Atuagagdliutit - 07.04.1982, Qupperneq 36

Oqallinneq / Debat
såssussineK
piuvdluångitsoK
AG nr. 12-ime 24. martsimérsume
Lars Emil Johansenip åsit nang-
mineK OKatdliseriautsine atordlu-
go patdlimångitdluinartumik
navsuiaivdlune Atåssut agdlau-
serå.
agdlagan tåuna Lars Emil Jo-
hansenip agdlagaringitsugpago
agsorssuan tupigusutigalugulo å-
nilårutigineKarsinaugaluarpoK
nålagkersuissuvtinut ilaussortat
ilåt akerdlerissaminik taima pat-
dlimångitsigissunik navsuiaute-
Kardlunilo pissutitsiniuteKarsi-
naungmat.
agdlauserissa« tamåt o«ause-
Karfiginiångilara taima saner« u-
tåritigissumik Atåssut isumainik
navsuiaine« pivfigssaiautigissari-
aKångingmat.
kisiåne Lars Emil Johansen ag-
dlangmat Atåssutip landstingime
ikingnerussute«arnine akuerisi-
nåungikå åmalo politikime ma-
lingneKarnigsså piumassarissara-
luarå amerdlanerussuteKartut i-
sumåt sanerKUtinardlugo o«ause-
narfigissariaKarpoK.
Atåssutip landstingime iking-
nerussuteKarnine nalungitdlui-
narpå, åma Atåssutip nalungit-
dluinarpå ikingnerussute«ardlu-
ne anugtusinaunane. kisiåne a-
Kugtune« åma suniute«a«atau-
ne« åssigingitsuput, ima«a Lars
Emil Johansenip ingmikortisi-
nåungisai, tåssa aulajangissuju-
maneK nangminerdlo isumanik
tamanik atortitsiniarne« kisiat i-
lisimagamiuk?
Atåssutip landstingime ajusså-
rutigissartagå unåungila« isuma-
vut aulajangissune« ajormata, a-
jussårutigissarsimavarputdle i-
nuit tamarmik OKausigssa«a«a-
taunerånik tunga ve« artumik i-
ngerdlatsinermut nalemutumik
suniute«a«atausinaunerput ajor-
narpatdlårtarsimangmat. tamå-
nalo amerdlanerussuteKartut isu-
mait saner« utinardlugit nangmi-
ne« isumanik atortitsiniarnermit
avdlarujugssuvo«. imanale inga-
ssagpatdlårpo« piumassarisav-
dlugo Lars Emil Johansenip ta-
måna påsisagå?
nukagtita« arssamik arsåring-
nigtarnera ilisimångilarput. ima-
«ale agdlagtup iliuserissarsima-
ssaminik tamåna emaimassali-
kerssårutigigå?
måna landstingime EF-imut
taisinerup o«aluserine«arnera er-
Kigsisimassumik nåmagserérpo«.
emigsisimassumik, ima«a siulig-
taissup silatusårdlune o«aluseri-
ne«arnigssåta nalåne Lars Emil
Johansen autdlartisimangmago
Josef Ertlimik o«alo«atigingnig-
kiartortitdlugo.
Lars Chemnitz
ATASSUT-me siuligtaissoq
Der var engang
Der var engang et stort land med
en meget lille befolkning. Det var
et stolt folk, som gerne ville vise,
at de kunne stå på egne ben.
Det fik de lov ti). Og aldrig så-
snart, som det var sket, tog man
et drastisk skridt for at løse et for
samfundet meget stort problem:
Spiritusmisbrug.
Spiritusmisbruget havde af
mange forskellige årsager plaget
samfundet gennem en meget lang
årrække. Og nu skulle man klare
egne problemer, for det er jo ikke
så godt, at en uforholdsmæssig
stor del af en lille befolkning ofte
var uarbejdsdygtige på grund af
spiritusmisbruget.
Det skridt, man tog, vår at ra-
tionere spiritussen. Og det blev
gjort i forståelse med hovedpar-
ten af befolkningen. Rationerin-
gen var ikke særlig skrap. Der var
sågar mennesker i andre lande,
som mente, at man slet ikke kun-
ne tale om rationering. Tværti-
mod, snarere en tilskyndelse til at
drikke. Men disse mennesker hav-
de jo slet ikke forstand på den
slags. I hvert fald fik rationerin-
gen foruden en begrænsning nog-
le uheldige bivirkninger så som
sortbørshandel, pres på unge til
at bruge deres ration og meget
mere.
Efter nogle års forløb blev rati-
oneringen upopulær, dels af før-
omtalte årsager, men først og
fremmest, fordi folk mente, at
man ikke kunne få nok at drikke.
