Atuagagdliutit - 21.02.1980, Page 20

Kalårtdlit-nunåt Københavnip
biskopenarf ianut sule atavoK
sapSme unukut hotel Grønlandime nererssuarnermit. ilagéKarnermut Kalåtdlit-nun3-
nutdlo ministere Jørgen Peder Hansen Elsebeth Chemnitzilo nerriviup isuane igdlugit-
dlutik igsiåput talerpitdliuput Katrin Christiansen Torben Hede Petersenilo.
En situation fra middagen på Hotel Grønland søndag aften. Det kirke- og grønlandsmi-
nister Jørgen Peder Hansen og Elsebeth Chemnitz på hver sin side af bordhjørnet. Til-
højre Katrin Christiansen og Torben Hede Petersen.
En meget smuk...
Fortsat fra side 12 len, i bønnerne og i tale og samle-
nunavtlne ilagånarneK februarip
17-åne vicebiskopertåraluarunilu-
nit Københavnip biskopenarfia-
nut sule atajuåsaoK, taimalo
danskit ilagénarfiånut atåsavdlu-
ne.
— kiname kalåtdlit vicebisko-
piata KUtdlersarissavå. Køben-
havnime biskopeKarfiup bisko-
pia?
— apemutauvoK sumut tunga-
titdlugo tamåna OKautigineKar-
nersoK, Købehhavnime biskope-
Karfiup Kutdlersanarfiane ag-
dlagte Steen Danielsen OKarpoK.
— biskopeKarfiup Kalåtdlit-nunå-
ne vicebiskopip atorfinigtineKar-
nigsså soraersitaunigssålunit o-
KausigssaKarfigingilå. tamåna
nangminerssorneruvdlutik OKar-
tugssat kisimik aulajangigagssa-
råt. vicebiskopile biskopeKarfing-
me palasit avdlat åssigalugit ila-
géKarnerme årKigssussinerme i-
lauvoK, Kalåtdlitdlo nunane
biskopitut pisinaussuseKåsavdlu-
ne.
— vicebiskope Københavnip
biskopeKarfiata ukiumortumik
atautsimérssuarnerane penatau-
ssåsaoK, tåssanilo peaataussar-
tut avdlat tåssåuput Københav-
nip biskopeKarfiane biskope, nu-
nap ingmikortuata nålagå amå-
taoK ilagingne suliagssat ilåinut
OKausigssaKanataussoK kisalo
provstit, Steen Danielsen ilångut-
dlugo OKarpoK.
— atautsimérssuarnerme Ka-
låtdlit-nunane ilagéKarnermut tu-
ngassut avdlångortiterneKarsi-
nåupat?
— någgardluinaK. atautsimér-
ssuarneK inatsisiliorsinautitåu-
ungilaK, OKaluserineKartarputdle
biskopeKarfingmut tungåssute-
Kartut åssigingitsut. atautsimér-
ssuartutdle nangminerssorneruv-
dlutik OKartugssanut ilagéaar-
nermutdlo ministereKarfingmut
sågfigingnigsinåuput.
nangminerssornerulerneK
Gutisiornermigdlo ilisimatu-
sarneK
— Københavnime biskope akuliu-
sinauva Kalåtdlit-nunåne ilagit
DIVERSE
□ Luftfragt — Grønlandsfly har pla-
ner om at intensivere luftfragtbetje-
ningen, når selskabet i løbet af foråret
kan sætte to Dash Sevenmaskiner i
drift.
— Vi vil regulært markedsføre
luftfragt både her i landet og i Dan-
mark, siger administrationschef Erik
Bjerregaard, Grønlandsfly. Grøn-
landsfly har efter indsættelsen af det
første Dash Sevenfly, mere end for-
doblet mængden af luftfragt på ruten
mellem KangerdlussuaK (Sdr.Strømf-
jord) og Nuuk (Godthåb).
