Atuagagdliutit - 21.02.1980, Qupperneq 26

AG
Det er staten,
der har skylden
for IMuussuaq
Siger kommunalbestyrelsesmedlem i Nuuk, der også
mener, at AG har været for negativ, men som selv to
gange har afvist at bo i den nye satellitby.
»kalåliarKame« tugtut tuniniagaulerput-åslt, tåssame ukiunerane tugtuniarneK februarip 15-iane autdlartipoK 15-
iata tungånut ingerdlåsavdlune. pivfigssame tåssane Påmiune, Nungme, Manftsume Sisimiunilo auvartOKarsinau-
vok, auvarsinautitåuputdlo inutigssarsiutigalugo piniarKussaunermut agdlagartagdlit kisimik. taimatutdlo Kangåt-
siame Sigguvdlo KeKertaussartåne auvartOKarsinauvdlune martsip autdlarKautånit 31-ata tungånut. pujortulérKa-
mik angatdlatigdlit tugtunik 15-inik angerdlåusserKussåuput, umiårKamigdlo angatdlatigdlit 5-inik angerdlåusse-
rxussauvdlutik. avangnåne KimugseK atauseK tugtunik 4-nik angerdlåusserKussauvoK.
Nu kan man igen købe rensdyr på »brædtet«. Vinterjagten startede den 15. februar og slutter 15. marts. I denne
periode er det tilladt at jage rensdyr i Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen og Holsteinsborg, men kun for per-
soner, der ejer et erhvervsmæssigt fangstbevis. Sådan er reglerne også i KangåtsiaK og Svartenhuk, men her er
renjagten berammet fra 1. marts til og med 31. marts. Der er også restriktioner på rensdyr. Hver motorbåd må
hjemføre 15 rener, mens robåde må tage 5 dyr med hjem. Nordpå må hver slædespand hjemføre 4 dyr. -ha.
—- Det er Ministeriet for Grøn-
land og ikke Nuuk kommune,
man skal skyde på i forbindelse
med udformningen af Nuussuaq
ved Nuuk.
Sådan siger kommunalbesty-
relsesmedlem, entreprenør Svend
Junge, Nuuk, til AG i forbindelse
med AGs omtale af Grønlands
første satellitby, Nuussuaq uden
for Nuuk, for et par uger siden.
— Kommunalbestyrelsen har
kæmpet for at få en bedre og mere
venlig bebyggelse i Nuussuaq,
men hele tiden har grønlandsmini-
steren og GTO i Danmark under-
kendt os, siger Svend Junge, der
for tiden har orlov fra Nuuk kom-
munalbestyrelse.
Svend Junge er iøvrigt util-
freds med, at'AG i nr. 6 skrev, at
den fire kilometer lange vej mel-
lem Nuuk og Nuussuaq »tit« er
lukket.
Det er Svend Junges firma, der
står for snerydningen af vejen.
Ministeren sagde nej
I forbindelse med den første fase
aF Nuussuaq-byggeriet brugte
Nuuk kommunalbestyrelsen over
en uge til at debattere udformnin-
gen af den nye satellitby.
— Vi gennemgik det hele meget
grundigt, og vi blev enige om en
lav, spredt og miljøvenlig bebyg-
gelse, fortæller Svend Junge. —
Men et halvt år efter kom der te-
legram fra grønlandsministeren
om, at han ikke kunne acceptere
kommunens afgørelse. I stedet
valgte han den mest sammen-
klumpede løsning.
— Vi svarede igen med at sende
fire repræsentanter til Køben-
havn for at spørge, hvad menin-
gen var. Men vi kunne ikke kom-
me igennem med vore synspunk-
ter. Vi måtte acceptere et kom-
promis, således at vi undgik eta-
geblokkke på fem etager og kun
fik nogle på tre etager.
Junge fortæller videre, at end-
nu en gang senere blev kommu-
nen underkendt af ministeren,
men denne gang gav ministeren
sig til sidst.
