Atuagagdliutit - 21.12.1978, Qupperneq 9

inuiait kfkutdlumt
pismautitauvfigåt
ingmingnut nålag kersorneK
hjemmestyre autdlarKautåinauvoK nangminerssuli-
vingnigssamut, taima isumaKarpoK ukiorpagssuarne
landsrådime ilaussortaK Jørgen Olsen, Sisimiut
landsrådimut ilaussortaK Jørgen
Olsen, Sisimiut, nunavtine politi-
kerinit sujugdlersauvdlune sarKU-
miussissuvoK hjemmestyreKaler-
nigssamik isumamik.
taimailiorpoK avisime Informa-
tionime aperssorneKardlune 1959-
ime aussåkut. taimane Jørgen
Olsen ilåtigut OKarpoK:
„isumaKarpunga nunavta lands-
rådia pisinautitauvfeKartariaKar-
toK Savalingmiune landsstyritut".
aperssorneKarnermine Jørgen
Olsen OKalugtuarportaoK sujor-
naungmat landsrådime sujunersu-
tigisimagine atautsimititanik pi-
lersitsinigssaK landsrådimik inat-
sisip avdlångortineKarnig.ssånik
sulissutigingnigtugssamik. ilåtigut
kigsautigå landsråde nangmineK
Kinigkaminik sujuligtaissoKalisa-
ssok nangminerdlo aulajangisi-
r.autitaunera angnerulisassoK. su-
junersutdle tunuartineKarpoK ku-
lit akerdliuvdlutik atauseK kisi-
me akuerssissoK.
sujunersutip tunuartitaunerata
sumik pissuteKarsimaneranik
Jørgen Olsen Informationimut o-
KarpoK: „taimane landsrådimut
ilaussortat amerdlanerssait utor-
Kåuput landshøvdinge akerdlili-
savdlugo Kunussut. nunasiauner-
me Kunutitaunerup nalåne inusi-
magamik Kutdlersanik atandng-
ningnerujugssuaK iperarsinausi-
mångilåt".
OKauserissaK tamåna såkortoKi-
ssumik issornartorsiorneKarpoK
1959-imé ukiékut landsrådip a-
tautsimlnerane, tåssagOK „lands-
rådimut ilaussortat avdlat narru-
jumisisimangmagit". Jørgen Olsen
utorKatseritussauvoK „OKauseri-
ssamigut landsrådip atandneKar-
nigsså ilaussortatorKatdlo (1959-
ime upernåkut Kinersinerme tu-
nuartut) tusåmaneKarnerat åmut
naKitaungmagit".
Jørgen Olsenivdle OKauserissane
aulajangiupai utorKatsiumanani-
lo. hjemmestyremigdle OKauseri-
ssane angnikitdlilerpai: „såkortu-
mik ersserKigsarpå måne lands-
styreKalernigssamik OKauseKarsi-
månginame. tamatumingale ape-
rineKarame akisimanerarpoK kig-
sautiginartikaluarine landsrådip
pisinautitauvfeKarnerunigsså, ta-
matumungalo tungatitdlugo Sava-
lingmiune pissutsit erKaisimane-
rarpai, måssa nangmineK ilisima-
vatdlångikaluardlugit“.
landsrådime uitsåneK
taimane pisimassunik Jørgen Ol-
sen, uvdlumikut AG-mut OKalug-
tuarpoK:
— taimane 1959-ime aussame
igdluvta silatå Kalipagkiga avisi-
liorloK InformationimérsoK Berg-
holdtimik atilik tikiupoK aper-
ssorniardlunga.
aperssuinerane OKauserissåka
uvavnut agsorujugssuaK angnikit-
dliornartumik issornartorsiorne-
Karput ukiåkut landsrådip ataut-
siminerane, agdlåt pasigdlerne-
Kardlunga silaga iluamik atornago
OKauseKarsimanivnik.
taimaingmat Bergholdt sågfi-
gåra taimane aperssoraminga si-
lavkut KanoK isimanera oKause-
KarfigerKuvdlugo, Bergholdtilo
tamarmik atuagagssånik akivoic
— taimane Jørgen Olsen igdlua-
ne alianaitsume erKigsivigdluta
oKaloKatigåra, nåpisimanerput su-
kut akornutausinaussumik ila-
Kartinago. tamånalo ilumorpoK.
