Atuagagdliutit - 15.09.1982, Page 17

Første
bygdebrugs
i Qeqertar-
suatsiaat?
Upi-
f cr er stor betolkningsinteresse
°r en brugsbutik i Qeqertarsuatsi-
at; så i øjeblikket er det faktisk et
jj°litisk spørgsmål, om det bliver
er> den første bygdebrugs bliver
r lieret. - Hvis vi kan få de sam-
e fordelagtige transportbetingel-
som KGH, er vi klar til at gå i
^an8 med det samme, siger lederen
Brugsen i Nuuk, uddeler Jørgen
hersen.
tø
j ru§sen i Nuuk er nemlig interesseret
j®18å ind i forsyningen af bygderne.
I^61 er en beslutning, der er truffet i
I Styrelsen for De samvirkende grøn-
r odske Brugsforeninger, og i besty-
Sen i Nuuk har man besluttet, at
l an gerne vil være med til at følge
eslutningen op.
Politisk
g har haft kontakt med nu afgåede
rØnlandsminister, Tove Lindbo Lar-
sen,
lank,
?kal
ft!
^ilialbrugs på
Nuussuaq
Det
er kun en delvis sandhed,
f en brugs i Qeqertarsuatsiaat
.1 blive den første bygdebrugs
•andet. Ganske vist er satel-
*itb
•kk
Ten Nuussuaq ved Nuuk
filis
Ke nogen bygd, men den
Uk
•albrugs, som Brugsen i Nu-
om cirka en uge går i gang
ly. . ; ---------te~ te-- - te-te
. e'o til at fungere som en byg-
deb
Der
fugs.
. er tale om, at den træbyg-
ljn8> der blev anvendt som mid-
rhdig brugs efter branden i
duk, skal flyttes til Nuussuaq
® opstilles her.
Bygningen er på 450 kvadrat-
a|eter, og halvdelen af dette are-
skal indrettes til brugsbutik,
,vedens resten skal lejes ud, op-
Ser uddeler Jørgen Pedersen.
S^t]
Vi regner med en årsom-
j ding på 12 millioner kroner,
Sgr kommer til at ligge på gæng-
butiksvarer med hovedvægten
ferskvaresortiment.
frugsen i Nuuk regner for in-
hj årende år med en omsæt-
På 80 millioner. Den nye
^‘albrugs på Nuussuaq skal ta-
ly • brug i marts eller april
le . • Omkostningerne ved etab-
•hgen er beregnet til ca. 3,5
ilioner kroner. p.
som har vist sig positiv over for
en, siger Jørgen Pedersen videre.
' Men der er en vanskelighed, der
i - overvindes, og det er spørgsmå-
ls °m fragten fra Brugsen i Nuuk til
_^8debrugsen, altså i dette tilfælde
Veqertarsuatsiaat.
0 ~~ KGH og Brugsen er ikke enige
111 fortolkningen af de gældende be-
a8tningsregler, men det er dog en
mérKat angerdlarsimavfiåne nagdlersugarpagssuit. Nungme Røde Korsip mérxanut angerdlarsimavfiu-
tå sapåtip akunerata kingugdliup nånerane ukiut 30-ngordlugit nagdliukame pulaortiminut mérKanut Kag-
dlersugarpagssuarnik piarérsaisimavoK. neriartorKussatut aggersarnexarsimåput igdloKarfingme uvdlukut
unudkutdlo paorKingnigtarfingne mérartaussut, untritigdlitdlo agfaisa migssinge aggerput. ama igdloKar-
fingmiunut kavfigdlerneK HagsineKarpoK. inuit 30 migssinge tikiusimåput uvdlorsiornerdnik pivdluamu-
ssiartortut. nagdiiutorsiornerme una dssilissauvoK. uvdloK nagdliussivfiuvdluartoK tassa 5. september.
Det store kolde bord på børnehjemmet. Der var arrangeret stort koldt bord for de små gæster, da Rø-
de Kors Børnehjemmet i Nuuk sidste week-end fejrede 30 års fødselsdag. Som gæster var inviteret børn
fra byens øvrige døgninstitutioner, og omkring et halvt hundrede var mødt op. Også kaffemik’en for by-
ens borgere fandt nogen tilslutning. Ialt omkring de 30 var kommet for at ønske til lykke med dagen.
