Atuagagdliutit - 11.08.1982, Qupperneq 45

Qgaljinneq • Debat
Grønland siden G-60
Sa ' '960 gik det grønlandske
ner ^ 'nd *en helt ny og revolutio-
inc]611^ udvikling. - Granland skulle
kanaliseres, sådan som Grøn-
betfpSUi^V-a*8et havde foreslået i sin
q | ning G-60. Målsætninger i
landspolitikken. Heri stod bl.a.:
fan^eC*ens befolkningen, da sæl-
(30 8sten var hovederhvervet, måtte
hed PreC^ ^or at udnytte fangstmulig-
hefoiu16-' v'dtstrakte områder, må
hye° kna!§en' når eksistensen skal
tion 6 ^ m°derne industriproduk-
Ved' Sandes ' ® byer, for at fordelene
pr°duktion i store enheder og en
beg t udnyttelse af de tekniske an-
bef ]]fn- 0Puås- En koncentration af
for knitl8en er 08® en betingelse
kom31 ^et kan blive økonomisk over-
^ed ^hgt at forsyne befolkningen
af e l0lIektive 8°der * et omfang, og
kvalitet der anses for rimelig«.
klud^ f ra denne argumentation kon-
j f erede man: »Investeringerne må
rån • 1X2kke gennemføres i de orn-
er^ 1 Grønland, der har de bedste
f^b^^konomiske muligheder for
advikr8 a^ indkomsterne, og disse
kan* G^byer må udbygges, så der
stør Skahes rum for tilvandring i et
re omfang end i det sidste årti«.
'^ntioneme bag denne betænk-
til 8 Var> at Grønland skulle udvikles
s . dansk samfund, med de samme
Der? E goder som i det øvrige land.
mi Sku^e der udvikles en økono-
øk' 3er kunne financiere goderne.
trai°nomien skulle baseres på et cen-
ten ,Seret erhvervsliv, med hovedvæg-
re h3gt ^ f'skeindustri i enkelte stør-
bei fhsse byer skulle samle ar-
,skraften fra de omkringliggende
Qsteder (nu bygder).
1 2
kar' ' Denne udvikling i Grønland
ske Udfort en lang række økonomi-
•oei Pu'jømæssige, sociale og psyko-
ge e Problemer, som har fået man-
skue0n^nc*ere dl at føle s‘8 som t'l"
har en udvikling, de ikke selv
fe:
r( aogen indflydelse på. Det har
udviti- 6n afstandtagen til den måde
s km ’ngen hidtil er foregået, og et
de] rpet krav om Granlands indfly-
e °g medbestemmelse.
2 1 T-.
utilf ' P°r at forstå den ulmende
i(]a redshed som viser sig i Grønland
på j’ må man gå tilbage i tiden og se
sker61 S^stem som herskede før dan-
sig i*16 f°r alvor begyndte at blande
syjtgPdviklingen på Granland. Dette
de f6rn’S0m ie§ her kort skal gøre re-
nuvJ Ved en sammenligning med det
Op j?rende, fungerede i praksis helt
verd' ’ under og lige efter den anden
de enskrig, og det er på grundlag af
Ptan 6 IJ1686! korte omstillingsperiode
fnt-v- Ska* se problemstillingen i det
0rr>ge afsnit.
I 1948 nedsættes den store Grøn-
landskommission med akcept fra det
grønlandske landsråd, som har til op-
gave at udarbejde lovforslag til for-
bedring af skole- og sundhedsfor-
hold, samt til ophjælpning af er-
hvervslivet. Dette sker i 1950 og i
1953 gøres Grønland i den ny grund-
lov til en ligestillet del af det danske
rige.
