Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 3

AG
G RØN LANDSPOSTEN

arxigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nun^ne: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf.
2 in ,kSostgiro 6 85 70- a9dlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångornermut
na|. 9-12ama 13-17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssax kingugdleK: kingu-
singnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssax sapåtip akunera sujorKutdlugo. akissug-
ssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta naKiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30 1302
København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Bruef
Redaktion i Danmark: Jørgen Fiolst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon ( 01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70
Åbningstider for kontoret på Sdr. Flerrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Kajagssuartumik
piorsarneKardlit
J. F. nunavtine nunaKarfit 59-iussut
sumigfnagaoKaut. isumåkTgausimå-
Put nutåmik åixigssussinerup ki-
ngorna, igdloKarfitdle ilisarssaujung-
naersimavdlutik ukiut 25 ineriartupi-
iorneKarneratigut. KangaunerussoK
nunaKarfit niorKutigssiornermik na-
patitsissuput, nunavta aningaussar-
siorneranut tungaviuvdlutik. puissi-
niarneK angnermik napaniutaugat-
dlarmat tåssausimåput niorKUtigssi-
orfiuvdluartut. sårugdITt tåkungmata
1930-kune KGH tarajorteriviliortiter-
Pok niuvertoruseKarfingne amerdla-
nerne, nunaKarfime Kanga taima tai-
neKartarmata. tamåko ilarparujug-
ssue uvdlumikut atorneKångitdlat.
nunaKarfingne niorKutigssiorneK ki-
ngussausimavoK.
sivisumik isumakulutigineKarsi-
mångilaK nunaKarfit KanoK pineKar-
nigssåt. mSnale tåuko soKutigine-
KarKilerput. nangminerssorneruler-
neK pilermat periarfigssaKalerpoK
nunaKarfit sujuarsarneKarnigssånut.
nunaKarfingnut tungassumik Kut-
dlersatut politikfkut atorfik pilersine-
KarpoK, nunaKarfitdlo piorsarniar-
dlugit suliniarneK autdlarnerneKar-
dlune. tamåna mana erssitsortaler-
neKarpoK nunaKarfit pivdlugit ataut-
simérssuarnermik, politikerit, nuna-
Gør opbygning af
bygder nænsomt
J- F. Grønlands 59 bygder er meget
forsømte. De har været overladt til
sig selv siden nyordningen, mens
byerne ikke er til at kende igen efter
25 års intens udviklingsarbejde. Tid-
ligere bar bygderne det grønlandske
samfund. I sælfangstens tid var byg-
derne de egentlige produktionsste-
der. Da torsken dukkede op i tredi-
verne, byggede KGH salterier i de
fleste udsteder, som større bygder
bed dengang. Mange af dem er
iomme i dag. Produktionen i byg-
derne er stagneret.
I lang tid bekymrede man sig ikke
om bygdernes skæbne. Men nu in-
teresserer man sig igen for bygder-
oe. Da hjemmestyret startede, fik
bygderne mulighed for udvikling. En
Politisk stilling som hjemmestyre-
oiand for bygder blev oprettet, og
arbejdet for at ophjælpe bygderne
startede. Det har nu manifesteret sig
1 en stor bygdekonference med del-
tagelse af politikere, repræsentanter
for bygder og eksperter.
Den konference er kærkommen
og tiltrængt. Man kan nemlig ikke
indføre hjemmestyre uden om byg-
derne. Her er befolkningen forskå-
net for det kulturchok, som afspejler
sig i bysamfundets hverdag. Bygde-
befolkningen har endnu sjælelig ba-
lance i behold. Et ny og bedre Grøn-
land kan opstå fra disse glemte ste-
der.
Grønlandiseringstanken vil kom-
me til kort, hvis bygderne ikke dra-
ges med i udviklingsarbejdet. Den
grønlandske mentalitet, det oprinde-
lige grønlandske menneske lever
endnu i bygderne.
En meget væsentlig del af hjem-
mestyrets arbejde er forbundet med
udviklingen af Grønlands bygder. En
velgennemtænkt og målrettet udvi-
klingsarbejde kan spare bygderne
for de mange fejltagelser, vi kender
fra byerne.
Derfor gør opbygningen af byg-
derne nænsomt. Bygdefolk har den
grønlandske sjæl i behold endnu.
SASip peqqusersusaarutaa
Grønlandsflyp SASip ilaasunut iiiornera avoqqaar-
liutigigaa.
