Atuagagdliutit - 25.10.1979, Blaðsíða 10

AG
Gave på 550.000 kr.
til projekt »Allu«
Og dermed er finansieringen af første etape
næsten klaret
En gave på 550.000 kr. fra
Egmornt H. Petersens fond, hvis
nye formand er ers. Esben Drag-
sted, har pludselig afklaret øko-
nomien omkring det såkaldte
»Projekt Allu« i Lichtenau, der
gennemføres af KFUK’s sociale
arbejde. Nu mangler organisatio-
nen kun ca. 200.000 kr., før første
etape af projektet er virkeliggjort
og finansieret. Når de 200.000 kr.
er skaffet, har KFUK’s sociale ar-
bejde investeret ialt 1,8 miil.
Der arbejdes i øjeblikket på
højtryk med at færdiggøre
istandsætelsen af den gamle præ-
stebolig på stedet. Når bygningen
er klar, kan den officielle indvielse
af projekt »Allu« foretages. Det
påregnes at kunne ske omkring 1.
december. Men nogen fast indvi-
elsesdato er ikke berammet. Der
planlægges i forbindelse med ind-
vielsen en grupperejse fra Dan-
mark med ca. 50 deltagere, som
alle har været aktivt med i støtte-
arbejdet for projektet. Forman-
den for KFUK’s sociale arbejde,
Fanny Truels Jensen, og lands-
provst Jens-Chr. Chemnitz vil
deltage i indvielsen.
Fanny Truels Jensen fortæller,
at hjemmet allerede så småt er ta-
get i brug, idet en kvinde fra
Sydgrønland har haft ophold i
Lichtenau hos forstanderparret
Lot og Birgit Sørensen. Og der
har været adskillige forespørgsler
fra kommunerne i Sydgrønland,
som er parat til at anvise menne-
sker, der har brug for et kortere
eller længere ophold i Lichtenau.
Fanny Truels Jensen siger, at
det er planen at udvide centret
langsomt fra næste sommer ved
at indkøbe selvbyggerhuse direk-
te hos GTO og på den måde, at
KFUK’s sociale arbejde skaffer
de ca. 150.000 kr., som hvert hus
koster. Opførelsen af husene skal
klares af beboerne under ledelse
af forstanderen. -h.
Kommentar:
Fredningsudv. i strid
med sagkundskaben
Fredningsudvalget interesserer sig ikke for
vildrenens bevarelse og pleje, men kun for
fangernes aktuelle behov for fangstdyr.
Det er kun om sommeren, at vin-
terjagt er forbudt.
Landstinget har — nu hvor vin-
tersæsonen står for døren — be-
stemt, at der igen til vinter må
skydes renbukke i en måneds tid.
I forårssamlingen — da vinter jag-
ten 1978 var slut — bestemte
landstinget at forbyde vin ter jagt.
Det må være frustrerende for
vildtbilogen, dr. phil. H. Strand-
gaard, at blive brugt og citeret så-
dan, som det passer ind i den
kortsynede ønskepolitik, som
fisker- og fanger-foreningen
KNAPP fremfører i Landstinget.
Landsrådet besluttede for et
par år siden at der skulle gennem-
føres rensdyroptælling og rensdy-
rundersøgelser i øvrigt. Hensig-
ten var naturligvis at man skulle
danne sig et indtryk af den grøn-
landske rensdyrbestands tilstand
for på længere sigt at kontrollere
bestandens størrelse ved fredning
eller fangst.
Fangerforeningen og det nuvæ-
rende landstinge tænker imidler-
tid kun på de øjeblikkelige øn-
sker. Een dag ad gangen er altså,
hvad KNAPP, fredningsudvalget
og landstinget kan klare i denne
sag. Fremtiden interesserer dem
ikke.
