Atuagagdliutit - 07.06.1979, Blaðsíða 6

AG
Kimugtut
navianar-
torsiorput
Kalåtdlit-nunåta kitåne angalajuartu-
gama ukiune kingugdlerne malugisi-
mavara igdloKarfingne takugssau-
leralugtuinartOKartOK. tåssa ning-
merpagssuit åssigingitsut nuånari-
nardlugit pigineKalersimassut. ni-
mugtoKarfiup kujåmut kigdlingata
(Kangerdlugssuax) kujatåne ama Ki-
mugtut takugssauneruleralugtuinar-
put, åmalume Kimugtunit Kingminit-
dlo avdlanit »akussat« emurmnerpåt
takugssaulersimåput.
påsinartorujugssuvoK KimugtOK
nuånarinardlugo pigissagssatut pigi-
neKaleriartorsimangmat. kussanartu-
vok, nukigtda iluserigsordlo, piumi-
nartOK, tamanik nerissartOK pigiumi-
nartordlo.
taimåitOK Kalåtdlit-nunåne nuå-
narinardlugit ningminik pigingnigtut
ilisimassariaKarpåt nangmingnen
nuånarinardlugit pigissatik Kalåtdlit-
nunåta avangnåne inugpagssuarnut
inuniarnerme pingåruteKardluinartu-
tut Kimugtut sule atorneKarmata.
månåkut akulersflneK ingerdlåinåsag-
pat KimugtOKarfingne malungniuti-
ngitsdrtugssåungilaK. sivitsulerpat
Kimugtut piginåussusisa pitsauv-
dluinartut aserorneKarnigssåt årdler-
KUtigissariaKarpoK. sångitdliartuler-
sugssåuput sårdlo Kangarssuardle
Canadame Alaskamilo taimatut pi-
ssOKarsimassoK.
isumaKaråine, tåssa imåipoK lands-
tinge åma taima isumaKarpat Kimug-
tut snescooterinit taorserneKåsångit-
sut, tauva pissariaKalivigpoK Kingmit
pivdlugit aulajangersagkat påsiumi-
narnerulersinigssånut, sukangner-
nerulersinigssånut maleruarneKarnig-
ssånutdlo. ajunginerpåusagunarpoK
maligtarissagssatomanut uterxigkåi-
ne:
Kalåtdlit-nunane Kingmit iluaxu-
tigssiat kisimik pigineKartariaKar-
put. Kimugtut Avangnåne, savat
Kingmé Kujatåne åmalo politit King-
mé.
kalåtdlit kulturiata ilå pingårtOK,
inugpagssuarnut inuniarnerme pi-
ssariaKardluinartOK, isumangnaitsu-
mik nalerKutumigdlo agssartuinerme
atortorissaK nuånariniåinardlugo
aserorsartariaKångilaK.
— KimugtOK sule ånåuneKarsinau-
vok!
K’aKortoK, maj 1979
Ivar Silis.
Proklama
Ved generalforsamlingsbeslutning af 21. maj 1979, har Suk-
kertoppen Total Entreprise ApS, Sukkertoppen, besluttet at
træde i likvidation efter anpartsselskabslovens regler om lik-
vidation af solvente selskaber §§ 94 til 100. Samtidig er un-
dertegnede advokat Hans Boserup valgt til likvidator.
Alle og enhver indkaldes til, inden 3 måneder fra nærværen-
de bekendtgørelse, at anmelde deres krav i selskabet.
Regnskab for 1978 kan af kreditorerne gennemses på under-
tegnedes kontor. Der har ikke været drevet virksomhed i
selskabet i 1979.
HANS BOSERUP
Advokat
Postboks 36 . 3900 Godthåb
kilisautine
aningaussalissutigssat
aningaussallssutigssat kigsautigineKarput kilisåume atautsi-
me ardlalingnilunit avatåsiordlune råjarniutigssane autdlar-
tinigssamut åmalo Danmarkime sisangnik umiarssualiorfit
pitsaunerpåt ilåt atassuteirarfigineKarpoK.
sagfigingnissutit ilumorussat kisimik kigsaugineKarput.
sågfigissagssaK:
REJETRAWLER
Box 39 . 3900 Godthåb.
Investering i Trawlere
Kapital ønskes anbragt i en eller flere havgående rejehæk-
trawlere. Knovv How til opstart samt forbindelse til et af
Danmarks bedste stålskibsværfter haves.
Kun seriøse henvendelser ønskes.
Billet mr.:
REJETRAWLER
Box 39 . 3900 Godthåb.
isumangnaitsumik nalerKutumigdlo agssartuinerme atorsorissaK nuånariniåinardlugo aserorsartariaKångilaK.
(åssilissoK: Ivar Silis).
Et sikkert og økologisk rigtigt transportmiddel bør ikke kæles bort. (Foto Ivar Silis).
Slædehunden er i fare
Som flittig rejsende d Vestgrøn-
land har jeg inden for de sidste
par år lagt mærke til et forholds-
vis nyt og stærkt omsiggribende
indslag i bybilledet. Det er de
mange kælehunde af vidt for-
skellig indført race. Herimellem
ses nu også syd for hundeslæde-
grænsen Kangerdlugssuaq (Sdr.
