Atuagagdliutit - 26.04.1979, Blaðsíða 29

AG
Farvel til Grønlands
sidste landshøvding
Når landshøvding Hans Lassen 1. maj fratræder, op-
hører næsten 30 års „landshøvdingestyre“ i Grønland
Grønlands fjerde og sidste konge-
ligt udnævnte landshøvding, Hans
Lassen, fratræder embedet den 1.
niaj samtidig med, at hjemmesty-
ret indføres. Hermed ophører
knap 30 års „landshøvdingestyre"
i Grønland. - Pudsigt nok var
landshøvdinge-perioden på Is-
land af samme længde, så det er
åbenbart levetiden for en sådan
ordning, siger Lassen.
I Hans Lassens embedsperiode
er der sket en stor udvikling i det
grønlandske samfund og i forhol-
det mellem Danmark og Grøn-
land.
- SAMARBEJDET MED
BEFOLKNINGEN
- Jeg har virket i en periode, hvor
der har været et voksende ønske
om selvbestemmelse. Det har ikke
givet problemer for mig, for jeg
føler, at jeg har arbejdet sammen
med befolkningen om at skabe et
bedre grundlag for den voksende
selvbestemmelse på det kommu-
nale plan, på landsplan og i de
øvrige administrative organer, si-
ger Hans Lassen.
KOMMUNALREFORMEN
STØRSTE OMVÆLTNING
Landshøvdingen betragter kom-
munalreformen 1. januar 1976
helt klart som den største reform
i 1970’erne. - Den betød jo ikke
alene, at ansvaret for den lokale
administration flyttedes over til
kommunalbestyrelserne. Den be-
tød også, at landshøvdingen mi-
stede det lokale administrations-
apparat. Jeg skal ikke skjule, at
vi har haft vanskeligheder med at
få styr på denne omlægning. Det
gik meget stærkt. Før overgan-
gen skete gav man i høj grad kun
en overskrift for hele nyordnin-
gen og tidsmæssigt kun små mu-
ligheder for at planlægge ændrin-
gen.
VILLE DET IKKE VÆRE
„PASSE-PÅ-SSUAQ“
Om samarbejdet med Grønlands
Landsråd siger Hans Lassen:
- Det har naturligvis rummet
problemer at have rollen som sta-
tens øverste repræsentant i Grøn-
land i en periode, hvor jeg mær-
kede stadig større selvbevidsthed
hos Landsrådet. Jeg har af samme
grund bevidst ønsket at føre en
lav profil i forhold til Landsrådet.
Men når jeg som oftest har været
tavs ved møderne i rådet, så har
det ikke været ensbetydende med,
at jeg altid var enig i, at alle
kendsgerninger og præmisser i en
bestemt sag har været fremme og
klart belyst. Jeg har imidlertid
ment, at når Grønland var på vej
mod hjemmestyret, og når Lands-
rådet havde sit eget sekretariat,
så kunne det ikke være meningen,
at jeg skulle optraede som en an-
den „passe-på-ssuaq“.
Selv om jeg i visse tilfælde har
været fristet....
JEG ER SVÆR AT BEGEJSTRE
- Hvad er den største glæde, De
som landshøvding har haft i
Grønland?
- Folk, som kender mig, vil vi-
de, at jeg er svær at begejstre! Så
det er mig ikke muligt at trække
en enkelt begivenhed frem og pe-
ge på den som den mest glæde-
lige.
- Jeg Ran sige, at dette at bo og
arbejde i et samfund med gen-
nemgående så mange venlige og
imødekommende mennesker, har
været en stadig kilde til glæde. -
Af sejle i de grønlandske fjorde
med „H. J. Rink“ står også for
mig som en så rig oplevelse, at
jeg er lige ved at sige, at det er
forkert at få præmie for at virke
som udsendt i Grønland ....
HÆRVÆRKET ÆRGRER MIG
- Den bitreste oplevelse?
- Jeg har ingen enkelt, jeg vil
trække frem. Men det ærgrer mig
f. eks. meget at se det omfattende
hærværk mod forskellige anlæg. -
Det ærgrer mig, at vi ikke har
været istand til at stille tingene
til rådighed for befolkningen på
en måde, så dette kunne undgås.
Hærværk betyder reparationer. -
Reparationer betyder, at de mid-
ler, der ellers er til rådighed for
befolkningen formindskes.
ANDELSBEVÆGELSENS
BETYDNING FOR BYGDERNE
Og nu vi taler om skuffelser, så
har det også skuffet mig, at det
ikke er lykkedes - specielt hos
bygdebefolkningen - at skabe for-
ståelse for det, jeg vil kalde an-
delsbevægelsens indre ide, fort-
sætter landshøvdingen.
- Som eksempel vil jeg nævne
forsyningstjenesten til bygderne.
Den er i øjeblikket centraliseret
på KGH med den virkning, at
folk retter al kritik mod KGH,
hvis noget svipser.
