Atuagagdliutit - 20.12.1979, Page 22

atuartartut agdlagait. læserne skriver
sangmivilingmik agdlagtar-
nerput aseromeKarpoK
Atuagagdliutine Kupernen tåuna
tigumisagagko apernutivit ag-
dlangnere tamåkernagit pissåsa-
våka.
1. — atuinera avdlånguteKarsi-
manersoK — OKautsivtinik ag-
dlagtausitån aseruinerarmago?
åp, sdruname agdlagtausitån
atuartitsissutigineKalermat o-
Kautsivta isumalingmik sangmi-
veKartumigdlo agdlangneKartar-
nerat aserorpon.
2. taigdlan inungmik sanassu-
mit OKalugtuarinagåunginerpoK?
OKalugtuåinardlune agdlangneK
»OKalugtualiorneK« taigdlatigut-
dlo agdlangnen »taigdliorneK« å-
ssigingitdlat, tassa mardluput er-
Kaiginartigo onalugtuaK »Nukag-
piatOKaK«. sujugdlermik onalug-
tuåinauvoK tusarnersoK nuåner-
sordlo. kingorna taigdliarineKar-
poK tusarnerdlune nuånerdlunilo
åma. taigdlatut sanåjunermine
rytme-Kalerdlunelo rim-eKaler-
poK, taigdlan taigdliaK. nalungi-
låka åma taigdlat erinanaratik
atuagagssiåinartut sanåt. taimåi-
kaluarunigdle rytme-Kardlutigdlo
rim-eKåsåput.
ajoKigssaugama atausiardlu-
ngalunit taigdliorniarssaralunga-
lo taigdliorsimångilanga, nauk
taimanile sOKUtigilersimaguvko
pitsaunerungåsagaluartOK, tåssa-
me organiste Jonathan Peter-
senip Nungmut plnavigtunga
tugsianétårtitaminut ilångung-
manga. taigdlianuko kulturivta i-
lait pisOKaugunik nutåjugunig-
dlo. taigdliortarneK måna »av-
dlauvdluinartungorsimagpat«
tauva taigdliorniaraluartarnera
tungavérusimåsaOK taigdliortau-
seK nutån uvanga nalugavko.
3. — pissutaunerpoK atuarfing-
ne sangmissagssaKartinerat nå-
mångitsoK? apemume tåssane
Kålingup »uvanga« — sujunertå
inusugtutdlo akornåne sulenatau-
juarnera mumitdlugo pivat. uv-
dloK måna tikitdlugo ilimasung-
nanga Kujaniarnermik Kiviarne-
nartarpunga — Kanga mémat
atuartitarisimassama ineritdlutik
Manftsup pissor-
tainut Kujåssut
sujugdlermik Manitsup kommu-
nia Qmatilik nutsavigåra Elisibå-
ngtip atuarfia pilersisimangmago.
uvanga Kågssagssuk skolime
mémat takussartagkåka nlsuv-
kut suliaritingikatdlarama pui-
gorsinåunginavkit KanoK ilagi-
ssamingnut nunamingnutdlo a-
sangnlssuseKartigissut. aussan
nunavtinlkama Manltsumukara-
ma ånårpatdlangmat agsut åni-
lårdlunga mérånguit Kågssag-
ssungmlnikut sunauvfa ilåt nuå-
nårpalungårmata ilagigavkit inå-
nut, oKarpiarnen saperpunga tug-
patdlernerup pianik. unukut neri-
ssut iseravkit igsianatigalugit er-
narsautika nipaKångitsumik iner-
mata onarpatdlagput angajomå-
mingnut pulåusangmata anåna-
tik ornigkait. Kamdna aulaterne-
Kanaunga nuånårpalungårmata.
KujanarssuaK Manitsume kom-
munalit misigissuseKaravse, Ka-
nortoK sulivdluarniarise.
