Atuagagdliutit - 04.10.1979, Blaðsíða 32

AG
INDEN FORMURENE
— Et er, at samfundet har krav på retsbe-
skyttelse, et andet er, at den kriminelles ret
til at leve under passende sanktioner er sat i
højsædet i vores kriminallov, skriver Hans
Hansen i denne artikel om grønlænderes vil-
kår i Herstedvester-fængslet i Danmark
En varm og solrig dag i slutnin-
gen af juli måned tog jeg rutebus-
sen Roskilde-Valby for at komme
til Herstedvester. Der ligger An-
stalten, hvor bl.a. 13 grønlændere
er indsat.
Der var næsten ingen menne-
sker at se, da jeg steg af i Her-
stedvester. En ældre dame gik jeg
hen til for at spørge om vej til An-
stalten, og jeg gjorde mig umage
med at forklare, at det var An-
stalten og ikke Vridsløselille, jeg
var på vej til. Så var hun med: Na-
ja, Psykopatanstalten, den ligger
derhenne, sagde hun og viste mig
vejen.
En kæmpemur
Pludselig stod jeg uden for en
kæmpemur, og indgangen med
vagtpost var ikke til at tage fejl
af. Han låste mig ind. Her stod
jeg indenfor kæmpemuren og
kunne fornemme en indespær-
ring. Jeg ville ikke skjule, at jeg
følte mig rigtig skidt. Herinde
som udenfor muren skinnede so-
len og gjorde verden smuk og dej-
lig. Alt dette glemte jeg og kunne
kun tænke på landsmændene, de
grønlandske indsatte, nogle af
dem, jeg måtte kende igen, nogle,
som jeg mødte i Landsretten i
Godthåb.
FOTO
og
SMALFILM
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—50 pct. på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelses-
materiale!
Chr. Richardt A/s
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
Det er 4 år siden, jeg startede
som domsmand i Landsretten og
har været med til at behandle kri-
minelle sager, hvis udfald har
måttet blive anbringelse i anstalt
i Danmark. I sådanne situationer
må man appellere til eens inderste
samvittighed. Et er at samfundet
har krav på retsbeskyttelse, et
andet er at den kriminelles ret til
at leve under passende sanktioner
er sat i højsædet i vores kriminal-
lov. I nærværelse af en tiltalt er
alle, dommeren, domsmændene,
anklageren og forsvareren, enige
om, at det ellers var noget skidt
at sende kriminelle grønlændere
til anbringelse i anstalt i Dan-
mark, men den grønlandske kri-
minallovs paragraf 106 giver mu-
lighed herfor, netop fordi det kri-
minalretlige sanktionssystem i
Grønland ikke følger med tiden.
— Ikke andet at gøre
Under behandlingen af alvorlige
kriminelle sager er det en selvføl-
ge, at den kriminelles muligheder
for at blive i landet under sanktio-
nen vendes og drejes før alle an-
dre muligheder kommer ind i bil-
ledet. Viser det sig, at en sanktion
kræver en speciel lægebistand
samt en isoleret anbringelse, som
vi i Grønland ikke er i stand til at
realisere, så giver man sig til at ty
til mulighederne, der er at finde i
Danmark. Denne praksis, som
man i starten betegnede som en
midlertidig løsning, har nu eksi-
steret i mange år og fortsat lever
videre i bedste velgående. Der er
utilfredshed hos grønlænderne,
hvad denne praksis angår, men
bemærkningen, »der er ikke andet
at gøre«, er som regel svaret, som
sætter på plads.
Pok, Det grønlandske rådgiv-
ningskontor, har en lille arbejds-
stab, som foruden mange andre
gøremål har den opgave at yde bi-
stand over for de grønlandske
indsatte i Danmark. Denne lille
stab arbejder energisk henimod
en tilstand, der skulle for Grøn-
land betyde en motiveret be-
grænsning af anbringelserne. En
af de væsentlige ting, de peger på,
er anbringelserne i Danmark for-
ud for mentalobservationen, en
ventetid, som i mange tilfælde er
dræbende lang og derfor bør und-
gås.
I efterårssamlingen 1974 fore-
slog Lars Emil Johansen i Lands-
rådet, at der blev foretaget en re-
vision af kriminallovens sank-
tionssystem, og at Landsrådet
indtrængende anmodede de bevil-
gende myndigheder om øgede be-
villinger.
Sådanne krav er nu den dag i
dag langt fra opfyldt. Strøm af of-
fentlige midler skaber økonomisk
grundlag for forskellige aktivite-
ter forskellige steder, i nogle til-
fælde i formål, hvis prioritering
kan være tvivlsomme.
Vi fortsætter
Når man nu er tilbageholdende
med hensyn til udbygning af vore
grønlandske anstalter, skyldes
det så, at de hårde grønlandske
kriminelle, som må tilbringe sank-
tionstiden i de danske anstalter,
kun er i få tal? Hvis det er tilfæl-
det, så har man glemt de enorme
forskelle, der hersker mellem de
to lande, Grønland og Danmark.