Nu var det sådan, at landet po-
litisk var præget af to partier. Og
det parti, der sad i opposition til
det regerende, begyndte at lugte
vælgere og foreslog derfor offent-
ligt, at spiritusrationeringen bur-
de ophæves. Det regerende parti
gik tøvende med hertil, i princip-
pet. Men det måtte overvejes
nærmere bl.a. for at man kunne
finde en anden form for begræns-
ning, og i øvrigt at oplyse befolk-
ningen om, hvor skadeligt spiri-
tus var. Man var nemlig stadig
bekymret for, at for mange af den
lille befolkning skulle drukne i spi-
ritus. Det ville jo skade det stolte
samfunds evne til at klare sig
selv.
Men så skete der noget, som ry-
stede det regerende parti. Et valg
i en anden forbindelse viste, at op-
positionen havde overhalet rege-
ringen med flere længder. Og der
var kun et år til, at der skulle væ-
re valg til regeringen.
Det satte skred i tingene.
Nu kunne det pludselig ikke gå
hurtigt nok.
Regeringen proklamerede, at
den ønskede rationeringen op-
hævet inden for 14 dage, og i fuld
alvor fortalte man, at problemet
omkring rationeringen pludselig
var steget i en sådan grad, at der
måtte handles hurtigt for at red-
de samfundet. Væk var tanken
om, at folk skulle oplyses om virk-
ningerne af spiritusmisbrug inden
rationeringens ophævelse. Man
ville skam ikke frigive spiritussen
helt. Drikke, som kun de færreste
mennesker drak, skulle afgiftsbe-
lægges meget mildt, og senere vil-
le man måske gøre endnu mere.
Oppositionen blev lamslået og
splittet. Dens formand bebrejde-
de regeringen, at den ikke havde
iværksat oplysningskampagner
om spiritus og var betænkelig ved
den pludselige ophævelse af ratio-
neringen. Men for at vælgerne ik-
ke skulle være i tvivl erklærede
han sig på partiets vegne helt
enig i den hurtige afskaffelse. Un-
der henvisning til den pludseligt
opståede trussel, som rationerin-
gen udgjorde for samfundet.
I udlandet, hvor man skulle gø-
re sig kloge, hævdede man, at ra-
tioneringen blev ophævet pludse-
ligt, fordi man var løbet tør for ra-
tioneringsmærker som følge af et
skibsforlis. Men den slags ondsin-
det sladder tog de folkevalgte sig
ikke af. De var jo fornuftige folk,
som besad det store overblik.
Hvad der herefter skete er ikke
helt klarlagt. De historiske kilder
er spredte og mangelfulde på det-
te sted. Men noget tyder på, at
den meget lille befolkning de føl-
gende år druknede i spiritus til
stor skade for samfundet. Og da
det efterhånden kendtes af de fle-
ste, trådte de med det store over-
blik frem og hjalp til med at løse
samfundets problem.
J. Jensen
Angmagssa-
lingmiunut
erKåmiuinutdlo
Bikuben-ime direktøre Lars Jørgensen, Angmag-
ssalingme tikerårsimaniarpoK mardlungornermft
27. april mardlungornermut 4. maj 1982.
aningaussanik atornigssamut, ilissinigssamutdlu-
nft, påpiarganik nalilingnik pisinigssamut tunissi-
nigssamutdlunTt, nangmine« sulivfiutitårniardlutik
autdlartitsiniardlutik soKutigingnigtut imalunit ar-
dlåtigut aningaussat tungaisigut sujunersorneKa-
rumassut «ulåne taineKartumut sågfigingnigsf-
nåuput tikerårnerane, Hotel Angmagssalik-mut.
OKalugteKarpoK.
@ Bikuben
KNAPK spiller
fallit
Har KNAPK spillet fallit over for
fiskerne igen? Det indtryk får
man, da prisforhandlingerne blev
afsluttet. Nu sidder der en masse
fiskere rundt på kysten og for-
tvivler over, at KNAPK kan
skrive under på sådan en aftale,
der simpelthen er et af de største
tilbageskridt for det grønlandske
fiskeri. Underskriverne burde
træde tilbage med det samme, da
KNAPK’s medlemmer ikke mere
har tillid til dem.
Hilsen Flemming Hansen,
Nanortalik.
Officielt
Under 19. marts 1982 er der i Aktie-
selskabsregisteret, Afdelingen for An-
partsselskaber, optaget følgende æn-
dringer vedrørende »JULIANEHÅB
FISKERISELSKAB ApS« af Juliane-
håb:
Hans Christian Posselt Mogensen.
Fritz Aage Sørensen er udtrådt af. og
fru Therkildine Sofie Regine Karoline
Nørskov, Postbox 143, Julianehåb,
Grønland, er indtrådt i bestyrelsen.
De Forenede Revisionsfirmaer er fra-
trådt som, og revisor Henning Vester-
gaard, Taparfik B-822, Julianehåb,
Grønland, er valgt til selskabets revi-
sor.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 24. marts 1982
36
A.TUAGAGDLIUTIT