JdntåK, åipagssånik Kinuvi-
gåvkit nunanarfingne angnerne
mémat atuarfigssåt taimåitut su-
lissutiginiarsigik. oKåsausiåsit a-
ningaussagssaKångilavut, uvfa
sQnginerussunut aningaussar-
pagssuit atortardlugit. Elisipå-
ngOp atuarfiane sulissut suliv-
dluarnigssånik nåkigtartdnigsså-
nigdlo kigsautdlugit pivdluarKU-
våka. mérKatdlo Lars, Marie Ro-
salo mérånguitdlo tamavse intiv-
dluaritse.
ånd Katrine Kristoffersen.
Danmark.
ikiuerKåmigssaK
atuartitsfssutitut
taima KuleKutsigama pernutigå-
ra radiukut Napassume ilångu-
tagssiortup ilångusså, nakorsap
OKalugiautå soKUtigenalugo tigu-
simavara.
atuagaK atualårsimagavko pi-
ngårtumik unigfigissarsimavara
ipisimassunik OmarsaineK. pemu-
tigalugo indsugtorpagssuit pero-
riartortut angalajumatonissutdlo
emarsautigalugit, pingårtumik
angatdlatit sukasdliat amerdliar-
tuinartitdlugit pissarianardlui-
nartutut isumaKarfigilersimava-
ra, atuagaK tåuna kalåtdline i-
nuiaKatigingne samuminerussa-
riaKalersoK imalunit ilisimaneru-
ssariaKalersoK.
ilångutagssiortup OKausia ila-
lernarpoK igdloKarfingnit nakor-
sat angalanermingne ilitsersussi-
ssarnigssåt åmalo nunaKarfingne
jdmdt kisinangajangmik tamatu-
minga påsisimassaKarnerat ang-
nertusisitariaKarpoK, kialflmme
sujumut ilisimångisånik nuna-
Karflnåungitsune taima itut uv-
dlut ingerdlaneråne nåmagtorne-
Kartuartarput, ikiorsertariaKaKi-
ssut. taimåitumik atuagaK tåuna
samumemisångigpat kigsautigi-
ssarsimagaluarpara nålagkersui-
ssut avKUtigalugit atuarfingne a-
tuagaulernigssåta OKaluserine-
Kartalernigsså, taimailivdlune ki-
ngorna avatånut siaruariartulisa-
galuarpoK.
inuvdluarKUSsivdlunga.
Frederik Tobiassen,
K'aersut, UmånaK
Kujaniarnerånik —. uvanga ili-
niarfigssuarmit iliniartitsissunit-
dlo pingårtumik org. Jonathan
Peterseniugaluamit ilikagaKajar-
simamajaKaunga, poKipatdlangi-
kuma. atamåna ivdlit måna ili-
niarfigssuarmltutit uvagut naliv-
tinit atortorigsårneroKissume pi-
neKarnivsinut nåmagingningna-
nga OKajaitsunga.
»utorKalångulersoK« — åp,
utomalångulerpunga 65. Ka-
ngaugpat ajåupiaK. nåkigissaKå-
ka, ilåka, indnerme atugkat per-
ssuanartugdlit ilåne nåpautit av-
dlatdlo perKutaugångata utorKa-
liårtaKissut. uvangale sule Kuja-
nartumik perKingnerup najorpå-
nga, eKiasungikuma sule pisi-
nauvfiga.
apereupit nungutåvat agdlåt
indsugtumit ilisarissama ardlånik
akiumaneKaraluarpoK: nangarpa-
inusugtut
landstingiat
sordlo naluneKångitsoK indsug-
tut landstingiånik taissaK nuna
tamåkerdlugo peKatauvfigine-
Kardlune Ndngme atautsimipoK,
tåssanilo atautsiminerme indsug-
tut ajornartorsiutait emartorne-
Karput, KujanaKaordlo indsugtut
nipånik avåmut sarKumiuneKar-
mata. nalungilarputdlo atautsi-
mineK tamåna atuarfingmit i-
ngerdlåneKarsimangmat atuar-
fiuvdlo iluane autdlartitagssanik
tomaineKarsimangmat, Kinigau-
ssutdlo indsugtut ajornartorsiu-
tait indsugtut landstingiånut
ingerdlatemigdlugit. Kularingila-
ra sinerissame atuartut kisimik
torKagkamimgnik autdlartita-
Kartut taimatut indsugtut lands-
tingiånut tomainigssaK sujor-
Kutdlugo indsugtunik suliniartut
taimaisa ilisimaterérsimåsaga-
luarait, taimaisivdlunilo indsug-
tut ajornartorsiutait tamåkineru-
ssumik igdloKarfikdtårtumik er-
KartorneKarsimåsagaluarput.
