Atuagagdliutit - 15.09.1982, Síða 2

måmmåmm
G R 0 N L A N
autdlarnerput.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoKarfik. Danmarksredaktion:
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Mannitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
S P O S TE N
rundlagt 1861.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an"
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerlssame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. 3r: Nuuk kr 320. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650
amerdlåssusé Ugentlig oplag: 6100
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Nipit qatittuarpalaartut Toner i mol
P.M.P. Sinerissatsinni sila allanngoreerpoq. Ukiap anorersua siulleq
malugereerparput, eqqaasippaatigullu pinngortitaq aamma nipiliorsin-
naasoq.
Naalakkersuinikkuttaaq nipiliorfinni, Københavnimi Bonnimilu,
nuutit muminneqarput. Soorlumi qatittuarpalaarusaartuaannalersut.
Pisorsuit ilaannarlugit Tysklandip Danmarkimi ambassadøria tikik-
kujoq, minuttialunnguanilu nunatsinniissimatsiaannarluni uppernar-
sarpaa aainma nammineq nuutit tamaasa saneqquataaginnarlugit nipi-
liortitsisinnaalluni.
Aatsaammi taama paasinnilluarpalaartigisumik tamarulliorluni ne-
riuutiginerarpaa saarullilerngusaanneq qaangerneqarumaartoq Tysk-
landip Kalaallit Nunaatalu naammagisimaarsinnaasaannik. Ilulissa-
nummi mikkami oqaasii torrallataangaaramik assortoriarfeqanngiu-
sarput.
Saarullilerngusaanneq tamarmik naammagisimaarsinnaasaannik
qaangerneqarsinnaannginneraratsigu makku peqqutigaavut: Apeqqu-
taanerunngilaq Tyskland saarullinnik 2.000 tonsinik pisaqarsinnaaner-
soq. Apeqqutaanerusorli tassaavoq taamaaliornikkut Tysklandip isik-
kanilusooq Kitaata avataani aalisarfinnut pulatissammagu. Aalisarfi-
gisartagatoqqaminnimmi oqarsinnaalerunik Tyskland itigartinneqar-
sinnaajunnaassaaq, Atlantikup avannaatungaa uagut imartatsinnut a-
tasuusoq EFimi ilaasortaajunnaarnitsigut EFip imartaatut taaneqar-
sinnaajunnaareeraluarpalluunniit.
Taamanikkussamut aalisarneq EFip malittarisassiai tunngavigalugit
aqunneqarunnaarsimassagaluarpormi. FNilli immani piginnaatitaaf-
l'iiniluunniit aalisarfigisartagatoqqanik oqarsinnaaneq sunniuteqartar-
torujussuuvoq.
AalisarFilerngusaannerup pingaarnersaa, nunat tamat naalakkersui-
nikkut ingerlatsinneraniit isigalugu, tassaniippoq.
Københavnimilu naalakkersuisuliorput sisamanik assalerlutik nipi-
lersortussanik. Tamarmiullutalu illoqarfitta pingaarnersaanniit nipili-
ortitsineq saneqquataarerpaluttorujussuarmik nipeqarpoq. llaat tusar-
niingaaramik ukiap anorersuisa ilaannilluunniit qiiaammernarnerusut.
Socialdemokratit isumaqarput, OLTmik aaqqissuussivigineqarneq
piumallugu kitaata saarullii pilliutigisariaqassasut. Tusatsiakkat, maa-
ni AGmi issuaavigisavut, eqquuttussaasimassappata, socialdemokratit
naggataasersorlutik erinarsuutaat tassaalerluarsinnaavoq Kalaallit Nu-
naata ajoquserani EFimit aniniarneranik ajutoortitsilluinnartussaq.
EFimit aniumagatta minnerunngitsumik pissutigaarput, nunat ani-
ngaasaatilissuit nunap matumap pisuussutaanik uumassusilinnik pinia-
pilunnerannit aniguiumagatta. Taamaattumik isumatsannartuuvoq
paasillugu, socialdemokratit naalakkersuisuisa pisuussutit taakkorpi-
aat nioqqutissapalaatut atorniannguatsiaraat.
Centrumdemokratineersoq Tom Høyeni — mannattaaq iluatsillugu
Kalaallit Nunaannut ministerinngornerani tikilluaqquniagarput —
naalakkersuinikkut sulinerminik aallartitsivoq, mianersortumik ikutse-
riarnermut eqqaanarsinnaasumik.