Karfingnit sivnTssut ingmikutdlo på-
sisimassagdlit peKatauvfigissånik.
atautsimmigssaK tåuna tikitdluar-
Kunardlunilo pissariaKalersimavoK.
nangminerssornerulernerme erKu-
neKarsfnåungilaK nunaKarfit peKa-
tautfneKångigpata. téukua inue
assagtuneKarsimåput kulturikut ku-
arsårtitaunermut igdloKarfingmiune
uvdlufnarne malungnardluartume.
nunaKarfingmiut sule Kamuna tor-
KigsisimaneK pigåt. nunarput nutåK
pitsaunerussordlo pilersinauvoK pui-
gugkatut ftunit tåukunånga.
kalålingorsaineK ajalussortug-
ssauvoK, nunaKarfit peKatautfneKå-
ngigpata sujuarsainiardlune suliner-
me. kalåtdlit erKarsartausiat sule
tåukunane atavoK kalålivigdlo nang-
mineK sule umavoK nunaKarfingne.
nangminerssornerulernerup suli-
agssåta ilå pingårtorujugssuaK tu-
ngavoK nunavtine ineriartortmiagau-
nerånut. sujuarsainiarneK emarsau-
tigivdluagaK aulajangersimassumig-
dlo sujunertalik pingitsortitsisi'nau-
vok kukunerpagssuarnik igdloKar-
fingne nalungisavtinik.
taimaingmat nunaKarfit Kajagssu-
artumik piorsarneKardlit. nunaKar-
fingmiut kalåtdlip tarnå sule pigåt.
Tallimanngornermi novem-
berip arfineq aappaanni tim-
misartumut ilaasussat nassa-
tassaminnik tunniussiartor-
put ullaaralaakkut nalunaa-
qutaq tallimamut. Ilaasussat
Kangerlussualiartussaapput.
Anorlerpallaarmat aallarnis-
saat kinguarteqattaarneqa-
lerpoq. Nalunaaqutaq 11.11 i-
laasussat Københavnimut i-
ngerlaqqittussaanngitsut niu-
neqarput. Nalunaaqutaq
11.30 aallarnissaq oqaatigine-
qarpoq.
— SAS angumerisinnaanerluti-
gu, ilaasussat arlallit mittarfiup
naalagaanut Vagn Andersenimut
aperipput.
— Aap, arlaleriarluni akissuti-
gisarpaa, ullullu qeqqalersoq tim-
misartoq suluusalik DASH-7 ti-
ngivoq naak anorleraluartoq 30
knob tikittarlugu. Nalunaaqutaq
12.53 Kangerlussuarmut mippoq.
Meriarfiit arlalillit ulikkaarsi-
mapput. Timmisartorsuarli SA-
Sip pia peqaraluanngilaq. Minut-
sit ikittunnguit tamatuma siorna
tingereersimavoq.
— Sooruna Grønlandsfly taa-
maaliuleqaa? ilaasut arlalissuit
paasivaat KGHp illusisarfia ani-
ngaasanik tuusintit arlallit katil-
lutik akiliiffigisussanngorlugu.
— Grønlandsflyp akiliuttaria-
qarpaatigut, oqareerpummi i-
ngerlaqqissinnaasugut. Ingerlaq-
qissanngikkutta aallarsimana-
vianngikkaluarpugut. Ilaasut
taamatut oqalupput, arlallit mee-
rartaqarput.
Grønlandsflyli tamatumunnga
minnerpaamik pisuunngilaq. Peq-
qusersusaartoq tassaavoq SAS.
Nalunaaqutaq 11.30p missaani
Grønlandsfly Nuuk oqarasuar-
taatikkut nalunaarfigineqarpoq
Kangerlussuarmut 12.45 sioqqul-
lugu apuussinnaappat ilaasut
SASmut angumeqqunneqarsin-
naasut taamalu Københavnimut
ingerlaannarsinnaallutik. Nerior-
suut tamannarpiaq tunngavigalu-
gu ilaasussat Københavniliartus-
saanngitsut tamarmik niuneqar-
put. Pissutaavoq naammattumik
orsussaqarnissaq, tassa ornita-
mut minngitsoornermi ornitassaq
qaninneq Hall Beachiussagaluar-
pat sillimaffiginiarlugu. Mittar-
fiit allat tamarmik silarlummit
matuneqarsimapput.
SAS nalunaarfigineqarpoq.
SASip nalunngilaa timmisartoq
Kangerlussuarmut ingerlasoq.
Kisianni Grønlandsfly minutsinik
arfineq pingasunik inortuilluni ti-
kippoq.
— Tamanna peqqusersusaarne-
ruvoq SASip piliaa, Nuummi
Grønlandsflymi mittarfimmi pi-
sortaq Vagn Andersen oqarpoq.
— Ilaasunullu kiffartuussineq a-
jorluinnartoq takutinneqarpoq.
Takorloorsimanngilluinnarpar-
put SAS aallassasoq nalunnge-
reerlugu timmisartoq aallartissi-
magipput minutsillu arfineq pi-
ngasuinnaat inortuisugut.
SASip tamanut ammasumik
nalunaarutigisaani taaneqarpoq
ilaasut Københavnimut ingerla-
sut akornanni arlallit Qallunaat
nunaata iluani timmisartunut i-
nortuinnginnissaat pillugu aallar-
tariaqarsimallutik. Aqqutissalli
taakku inortuilaarnermi taama
suunngitsigisumi kinguartoorsi-
manavianngikkaluarput. -Up
Svinestreg fra SAS
Grønlandsfly kritiserer SAS' behandling af passagerer
Fredag den 7. november var
der bagageindlevering i Nuuk
kl. 5 om morgenen for passa-
gererne til Kangerlussuaq. På
grund af meget kraftig blæst
blev afgangen imidlertid ud-
sat gang på gang, og kl. 11
blev alle passagerer, der ikke
skulle til Københavh, sat af.