Vort billede er taget ved festligheden. Den rigtige dag for jubilæet er 5. september.
kendsgerning, at varerne i KGHs
bygdebutikker ikke belastet med de
fragtomkostninger, som Brugsen vil-
le have ved de samme leverancer.
— Derfor mener vi, at KGH bør
yde fri transport - også for en eventu-
el bygdebrugs, og i den situation er .vi
ikke i tvivl om, at vi vil kunne yde
bygdebeboerne en bedre service, end
den de i øjeblikket har.
Ingen »hyldevarmere«
— Det er i denne forbindelse vigtigt
at lægge mærke til, at en bygdebrugs
ville blive en filial af hovedbrugsen i
den pågældende kommune. Det bety-
der også fælles økonomi og fælles-
skab omkring varesortimentet.
— Med andre ord vil vi være i
stand til at levere de varer, som folk
vil købe. Og hvis en vare eller vare-
gruppe viser sig at være »hyldevar-
mere«, er det ikke noget problem at
tage dem hjem i byen igen, hvor de
måske bedre kan sælges.
— Det er i dette lys, man skal se
initiativet til bygdebrugser, og man
skal yderligere lægge mærke til, at
bygdebefolkningen bliver repræsen-
teret i bestyrelsen for den pågældende
kommunes brugser.
— Det betyder igen, at det er be-
folkningen selv, der har hånd i hanke
med blandt andet vareudvalget i bu-
tikken.
Befolkningsintcressen
Jørgen Pedersen påpeger dog samti-
dig, at man fra Brugsens side ikke er
interesseret i, at en bygdebrugs
»trækkes ned over hovedet« på en el-
ler flere bygder.
— Vi skal være sikre på, at befolk-
ningen står bag ønsket, men den sik-
kerhed har vi faktisk også i Qeqertar-
suatsiaat, hvor der allerede har været
startet en underskriftsindsamling.
— Vi har lignende tilkendegivelser
fra befolkningen i Kapisillit, selv om
der dog fra denne bygd ikke forelig-
ger noget skriftligt ønske. p.
MSLÅA.T
KOMMUNIAT
Aasiaat illoqarfiannut
pilersaarusiaq
Aasiaat Kommune matumuuna saqqummiussivoq siunner-
suummik illoqarfiup pilersaarusiorneranut ukiunut tulliuttunut
qulinut atortussamik.
Tullinnguuttut pilersaarusiat saqqummiunneqasaapput:
illoqarfimmut pilersaarutip imarai:
illoqarfiup pilersaarusiorneqarneranut nassuiaat
inniminnigassanut pilersaarut kangia/kitaa
kilissat allaaserinerat
nunamernit sumut atornissaat siumut
aalajangerneqareersimasut
ilanngullugit illoqarfimmut pilersaarusiaq 2/a22, illoqarfimmut
pilersaarusiaq 3/e12.
illoqarfimmut pilersaarusiat assingiinngitsut marlunnut tun-
ngapput illoqarfimmi nutaami Aasiaat kangia 2, siornatigullu
saqqummiunneqarevrsimallutik pilersaarusiaangallartutut.
Aasiaat kommunalbestyrelsiata pilersaarutit qulaani taaneqar-
tut akuerisimavai, massakkullu siunnersuutit saqqummiunne-
qarput tamanut takusassanngorlugit, taamaalilluni illoqarfimmi
innuttaasut periarfissaqartilerlugit pilersaarutit misissuines-
saannut aammalu isumaqataanermik, isumaqataannginnermik
imaluunniit allannguutisanik siunnersuutinik saqqummiussisin-
naallutik.
saqqummiiffissami piffissaq sumiissusiallu:
piffissami ataasinngorneq 6. sept. 82-imiit 18. okt. 82-imut
pilersaarutit nivingatinneqassapput teknisk forvaltning.
Nalunaaruteqarnissamut piffissaq kigullerpaaq.
Nalunaaruteqasangaanni allanganngorlugit teknisk forvalt-
ningimut tunniunneqareersimassapput ataasinngorneq 18. okt.
82.
Erseqqinnerusumik paasiniaaneqarsinnaavoq saaffiginnilluni
teknisk forvaltning, Aasiaat kommuneanut.
Teknisk udvalg
ATUAGAG.DUUT1T
17