Men det er vel vildtbiologers og
andre eksperters lod at blive
brugt, som politikerne finder det
for godt. Når vildtbiolog Strand-
gaard nærmest anbefaler en in-
tensivering af sommer jagten,
men en standsning af vinter jag-
ten, så gør han det på grundlag af
et meget omfattende undersøgel-
sesmateriale og på grundlag af
andre kyndiges iagttagelser og
konklusioner. Og så ligner det ik-
ke noget, at man i fredningsud-
valget kun bruger Strandgaard
som løftestang for at fremme jag-
ten.
Fredningsudvalgets argumen-
tation for vinterjagten lyder kort
og godt sådan: »Udvalget føler, at
man fra rensdyrdistrikternes side
gerne ønsker fortsat mulighed for
vinterjagt, og derfor skal udval-
get foreslå, at man bibeholder
vinter jagten«.
Begrundelsen er altså simpelt
hen bare, at jægerne ønsker jag-
ten, og så blæser fredningsudval-
get på Strandgaards velbegrun-
dede anbefaling af at standse vin-
terjagten.
Men på et forslag om at ind-
skrænke sommerj agten med 14
dage trækker fredningsudvalget
straks Strandgaard frem. Bestan-
den skal formindskes for at gøre
fødebetingelserne bedre. Og det
var selvfølgelig rigtigt gjort af
fredningsudvalget.
Landstingssamlingen fik en gan-
ske usædvanlig afslutning. Må-
ske første gang i verden blev der
spillet harmonika i en lovgivende
forsamling. På opfordring af for-
manden gav Thule-medlemmet
Sofus Joelsen et nummer og blev
hilst med et kraftigt bifald. Det
skete, da tinget var færdig med
det sidste punkt på dagsordenen,
der omhandler formandens for-
slag om musikskole i Grønland.
Den travle efterårssamling va-
rede i seks uger, og ved mødets af-
slutning takkede Jonathan Motz-
fedt til alle, der hjalp til, rigsom-
budsmanden og medierne.
Jonathan Motzfeldt sagde, at
der har været stor interesse for
direkte udsendelser fra land-
stingssalen. Folk har lagt mærke-
til, at man er begyndt at lovgive i
Grønland. Arbejdet i udvalgene
har været tilfredsstillende. De-
batterne har vist, at der hersker
samarbejdsvilje. De få gange, Si-
Til gengæld var det forkert at
tilsidesætte Strandgaards meget
velbegrundede synspunkter,
hvad angår vinterj agten. Det er
simpelt hen uanstændigt at mani-
pulere sådan med viden og men-
nesker, som fredningsudvalget
gør. Det er ansvarsløst at anbefa-
le en ordning, som fredningsud-
valget udmærket godt ved er for-
kert.
Det er ikke første gang, fred-
ningsudvalget anbefaler ordnin-
ger som er i påfaldende strid med
sagligt begrundede hensigter. Og
man får uundgåeligt den opfattel-
se, at fredningsudvalget udeluk-
kende arbejder for at bedre fan-
gernes situation øjeblikkeligt
uden tanke om bestandsbevarel-
se. Jens Brønden
umut har gjort brug af sit flertal,
var et udtryk for viljen til at tage
et ansvar og må ikke opfattes
som flertalsdiktatur.
— Den første realistiske sam-
ling viser, at der er gode vækstbe-
tingelser for demokrati i Grøn-
land, sagde Jonathan Motzfeldt.
Lars Chemnitz fra Atåssut tak-
kede for samarbejdet og sagde, at
det ikke altid var særlig let at væ-
re i mindretal. Atåssut respekte-
rer højt flertalsbeslutningerne,
men kan ikke lade være med at
komme med et hjertesuk. Det er
kedeligt, at møderne især i udval-
gene ikke har ført til flere kom-
promisser. — Men i det store og
hele har vi kunnet samarbejde og
det er jeg glad for, og kan medde-
le, at vi tiltræder formandens af-
slutning, sagde Lars Chemnitz.
Og dermed slutter mødet i enig-
hed, sagde Jonathan Motzfeldt
og ringede af.
Julut
Der er samarbejds-
vilje i landstinget
— Den første realistiske samling viser, at
der er gode vækstbetingelser for demokrati
i Grønland, sagde Jonathan Motzfeldt
KFUK-p inungnik isumagingningniardlune sulinerane sujuligtaissoK Fanny Truels Jen-
sen.