Kl. 11.30 blev der annonceret
afgang i højttalerne.
— Kan vi nå SAS’eren, spurgte
flere passagerer Grønlandsflys
stationschef, Vagn Andersen.
— Ja, forsikrede han gentagne
gange, og ved 12-tiden gik Dash-7
op i over 30 knobs blæst. Kl.
12.53 landede den i Kangerlussu-
aq med flere fulde brækposer,
men SAS’eren var væk. Den var
fløjet få minutter forinden.
— Hvad fanden bilder Grøn-
landsfly sig egentlig ind, spurgte
mange af passagererne, der nu
kunne se frem til i fællesskab at
skulle lægge mange tusinde kro-
ner på KGHs hotel.
— Grønlandsfly må betale, når
man klart har lovet, der var for-
bindelse. Ellers havde vi ikke ta-
get afsted, fortsatte passagerer-
ne, hvoraf flere havde små børn
med.
Grønlandsfly var imidlertid
fuldstændig uskyldig. Det var
SAS, der lavede en svinestreg.*
Kl. ca. 11.30 fik Grønlandsfly i
Nuuk telefonisk besked om, at
hvis man ankom Kangerlussuaq
inden kl. 12.45, så ville alle passa-
gerer komme med SAS’ maskine
til København. På grund af dette
løfte — og udelukkende af den
grund — satte man alle passage-
rer, der ikke skulle til København
af, for på den måde at kunne have
brændstof nok til at gennemføre
turen, selvom den eneste alterna-
tive lufthavn var Hall Beach. Alle
andre lufthavne var lukket på
grund af dårligt vejr.
SAS fik besked. SAS vidste
man var på vej. Men Grønlands-
fly kom otte minutter senere end
kl. 12.45.
— Det er noget svineri af SAS,
siger stationschef Vagn Andersen
fra Grønlandsfly i Nuuk. — Og
det er elendig service over for pas-
sagererne. Men vi havde ikke i vo-
res vildeste fantasi regnet med, at
man ville tage afsted, når man
vidste vi var fremme otte minut-
ter senere.
Den officielle begrundelse fra
SAS var, at flere passagerer skul-
le nå de danske indenrigsruter.
Men ingen af disse ruter ville væ-
re mistet med en forsinkelse på så
lidt. -lip
Kvote-aftalen for 1981 træffes på tirsdag
1 Bruxelles
Aftalen mellem EF og Grønland-
^anmark om fiske- og rejekvoter
v®d Grønland for 1981 ventes ind-
gaet på tirsdag den 18. november
Pa et møde i Bruxelles, hvori bl. a.
Deltager landsstyreformand Jo-
Dathan Motzfeldt og landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen.
— På mødet i Bruxelles den 7.
november fremlagde vi det for-
handlingsoplæg, som Landssty-
ret, KNAPP, Grønlandsministeri-
et og Udenrigsministeriet er eni-
ge om, siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt til AG.
— Det er mit indtryk, at man i
EF er positiv over for de ændrin-
ger, vi ønsker for 1981. Men man
har ønsket tid til at gennemgå de
foreslåede justeringer nøjere.
Derfor må vi til Bruxelles endnu
engang, før aftalerne er i hus, til-
føjer Jonathan Motzfeldt.
-h.
Nanortalik Kommunerne
najugalingnut
Bikubenip direktøria Thorning Eriksen sapåme 23-anit mar-
dlungorneK 25. ntvember 1980 tikitdlugo Nanortalingmini-
arpoK, Hotel Kap Farvelimilo najuganåsavdlune.
kikutdlunit soKUtigingnigtut taorsigagssarsiniartarneK, ani-
ngaussanik sipågaKarnen, påpiamanik aningaussanik nali-
lingnik pisissarneK/tuninissaKartarneK, sulivfingnigdlumt
nutånik autdlartitsiniartarnen pivdlugo, avdlatutdlunit itu-
mik sujunersorneKarnigssamingnik kigsautenartut, Thor-
ning Eriksen atåssuteKarfigisinauvåt.
OKalugteKarpoK.
Til beboerne i
Nanortalik Kommune
Bikubens direktør Thorning Eriksen aflægger i perioden
søndag den 23. til tirsdag den 25. november 1980 besøg i
Nanortalik, hvor han opholder sig på Hotel Kap Farvel.
Interesserede, der ønsker en samtale om udlån, indlån, køb/-
salg af værdipapirer, opstart af egen virksomhed, eller som
ønsker anden rådgivning, kan kontakte Thorning Eriksen
under besøget.
Tolk forefindes.
BIKUBEN I GRØNLAND

3