Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 04.10.1979, Síða 20

Atuagagdliutit - 04.10.1979, Síða 20
AG Afgørende vending i bygdepolitikken Landsstyremand Anders Andreassen fortæl- ler i denne artikel om baggrunden for lands- styreområdet for bygder og yderdistrikter At der i dag er valgt et særligt landsstyremedlem for bygder og yderdistrikter, skal bestemt vur- deres som en afgørende og mar- kant vending i den grønlandske politik over for bygderne og yder- distrikterne. Igennem hundreder af år har den modsatte tendens gjort sig gældende. Handelen i Grønland med fremmede, indfly- delser fra kirker m.v. har længe ført til befolkningsflytninger, alle i retning af større koncentrering på centrale steder. Befolkningsflytningerne fik ekstra støtte gennem 60-ernes stærke økonomiske argumenter til udvikling af specielt åbent- vandsbyerne, mens bygder og y- derdistrikter enten måtte være tilbageholdende med investerin- ger og udbygning, eller helt blev nedlagt. Uheldige tilstande Sammenfattende kan man sige, at der udover den naturlige mobi- litet og flytning fra små steder til større steder har været en stærk styring i retning af at flytte be- Kr. 215,- Kr. 215,- savap amianit nasaliaK teriangniap augpalugtup a- mianik sinilik xungaseKUtaussa« teriangniap amia 170 cm migsså- ne taki'ssusilik Pelshue rulam m. rævekant Boa i ræv ca. 170 cm lang JYTTE PELS S. Skomagersvej 9.9990 Skagen kigsautigåra □ nasaK ameK augpalugtumik teriangniaminertalik □ nasaK ameK Kernertumik Kaumassumik teriangniaminertalik □ KungaseKutaussaK teriangniamit augpalugtumit sanåK □ KungaseKutaussaK teriangniamit Kernertamit Kaumassumit sanaK niaKora kaujatdlagdlugo cm-nik angissuseKarpoK ting- missartukut nagsiutfsaoK tikigpat akiligagssångordlugo tigunera- ne. Jeg ønsker □ Pelshue m. rødræv □ Pelshue m. lys blåræv _________cm. i hovedmål Tilsendt luftpost pr. efterkrav ateK Navn___________________ □ Boa i rødræv □ Boa i lys blåræv najugaK Adresse igdloKarfiup normua Postnr. igdloKarfik By_______________ L_ PELS 1 Landsstyremand Anders An- dreassen fortæller i tre artikler om det nye landsstyreområde for bygder og yderdistrikter. I dag bringes den første artikel. tolkningen. Den store befolk- ningstilvækst i løbet af 60-erne, den stærke centralisering og kon- centrering til bysamfundene med- førte en række uheldige tilstande såvel i byerne som i bygderne. Samtidigt stod det mere og mere klart, at bygdernes erhvervs- grundlag i vidtgående omfang var en betingelse for den fortsatte De grønlandske bygder synes at gå en lysere tid i møde. Her et stemningsbillede fra Sarqaq. (Foto: LIL). CHINON Komplet x < tonefilm- sæt V \S-1 J Bestående af en let og handy fuldautomatisk toneoptager med 2VS* x Motorzoom og en tone- gengiver, der viser dine farve- film knivskarpe og farverigtige. Få en foto-konto nu og optag dine egne farvefilm iweekenden. Normalpris: CHINON toneoptager.kr. 2.760,00 CHINON tonegengiver.kr. 1.995,00 Ialt .............kr. 4.755,00 -r sætrabat:................kr. 765,00 Kontant......................kr. 3.990,00 w ^ Kontant kr. 3.95 ■ X'X' f'^®'\\ På konto mad krJrJ?- wlPiro,Æi"db v «oo.. mmi Chr. Richardt Vs NØRREGADE 16.7800 SKIVE vækst i byerne, idet bygderne til- førte byerne råvarer og arbejds- kraft. Den politiske stemning Så begyndte den politiske stem- ning så småt at vende til gavn for bygderne. Ved at se tilbage på 70- erne, kan det imidlertid nu kon- stateres, at den økonomiske ven- ding langt fra er indtrådt i samme takt som forståelsen for bygderne og yderdistrikternes særlige kva- liteter vandt frem. Der må i dag kæmpes imod følgevirkningerne af lang tids økonomisk efterslæb i bygderne og yderdistrikterne med de deraf afledte problemer for lokalsamfundene. Betydningsfuldt valg På denne baggrund er valget og konstitueringen af landsstyret i foråret 1979 derfor særlig betyd- ningsfuldt, fordi der for