Atuagagdliutit - 21.02.1980, Blaðsíða 11

AG
På mandag starter
skolenævnsvalgene
Det er nødvendigt, at rigtig mange forældre møder
op til afstemningerne. Ellers bliver det ikke den de-
mokratiske nyordning, som det var hensigten.
På mandag holdes det første sko-
lenævnsvalg i Nuuk (Godthåb).
Det er på Atuarfik Samuel KLe-
inschmidt, og allerede den 27. er
det Ukaliussaq-skolens tur og 4.
marts seminarieskolens. Skole-
nævnsvalgene holdes i øvrigt
overalt i Grønland i denne tid.
Vi har tidligere i AG fortalt om
den forældreindflydelse, de nye
skolenævn fører med sig. Her skal
der først og fremmest fortælles
omselve valget.
Skolenævnet består af 3-5 med-
lemmer, hvoraf det ene udpeges
af kommunalbestyrelsen. De fire
andre er forældre. I bygder kan
man vælge at lade byderådene
fungere som skolenævn, og i Nu-
uk (Godthåb) har man allerede
godkendt en indstilling herom fra
Kapisillit og Qeqertarssuatsiaat
(Fiskenæsset).
På hver skole i Nuuk skal der
vælges fire forældre til skolenæv-
nene. Foruden det femte medlem,
der altså udpeges af kommunal-
bestyrelsen, deltager skolelederen
og lærerrådsformanden. På sko-
ler, hvor der er valgt elevråd, er
der mulighed for — efter endnu ik-
ke fastsatte regler — at en repræ-
sentant herfra er med i skolenæv-
nets møder. Der er ikke mange
skoler i Grønland, der har elev-
råd. På Atuarfik Samuel Kle-
inschmidt er der valgt et råd
blandt skolens ældste elever, men
det er altså ikke repræsentativt
for alle årgange.
Hvem kan vælges?
Alle forældre til børn, der går i
den pågældende skole, og som bor
i kommunen, kan vælges til skole-
nævnet. Og de samme mennesker
har ret til at stemme.
Men der er også andre mulighe-
dende barn«. De virkelige foræld-
re kan ikke samtidig deltage i val-
get.
Man kan også gifte sig til at
være med. Hvis man f.eks. gifter
sig med en, der har forældremyn-
digheden over et barn, der går i
skolen — og man vel at mærke
bor sammen med både ægtefællen
og barnet — ja så kan man også
være med.
Man behøver endda ikke en-
gang være gift. En far kan »så-
fremt faderskabet er fastslået, og
pågældende bor sammen med for-
ældremyndighedens indehaver og
barnet« deltage, hvis han har
lyst.
Men i disse tre særlige tilfælde
skal skolelederen have dokumen-
tation for henholdsvis plejetilla-
delse, vielsesattest og attest fra
folkeregistret og fødsels- og dåbs-
attest.
Hvem kan ikke vælges?
Man kan imidlertid kun deltage i
skolenævnsvalget, hvis man er
optaget på valglisterne. Og det
bliver man automatisk, hvis man
ellers står i skolens protokol og
der i øvrigt ikke sker fejl ved ud-
arbejdelse af listen. Eventuelle
fejl kan imidlertid rettes, og der-
for lægges listen frem til eftersyn
på skolen senest 14 dage før val-
get.
Det er altså forældrenes eget
ansvar, om de er optaget på valg-
listen. De skal selv kontrollere
det, for de risikerer ellers at blive
afvist, når de møder op til valget.
Forældre, der har undervisning
på den pågældende skole som
hovederhverv, kan ikke vælges til
skolenævnet, men kan godt delta-
ge i afstemningen.
Valgaftenen former sig som et
møde med fast dagsorden. Dag-
sordenen omfatter bl.a en redegø-
relse for skolenævnets opgaver,
en redegørelse for de regler, der
gælder for valget, herunder klage-
adgang, opstilling af kandidater,
afstemning, stemmeoptælling og
opgørelse af afstemningen.
Mødet ledes af valgbestyrel-
sen, der består af skolens leder og
to medlemmer, der udpeges af
kommunalbestyrelsen. Stemmer-
ne tælles sammen af valgbestyrel-
sen straks efter afstemningens af-
slutning og i samme lokale.
Mød op
Der er tradition for, at interessen
omkring skolens styring er me-
get, meget ringe. Ved valg til for-
ældrerepræsentanter og dermed
de kommunale skoleudvalg har
deltagerantallet ved en enkelt lej-
lighed været helt nede på to for en
skole i Nuuk.
Der hersker heller ikke ligefrem
optimisme fra nogle af Nuuk-
skolernes side med hensyn til val-
gene i næste uge. Men det under-
streges — fra skolevæsenet — at
denne nye demokratisering af de
grønlandske skolers styring først
får en virkelig demokratisk be-
tydning, hvis rigtig mange for-
ældre møder op på valgaftenen.