□ Hjemmestyre — NarssaK’s borg-
mester Agnethe Nielsen siger, at der
har været for mange uafklarede admi-
nistrative spørgsmål i forbindelse
med blandt andet skolevæsenets over-
gang til hjemmestyret og kommuner-
ne fra 1. januar. Hun peger blandt an-
det på forsikringsspørgsmål, der i
NarssaK er aktualiseret ved branden
på i gamle skole.
□ Brand — En påsat brand i den
gamle skolebygning i Narssaq bety-
der, at tre klasseværelser foreløbig er
ubrugelige og et depot udbrændt ind-
vendigt. En 18-årig mand tilstod, at
han kraftigt påvirket af spiritus un-
der indbrud i skolebygningen havde
været uagtsom med en lighter, og at
han derved blev årsagen til branden.
Videre undersøgelser skal nu vise, om
den unge mand taler sandt, oplyser
politiet i Narssaq.
Lutherikussutsimik sanemutsig-
pata?
— OKarsinåungilanga Kalåt-
dlit-nunåne pissunut biskope Ka-
noK iliuseKarsinaussoK. Kalåt-
dlit-nunåne ilagéKarnermut inat-
sit nangminerssorneruvdlutik
OKartugssanit akuerineKarsima-
vok, akuliutineKåsagpatdlo tåu-
kusåput akuliutugssat. ilagéaar-
nerup aningaussalersorneKarnera
nangminerssorneruvdlutik OKar-
tugssat isumagissaråt piumassa-
ralugo ilagéKarneK Lutherikor-
miutut ingerdlåneKåsassoK.
erKarsautåinarssorneK
— Københavnip biskopia pissug-
ssåunginame ilagéKarnikut av-
dlatut itumik ingerdlatsineKaler-
pat akuliutisavdlune?
— tamåna apeKUtauvoK agsut
erKarsautåinarssortOK. soruname
erKarsautigineKarsinauvoK Ka-
låtdlit-nunåne ilagéKarnerme
Lutherikorsiornerup sanerKunig-
sså, taimailigpatdlo sukumissu-
mik emarsautigissariaKarpoK,
Steen Danielsen OKarpoK.
— kisiånile kalåtdlit nangmi-
neK kigsautigåt Lutherikunut
atanigssaK vicebiskopilo ivertine-
Den grønlandske kirke vil efter
bispeindvielsen den 17. februar
fortsat udgøre en del af Køben-
havns stift og dermed en del af
den danske folkekirke.
— Hvem er da den grønlandske
vicebiskops chef? Er det biskop-
pen over Københavns stift?
— Det kommer an på, i hvilken
sammenhæng, man fremstiller
det, svarer amanuensis ved den
københavnske stiftsøvrighed,
Steen Danielsen. — Stiftet har f.
eks. intet med ansættelsen eller
afskedigelsen af Grønlands vice-
biskop at gøre. Det henhører un-
der hjemmestyret. Men vicebi-
skoppen indgår i samme kirkelige
struktur som andre præster inden
for stiftet. I realiteten kommer
han til at fungere som selvstæn-
dig biskop i Grønland.
— Vicebiskopper vil fortsat væ-
re medlem af Københavns stifts
landmøde, det årlige møde, hvori
deltager biskoppen over Køben-
havns stift, stiftsamtmanden og
provsterne, tilføjer Steen Daniel-
sen.
— Kan et landemode pålægge
vicebiskoppen at foretage ænd-
ringer og indgreb i kirkelige for-
hold i Grønland?
— Nej, nej, slet ikke. Det er in-
gen lovgivende forsamling, men
et møde, hvor deltagerne samta-
ler om forskellige forhold i stiftet.
Men landemodet kan rette hen-
vendelse til såvel det grønlandske
hjemmestyre som f. eks. til kirke-
ministeriet.
Hjemmestyret og teologien
— Kan biskoppen over Køben-
havn gribe ind, hvis der opstår en
udvikling inden for den. grønland-
ske folkekirke, som bryder med
den luthersk-evangeliske teologi?