tåssame kavfisorpugut sunguamik
avdlamik — båjamigdlunit ataut-
simik ilanago, Jørgen Olsen er-
sserKigsaivoK nangigdlunilo:
— landsrådime angnikitdliu-
ngårnivne agdlåt piumavfigine-
Karpunga oKauserisimassåka ta-
maisa landsrådip tutsåne miser-
ratigisagivka utertisagivkalo. ka-
måumernivne erKaeriatårpara
Martin Luther Wormsime åma
taima pineKarsimassoK, oKausisa-
lo issuangajagdlugit akivunga,
taimailiornigssara tarnima nalu-
ngissusianut akerdliungmat. tai-
manikume anersåkut timikutdlo
nukigtorugtorsimavunga imåinait
upititagssaunanga.
pivfigssångorsimångilaK
—• hjemmestyreKalernigssamik er-
Karsaut sok sarKumiupiuk?
— ugperigavko inuiait kikut-
dlunit inungutsimingnit pisinau-
tilauvfigigåt ingmingnut nålag-
kersornigssartik. kivfåungissuseK
tamåkissumik atorneKarsinauvoK
inuiangne, aitsåt avdlanit aku-
liuvfigineicarane nålagkersuiner-
mik ingerdlatsinikut. kivfåungi-
ssuseK tåssauvoK nåpertuivdlu-
arneK. nåpertuivdluarnerdlo isu-
maga maligdlugo tåssauvoK sag-
dlusuissut!
ukiune tugdlerne atuartuarsi-
mavunga påsinaerKigsårdlungalo,
isumalo sarKumiusimassara kuku-
nersiortarsimavdlugo, påsiartui-
narsimavdlugulo erKortumik o-
KauseKarsimavdlungalo sarKil-
miussaKarsimassunga.
— sok hjemmestyrimik erKar-
saut sujunersutitut landsrådime
sarKumiutingiliuk?
— 1959-ime landsrådip atautsi-
minerane angulaterujugssuar-
nivkut påsisimavara erKarsautika
erKortugaluarpatalunit pivfigsså-
ngorsimångitsoK landsrådime sar-
Kumiutisavdlugit. pivfigssardle
sujugdlerpåK utarKissariaKarsi-
mavara encarsautip piviussungor-
nigssånut pisinaussara tamåt ig-
dlersuisavdlunga. taimailiorpu-
ngalume tamåna landsrådime su-
junersutitut sarKumiuneKarmat.
kukunivut nangmineK
iluarsiniartalisavavut
— hjemmestyre kalåtdlinut ino-
Katigingnut atautsimut KanoK su-
niuteKåsangatipiuk?
— ingmivtinut nålagkersuleruv-
ta patsisigssaerutisaugut Dan-
mark danskitdlo pissutitåsavdlu-
git nålagkersugaunivtine kuku-
nernut. avdlanit isumavdluteKa-
rata nangmineK iluarsiniartalisa-
vavut akornavtine kukunerit i-
nuiagtut ajoKutigissavut, pissut-
sit nåpertutungordlugit uvdlume
inuiagtut angusimassavtinut nu-
navtalo pigssaKartitsineranut.
— hjemmestyre kalåtdlinut a-
tausiåkånut KanoK suniuteKåsa-
ngatipiuk?
— kinalunit kalåtdlinut inuia-
KataussoK pissugssaulisaoK nuki-
ne piginauninilo nåpertordlugit
peKatåusavdlune nunap inungor-
fingme inuiaKatimilo iluaKutigsså-
ta atai'Kinauiigssåtalo anguniar-
neråne.
— Jørgen Olr-m, ilingnut nang-
minermut hjemmestyre KanoK su-
niuteKåsangatipiuk?
taimåitumik
hjemmestyre
AG normume tåssane aut-
dlartipoK aperssuissardlune
hjemmestyreKalernigssa-
mut politikerinik. tåssa i-
måipoK politikerinik, sujug-
dliuvdlutik sarKumiussa-
Karsimassunik nangminer-
ssornerulernigssamik suju-
nersuteKardlutik, kisalo po-
litikerinik nangminerssor-
nerulernigssamik erKusse-
Kataulersunik.
nangeKåtårtoK ateKarpoic
„taimåitumik hjemmesty-
re" autdlartisavdlunilo Jør-
gen C. F. Olsen, Sisimiut,
aperssordlugo.
taimåitumik
hjemmestyre 1.