I AG nr. 6 bragte vi en artikel,
der blandt andet fortalte hvilke
opgaver skolenævnene får at ar-
bejde med. Artiklen findes på side
26 på dansk og side 27 på grøn-
landsk. Det bliver et overordent-
lig spændende samarbejde med
skolerne — og ialt fald et arbejde,
der vedkommer alle forældre til
skolesøgende børn. Mød derfor
talstærkt op, når der er skole-
nævnsvalg på din skole! -den.
Obs - Obs - Obs
åssinik nutaungitsunik peaaruvit åssiliserKigkusutangnik
LiL-mut nagsiutikit, AG, Box 39, 3900 Nuk.
— imalunit åssilisikusugkuvit sujanerit tlf. 2 34 61. LiL-lilo o-
KaloKatigalugo.
sujanerdlutit påsiniaigit!
Har du gamle fotografier du vil have affotograferet, så send
dem til LiL, AG, Box 39, 3900 Nuk.
— Eller hvis du vil fotograferes så ring på tlf. 2 34 61 og snak
med LiL.
Ring og få et tilbud!
'Jak.ukr' TæJtukbjXJcuk
Sundhedsvæsenet
Sundhedsplejerske
Følgende tjenestemandsstilling under sundhedsvæsenet er
ledig til besættelse.
Sundhedsplejerske med foreløbig placering i Godthåb med
tiltrædelse 16. april 1980 eller efter aftale.
Stillingen som sundhedsplejerske er klassificeret i den grøn-
landske lønramme 17. Til ikke-hjemmehørende tjeneste-
mænd og tjenestemandslignende ansatte ydes grønlandsbo-
nus.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan
undtagelsesvis ske med tjenestemandslignende løsning sva-
rende til samme lønramme. Såfremt tjenestemandsansættel-
se ikke ønskes, bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisationsbe-
vis stiles til ministeriet for Grønland og indsendes til Sund-
hedsbestyrelsen, Box 120, 3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte,
kan eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udlober den 4. marts 1980.
Atorfik qulaani pineqartoq pillugo erserqqinnerusumik paa-
siniaasoqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiginninnik-
kut.
Rigsombudet i Grønland
der:
Man kan f.eks. »tillægges«
valgret og valgbarhed som for-
ældre, hvis man fremsætter ønske
om det overfor skolens leder. Men
man skal kunne dokumentere, at
man »har modtaget et barn, der
er indskrevet i skolen, i døgnpleje,
og senest et år før valgets afhol-
delse har fået meddelt plejetilla-
delse med hensyn til det pågæl-
□ Torskekvoter — Den politiske
landsorganisation Atåssut støtter
den kritik af årets torskekvoter, som
en række lokale fiskeriforeninger og
senest KNAPP’s hovedbestyrelse har
givet udtryk for. Atassut frygter i lig-
hed med fiskerne, at de 20.000 tons
torsk der er afsat til fiskeri udenfor
basislinierne, og hvoraf KGH’s traw-
lere forlods har fået tildelt de 18.000
tons, er alt for lidt.
Lars Chemnitz siger, at landsstyret
ikke har været fremsynet nok, da kvo-
ten blev fastsat til 20.000 udenskærs
og ubegrænset indenfor basislinierne.
Hvis der kommer mange torsk i fjor-
dene i år kan det blive et gyldent år
for småfiskere og bundgarnsfiskere,
men også disse fiskere har fisket
udenfor basislinien, og jeg frygter, at
kvoten hurtigt bliver opfisket. Det vil
ramme hårdt, osse for de større fiske-
fartøjer, som er dyre i drift og derfor
skal have store fangster for at kunne
balancere økonomisk, siger Lars
Chemnitz.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres
annonce virker
bedst og hurtigst
Nu har Faxe Koral,Kondi og Pepsi
knap i låget ^
Faxe Koral, Kondi åma
Pepsi måna
simingmikut
åtataussartaxalerput
atissatit åtataussanik pfnersauser-
sugkit-saniagut Faxe Koral, Kondi
åma Pepsi-Cola pivdlugit simit
tamarmik åtataussartaKarput
-tåukulo merssutdlugit imalunit
nåtitartulerdlugit kåporKu-
taussalerdlugitdlunit ivertine-
Karsinåuput ilå ajornaik.
åtataussat katajåinerusåput
40° akimordlugit kissåssusilingme
errungikugkit.
Du finder Knapsler
i 1/4 liter flaskerne med Pepsi-Cola,
Kondi og Faxe Koral Appelsin, Citron,
Rød, Grøn Sportog Ananas.
Knapslerne holder bedst, hvis du ikke
vasker dem i vand over 40°.
Wtll
FAXE
KORAL
KONDI
11