Selv efter et samliv i rigsfælless-
skabets ånd gennem mange, man-
ge år, er der fortsat forskelle i det
indre og i det ydre liv med det re-
sultat, at danskerne sommetider
har svært ved at forstå grønlæn-
derne og omvendt. Disse forhold
tiltrods fortsætter vi med at sen-
de vore kriminelle til Danmark til
behandling dér — og glemmer.
Der er hårde kriminelle af
dansk nationalitet, som uheldigt
havner i fængsler i fremmede lan-
de i forbindelse med lovstridige
handlinger, de har begået. I så-
danne situationer anser man det
som en selvfølge, at man fra fæd-
relandet kræver udlevering såle-
des, at landet og dermed samfun-
det hæfter sig for en passende
sanktion.
Sådan burde vi også handle i
Grønland over for vore egne kri-
minelle — vel at mærke, hvis vo-
res kriminalretlige sanktionssy-
stem var i orden.
To grønlændere
I Anstalten i Herstedvester blev
jeg vist rundt af forsorgslederen
og en grønlandsk tolk, der samti-
dig er bistandsværge. Vi gik igen-
nem forskellige afdelinger, mod-
tagelsesafdelingen, værksteder,
gymnastiksal, biblioteket, skolen,
behandlingsafdelingen, forsorgs-
afdelingen. Alle disse funktioner
har det fællesmål: fuldbyrde
sanktionen og om muligt bane vej
for en rejse tilbage til samfundet.
Under hele turen så jeg kun
nogle ganske få indsatte og kun
to grønlændere. Den ene mødte
jeg på værkstedet, den anden så
jeg kun et glimt af, nemlig en
arm, der vinkede og stak ud gen-
nem jerntremmerne til et åbent
vindue i anden sals højde. Det
blev fortalt mig, at vedkommende
var i isolationsstue på grund af
arbejdsvægring. Jeg mente ikke
at have en kompetence til at få
døren til isolationsstuen åbnet for
at se, hvordan han boede. Det var
blevet meddelt i Anstalten gen-
nem en lille intern kommunika-
tionsavis, at jeg ville komme på
besøg. I Anstalten gør man alt
for, at de indsatte ikke udsættes
for folks nyfigne blikke.
Grønlandsk mad
De grønlandske indsatte i Anstal-
ten i Herstedvester tilbringer
sanktionstiden under samme for-
hold og vilkår som alle andre ind-
satte. Der gøres alt for at undgå
handlinger, der tangerer i retning
af forskelsbehandling, men samti-
dig er man straks opmærksom på
nogle afvigende momenter i livs-
mønstret hos grølnlænderne:
hans fremmede sprog og hans
hang til den grønlandske mad. In-
denfor murene lever man som et
lille samfund, hvis mønster er
fintfølende. Opdager man, at der
serveres grønlandsk mad til de
grønlandske indsatte, så vil man
straks mene, at grønlænderne fa-
voriseres. Noget andet er, at de
grønlandske indsatte som regel
kommer i en konfliktsituation,
hvor de ingen mulighed har for
kontakt med andre på grund af
sproget.
En belastning
For dem og for deres pårørende i
Grønland er adskillelsen imidler-
tid den, der må betyde en alt over-
skyggende belastning, en belast-
ning, som danskerne i Danmark i
lignende situationer ikke føler på
egen krop. Det er netop det for-
hold, der vejer tungest omkring
sagsbehandlinger af den art i
Grønlands Landsret, et ubehage-
ligt forhold, som i bestemte situa-
tioner må vige i baggrunden. Ef-
ter besøget i Anstalten i Hersted-
vester dristes man til at ønske, at
de grønlandske indsatte i Dan-
mark og deres pårørende i Grøn-
land fik lejlighed til at besøge hin-
anden oftere.
Snarlig revision
Der er imidlertid et spørgsmål,
som jeg under besøget i Anstal-
ten i Herstedvester især dvæler
ved. Det er spøgsmål om anbrigel-
se af de hårde grønlandske krimi-
nelle i Danmark forud for mental-
obser vationen, vel vidende om, at
en ventetrid op til selve observa-
tionen som regel er lang, til tider
umenneskelig lang. En utidig an-
brigelse i Danmark af den art
kunne undgås, hvis det kriminel-
retlige sanktionssystem i Grøn-
land var tidssvarende.
Lad en snarlig revision af vores
sanktionssystem afstedkomme
holdninger af mere forsvarlig art.
Kan det ikke lade sig gøre på nu-
værende tidspunkt, så lad os præ-
cisere sanktionerne, Danmarks-
opholdet indbefattet, således alle
kan forstå dem.
suna inuiåussutsivtine
erinarssutigisavarput?
pingårtutut isumaKarfigigavko
uvangåtaoK isumaliuterssortu-
nut ilångutilåratdlardlanga.
sujugdlermik sulissartut isu-
maliuterssutanut onausenalår-
niarpunga! isumanardluinarpu-
nga inuit taima Kavsiutigissut
isumaliuterssutait igdluinånut
sangmivatdlårtut!