Lederen af KFUKs sociale arbejde, Fanny Truels Jensen.
»Allu«-mut
tumssut
550.000 kronit
taimailivdlune suliagssap ingrmkortua sujug-
dleK nåmagsingajagpoK — atulisaoK decem-
berip 1-iåne.
Egmont H. Peter senip aningau-
ssauteKarfiata — tåussuma suju-
ligtaissua nutån tåssa Irs. Esben
Dragsted — tunissutai 550.000
kr-t iluanutigalugit Agdluitsume
»pilerssårut Allu«mik tainenar-
tartup aningaussatigut KanoK-i-
ssusia nalorninartorsiorfiujung-
naerpoK. suliariniagaK tåuna
KFUK-p inungnik isumaging-
ningniardlune ingmikfirtoKarfia-
nit ingerdlånenarpoK. pilerssåru-
tip tåussuma ingmikértuata su-
jugdliup piviussungortineKardlu-
nilo aningaussalersorneKarnera-
nut taimågdlåt 200.000 kr-t mig-
ssinge penatigigfingmit amigau-
tigineKarput. tåuko 200.000 kr-t
pigssarsiarinenarpata tauva su-
liagssamut tåssunga katitdlugit
1,8 mili. kr-t KFUK-p inungnik
isumagingningniardlune sulinera-
ta aningaussallssutigisimåsavai.
månarpian nukit tamaisa ator-
dlugit sutdlinenarpoK tåssane pa-
lasip igdluata pisomap iluarsåu-
nera inårsarniardlugo. igdlo tåu-
na inerpat tauva pilerssårut »AL-
LU« pissortatig6rtumik atomår-
tineKarsinaulisaOK. nautsorssdti-
ginenarpoK tamåna 1. decembe-
rip migssåne pisinausson. uvdlor-
dle aulajangersimassoK atomår-
titsivigssaK sule aulajangernenå-
ngilan. atomårtitsinigssamut a-
tatitdlugo pilerssårutigineKar-
poK Danmarkimit angalanatigig-
sitsineKåsassoK 50-t migssåne pe-
KatauvfigineKartumik, tåukulo
tamarmik tåssauvdlutik nang-
mingneK sulinermikut pilerssåru-
mik tåussuminga tapersersuiss6-
Katausimassut. KFUK-p inung-
nik isumagingnigdlune sulinerane
sujuligtaissbssoK Fanny Truels
Jensen åma landsprovst Jens-
Chr. Chemnitz atomårtitsinerme
peKatåusåput.
Fanny Truels Jensen OKalug-
tuarpoK najugaKarfigissartagag-
ssaK tåuna atorneKalålerérsima-
ssok, tåssa arnat kujatåmiut ilåt
Agdluitsurrusimavdlune sujulig-
taissukune Lot åma Birgit Søren-
senikune. åmalo Kalåtdlit-nunåta
kujatåne kommuninit ardlaling-
nik apemutigdlissOKartarsima-
vok, tåukua piarérsimanerardlu-
tik inungnik Agdluitsume sivisu-
nerussumik sivikinerussumigdlu-
nit najugaKarnigssamik pissaria-
Kartitsisunik inersussisavdlutik.
Fanny Truels Jensen OKarpoK
pilerssårutiginenartoK najuga-
KarfigissartagagssaK tåuna åipå-
gumingånit angnertunerussu-
ngortiniardlugo, taimailiorneKå-
savdlune nangminérdlune igdlu-
liagssat tomåinartumik GTO-mit
pisiarinerisigut åmalo igdlut
atausiåkåt aké 150.000 kr-t mig-
ssingisa KFUK-p inungnik isu-
magingningniardlune sulinerata
pigssarsiarinerisigut. igdlut tåu-
ko tåssane najuganartunit nang-
minerit sananeKåsåput sujulig-
taissumit aKuneKardlutik.
-h.
10