2.2 Den reaktion, der har fundet
sted mod G-60 udvikling af det grøn-
landske samfund i 70erne kan enten
ses som en konsekvens eller som et
opgør. - På den ene side har G-80
ført til et højere uddannelsesniveau i
Grønland og opbygning af en række
fabrikker, sociale institutioner m.v.
som sikkert har skabt basis for en ny
udvikling på en række områder. På
den anden side har G-60 skabt en
række problemer for det grønlandske
samfund, som den enkelte føler sig
magtesløs overfor. Man kan bare
nævne som eksempel, sprogproble-
met. Den industrielle udvikling over-
flødiggør grønlandsk som sprog, og i
den grønlandske skole er dansk ho-
vedsproget. Kun få videnskabelige
bøger er oversat til grønlandsk og
dette tvinger den grønlænder som vil
dygtiggøre sig, til at lære dansk.
Man kan forestille sig hvilke sprog-
lige problemer der opstår mellem for-
ældre og deres børn, som vokser op i
bevidstheden om at det er dansk, som
er hovedsproget. - Som modstykke til
mange grønlænderes ønske om at be-
vare deres eget sprog kan nævnes
professor Mogens Boserups udtalel-
ser i en kronik i Politikken i 1970:
»Man må stille sig det unægteligt ud-
fordrende spørgsmål, om det grøn-
landske sprog ikke er blevet et fæng-
sel for den almindelige grønlænder, -
noget der spærrer for hans menne-
skelige udfoldelse, og hindrer ham i
at genvinde den selvrespekt og selv-
sikkerhed, som han tabte ved over-
gangen fra det gamle til det nye grøn-
landske samfund«.
3. Ligesom andre folkeslag har
det grønlandske folk en kulturarv de
ønsker bevaret. Mange tilhængere af
denne bevarelse fremhæver, at Dan-
mark efter anden verdenskrig stod
med et eskimoisk samfund, der rum-
mede så mange menneskelige og soci-
ale kvaliteter og som var så vidt in-
takt at danskernes egentlige fejl i
grønlandspolitikken har været at sæt-
te en moderniseringsudvikling igang,
som ikke tog hensyn til dette værdi-
fulde udgangspunkt. Dette synspunkt
vil også til fulde kunne forsvares der-
som det daværende samfund virkelig
eksisterede i dette positive lys. For
mig at se er det ikke tilstrækkeligt nu-
anceret til at dække virkeligheden.
^ystemei^ Grønland før 1948 Grønlands nuværende
pUndiske hamiliasre Gensidig naturalieøko. Nationaløkonomi
Ingen poL ledere PoL og beg. partidannelser
Ingen straffe Grønlandsk straffelov
Storfamilier m/konebyt Kernefamilier (danske fædre)
Det er indlysende, at der i hvilket som
helst samfund findes kvaliteter, der
på den ene eller på den anden måde
modsvares af tilsvarende negative
kvaliteter. Problemet må så kunne lø-
ses derved, at man under omhyggelig
hensyntagen til de negative sider sø-
ger at bearbejde de positive sider til
en mere primær position.
For Grønlands vedkommende vil
det efter min mening sige, at man ud-
mærket kan forsøge at lave en indu-
strialiseret drift, men på et decentrali-
seret plan, således at man så vidt det
er muligt forsøger at lade folk blive i
deres miljø, og ikke river dem op
med rode, for derefter at plante dem i
cementbyggeri i store byer, hvor de i
løbet af få år går helt til grunde. Sam-
fundsøkonomisk vil det på længere
sigt være billigere at anlægge ti små
filetfabrikker end en stor centraliseret
mastodont. Dette mener jeg også ud-
viklingen på Grønland i de sidste 15
år har bevist.
Skoleinspektør
Mikael Felbo
Stubbekøbing
----------------------\
Stor, stærk, robust
økonomisk og dejlig.
Angisooq, nukittooq,
qajannaatsoq, atuinikitsoq
nuannersorlu.
(@) Dette mærke er Deres garanti for en
god handel.
(^) Mærke taanna pisilluarsimaninnut
uppernarsaatigissavat.
Nord-Auto
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV
Telefon 08 - 18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Spørg Deres
nabo,

hvorfor han valgte Philips farve-TV
45