Atuagagdliutit - 30.08.1979, Blaðsíða 8

AG
Mange 10-12 årige
får ryddet munden
Den ledende tandlæge, John Havn Eriksen, laver op-
læg om tandsituationen i bygderne til landstingets
efterårssamling. — Nu er det ikke mere tandlægernes
ansvar, siger han.
— Det er ikke ualmindeligt, at
seks-års børn i bygderne får truk-
ket deres seks-årstænder ud, si-
ger ledende tandlæge, John Havn
Eriksen, Nuuk (Godthåb), til AG.
— Og det er heller ikke ualminde-
ligt, at bygdebørn på 10-12 år får
fjernet alt, hvad de har af bliven-
de tænder.
Havn Eriksen har i sommer
været på rejse rundt i flere grøn-
landske tandlægedistrikter, både
i Østgrønland, Nordgrønland og
Midtgrønland. Han siger sam-
menfattende til AG, at han har få-
et bekræftet, hvad han allerede
vidste, nemlig at tandsituationen
i bygderne er forfærdelig.
— Tænderne i bygderne er ofte
så hårdt angrebne, at tandlægen,
når han kommer på besøg, ikke
har andet valg end at trække dem
ud.
AG: — Hvad opnår man ved
det?
— Man opnår bare, at patien-
terne slipper for at have ondt i
tænderne, siger Havn Eriksen. —
Jeg er sikker på at mange børn —
selv mindre børn — har virkelig
tandpine, og at de lider meget af
det.
— Det er helt nødvendigt, at
befolkningen og politikerne bliver
klar over, at tandhygiejnen i
Grønland — eller tandsundheden
med druesukker, frisk og
cwlsbetf
nukagpiarax 9-nik ukiulik akunårmio. kigutigiualigagssai aserorsimåput.
åssit Tina Vangsted Kalåtdlit-nunåne kigutit Karnuvdlo iluata pi'ssusinik
påsiniainerantt pissuput.
Her er mundtøjet på en ni-årig dreng fra Akunax. Samtlige blivende tæn-
der var ødelagt af caries. Billederne er hentet fra Tine Vangsteds analyse
af tandplejens situation i Grønland.
— ikke mere er tandlægernes an-
svar. I alt fald ikke tandlægernes
ansvar alene. Der skal en mentali-
tetsændring til. Den individuelle
mundhygiejne skal forbedres, og
spisevanerne lægges om.
Tandlægerne kan ikke ved be-
handling forbedre sitautionen
som helhed. Det er der ikke midler
nok til. Der er ikke tandlæger
nok.
Situationen er så håbløs i øje-
blikket, at tandlægerne må undla-
de at føre oplysende kampagner
på lokalt plan. De kan nemlig ikke
magte den tandlægesøgning, som
et sådant oplysningsarbejde vil
medføre. Enhver må kunne for-
stå, at det her er uholdbart.
AG: Men det er jo ikke nok ba-
re at påpege problemerne og sige,
hvordan det bør være. Hvad skal
der gøres for at ændre dette her?
— Det er dét, befolkningen og
dens valgte repræsentanter må
tage sig af. Jeg er blevet bedt om
at fremkomme med en redegø-
relse til landstingets efterårssam-
ling. Indsatsen må først og frem-
mest ske på det forebyggende
plan, blandt andet med folkeop-
lysning, men måske også ligefrem
med begrænsende restriktioner
på de fødevaregrupper, der er
med til at sabotere tandsundhe-
den i Grønland.
Det er ganske særligt i bygder-
ne, der er problemer. Tidligere var
det omvendt, fordi man på de små
steder i høj grad levede med de
gamle grønlandske kostvaner. Og
det gør man for så vidt stadig.
Men den overdrevne brug af suk-
ker, kiks, slik og sodavand, som
desværre er dagligdag for de al-
lerfleste mennesker — også i byg-
derne — har vendt op og ned på
det forhold. Nu er bygderne hår-
dest ramt.
Tine Vangsted har som studie-
opgave ved Københavns tandlæ-
gehøjskole lavet en analyse af
tandplejens situation i Grønland
og beskæftiger sig bl.a. med si-
tuationen i syv grønlandske byg-
der. Hendes undersøgelse er en
meget god, men chokerende doku-
mentation på de rædselstilstande
som ud fra et tandlægemæssigt
synspunkt hersker i bygderne.
Vi har fra andre undersøgelser
kendskab til en udstedsfamilie på
en halv snes personer, der tilsam-
men spiste ca. ét ton sukker om
året. Det er klart, at det sætter si-
ne spor. Det er det, der må laves
om på, og det skal folket og dels
politikere gøre, slutter John
Havn Eriksen.
-den.
Forstander søges
Røde Kors Børnehjemmet i Egedesminde søger pr. 1. novem-
ber 1979 eller snarest derefter ny forstander. Børnehjemmet
er normeret til 36 børn og unge, idet vi har en børneafdeling
med 24 børn i alderen 2-14 år og ungdomsafdeling til 12 unge i
alderen 14-20 år.
Der søges samarbejdsvillig socialpædagog med kendskab til
institutionsadministration. Årskursus fra Socialpædagogisk
Højskole vil være en fordel. Der er rige muligheder for ople-
velser i naturen såvel i arbejdstiden som i fritid. Børnehjem-
met har en større jolle, der ofte anvendes på feriekoloni i bør-
nehjemmets hytte inde i fjorden.
Personalet består af en forstander, 1 stedfortræder, 1 afde-
lingsleder, 2 førsteassistenter, 3 barnehjælpere, 1 køkkenle-
der og 4 medhjælpere. Stillingen som forstander er i 24. løn-
ramme, hvor lønnen pr. 1. april 1979 for hjemmehørende ud-
gør kr. 7.467,49. "Lønnen for ikke hjemmehørende udgør kr.
8.816,48. For ikke-hjemmehørende ydes grønlandsbonus efter
-de for statens tjenestemænd i Grønland gældende regler. Der
ydes fri oprejse og flytning, og efter 2 års ansættelse fri hjem-
rejse for ikke-hjemmehørende. For hver 12 måneders ansæt-
telse ydes feriefrirejse. Institutionen vil være behjælpelig
med passende bolig, afhængig af familiestørrelse, hvorfor
denne bedes angivet.
Ansøgning med kopi af eksamenspapirer og anbefalinger sen-
des pr. luftpost til
Tilsynsrådet for Røde Kors Børnehjemmet,
Box 12, 3950 Egedesminde.
Ansøgningsfristen udløber 22. september 1979.
8