- I stedet burde man gøre sig
klart, at dette at skaffe sig for-
brugsvarer i lige så høj grad er i
befolkningens egen personlige in-
teresse som f. eks. det at skaffe
sig sæl, fugle eller fisk. Forskel-
len er 'blot den, at forbrugsvarer
bedst skaffes kollektivt. Men det
bør være de enkelte husholdnin-
ger, som bestemmer hvor meget,
hvad og hvornår de pågældende
varer er til rådighed.
- Jeg tror derfor, at brugsfore-
ningerne har deres allerstørste
opgaver i bygderne, hvor forbru-
gerne har alle muligheder for at
kunne overskue forsyningsproble-
merne og finde de bedste løsnin-
ger, når blot samfundet så vil
stille transport og hovedlagre til
rådighed.
VIL SØGE ANDRE GRÆSGANGE
- Hvorfor fortsætter De ikke som
rigsombudsmand?
- Jeg har ikke søgt stillingen. -
Dels af familiemæssige årsager,
dels har jeg ment, at tiden nu er
inde til at søge andre græsgange.
- Jeg har også tænkt på, at et
personskifte netop på dette tids-
punkt kan tilkendegive, at der nu
sker noget nyt, slutter landshøv-
dingen.
-h.

landshøvding Hans Lassen ukiut arfine« mardluk landshøvdingitut sulerér-
dlune sumik suliaKalfsavdlune sule aulajangersimångilaK. — feriexarnia-
ratdlarpunga, taima oxarpox.
Landshøvding Hans Lassen har efter syv års virke som landshøvding end-
nu ikke bestemt sig for sit næste job. — Foreløbig vil jeg holde ferie,
siger han.
Kalåtdlit-nunåta landshøvdingianurt
kingugdlermut inuvdluaricussineK
Kalåtdlit-nunåne landshøvdingit
kungimit towarneKarsimassut sisa-
magssåt kingugdlersåtdlo, Hans Las-
sen, 1. maj nangminerssornerulerneK
atulersitaussordlo atorfingminit tu-
nuåsaoK. taimaisivdlune ukiune 30-
ngajangne Kalåtdlit-nunåne »lands-
høvdingip anutsinera« atorungnéi-
saoK. — emumiginaraluartumik
I slandime landshøvdingenarsimaneK
ama taima sivisiissuseKarsimavoK.
taimatutiluarsartfissinermut pivfig-
sap sivisussusigsså taimåisimagunar-
poK, Lassen oxarpoK.
Hans Lassenip landshøvdingiu-
nerata nalåne ineriartorneK angner-
tdn pisimavoK Kalåtdlit-nunåne
inuiaKatigingne åma Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåtalo akornåne pissutsine.
inungnik sulexateKarneK
— ukiune nangminérdlune aula-
j angissarnigssap kigsautiginexarne-
rata angnertusigalugtuinarfiane suli-
simavunga. tamåna uvavnut ajornar-
torsiutinik nagsataKarsimångilaK,
misigisimagama inuit sulexatigisi-
mavdlugit nangminérdlune aulajangi-
ssarnermut agdliartuinartumut tu-
ngavigssamik pitsaunerussumik pi-
lersitsiniarneK pivdlugo, kommune-
nut tungassune, nunamut tamarmut
tungassuneåmalo sujulerssuinikut pi-
ssortaKarfingne avdlane, Hans Las-
sen taima onarpoK.
kommunene nutarterinerit
avdléngutit angnerssarigait
1. januar 1976-ime kommunene nutar-
terinen landshøvdingip 1970-ikune
nutarterinerit angnerssåtut ersser-
Kigdluinartumik landshøvdingip isu-
maKarfigå.
— imaiginångilarme najugkame su-
julerssuinermut akissugssåussusen
kommunalbestyrelsenut nungnenar-
tOK. åmale imåipoK, Kalåtdlit-nunåne
sujulerssuinerme atortorissat lands-
høvdingip ånaivdlugit. issertusångi-
lara avdlångortitsinerup tamatuma
nåkutiginiarnera ajornakusértisima-
gavtigo. ikåriarnigssax sujomutdlu-
go nutarterinermut tamarmiussumut
maleruagagssan taimågdlåt tuniune-
KartarpoK avdlångortitsineruvdlo pi-
lerssårusiornigssånut pivfigssamut
tungassutigut periarfigssat taimåg-
dlåt angnikitsulnaussardlutik.