Pression
Svend Junge mener, at det er helt
forkert, at det er Ministeriet for
Grønland, der i København skal
bestemme, hvordan folk skal bo
på f. eks. Nuussuaq.
— Men vi har ikke kunnet gøre
noget, siger han.
AG: — Er det ikke kommunen,
der bestemmer byggemodning, lo-
kalplaner m.m. og dermed ud-
formningen af byggeriet i kom-
munen?
— Jo, på papiret. Men det er jo
staten, der betaler. Og vi kan ikke
risikere, at staten helt afviser at
bygge, når der er så stor bolignød.
AG: — Har Ministeriet for
Grønland truet med det?
— Ja, man lægger den pression
på os, at hvis vi ikke accepterer,
så udskyder man blot byggeriet.
AG: — Det er en alvorlig be-
skyldning mod Ministeriet for
Grønland?
— Ja, men den er desværre
sand.
AG negativ
Svend Junge siger videre, at han
synes, AGs omtale af situationen
på Nuussuaq i nr. 6 var alt for
negativ.
— Jeg har mødt flere, der er
glade for at bo derude, hvorfor
har I ikke talt med dem? Hvorfor
har I kun talt med de utilfredse?
AG: — Vi har talt med helt til-
fældige beboere, og vi har i hvert
eneste tilfælde ladet de forskellige
myndigheder kommentere kritik-
ken, så læserne kunne få begge si-
der af problemerne belyst. Synes
du, det er urimeligt?
— I ved godt, hvordan folk læ-
ser sådan noget. Man lægger kun
mærke til det negative, og f. eks.
er det forkert, at vejen »tit« er
lukket. Jeg har talt med både en-
treprenørerne derude og Grøn-
landsfly, og ingen af dem har no-
gen sinde ikke kunnet komme
frem og tilbage.
AG: — Men vejen har været
lukket flere gange?
— Kun tre gange i nogle få ti-
mer i december og januar, og for
det meste på grund af blæst og
fygning. Ikke på grund af sneryd-
ningen. Endelig må man huske, at
vi er trods alt i Grønland.
AG: — Derfor kan f. eks. for-
ældre godt være nervøse over, om
bussen fungerer?
— Snerydningen er bedre end
noget andet sted.
AG: — Ingen har påstået, at
snerydningen er hele problemet.
AG har blot fortalt, at mange er
usikre på forbindelserne, og Nuuk
Bus har selv indrømmet, at der er
problemer med driften?
— Jeg synes, I er for negative.
Vil ikke bo der
Helt uforstående over for kritik-
ken af Nuussuaq-byggeriet er
kommunalbestyrelsesmedlem
Svend Junge dog ikke. I hvert
fald fortæller han til AG, at han
selv to gange har sagt nej til selv
at bo i den nye satellitby.
— Første gang jeg fik tilbudt
en lejlighed i Nuussuaq var det i
et af de huse, der ligger i et hul.
Til den ene side så man lige ind i
en række huse, til den anden lige
ind i en af boligblokkene. Det ville
jeg ikke, så jeg sagde straks nej,
fortæller Svend Junge.
— Anden gang, jeg blev tilbudt
en bolig derude, fortsætter han,
— var vi lige ved at sige ja. Det er
en god bolig, synes vi, lige indtil
min kone åbnede et af vinduerne,
og vi kunne mærke stanken fra
dumpen. Så sagde vi nej.
AG: — Skal dumpen ikke flyt-
tes?
— Jo, men ikke særlig langt, og
man vil fortsat kunne mærke den.
AG: — Når du selv siger nej to
gange til at bo i Nuussuaq, så kan
du ikke være helt uenig med de
utilfredse beboere, AG har talt
med, og som ikke har kunnet sige
nej til at bo derude?
—■ Der er problemer, men jeg
har som sagt også mødt folk, der
er glade for at bo derude.
Lille traktor
Endelig nævner Svend Junge, at
han synes, det er urimeligt, at vi-
ceværten i Nuussuaq kritiserer,
at han ikke har kunnet få en lille
ladvogn til bl. a. grusning.