nalungilarpume indsugtuarar-
pagssuaKarmat aperssortinerup
kingorna atuarfingmit anissar-
tut. tamåkuputdlo sulivfigssaile-
Kinermik uvdlulnarnilo indner-
mingne ajornartorsiuteKartut.
neridtigisavarput sujunigssame
indsugtut landstingiat tamåkine-
russumik imåipoK atuarfik ung-
domsklubit indsugtut peKatigigfé
indsugtunigdlo suhaKartut åssi-
gingitsut tamaisa suleKatigalugit
ingerdlåneKartarumårtOK. tai-
maisivdlune indsugtut ajornar-
torsiutait tamåkinerussumik er-
KartorneKartåsagaluarmata.
nunarpume sujumukalerna-
viångilaK atautsimitut ilait siani-
gissaKångitsut, aitsåt sujumuka-
lersinauvugut tamavta atåssute-
Karigigdluta suliguvta.
Hermann Hegelund,
Påmiut.
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
rale tåuna aperssorneKånging-
mat. nalungilåka mérKat inusug-
tutdlo ilame utomait ilait naraig-
ssutinut mianerssomussutinut-
dlo narragtartut agssuarineKar-
nermigtut tigussardlugit, tamåna
ajorpoK. uvanga åma tåssauju-
magaluarpunga kalåtdlit pikorig-
sut suliait tusåmaneKarnerilo su-
le Kagfarsainiartuinut ilaujuma-
galuardlunga.
KujanaK.
Kålinguan Kristensen
Ausiait.
/-1VW
Atuapagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sOt sapåtit akunere tamaisa
sarKumiutarumavdlugit. tal-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarxuvdlu-
git. ilångutagssi^t onautsit 200
sivnersimagpatlgit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartariaKartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmfkut pissutlgssa-
Karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnausjuar-
slnaussarput. ilångut^gs^Lat
nagsiuguk Onga: Atuagagdllu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Flere og flere tiltrækkes
af Mixture
Nanortalik
kommune
En stilling som arbejdsmarkedskonsulent ved Nanortalik
kommunes arbejdsmarkedskontor er ledig til besættelse
snarest mulig.
Arbejdsmarkedskonsulenten skal deltage i det daglige ar-
bejde ved arbejdsformidlingen, medvirke ved erhvervsvej-
ledning og i samarbejde med de kommunale og statslige
myndigheder bistå i revaliderings- og omskolingsspørgsmål
i kommunen.
Arbejdsmarkedskonsulenten vil i øvrigt gennem sit arbejde
komme til at virke ved de bestræbelser, arbejdsmarkedspar-
ter og det offentlige udfolder for at skabe stabil beskæfti-
gelse og for at uddanne den lokale arbejdskraft.
Ansøgere med kontoruddannelse, kendt med grønlandske
forhold og som taler grønlandsk vil blive foretrukket.
Erfaringer fra tidligere beskæftigelse ved arbejdsformid-
lings-kontor eller socialt arbejde vil være en fordel.
Ansættelse og aflønning sker på tjenestemandslignende vil-
kår med en løn svarende til den grønlandske tjenestemands-
lovs lønramme 17. Til ikke-hjemmehørende ydes endvidere
Grønlands-bonus efter de for tjenestemænd gældende reg-
ler.
Kommunen vil være behjælpelig med fremskaffelse af bolig.
Nærmere oplysning om stilling kan fåes ved henvendelse til
arbejdsmarkedskonsulent Oline Angustinussen og social-
fuldmægtig Per Ole Johannesen, telefon 3 32 77
Ansøgning indeholdende nærmere oplysning om tidligere
uddannelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser
og anbefalinger fremsendes torsdag den 10. januar 1980 til
Nanortalik kommune
Box 116, 3922 Nanortalik
23
B*A 6321 B