Atuagagdliutit - 07.10.1981, Blaðsíða 35

ig- 1 Udbredelse og antal af rensdyr i Grønland pr. 1.4.1980.
— vildrener, tal Q = udsatte tamrener, tal Q = tamrenhold
Inglefield Land ? (sidst set april 1978).
2- Olrik Fjord ca. 100 (udsat i 1965).
3. Svartenhuk ca. 100.
4- Nugssuak (nordlige del) ca. 100.
3- Nugssuak (Sarqaq-dalen) 200 (udsat i 1968).
Disko (Mellemfjord) 200 (udsat i 1968).
'■ Jakobshavn — Ndr. Strømfjord 100.
kJ dr. Strømfjord — Ndr. Isortoq 3.000-3.500.
kJ dr. Isortoq — Sukkertoppen Isbi. 2.500.
Sukkertoppen Isblink — Sermilik 2.000.
j- Storøen — Bjørneøen (Godthåbsfj.) 100-200 (udsat i 1975-76).
Kangerlupiluk — Itivnera 2.000 (oprettet i 1952).
3. Sermilik — Frederikshåb Isblink 100-500.
4. Frederikshåb Isblink — Narssalik 500.
3- Qingua (Narssaq) 500-600 (oprettet i 1973-74).
Kungmiut (Tasiilaq) 100 (udsat i 1971).
Pi
lS- 1 Kalaallit Nunaanni april-ip 1-ani 1980 tuttut siaruarsimanerat
9anorlu amerlatiginerat. Kisitsisit = tuttut nujuartat, kisitsisit O
~~ tuttut nujuitsut nuutat, kisisitsisit\Z\ — tuttut nujuitsut.
L Inglefield Land ? (kingullermik april 1978-mi takusarneqarput.
Olrik Fjord 100 missaat (1965 nuutat).
• Svartenhuk 100 missaat.
NugssuaK (avannarleq) 100 missaat.
■ NugssuaK (SarKap quurua) 200 (1968-mi nuunneqartut).
■ Disko (Akugdlit) 200 (1968-mi nuunneqartut).
■ Uulissat — Nagssugtok 100.
o- Nagssugtåh — Ndr. IsortoK 3.000-3.500.
■ Ndr. IsortoK — Skt. isblink 2.500.
■ Sukkertoppen Isbi. — Sermilik 2.000.
12 Storøen — Bjorneøen 100-200 (1975-76-mi nuutat).
Dangerdlupiluk — Itivnera 2.000 (1952-mi aallarnigaq.
3- Sermilik — Fr.håb. Isbi. 100-500.
it' frederikshåb Isbi. — Narssalik 500.
j ' Qingua (NarssaK) 500-600 (1973-74-mi aallarnigah).
■ Kungmiut (Tasiilaq) 100 (1971-mi nuutat).
»Knudepunkt« for rensdyrveksler fra tiden med mange rener. Hol-
steinsborg-området 10. april 1977.
(Fortsat fra forrige side)
rensdyrlaver) på vinterområder-
ne ser ud til generelt at være
hovedårsagen. Da rensdyrene
toppede for en halv snes år si-
den, blev der simpelthen for
mange dyr til den fødemængde,
der fandtes på vinterområderne,
så mange dyr døde af sult inden
foråret. Går man i dag på vinter-
græsgangene, vil man ofte se, at
de er helt nedslidte, og den døde
vegetation ligger strøet rundt,
hvor der ellers burde vokse et
tæppe af rensdyrlaver og græs-
ser.
Uheldigvis er rensdyrlaver me-
get langsomt voksende organis-
mer (op til 5 mm om året under
de allerbedste forhold), så hvis
der vedbliver at være det nuvæ-
rende antal dyr i områderne, må
man regne med, at der vil gå 30-
40 år, inden der på vinterområ-
derne igen findes et tæppe af
rensdyrlav, der kan holde til, at
renerne anvender det 7-8 måne-
der om året.
Foruden sultedød om vinteren
har der i juni-juli været en del
dødelighed blandt de nye kalve
på grund af ledbetændelse forår-
saget af kolibakterier. Sygdom-
men har haft karakter af epide-
mi og har i visse områder redu-
ceret kalvenes antal med op til
50 %.
Hertil kommer så jagten på
renerne. I forhold til rensdyrenes
ringe antal har jagtudbyttet dog
været temmelig stort, især på
vinterjagten, de sidste 2-3 år.
Dette skyldes udelukkende, at
dyrene af forskellige årsager har
koncentreret sig i visse områder
med forholdsvis gode fødebetin-
gelser. Disse egne har desuden
været let tilgængelige for jæger-
ne, som så har haft mulighed for
at drive jagt på den væsentlig-
ste del af områdets rensdyrbe-
stand »på en gang«.
Vildtbiologisk Station har an-
befalet, at man forsøger at holde
den samlede efterårsbestand af
vildrener på et sted mellem
6.000 og 12.000 fremover, såle-
des at føderessourcerne kan få
mulighed for at regenerere sam-
tidig med, at et årligt jagtudbyt-
te på 1.500-3.000 kan komme be-
folkningen tilgode.
Den netop vedtagne bekendt-
gørelse om rensdyr jagt er det
første skridt imod en stabilise-
ring af det fremtidige jagtudbyt-
te. Et nyt element i renjagten er
den indførte kvotaordning i
yderområderne Disko, Nuussu-
aq, Paamiut og Tasiilaq. Kom-
munalbestyrelserne uddeler et
fastsat antal fældningstilladelser
i form af en metal-éngangsplom-
be med kommunens navn og et
løbenummer. Plomben skal på-
hæftes det nedlagte rensdyr, så-
ledes at en kontrol for overhol-
delse af kvotaen bliver mulig.
I de kommende år vil vildtbio-
logerne foretage regelmæssige
rensdyrtællinger fra fly samt
nøje følge udviklingen i rensdy-
renes føderessourcer på vinter-
områderne, således at politikerne
får mulighed for at afstemme
jagtpolitikken bedst muligt efter
de eksisterende forhold.
Jeg bruger Winchester.
Hvad bruger du ...?
"WIIVCH£SJ£R
SAnO-præcision
Simonsen & Nielsen A/S, Stamholmen 111,2650 Hvidovre. Telf. 01-78 33 11
Medlem af Smiths Industries gruppen
Ilassut / Tillæg
Piniarneq / Jagt
35