Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 11.08.1982, Síða 45

Atuagagdliutit - 11.08.1982, Síða 45
Qgaljinneq • Debat Grønland siden G-60 Sa ' '960 gik det grønlandske ner ^ 'nd *en helt ny og revolutio- inc]611^ udvikling. - Granland skulle kanaliseres, sådan som Grøn- betfpSUi^V-a*8et havde foreslået i sin q | ning G-60. Målsætninger i landspolitikken. Heri stod bl.a.: fan^eC*ens befolkningen, da sæl- (30 8sten var hovederhvervet, måtte hed PreC^ ^or at udnytte fangstmulig- hefoiu16-' v'dtstrakte områder, må hye° kna!§en' når eksistensen skal tion 6 ^ m°derne industriproduk- Ved' Sandes ' ® byer, for at fordelene pr°duktion i store enheder og en beg t udnyttelse af de tekniske an- bef ]]fn- 0Puås- En koncentration af for knitl8en er 08® en betingelse kom31 ^et kan blive økonomisk over- ^ed ^hgt at forsyne befolkningen af e l0lIektive 8°der * et omfang, og kvalitet der anses for rimelig«. klud^ f ra denne argumentation kon- j f erede man: »Investeringerne må rån • 1X2kke gennemføres i de orn- er^ 1 Grønland, der har de bedste f^b^^konomiske muligheder for advikr8 a^ indkomsterne, og disse kan* G^byer må udbygges, så der stør Skahes rum for tilvandring i et re omfang end i det sidste årti«. '^ntioneme bag denne betænk- til 8 Var> at Grønland skulle udvikles s . dansk samfund, med de samme Der? E goder som i det øvrige land. mi Sku^e der udvikles en økono- øk' 3er kunne financiere goderne. trai°nomien skulle baseres på et cen- ten ,Seret erhvervsliv, med hovedvæg- re h3gt ^ f'skeindustri i enkelte stør- bei fhsse byer skulle samle ar- ,skraften fra de omkringliggende Qsteder (nu bygder). 1 2 kar' ' Denne udvikling i Grønland ske Udfort en lang række økonomi- •oei Pu'jømæssige, sociale og psyko- ge e Problemer, som har fået man- skue0n^nc*ere dl at føle s‘8 som t'l" har en udvikling, de ikke selv fe: r( aogen indflydelse på. Det har udviti- 6n afstandtagen til den måde s km ’ngen hidtil er foregået, og et de] rpet krav om Granlands indfly- e °g medbestemmelse. 2 1 T-. utilf ' P°r at forstå den ulmende i(]a redshed som viser sig i Grønland på j’ må man gå tilbage i tiden og se sker61 S^stem som herskede før dan- sig i*16 f°r alvor begyndte at blande syjtgPdviklingen på Granland. Dette de f6rn’S0m ie§ her kort skal gøre re- nuvJ Ved en sammenligning med det Op j?rende, fungerede i praksis helt verd' ’ under og lige efter den anden de enskrig, og det er på grundlag af Ptan 6 IJ1686! korte omstillingsperiode fnt-v- Ska* se problemstillingen i det 0rr>ge afsnit. I 1948 nedsættes den store Grøn- landskommission med akcept fra det grønlandske landsråd, som har til op- gave at udarbejde lovforslag til for- bedring af skole- og sundhedsfor- hold, samt til ophjælpning af er- hvervslivet. Dette sker i 1950 og i 1953 gøres Grønland i den ny grund- lov til en ligestillet del af det danske rige. 2.2 Den reaktion, der har fundet sted mod G-60 udvikling af det grøn- landske samfund i 70erne kan enten ses som en konsekvens eller som et opgør. - På den ene side har G-80 ført til et højere uddannelsesniveau i Grønland og opbygning af en række fabrikker, sociale institutioner m.v. som sikkert har skabt basis for en ny udvikling på en række områder. På den anden side har G-60 skabt en række problemer for det grønlandske samfund, som den enkelte føler sig magtesløs overfor. Man kan bare nævne som eksempel, sprogproble- met. Den industrielle udvikling over- flødiggør grønlandsk som sprog, og i den grønlandske skole er dansk ho- vedsproget. Kun få videnskabelige bøger er oversat til grønlandsk og dette tvinger den grønlænder som vil dygtiggøre sig, til at lære dansk. Man kan forestille sig hvilke sprog- lige problemer der opstår mellem for- ældre og deres børn, som vokser op i bevidstheden om at det er dansk, som er hovedsproget. - Som modstykke til mange grønlænderes ønske om at be- vare deres eget sprog kan nævnes professor Mogens Boserups udtalel- ser i en kronik i Politikken i 1970: »Man må stille sig det unægteligt ud- fordrende spørgsmål, om det grøn- landske sprog ikke er blevet et fæng- sel for den almindelige grønlænder, - noget der spærrer for hans menne- skelige udfoldelse, og hindrer ham i at genvinde den selvrespekt og selv- sikkerhed, som han tabte ved over- gangen fra det gamle til det nye grøn- landske samfund«. 3. Ligesom andre folkeslag har det grønlandske folk en kulturarv de ønsker bevaret. Mange tilhængere af denne bevarelse fremhæver, at Dan- mark efter anden verdenskrig stod med et eskimoisk samfund, der rum- mede så mange menneskelige og soci- ale kvaliteter og som var så vidt in- takt at danskernes egentlige fejl i grønlandspolitikken har været at sæt- te en moderniseringsudvikling igang, som ikke tog hensyn til dette værdi- fulde udgangspunkt. Dette synspunkt vil også til fulde kunne forsvares der- som det daværende samfund virkelig eksisterede i dette positive lys. For mig at se er det ikke tilstrækkeligt nu- anceret til at dække virkeligheden. ^ystemei^ Grønland før 1948 Grønlands nuværende pUndiske hamiliasre Gensidig naturalieøko. Nationaløkonomi Ingen poL ledere PoL og beg. partidannelser Ingen straffe Grønlandsk straffelov Storfamilier m/konebyt Kernefamilier (danske fædre) Det er indlysende, at der i hvilket som helst samfund findes kvaliteter, der på den ene eller på den anden måde modsvares af tilsvarende negative kvaliteter. Problemet må så kunne lø- ses derved, at man under omhyggelig hensyntagen til de negative sider sø- ger at bearbejde de positive sider til en mere primær position. For Grønlands vedkommende vil det efter min mening sige, at man ud- mærket kan forsøge at lave en indu- strialiseret drift, men på et decentrali- seret plan, således at man så vidt det er muligt forsøger at lade folk blive i deres miljø, og ikke river dem op med rode, for derefter at plante dem i cementbyggeri i store byer, hvor de i løbet af få år går helt til grunde. Sam- fundsøkonomisk vil det på længere sigt være billigere at anlægge ti små filetfabrikker end en stor centraliseret mastodont. Dette mener jeg også ud- viklingen på Grønland i de sidste 15 år har bevist. Skoleinspektør Mikael Felbo Stubbekøbing ----------------------\ Stor, stærk, robust økonomisk og dejlig. Angisooq, nukittooq, qajannaatsoq, atuinikitsoq nuannersorlu. (@) Dette mærke er Deres garanti for en god handel. (^) Mærke taanna pisilluarsimaninnut uppernarsaatigissavat. Nord-Auto Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau Spørg Deres nabo, hvorfor han valgte Philips farve-TV 45

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.