— Umiddelbart mener jeg ikke,
at biskoppen kan tage affære i
grønlandske forhold. Den grøn-
landske kirke hviler jo på en lov,
som er vedtaget af hjemmestyret,
Karnermine ugpernarsaissug-
ssauvoK tåussuma sulisavdlune.
apemut isumåinaugatdlarpoK ne-
riungniartalo apemut tamåna
sarKumingisåinåsassoK, Steen
Danielsen akivoK.
katerssuineK
— Københavnime biskopeKarfiup
tungånit vicebiskopip Kagdler-
sautåta såningassugdlup åssinga-
ta KanoK issikoKarnigssåt pivdlu-
go piumassaKarsimava?
— nåmerdluinaK. tåuko ilusiler-
sornere biskopip vicebiskopivdlo
akunermingne isumaKatigissuti-
gisimavåt, isumaKarpungalo ta-
marmik iluarisimåråt. Københav-
nime biskofeKarfiup Kalåtdlit-nu-
nåtalo ataKatigingnerat takussu-
tigssaKarpoK erssemigsumik, tå-
ssame vicebiskopip Kagdlersau-
tigssånut såningassugdlivdlo å-
ssinganut katerssuiniarnermut
atatitdlugo ilagéKarfit tamaisa
kajumigsårsimagavtigit kater-
ssuiniaKataomuvdlugit. sule ka-
terssuiniarneK ingerdlavoK, ma-
namut angussaKarfiuvdluarsi-
mavdlune, amanuensis Steen Da-
nielsen naggasivoK.
-h.
og det må i givet fald blive hjem-
mestyret, der så skal gribe ind.
Hjemmestyrets bevillinger til kir-
ken bygger jo bl. a. på den forud-
sætning, at det skal være en
evangelisk-luthersk folkekirke.
Meget teoretisk
— Jamen, har Københavns bi-
skop ikke pligt til at gribe ind,
hvis den teologiske praksis ænd-
res inden for hans stift?
— Det er et meget teoretisk
spørgsmål. Man kan selvfølgelig
spekulere sig frem til et forhold i
den grønlandske kirke, der kan
kaldes en afvigelse fra luthersk-
evangelisk praksis. Og så må situ-
ationen naturligvis overvejes al-
vorligt, siger Steen Danielsen.
— Men det har jo været et na-
turligt ønske fra grønlandsk side,
at kirken fortsat er en del af den
luthersk-evangeliske folkekirke.
Ved sin indvielse aflægger den
grønlandske vicebiskop løfte om
at virke inden for netop denne
ramme. Spørgsmålet er altså helt
hypotetisk, og forhåbentlig skal
man aldrig tage stilling til det,
svarer Steen Danielsen.
Indsamling
— Er der fra stiftet stillet betin-
gelser m.h.t. udformningen af vi-
cebiskoppens kåbe og kors?
— Overhovedet ikke. Den prak-
tiske udformning af disse ting er
sket i helt frie samtaler mellem bi-
skoppen og vicebiskoppen, og jeg
har indtryk af, at alle parter er
overmåde tilfredse. Et konkret
udtryk for, at stiftsfællesskabet
fortsat omfatter Grønland er iøv-
rigt at vi i stiftet har opfordret al-
le menigheder til at gennemføre
en indsamling til anskaffelse af bi-
spekåben og korset. Indsamlin-
gen er ikke afsluttet, men den har
indtil nu givet et meget flot resul-
tat, tilføjer amanuensis Steen Da-
nielsen.
-h.
kirkepolitiske særmeninger. Den
skal være og er folkets hjem, hvor
ordet virker og fylder mennesker
med håb og kraft, så de kan se sy-
ner, nye syner, for deres fælles liv
som kirke — og som folk.
Derfor er du tilsynsmand i kir-
ken på evangeliets vegne og ikke
på hjemmestyrets. Naturligvis.