Nunarput utornarssuångora-
vit.. . naitsumik oKautigalugo
isumanarpunga pivfingnut aula-
jangersimassunut pissunutdlo
aulajangersimassunut sangmi-
vatdlårtOK. taimåitumik isuma-
Kångilanga taigdlai inuiåussutsi-
mut erinarssumut nalemutussut:
versime sujugdlerme Nunavta
utornarssunera Kitornaminigdlo
kivssumiarnera onautiginenar-
poK, kisiåne onalugtuarissauner-
mut sanigdliutisagåine sualugi-
natsiardlutik: tåssame nitornai
kivssumiåinartisimångisåinarma-
ta, perortarsimavdlutigdle inersi-
malertardlutigdlo avdlatutdle nu-
namingne periarfigssarititaussut
nåpertordlugit.
versit åipåne taissarianarsorå-
ra »Kalåtdlinik ingminik. . .«
kalåtdliningme ingminik
taiuarsimavugut nungutinatalo
taima taiuarumårdluta. versit pi-
ngajuåne erssemigsumik sunik
pissaKarnen malugivdluagag-
ssauvon! ineriartornermut når-
sitdlarfigineKarsinåungitsumut
uvdlumikut atugkavtinut naler-
Kutdlune.
versit sisamåt isumanarfigi-
narpoK, uvdlumikut pissunutaon
nalemuteKissoK! ilåtigul pissa-
riaKångikaluartumik inuiaKatigit
kalåtdlit uvdlumikut atulersima-
ssåinut. taimåitumik erssernig-
dlune pissugssanut aulajangersi-
massunut sangmititaunera.
versit tatdlimåne »tanigdlune
nåme atungivenaon. . .« tåuna
ilumordluinarpon! kisiåne isuma-
narpunga ukiut akugdlit ernåiså-
ngikåine kalåtdlit tåssa tatisima-
neKalernerup nalåne inoriausiat
avdlångoraluatdlarmat, atautsi-
mut issigalugo isumaKarnarpoK
kalåtdlit sujumut nornaissujuar-
simassut, inugtutdlo inonatiging-
nermut piviussumut pingårtitsi-
ssujuarsimassut.
saperase isumaKaleritsel! isu-
manarpunga onausenatigit ki-
ngugdlit tåukua atorfigdlit angu-
niartagåinut nalernunerussut
(kalåtdlime saperdlutik isuma-
Karsimagaluarpata nunarput åtå-
nenarsimanaviångikaluarpon!
taimåitumik taigdliaK tåuna isu-
maKarfigineruvara penatigigfit-
dlunit agssortutikujorérsimav-
dlutik ardlamik Kanon ingerdla-
niartariaKarnerånik uparuku-
mavdlugit, erinarssut tåuna a-
torumatdlisagåt!!
nuna asilasordle avdlauneruv-
dluinarpoK.
tåssane OKalugtuarineKardlune
inuiagtut ingmikut sule uvdlumi-
kut pineKarnivtinut, naornaviu-
ssok »Nunarput« ingmikortortai
erssersinenardluardlutik nunavti-
nik åtåssisinaunivtinut tunga-
viuvdluarsimassut!
taimåitumik naitsumik OKauti-
galugo ima onautigissarianardlu-
ne, inuiåussutsivtine onalugtuari-
ssaunivtinut nalernunerungår-
dlune. igdlersoriarfigssanarne-
ruvdlunilo tornarniarnenarsinau-
nerminut!
måssame inuiagtut erinarssu-
teKarsimångisåinaravta akueri-
neKarsimassumik! åmame penar-
tarianarpugut.
onatdlineK timgavigssanar-
dluardlune ingerdlåsagpat nav-
suiartariaKarput måkua. (Nunar-
put utornarssuångoravit) tåssau-
vok inuiaKatigingisavta nene-
rorutå tåssa William Thalbitzerip
asulo sarnumernårame svenskit
erinautånik erinaKardlune, kisiå-
ne kingusingnerussukut Jona-
than Petersen-imit eriniornenar-
tOK! nipaitsumigdlo kalåtdlinit
ilagsineKarsimasson! taima onar-
tariaKardlune.
Nuna asilasordle tåssausimav-
dlune nipaitsumigtaoK åiparmi-
nut KivdliartorsimassoK! inuiåu-
ssutitsivnut tungavdluinarnine
pivdlugo påsiuminarnine atoru-
minarnine nuånerdluinarninilo
pivdlugo. . .
taimåitumik isumanarpunga
anguniagagssat pivdlugit inuiåu-
ssutsime erinarssutenartarianå-
ngitsugut, erinarssutenartaria-
nardlutale inuiagtut tungavigi-
ssavtinik naornavigissavtinutdlo
nalernutunik taigdlalingmik!
taimåitumik isumanarnarpon
onatdlineK inungnut atausiåkå-
nut tungatinenarane isumanut pi-
viussunut tungatinenarumårton,
måssame pingåningmat!!! isuma-
narpungalo Landstingip ukion
måna aulajangivigissarianångi-
kå.
John Egede.
32