Atuagagdliutit - 14.10.1981, Blaðsíða 18

— Vi i Grønland er overbeviste
om, at Grønland må komme ud
af EF’s klamme hånd for at sik-
re en tryg fremtid som suveræn
nation. Grønland er parat til at
vise vejen, når det gælder ud-
meldelse af EF — næste gang er
det Jer, sagde Hans Pavia Ro-
sing, på Folkebevægelsens 2. ok-
tober arrangement foran Christi-
ansborg i København.
Hans Pavia Rosing kom også
ind på Grønlands påtvungne
medlemsskab af EF og fortsatte:
— Det må først og fremmest
vurderes på grundlag af fiskeri-
politikken, som er Alfa og Ome-
ga i grønlandsk erhvervsliv. En
fiskerination kan umuligt sælge
kompetancen på nationens livs-
nerve — og slet ikke til en Erti
og hvad de nu hedder alle sam-
men dernede. Vi kan og vil selv
bestemme vor fremtid i Grøn-
land.
Derefter kom Hans Pavia Ro-
sing ind på Grønlands kamp for
at befri sig fra imperialismen, og
han nævnte hjemmestyret, som
det første skridt på denne vej:
— Det siger sig selv, at vi ik-
ke ønsker at udhule disse første
resultater i vor nationale selv-
stændigheds kamp gennem den-
På et møde i støtteforeningen A-
tåssut Danmark blev statsmini-
ster Anker Jørgensen af forenin-
gens formand, kommitteret i Bi-
kuben Jørgen Hertling, stillet
overfor spørgsmålet, om han var
blevet citeret korrekt, når han
skulle have sagt, at Landssty-
rets beslutning om at søge en as-
socieringsaftale med EF var for-
nuftig.
Statsministerens udtalelser er
af EF-modstanderne i Grønland
blevet udlagt som, at det er for-
nuftigt at søge en associeringsaf-
tale frem for at være medlem.
Mens vi, der går ind for fortsat
medlemsskab, klart har forstået
det på den måde, at det vil være
ulykkeligt, hvis Grønland kom
ud, sagde Jørgen Hertling.
I sit svar sagde Anker Jørgen-
sen, at den udtalelse, som han
havde set Siumut havde vedta-
get, var holdt i en fornuftig og
moderat tone.
ne form for europæisk imperialis-
me, som vi kender fra EFs side.
Vi sætter vor frihed som folk og
nation meget højt og vil ikke la-
de os besnakke, endsige bestikke
ved hjælp af EFs penge.
Herefter kom han ind på de
sidste dages forlydender om, at
EF — og måske især Vesttysk-
land — ikke vil gå med til at for-
handle om en alternativ samar-
bejdsform, som Anisa og Lands-
styret har peget på som en mu-
lighed:
— Grønland er for velhavende
til at opnå en sådan status, for-
lyder det fra bureaukratiets høj-
borg i Bruxelles. Det er da i or-
den, at man mener det fra vest-
tysk side. Men så må der ikke
destomindre være større beretti-
gelse i at sige, at Vesttyskland
er alt for velhavende til at mod-
tage de meget betydelige tilskud
fra Grønland, som de rent fak-
tisk gør i dag — i form af fisk
fra vore farvande.
En tilsvarende holdning til
dette spørgsmål fra grønlandsk
side må derfor være. Fra nu af
ikke så meget som et gram fisk
til disse europæiske imperiali-
ster.
— Den sagde noget om, at
selv om man ønskede at komme
ud af EF, så ville man ikke øge
modsætningerne til EF, og hertil
sagde jeg: »Det er da meget for-
nuftigt«. Jeg synes det under al-
le omstændigheder er fornuftigt
af Grønland, hvis man kommer
ud af EF, at man alligevel holder
et fornuftigt forhold til de euro-
pæiske fællesskaber. Jeg synes,
det var fornuftigt af Siumut, at
de udtaler sig så moderat. Der-
med er ikke sagt, at det er for-
nuftigt at melde sig ud, sagde
statsministeren.
Udtalelsen, som faldt på et
pressemøde efter Jonathan
Motzfeldts sidste møde mellem
statsministeren, udenrigsmini-
steren og grønlandsministeren i
København, er citeret i AG nr.
36, og den er i overensstemmelse
med statsministerens svar til
Jørgen Hertling. -rg.
— Man skal ihvertfald ikke
tro i Bruxelles, at man får os
grønlændere til at ryste af
skræk i vore skindbukser, når de
gamle kolonimagter har talt.