»pårssissorssuartut« sulerusungitsoK
Kalåtdlit-nunåta landsrådianik sule-
KatigingningneK pivdlugo Hans Las-
sen OKarpOK:
— séruname ajornartorsiuteKartar-
simavoK Kalåtdlit-nunåne nålagauv-
fiup sivnissorissåtut Kutdlerpåtut
atorfeKardlune ukiune landsrådip ing-
minut tatigineruleralugtuinarneranik
misigivfigissavne. tamånarpiax pi-
ssutigalugo landsrådimut tungatit-
dlugo tunuarsimårnigssara kigsauti-
gisimavara.
landsrådip atautsirmnerine amer-
dlanertigut nipangersimassarsimaga-
ma imåingilan isumaxataujuartarsi-
massunga suliagssame aulajangersi-
massune piviussut tungavigissatdlo
tamarmik samumiuneKarångata er-
semigsumigdlo erssersineuardlutik.
isumanarsimavungale Kalåtdlit-nu-
nåt nangminerssornerulernigssamut
ingerdlaormat åmalo landsråde nang-
minerissaminik agdlagfenarmat tau-
va sujunertarineKarsinåungilaK »pår-
ssissorssuartut« sulisassunga.
nauk ilånikut usernartorsiortarsi-
magaluardlunga...
nuånårutigssikuminaitsuvunga
— Kalåtdlit-nunåne landshøvdingiu-
ningne nuånårutivit suna angnerssa-
råt?
— inuit uvavnik ilisimangnigtut na-
lusångilåt nuånårutigssikuminaitsO-
ssunga! taimåitumik pisimasson
atausea samumiuneK ajornarpox
nuånårutaunerpaussututdlo tikuar-
dlugo.
— oxarsinauvunga, inuiaKatiging-
ne inuit amerdlasérpagssuit inugsiar-
nersut piuminartutdlo najordlugit su-
livfigalugitdlo nuånårutigssaxartuar-
tarsimangmat. Kalåtdlit-nunåne ka-
ngerdlungne »H.J.Rink«-imik angala-
nen uvavnut misigissaussarpon pisti-
ngornartOK, agdlåme OKangajagka-
luardlunga Kalåtdlit-nunåne ud-
sendte-tut sulinerup tapisiaxartitau-
nera kukussåssoK.
aserortorinerup narrujQmersitarpånga
— misigissarme narrujumernarner-
pån?
— atausinaK erssersikumavara.
sérdlo åssersutigalugo narrujumer-
tartorujugssuvungapit sanaortugka-
nut åssigingitsunut angnertåmik ase-
rorterineK takugångavko. narrujG-
mertarpunga imatut iliordluta inung-
nut atugagssångortisinausimångi-
navtigik aserorterineK pingitsértisi-
nautilerdlugo. aserorterinerit iluarsai-
nernik nagsatanartarput. iluarsai-
neritdlo nagsataråt aningaussat
inungnut atugagssåusagaluartut iki-
lisineKarnerat.
pigingnøKatigingnerup
nunaKarfingnut pingåruteKarnera
pakatsinerit erxartorneKåsagpata pa-
katsisimavunga pigingnenatiging-
nerup isumånik ilordlermik taiuma-
ssara pivdlugo påsingningnermik pi-
lersitsiniarneK iluagtingitsérmat —
pingårtumik nunaKarfingmiune,
landshøvdinge taima nangipon.
— åssersåtitut taiumavara nuna-
Karfingnut niorautigssanik pilersui-
neK. månåkorpiaK KGH-imut eKiteru-
neKarsimavoK una nagsataralugo, ar-
dlåtigut iluagtingitsortoKarångat i-
ssornartorsiuineK tamåt inuit KGH-i-
mut sangmitilersardlugo.
— taorsiutdlugo påsineKartariaKa-
raluarpoK, niomutigssanik atugag-
ssanik pigssarsiniarneK inuit nang-
mingneK soKutigissariaKaraluarmé-
ssuk sérdlo puissinik, tingmissanik
aulisagkanigdlOnit pigssarsiniartar-
nertut agtigissumik. éssigingissut
unauginarpoK niomutigssat atu-
gagssat atautsimérdlune pitsauner-
påmik pigssarsiarineKarsinaungma-
ta. kisiåne igdloKarnerme atugkat
atausiåkåt aulajangissCtssariaKarput
niomutigssat pineKartut KanoK a-
merdlatigissut, såt KBKugulo atugag-
ssaussariaKartut.
— taimåitumik isumaKarpunga
brugsforeningit nunaKarfingne ang-
nerpåmik nåmagsiniagagssaKartut,
tåssame nunaKarfingne niomutigssa-
nik pisissartut tamatigut periarfig-
ssaKarmata niorKutigssanik pilersui-
nerme ajornartorsiutinik påsingnigsi-
naunigssamut årKissutigssatdlo pit-
saunerpåt navssårinigssånut, agssar-
tuinerit pemumausivitdlo pingårnerit
inuiaaatigingnit atugagssångortine-
Kåinarpata.
avdlanik suliagssarserusugtOK
— sérme rigsombudsmanditut
nanginarniångilatit?
— atorfik Kinutigisimångilara. ilåti-
gut inoKUtigingnermut tungassut pi-
ssutigalugit, ilåtigutdlo isumaKarama
avdlanik suliagssarsiornigssamut
pivfigssaulersimassoK.
— åma emarsautigisimavara, må-
nékorpiaK inungmik avdlamik atorfi-
nigtOKarnerata erssersisinåusagå må-
na nutåmik pissoKalernera, landshøv-
dinge taima naggasivoK. -h.
29