— uvangåtaoK avdlatutdle sule
angnerussumik ingminut piumav-
figilisaunga tamarmik iluaKutig-
ssåta sulissutiginerane.
nangminerssulivingnermut
autdlarKautaussugssauvoK
— hjemmestyre nangminerssuler-
nigssamut avdloriarnerusava?
nangminerssornerulernerup
KanoK ingerdlatitaunerata ersser-
sikumårpå KaKugo nunarput
nangminerssulivisanersoK. isuma-
Karpunga autdlarKåumut — ima-
Kalunit sivisumik — Danmark
naligissatut peKatigigatdlartaria-
Kåsagigput, nunavta Danmarkiv-
dlo nålagkersuissuisa isumaKati-
gissutait najorKutaralugit.
— kalåtdlit inoKatigit KanoK i-
sangatipigit ukiut Kulit Kångiug-
pata?
— isumaKarpunga nangminer-
ssornerulerneK ukiune Kuline a-
tuterérpat akornavtine ajoKutigi-
ssavut akornutigissavutdlo ma-
lungnartumik migdlilerneKarsi-
måsassut, ilåtigut imerpatdlår-
nerssuaK pérsitausimåsassoK ma-
ligtipilue ilångutdlugit.
(issuagkat issaussagdlit tigu-
ssåuput Kalåtdlit-nunåne lands-
rådip atautsimissutéinit 1958-ime
1959-imilo pissunit).
MUSIJJJ
CASSEnER
vi har altid
mindst 20.000
forskellige
MUSI-
CASSETTER
og til priser
fra 13.85 kr.
Er De interesseret i katalo-
ger, så send os 3.50 kr. til
dækning af porto og ekspe-
ditionsomkostninger, og vi
sender Dem et udvalg.
KUNDESERVICE
INDUSTRIHUSFT
LANDGREVEN 7-1301 K
Jørgen Olsen aussaK Sisimiune atarKinåumik inugtångortineKarpoK igdlo-
Karfiuvdlo matuersautå ujamigtalik åmalo atarKinåumik inugtångornermi-
nut agdlagartanik tunineKardlune. uvane Jørgen Olsenip atarKiniarneKar-
nine Kujåssutigå.
Jørgen Olsen blev i sommer udnævnt til æresborgei i Sisimiut og fik
overrakt byens nøgle med kæde og æresborgerbrev. Her takker Jørgen
Olsen for æresbevisningen.
nalunaerut
matumuna nalunaerutigineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne nangmi-
nerssornerulernigssap erKuneKarnigsså pivdlugo inungnik tai-
ssisitsinigssame agdlagkatigut taisserusugtunut Nungme inuit
arKisa agdlagtorneKarfiat angmassåsangmat pingasungornek
6. december 1978-imit nal. 10.00-imit nal. 14.00-imut.
åma nalunaerutigineKåsaoK Nungme inuit arKisa agdlagtor-
neKarfiat agdlagkatigut taissiniartunut angmåsangmat arfini-
ngorneK 13. januar 1979 nal. 9.00-imit nal. 12.00-imut.
kisalo nalunaerutigineKåsaoK Nup kommuniane akileråruse-
rivfik, inuit arKisa agdlagtorneKarfiat ama agdlagtoKarfik
matcrKåsangmata pingasungorneK 17. januar 1979 inungnik
taissisitsineK pissutigalugo.
Nup kommunea
Kinersinerme pissortat
Bekendtgørelse
Det meddeles herved, at folkeregistret i Nuuk vil være åbent
fra onsdag den 6. december 1978 i tiden kl. 10.44 til kl. 14.00
for personer, der ønsker at brevstemme til folkeafstemningen
om indførelse af hjemmestyre i Grønland.
Endvidere meddeles, at folkeregistret i Nuuk vil være åbent
lørdag den 13. januar 1979 i tiden kl: 9.00 til kl. 12.00 for brev-
stemmeafgivning.
Samtidig meddeles, at sidste frist for afgivelse af brevstemme
kan ske i folkeregistret i Nuuk tirsdag den 16. januar 1979 i
tiden kl. 10.00 til kl. 14.00.
Endelig meddeles det, at skattekontoret, folkeregistret og se-
kretariatet i Nuuk kommune vil være lukket onsdag den 17.
januar 1979 grundet afholdelse af folkeafstemning.
NUUK KOMMUNE
VALGBESTYRELSEN
9