Vi har som sagt oplevet meget
Grønland skal have sit eget ener-
giselskab. Det foreslår en gruppe
embedsmænd i den energiplan,
som i denne uge forelægges
Landstinget.
Et væsentligt formål med at
danne et sådant selskab er at let-
te den låntagning, som bliver nød-
vendig i forbindelse med omlæg-
ning fra olie til vandkraft og kul.
Embedsmændene anslår, at inve-
steringerne bliver på 2,6 mia. kr.
over de næste 19 år, hvis energi-
planen gennemføres.
— Hvis der etableres et grøn-
landsk energiselskab, hvor kom-
munerne, hjemmestyret og even-
tuelt den danske stat indgår som
parthavere, vil et sådant arrange-
ment antagelig lette vilkårene for
at rejse midler på det internatio-
nale kapitalmarked, skriver pla-
nens forfattere. — De bedst muli-
ge vilkår vil blive sikret, hvis det
samlede projekt præsenteres som
en helhed.
Energiselskabet skal være an-
svarligt for el- og varmeprodukti-
Aasiaat vil bygge
gruslandingsbaner
Hvis Aasiaat kan nå at få de
fornødne godkendelser fra blandt
andre luftfartsmyndighederne,
vil kommunen måske begynde at
anlægge en gruslandingsbane
som vinterbeskæftigelse. Tek-
nisk forvaltning anbefaler at pla-
cere den på et plateau bag byens
losseplads.
Kommunen gik i gang med at
undersøge mulighederne for at
etablere en økonomisk overkom-
melig bane for fastvingede fly ef-
ter at have modtaget en opfor-
dring derom fra Grønlandsfly i
juni måned. Der skal nu regnes
lidt på, hvad projektet kan ko-
ste, før Aasiaat går videre med
planen. solsi
Aasiaat
sioraannarmik
mittarfiliorumapput
Silaannakkut angallassinermut
i Grønland. Vi er ikke længere
sådan til at ryste med trusler. Vi
vil kæmpe til det aller sidste se-
kund for vor nationale selvstæn-
dighed, sluttede Hans Pavia Ro-
sing. -rg.
on i Grønland og for import og
fordeling af energi.
Finansieringen af omlægnin-
gen fra olie til vandkraft og kul
ventes at blive et af de politisk
mest interessante punkter i den
nye energiplan. Politikernes valg
står mellem at fortsætte som hid-
til, hvilket vil koste 1,5 mia. kr.
inden år 2000 til nye oliefyrede el-
og varmeværker — eller at inve-
stere yderligere 1,1 mia. kr. og
derved opnå en reduktion i oliens
andel af energiforsyningen til 20-
25 procent.
Den sidste løsning vil give be-
sparelser på 310-390 mio. kr. om
året (1979-kroner) efter år 2000,
fordi Grønland så kan nøjes med
at importere mindre af den dyre
olie. Desuden vil opførelsen af
vandkraftværkerne skabe mange
arbejdspladser.
Embedsmændene understre-
ger, at alle forudberegninger skal
tages med et gran salt. Ingen kan
i dag sige, i hvilket tempo oliepri-
serne vil stige. Solsi
oqartussaasunit Aasiaat akueri-
neqarsinnaappata, kommunep si-
oraannaasumik mittarfiliassaq
ukiuunerani suliassaqartitsiniuti-
tut ingerlassinnaassavaa. Tek-
nisk forvaltningip mittarfik eq-
qaaviup ungataani narsaamaner-
mi inissinneqarsinnaasutut inas-
sutigaa.
Timmisartunut sululinnut aki-
suvallaanngitsumik mittarfilior-
toqarsinnaanersoq kommunep
misissortilerpaa tamanna pillugu
Grønlandsflymiit junimi kajumis-
saarneqarnermi kingorna. Piler-
saarut qanoq akeqarumaarnersoq
naatsorsoqqinneqarallassaaq Aa-
siaat kommuneata pilersaarum-
mik ingerlatseqqinnginnerani.
solsi
Atuagagdbut
• mardlungnik oKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
2. oktober:
Vi kan — og vi
vil selv bestemme
vor fremtid
Grønland, er parat til at vise vejen, når det gælder
udmeldelse af EF, sagde Hans Pavia Rosing i
København
Energiplan foreslår
dannelse af
grønlandsk
energiselskab
Skal lette finansieringen ved omlægning fra olie til
vandkraft og kul
Polemik om udtalelse
Statsministeren bekræfter AG's referat
18
Atuagagdliutit