første gang i den grønlandske historie politisk blev lagt så stor vægt på bygderne og yderdistrikterne, at et særligt landsstyreområde ud- skiltes. Vi fandt politisk, at det ikke kunne være tilstrækkeligt med nedsættelse af kommissio- ner, udvalg og andre arbejdsorga- ner. Viljen til at værne om vort lands særlige kvaliteter måtte og- så give sig politiske udtryksfor- mer. Arbejdet for bygder og yderdi- strikter er netop begyndt, og jeg spår, at det vil vise sig at være langt mere omfattende end først antaget. .J Pædagog Til Fritidshjemmet »Arqaluk« søges en pædagog, gerne dob- beltsproget, for tiltrædelse snarest eller efter aftale. Fritidshjemmet er normeret til 40 børn i alderen 7-14 år, 1 le- der, 2 assistenter, 2 barnemedhjælpere samt 2 medhjælpere. Institutionen er blevet opnormeret med en pædagogstilling grundet integrering af handicappede børn på institutionen. Ansøgeren vil ikke udelukkende blive beskæftiget med de handicappede børn, men skal indgå i det daglige team med al- le institutionens børn og det øvrige personale. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mel- lem Ministeriet for Grønland og Børne- og Ungdomspædago- gernes Landsorganisation i lønramme 6. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Fritids- hjemmet »Arqaluk«, tlf. 2 16 44 eller assistent Birgit Søren- sen, kommunens personalekontor, tlf. 2 12 77, lokal 53. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be- skæftigelse bilagt kopi af eksamenspapirer og udtalelser fremsendes senest den 1. november 1979 til: NUUK KOMMUNE Box 1005.3900 Godthåb Det er trods alt 29% af hele be- folkningen som er bosat i bygder og yderdistrikter. Erhvervs- grundlaget, fangstmetoderne og livsførelsen er samtidigt bærere af nogle oprindelige livskvaliteter i vort land, og derfor af stor be- tydning ikke blot for vort erhverv og vor økonomi, men også for vor kulturelle udvikling i hele vort land. Bygdernes forhold I maj 1978 arrangerede de grøn- landske kommuners landsfore- ning en konference om bygderne. Bygderådsmedlemmer fra nord, syd, øst og vest mødtes for at drøfte en række forhold af betyd- ning for udviklingen i bygder. Jeg har ønsket at samle nogle tråde op fra denne konference, dels fordi initiativet var godt, dels fordi konferencen viste, at der var behov for at samles og drøfte bygdernes udvikling, og dels fordi konferencen fortjener mere opmærksomhed, og måske også mere konstruktiv kritik end det lykkedes at give den dengang. Ud af den totale befolkning i Grønland bor 22% i bygderne, som der er ca. 70 af. En endnu større del af den i Grønland fødte befolkning bor i bygderne, nemlig 25%. Den relative andel af børn og unge er ligeledes større i byg- der sammenlignet med byer. Overfor disse oplysninger står, at der af de offentlige investerin- ger i en periode på 20 år kun er an- vendt 3-6% til bygderne, mens byerne har fået 77-82% af investe- ringerne. Graves der lidt dybere i hvilke formål investeringerne er brugt til, afslører tallene, at der kun i forsvindende omfang er an- vendt penge til investeringer i in- dustrianlæg, produktionsanlæg og anlæg til forbedring af trans- port og forsyningstjeneste. Stort efterslæb Det kan således umiddelbart kon- stateres, at der investeringsmæs- sigt er et stort efterslæb i bygder- ne. Denne konstatering står over- for beskæftigelsestallene fra fol- ketællingen i 1976, som viser, at ud af 6.000 fiskere i Grønland le- ver 47% i bygderne, og at ud af 2.300 fangere lever 85% i bygdee- ne. På denne baggrund er det ikke svært at forstå bygdekonferen- cens udtalelse om, at investerin- gerne i de mange små lokalsam- fund skal hæves, således at en større andel af de totale offentlige investeringer benyttes i bygder- ne. Anders Andreassen. GRØNLANDSPOSTEN • to-sproget • er bladet, som læses i næsten alle grønlandske hjem 20

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.