Strømfjord) flere og flere slæde-
hunde, og naturligt nok de be-
synderligste „gadekryds" mellem
slædehund og de andre.
Det er meget forståeligt, at
slædehunden er blevet populær
som kæledyr. Den er jo flot, kraf-
tig og harmonisk af bygning, god-
modig, altædende og nem at hol-
de.
Dog skal ejere af kælehunde
her i Grønland vide, at hvad der
for dem er en varm hundesnude,
det er stadig for mange i Nord-
grønland en livsvigtig brugshund.
Hvis den nuværende opblanding
får lov til at fortsætte vil den u-
vægerligt også sætte spor i slæde-
distrikterne. Og på lidt længere
sigt må man frygte, at slædehun-
dens enestående egenskaber vil
blive ødelagte. De vil degenerere
sådan som det allerede for længst
er sket i Canada og Alaska.
Men hvis man, det vil sige og-
så Landstinget mener, at slæde-
hunde ikke skal erstattes af sne-
scootere så er det på høje tid at
hundebestemmelserne forenkles,
bliver strammet op og efterlevet.
Bedst ville det sandsynligvis være
at vende tilbage til de gamle reg-
ler:
I Grønland må der kun holdes
brugs-hunde. Slædehunde d nord,
fårehunde i syd og schafere til
politiet.
Et vigtigt grønlandsk kulturele-
ment, en livsnødvendighed for
mange, et sikkert og økologisk
rigtigt transportmiddel bør ikke
kæles bort. - Endnu 'kan slæde-
hunden reddes
Qaqortoq, maj 79.
Ivars Silis.
Baha'i har oprettet
åndeligt råd i Nuuk
Det internationale Baha’i samfund
har den 17. april etableret et lokalt ån-
deligt råd i Nuuk (Godthåb).
Men hvad er Baha’i samfundet,
hvad står det for?
Steffen Rasmussen, Danmark, som
var i Nuuk i forbindelse med etable-
ring af rådet, fortæller bl.a.:
— Baha’i samfundet er et religiøst
samfund, som ikke har noget præste-
skab. Det ledes af demokratisk valgte
råd på såvel internationalt som på na-
tionalt og lokalt plan, Samfundet er
spredt ud over hele verden, og det har
nationale råd i 130 lande og ca. 25.000
lokale råd og knap 100.000 grupperin-
ger. Det har den bredest tænkelige re-
præsentation af jordens befolkning,
da samfundet har sine medlemmer fra
mere end 1600 etniske grupper og kul-
turelle baggrunde. Baha’i litteratur er
oversat til mere end 500 sprog og dia-
lekter.
Baha’i samfundet mener, at alle
kulturer, sprog og de store verdensre-
ligioner er lige værdifulde uanset stør-
relse. Baha’i arbejder for en forenet
verden, hvor etniske og kulturelle for-
skelle betragtes som smukke og be-
tydningsfulde variationer, på samme
måde, som de forskellige udtryk og
fænomener i naturen altid er rigtige
og smukke, når de betragtes og vurde-
res i en harmonisk helhed.
Baha’i går også ind for, at man
skal bevare de oprindelige sprog og
dialekter, men samtidig have et inter-
nationalt sprog. Det går også ind for
en international kalender, internatio-
nal mønt og en international domstol
— en international retfærdighedsop-
fattelse, fortæller Steffen Rasmussen.
Baha’i mener, at naturens balance
og harmoni, hvor den er uforstyrret,
er et godt eksempel for menneskehe-
den at efterleve. Vi lever på en klode,
som er et et lukket kredsløb, og ingen
gruppe kan have bestemte rettighe-
der på andre gruppers bekostning u-
den at helheden lider skade ved det.
Kun en udviklet sans for kærlighed og
loialitet til menneskeheden, skaber-
værket og gud kan lede mennesket til
at leve i overensstemmelse med en så-
dan balance.
Og det nye lokale råd i Nuuk ser det
som sin primære opgave at sprede dis-
se opfattelser til flest mulige menne-
sker. Det vil ske gennem studieklas-
ser og gennem samtaler med andre
mennesker, siger Steffen Rasmussen.
Der internationale Baha’i samfund
er repræsenteret ved FN som en inter-
national, ikke statslig organisation.
Det har rådgivningsstatus ved ECO-
SOC og UNICEF, hvor det bl.a. har
medvirket ved udarbejdelsen af hjæl-
peprogrammer for børn, for kvinder i
u-lande samt for truede monoriteter,
ligesom det har været aktivt medvir-
kende i valget og arrangeringen af
FN’s årstemaer, f.eks. kvindeåret og
det indeværende børneår.
Baha’is åndelige råd i Nuuk: Nederst fra venstre: Lillen Bente Deleuran,
Jim Milne, Henning Jensen, Carsten Lind, Else Boesen, Lotus Nielsen og
bagest: Johan Lyberth, Ole Berthelsen og Linda Milne.
6