— Viceværten har som den ene-
ste i kommunen fået en lille trak-
tor med både sneplov, sneslynge
og lad, siger Junge. — Det har
han netop fået, fordi vi i kommu-
nen har indset, at han har særlig
mange gader og stier, han skal
holde.
Vicevært Pavia Christensen be-
kræfter over for AG, at han har
fået en traktor.
— Men, siger han, — den kan
næsten ikke bruges. Det er en
meget lille en, hvor man går ved
siden af, og hjulene er så små, at
hvis der blot er 10-15 centimeter
sne, så duer den ikke. Derfor løser
den ikke problemerne.
-lip
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Paamiuni niuertarfik
tuniniagaq
Illu, B 711 Paamiuniittoq, raadiuerniarfittut sananeqarsima-
soq, iluarsaasarfittalik allaffittalillu, matumuuna Erhvervs-
støtteudvalg-imit tuniniarneqarpoq annerpaamik akiliiniar-
tumut.
Illumiipput init sisamat uffarfillu ineqarfittut atorneqarsin-
naasut.
Paasissutissat illumut tunngasut: sananeqarpoq 1971/72, ta-
makkerluni angissuseqarpoq 187 m2-inik, toqqavia annertus-
suseqarluni 148 m2-inik. Qarmasissianik (tegl) sanaauvoq.
Pisiarinninniarluni allaganngorlugit neqeroorutit ingerlatii-
narlugit Erhvervsstøtteudvalg-imut nassiunneqassapput 1.
maj 1980 nallertinnagu.
Illup pisiariniarnerani akiginiagaq aningaasalersorneqarnis-
saanillu siunnersuut neqeroorummi ilanngullugit nalunaaru-
tigineqassapput.
Neqerooruteqarnermi ilanngullugu qinnuteqaatigineqarsin-
naavoq erhvervsstøtte-mit taarsigassarsiaareersunik tigusi-
nissaq aammalu qinnuteqaatigineqarsinnaalluni allanik taar-
sigassarsiniaqqissinnaanermi naalagaaffiup qularnaveeqqu-
siinissa. Qinnuteqaat tunniunneqassaaq illoqarfimmi kom-
munep allaffia aqqutigalugu, ilanngullugillu nalunaarutigine-
qassallutik illu siunertamut sumut atorniarneqarnersoq, in-
gerlatsinermi aningaasalersuinissamut naatsorsuutit aam-
malu pigisat aningaasanngorteriaannaat naatsorsuutaat.
Illu misissorneqarsinnaavoq Paamiuni kommunep allaffianik
isumaqatiginnereernikkut.
Annertunerusumik paasissutissat illumut tunngasut pineqar-
sinnaapput Paamiuni kommunep allaffianit aamma
Erhvervsstøtteudvalg-ip allaffeqarfianiit (tlf. 2 10 01).
Erhvervsstøtteudvalgi
Postbox 1030.3900 Nuuk
Ejendomme til salg
i Julianehåb
Ejendommene B 807 og B 278 begge Julianehåb udbydes
herved til salg.
B 807 er indrettet til hotel med 24 værelser, spisestue, 4
stk. bad, 2 stk. bad og Wc, tekøkken, depot, fyrrum, privat
lejlighed med stue, kammer og bad. Bygningen er pr.
04.04.78 vurderet til kr. 1.654.800,00.
B 278 er indrettet med restauration og kontorer, køkken,
toiletter m.m. og er pr. 16.03.78 vurderet til 2.347.852,00.
Bygningerne sælges samlet eller hver for sig efter aftale.
Henvendelse for besigtigelse telefon 3 80 80.
Henvendelse for nærmere oplysninger og prisidé kan ske til
ovennævnte eller:
Advokatkontoret
Munther, Skovlund, Rønne, Mersing og Skipper-Pedersen:
Advokat Nick Rodsten
Box 249, 3900 Godthåb
tlf. 2 14 37
26