En pragtfuld kåbe
Da visitatsprovst Kristian Mørch
var færdig med den grønlandske
oversættelse af prædikenen, læ-
ste fire nordiske biskopper skrift-
steder. Og alle stod op under ind-
vielsen.
Så trykkede Ole Berthelsen
Jens Christian i hånden og over-
drog ham bispeembedet. Derpå
lagde han kæden med bispekorset
om hans hals.
To præster Kristian Mørch og
Samuel Olsen hjalp nu ordinanten
med at tage den nye kåbe på. Den
var simpelthen pragtfuld. Det er
lykkedes for Bodil Kålund at
komponere en bispekåbe, der i stil
og farvesammensætning falder
helt sammen med den grønland-
ske smag.
Derpå fulgte håndspålæggelse,
og Samuel Olsen læste fadervor
på grønlandsk.
Det glade budskab
I ndvielsesgudtj enesten sluttede
med en prædiken af den nybagte
vicebiskop. Med guldkorset glim-
tende i brystet besteg han prædi-
kestolen og talte først på grøn-
landsk og bagefter på dansk:
— Gudtjenesten i dag her i
Hans Egedes kirke markerer en
enestående og festlig dag i vor
grønlandske kirkes historie. Alt
dette er godt og smukt og til at
glæde sig over, men det er ikke
det vigtigste. Ved denne gudstje-
neste, som ved alle andre gudstje-
nester er det budskab, der forkyn-
des for os i læsningerne fra bibe-
sang.
Så talte Jens Christian Chem-
nitz over dagens tekst om den bl-
inde tiggers møde med Jesus:
— Som Jesus fra Nazaret blev
lyset, der overvandt den blinde
tiggers mørke, så han igen kunne
opfange lyset og livet, sådan er
den opstandne Frelser den, der
kommer os i møde og tager os ved
hånden. Trods vor synd og uret-
færdighed, trods vor løgn og
mord og spot, skænker han os til-
givelsen og fører os ind i Guds ri-
ge. I Jesus Kristus lærer vi Gud
at kende — ikke som en fjern og
utilnærmelig Gud — men som en
Fader fuld af kærlighed, der har
sendt sin søn til os for at lede os
gennem livet og døden.
I Jesus fra Nazaret er Guds
kærlighed åbenbaret på jorden. I
mødet med den opstandne Frelser
får vi vort syn igen. I troen på Je-
sus Kristus frigøres vi til livet, så
vi i tro håb og kærlighed kan lov-
prise Gud og glade bruge os i kær-
lighedens tjeneste overfor Gud og
vort medmenneske. — Det er det
glade budskab, vi tiggere klamrer
os og lever på i Jesu navn.
Til slut takkede Jens Christian
Chemnitz dronningen, der har bi-
faldet, at bispevielsen kunne fin-
des sted i Nuuk. Har takkede
hjemmestyret, som indførte stil-
lingen som vicebiskop for Grøn-
land. Ligeledes rettede han en tak
til kongelig grønlandsfond, grøn-
landske kirkesag og julemærke-
komiteen, der samlede ind til bi-
spekåpen og biskekorset samt til
Bodil Kaalund og Ole Bendt Pe-
tersen, som fremstillede kåben og
korset.
— Jeg er mig bevidst hvilket
stort ansvar, der er overdraget
mig i dag og vil med Guds hjælp
efter bedste evne holde mig de
krav, der stilles til mig for øje og
beder om menighedens stadige
forbøn for min tjeneste, sagde
Jens Christian Chemnitz. Julut
biskop Henrik Dons Christensenip Hanne Hede Petersen OKaloKatigigå. talerpitdliuput
Thue Christiansen Margit Motzfeldtilo.
Biskop Henrik Dons Christensen i samtale med Hanne Hede Petersen. Til højre i bille-
det ses Thue Christiansen og Margit Motzfeldt.
Grønland udgør
stadig en del af
Københavns stift
20