alle andre — kræve me- get mere af mig selv i bestræbel- serne for alles vel. ET SKRIDT MOD SELVSTYRE — Er hjemmestyre et skridt på vejen til selvstyre? Jøreen Olsen: — Ja. I den for- bindelse vil den måde, hjemme- styret kører på, få betydning, fordi det vil give et fingerpeg om, hvcrnår man kan indføre selv- styre. Jeg mener, at vi i starten og måske i lang tid fremover skal have en union med Danmark, hvor vi er ligeværdige partnere efter overenskomst mellem den grønlandske og den danske rege- ring. — Hvordan tror du, det grøn- landske samfund er om 10 år? Jørgen Olsen: — Jeg tror, al vore nuværende problemer vil være mærkbart formindskede, når vi har haft 10 år med hjem- mestyre. Jeg tænker her bl. a. pa spiritusmisbruget og alle følge” virkningerne. (Citaterne er fra Grønlands Landsråds Forhandlinger 1958 o i 1959). bhc. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.