Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 5

AG
ITSUARTORFIK
Nunat pisuut tamarmik anguniarpaat nioq-
qutissiamik ilaartortuinnamissaat. Tama-
tumunnga nunarsuarmi nioqqutissiassat
passunneqanngitsut pisariaqartinneqar-
put. Kisianni nioqqutissiortuinnarutta ima-
luunniit atortussat allanngortitertuarutsigit
nioqqutissiassat passunneqanngitsut ase-
rorteraluttuinnassavavut. Nioqqutissiorne-
rujussuup eqqaanersuaq ingasattoq nassa-
taraa (1). USAp nunarsuup nioqqutissias-
saatai passunneqanngitsut affaat atortar-
pai, ukiumullu aqqusinikkoorutit (bil) 25
mio igittarlugit, pappiara 45 mio ton, pui-
aasat miliartikkaartut, igalaamineq, qiller-
tuusat plastici nunap nammineq suujun-
naarsissinnaanngisai. Pappiaraliornermi
Alle de rige samfund har som mål at øge
produktionen. Hertil kræves forbrug af
jordens råstoffer. Men jo mere vi produ-
cerer eller omdanner, des mere ødelægger
vi af de uerstattelige stoffer. Den mo-
derne produktion giver et enormt affald
(1). USA forbruger over halvdelen af
jordens råstoffer, og kasserer årligt 25
mio biler, 40 mio ton papir og milliarder
flasker, glas, dåser og plastic, der ikke
kan nedbrydes af naturen selv. Papirfrem-
stilling koster store skovstrækninger med
erosion til følge. Industrien anvender i
orpippassuit nungusarneqartarput, kingu-
nerisarpaa nunap neriorneqalernera. Sulif-
fissuaqarnermi annertunerujartuinnartu-
mik kviksølv atorneqalersimavoq. Imermik
eqqakkamut ilanngullugu iginneqartarpoq
kuuillu taamaalillutik mingutserneqartar-
put. Europami USAmilu kuuit tatsillu a-
merlanerpaat uumassusilinnit uumaffigi-
neqarsinnaajunnaarsimapput annat qaqor-
saatillu akuat sulf o pissutigalugu (2). Sa-
pusiarujussuit nunarsuarmi sumi tamaani
sananeqartartut ajomartorsiuterpassuar-
nik nassataqarsimapput, tassa naasut, uu-
masut inuillu oqimaaqatigiissumik immin-
nut noqqoruunnerat aserortaramikku (3).
Sullinerit ulorianartut nungusarniarlugit
l
stigende grad kviksølv. Det udskilles i
spildevandet, så vandløb forgiftes. De
fleste floder og søer i Europa og USA er
biologisk totalt uddøde på grund af klo-
akudtømmelser og sulfovaskemidler (2).
De enorme dæmningsanlæg med kunstigt
skabte søer rundt om i verden har rejst
mange problemer ved at forrykke og øde-
lægge den naturlige balance for planter,
dyr og mennesker (3). For at bekæmpe
skadelige insekter, spredes hvert år mio
kg DDT og andre pesticider, som imid-
lertid også udrydder andre dyrearter nem-
sullinernut toqunartoq DDT annertoorsu-
aq siaruarterneqartarsimavoq, taakkuali
aamma sullinerit akeraat toqorarpaat (4).
Timmiaaqqat sullinernit toqunartulikkanik
nerigaangamik toqusarput, aammalu tim-
missat tigutsisillit pisaminnik nerigaanga-
mik toqunartoqarlersarlutik (5-6). Nerisas-
sat nerisartakkavut aqqutigalugit timerput
toqunartumik immertualersimavarput (7).
Annertoorsuarmik suliniuteqanngikkutta
uagut inuit timikkut anersaakkullu iloqian-
ngortitaajumaarpugut (8) — sullinerit ilaat
assigalugit akiuussinnaalersimassanngik-
kutta taamalu uumasinnaanerput nakuu-
nerusumik kinguneqartillugu.
lig insekternes naturlige fjender (4).
Småfugle dør, når de æder de inficerede
insekter, ligesom rovfugle forgiftes af
deres bytte (5-6). Gennem de fødevarer
vi spiser, får vi flere og flere giftstoffer
i os (7). Uden en gigantisk indsats for
at genoprette det ødelagte, kan vi men-
nesker ende som fysisk og psykisk for-
krøblede individer (8) - hvis vi ikke,
som visse insektarter, tværtimod bliver
resistente og endnu mere livskraftige.
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender dig
omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel. Vores
grønlandsafdeling er i stand
til at ekspedere ordrerne hur-
tigt.
OPTICA Kalatdlisut
Østerport 7430 Ikast agdlagsinauvuse
Du kan også prøve de nyeste modeller hos:
Høka Sukkertoppen — Frederikshåb
Brugsen Egedesminde
Rema UmånaK
Frisør Kousgård Julianehåb.
Annoncér i Grønlandsposten
Film med Eumig - let og levende
leumiq
SMALFILMGENGIVER MED LYD
MODEL 905 GL
Super 8/Single 8 magnettonegengiver. Automa-
tisk filmilægning. 18 eller 24 billeder pr sek.
Zoom-optik f: 1.6/17-30 mm Indbygget højttaler
og mulighed for extra højttaler Mikrofon, halo-
genlampe 100 watt og 180 meter opsamlespole
medfølger
□ Kontant....... kr. 1795.-
O eller FOTOKONTO med udbetaling kr 180 -
+ 10 mdr å 193.50 (ialt kr 2115.-)
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16. 7800 SKIVE
Narssap Kommuneane
najugalingnut
Bikubenip direktøria Thorning Eriksen pingasungorneK 26-
anit arfiningorneK 29. november 1980 tikitdlugo Narssamlni-
arpoK, Hotel NarssaK-milo najugaKåsavdlune.
kikutdlunit soKutigingnigtut taorsigagssarsiniartarneK, ani-
ngaussanik sipågaKarneK, påpiaranik aningaussanik naliling-
nik pisissarneK/tunissaKartarneK, sulivfingnigdlunit nutånik
autdlartitsiniartarneK pivdlugo, avdlatutdliinit Itumik suju-
nersorneKarnigssamingnik kigsautenartut Thorning Eriksen
atåssuteKarfigisfnauvåt. OKalouatigingnigkusugtut månåkut
pivfigssalerneKarsinåuput Bikubenip tilsynsrådianut ilau-
ssortaK, niuvertoK Knud Egede, telefoneuartOK 3 12 80 ima-
lunit Bikubenip atåssuteKarfia politiassistent Holger Poul-
sen, telefonenartOK 3 10 43, sågfiginerisigut.
OKalugtenarpoK.
Til beboerne i
Narssait Kommune
Bikubens direktør Thorning Eriksen aflægger i perioden ons-
dag den 26. til lørdag den 29. november 1980 besøg i Narssan,
hvor han opholder sig på Hotel Narssan.
Interesserede, der ønsker en samtale om udlån, indlån, køb/-
salg af værdipapirer, opstart af egen virksomhed, eller som
ønsker anden rådgivning, kan kontakte Thorning Eriksen un-
der besøget. Eventuelt møde kan også aftales med Bikubens
tilsynsrådsmedlem købmand Knud Egede, på telefon 3 12 80,
eller Bikubens kontaktmand, politiassistent Holger Poulsen,
på telefon 3 10 43.
Tolk forefindes.
BIKUBEN I GRØNLAND
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
5