Politikerimmi sorpassuarnik nipangiussiniaraangamik assigiinngit-
sorpassuarnik peqquteqarsinnaasarput, taamattumik aamma peqqu-
taasut assigiinngilluarsinnaasarput, politikeri oqarumalluni aalajanger-
simasaraangat. Tassani eqqarsaatigaarput oqarmat inissiat immikkut
ittut 1.000-it pillugit naalagaaffiup akiligassaa nammineq neriorsuuti-
gisinnaanngikkini.
Sooq taama oqarpa? Immaqaana ersitinniaraatigut. Qallunaat naa-
lakkersuisuinut ilaasortaassalluni maannakkorpiaq nuannerunanngi-
laq, avannamut ikutseriarneq imaalluarsinnaavoq kujammut — Bonn-
imut — saammisaarniarneq.
P.M.P. Vejret har skiftet toneart ved landets kyster. Den første etie^
årsstorm er fløjet i land og har mindet os om, hvordan naturens musl
også kan lyde.
Nodebladet er også blevet vendt på de politiske klaverer, der sp>heI 1
København og Bonn. I øjeblikket synes de at spille konstant i mol.
\\$
Dertil kommer, at Tysklands ambassadør i Danmark er komme1
til landet, og han var her kun i få minutter, inden han beviste, at j
på diplomatisk vis er i stand til at spille ved siden af ethvert node
og ramme ved siden af samtlige tangenter.
For det er da en gang trestjernet diplomatvrøvl at udtrykke h^b®
om, at torskestriden kan bilægges til såvel Tysklands som Grønla
tilfredshed. Ikke desto mindre var det diplomatens orakel-ord, da
landede i llulissat.
Når vi så frejdigt tør påstå, at torskestriden ikke kan bilæggeS ^
begge parters tilfredshed, hænger dette sammen med følgende: De .
ikke så meget de 2.000 tons torsk, det drejer sig om for Tyskland-
er langt mere den kendsgerning, at tyskerne vil have foden i døre11’ y
talen er om fiskeri ved Vestgrønland. Plævdvundne fiskerettigheder
sikre Tyskland en præferencestilling, selv efter at vores udmeldelse ‘
EF har slettet betegnelsen EF-hav fra søkortet over vores del af N
atlanten.
, • t Mel1
Så er det ganske vist ikke EF-regulativer, der styrer fiskeriet. ^
også i retningslinierne fra FNs havretskonference har den hævdvun
ret en stor betydning.
Her ligger den egentlige kerne i torskestriden, når den betragte5 i111
ternational politisk sammenhæng.
I København har man jo valgt at danne en regering, der gerne sk3
spille firhændigt. Den politiske strengeleg fra vor fælles hovedstad
imidlertid grimme mislyde. De kan nok give kuldegysninger, v£e
end den værste ef erårsstorm kan give anledning til.
Der var den socialdemokratiske teori om, at den vestgrønland^
torsk skulle ofres til fordel for sikkerhed for en OLT-ordning. HvlS
forlydender, vi kan citere i denne udgave af A/G holder stik, ,
den socialdemokratiske regerings svanesang let være blevet et
cVurl mr\H tf'Tr/xnlanrlc HpetrcpHplcpr nt Vnmmp hplclzinHpt 110
nat*3
rime'
skud mod Grønlands bestræbelser på at komme helskindet ud s
Når vi vil ud af EF, er det ikke mindst for at slippe for industri'
ners rovdrift på dette lands levende ressourcer. Derfor er det dep1'13^
rende at måtte konstatere, at en socialdemokratisk regering åben
var villig til at bruge disse ressourcer som en simpel handelsvare. ^
Centrumdemokraten Tom Høyem — der i øvrigt på denne P^y,
også skal bydes velkommen som ny grønlandsminister — startede
nye politiske løbebane med noget, der godt kan minde om et forstS -
hug med øksen.
Politikere kan jo have de mærkværdigste taktiske grunde til at
fort>e
alverdens ting, så der er sikkert også taktik bag, når en polititer bed
ter sig til at sige noget. Vi tænker på truslen mod de 1.000 ekstra b ^
ger, hvor Høyem antyder, at han ikke mere kan stå inde for stat
tredjedel. ^
Hvad er meningen med denne udtalelse? Vi er bange for, at haj1
gøre os bange. Det er sikkert ikke behageligt at være dansk regerl™<j
medlem i øjeblikket, og et hug nordover kan måske være et strøg11
hårene sydover — mod Bonn.
2
ATUAGAGDLIUT1T