Atuagagdliutit - 15.09.1982, Blaðsíða 31

■ nartOKarput. aulisartut »Uranus«-ime inugtaussut tigussarineKardlutik su-
rnåk NungmitariaKarsimassut nuname sulivfigssaKarnigssartik Kuldkérsi-
aungerKOKaut kilisautit KaKitariaKalerpata. (åss.: LIL)
jfr står arbejdspladser på spil i det tyske fiskeri og den tyske fiskeindustri,
tferne, som her arbejder på dækket af »Uranus«, da denne trawler var
® et ufrivilligt ophold i Nuuk, kan næppe sikres beskæftigelse på land,
skibene må lægges op. (Foto: LIL)
' °hskekrigens baggrund:
1 klemme mellem
finansgiganter
^et er »Unilever« og en tysk kæmpebank, der står bag
®en tyske »højsøflåde« og dens økonomi
b.».
1 er virkelig storkapitalen, de
^ ålandske fiskeriinteresser er
J^.met op imod i den strid, der
v.aJ% kan nå at udvikle sig til en
l'kelig (orskekrig. En ting må
^an j hvert fald ikke tage fejl af:
le e°s torsken - og fiskeriet i det he-
’aget - for Grønland er selve
l^uidlaget for landets bærende er-
thCrv> er det kun at sammenligne
Pebbernødder for de tyske og
u*tinationale koncerner, der har
tv °n°miske interesser i den vest-
j ,s|<e »højsøflåde«.
er 0yedsagen er der tale om to rederi-
m’..^er råder over oceangående fiske-
I, °e> som har kastet deres øjne på
t]eVet omkring Grønland. Det er re-
^ r,erne »Nordsee - Deutsche
^j^hsee-Fischcrei«, som er et andels-
s*ab, samt »Hanseåtische Hochse-
efischerei«, der er et aktieselskab.
Begge rederier hører hjemme i havne-
byen Bremerhaven.
Hvem står bag?
De to rederier er - efter tysk målestok
- ikke noget særligt. »Hanseatische«
er et rederi med en aktiekapital på en
halv snes millioner kroner, medens
andelskapitalen i »Nordsee« er man-
ge gange større, nemlig omkring 300
millioner.
Men går man bag om virksomhe-
derne, finder man ganske anderledes
store tal. Hvis vi koncentrerer os om
»Nordsee« som det største rederi, vi-
ser det sig, at det er den multinationa-
le koncern »Unilever«, der står bag,
og at kapitalen for over halvdelens
vedkommende er hollandsk. Ingen
vil sætte spørgsmålstegn ved »Unile-
vers« status som økonomisk gigant.
Alene den gren af selskabet, der ope-
rerer i Tyskland, har en aktiekapital
på omkring halvanden milliard kro-
ner.
Der er selvfølgelig også tyske pen-
ge i »Nordsee«, og det er bankgigan-
ten »Dresdner Bank«, der tegner sig
for hovedparten af denne kapital. Og
hvad er så »Dresdner Bank« for en
størrelse?
145.000 aktionærer
Efter anden verdenskrig reorganisere-
de »Dresdner Bank« sig som finans-
institut i den del af Det tredje Rige,
der kom under vestlig interessesfære.
Virksomheden er et folkeaktiesel-
skab, idet der er over 145.000 aktio-
nærer. Den indbetalte aktiekapital
ligger på over 3,5 milliarder kroner,
og slår man op i tyske finanshånd-
bøger, finder man flere spalter med
optegnelser over, hvilke udenlandske
og indenlandske firmaer, »Dresdner
Bank« har investeret i. De sølle 75
millioner kroner, som banken har i
klemme i rederiet »Nordsee« er for
giganten i virkelighen kun pebernød-
der.
Fristende sammenligninger
Holder man stadig til giganten
»Dresdner Bank«, er der en fristende
sammenligning, som vi ikke vil snyde
vore læsere for, og som sætter relati-
onerne i relief:
Aktionærskaren bag »Dresdner
Bank« er faktisk næsten tre gange så
stor som befolkningen i Grønland.
Den grønlandske landskasses øko-
nomi nærmer sig på såvel udgifts-
som indtægssiden en milliard, idet
regnskabet for 1981 i runde tal viser
udgifter på 829 millioner og indtæg-
ter på 891 millioner.
De sidste tal, vi har kunne få fat på
fra »Dresdner Bank«, stammer gan-
ske vist helt tilbage fra 1978, men de
taler trods alt et tydeligt sprog: Bank-
giganten havde i dette finansår en
samlet omsætning på små 220 milli-
arder kroner - altså tohundredeog-
tyve tusinde millioner kroner.
Kriseramt erhverv
Det er altså blandt andet disse gigan-
ter, der i øjeblikket søger at holde liv i
et kriseramt tysk fiskerierhverv og en
fiskeindustri, der ligeledes lider under
mangel på råvarer og dermed arbejde
til de beskæftigede.
Tyskerne har lang tradition for
oceangående fiskeri, men gennem de
sidste år - blandt andet efter indførel-
sen af de 200 sømiles fiskerigrænser -
er virkefeltet for den tyske »højsøflå-
de« svundet ind.
Penge betyder også politisk magt,
og den sidste tids udvikling har vist,
at også en socialdemokratisk regering
er indstillet på at bøje sig for denne
magt.
Der er omkring 30 oceangående
fiskefartøjer, hvis eksistens afhænger
af, at der findes nye fiskeriområder.
Små 8.000 arbejdspladser på land er
ligeledes afhængig af, at disse ocean-
gående skibe med jævne mellemrum
kommer hjem med fangst. p.
ILISIMATUSARFIK/INUIT INSTITUT
Institutleder
Under Grønlands Hjemmestyre er lederstillingen ved den ny-
oprettede institution llisimatusarfik/lnuit Institut ledig til be-
sættelse pr. 1. november 1982 eller efter nærmere aftale.
Ilisimatusarfik har til opgave at drive forsknings- og undervis-
ningsvirksomhed inden for den grønlandske kultur i bredeste
forstand, herunder sprog, historie og samtidsforhold. Endvi-
dere varetager institutionen sekretariatsfunktinerne for Grøn-
lands Sprognævn.
Lederen har såvel det faglige som det administrative ansvar
for institutionens daglige virksomhed. Hvad angår ansvaret
for den forskning, som drives ved institutionen, og det fagli-
ge niveau i øvrigt, påhviler dette alene lederen, mens denne
er ansvarlig over for Kultur- og undervisningsdirektoratet i
administrative anliggender.
Lederen må have en bred humanistisk og/eller samfundsvi-
denskabelig uddannelse, udprægede samarbejdsevner og ad-
ministrativ erfaring. Det forudsættes endvidere, at lederen
behersker og har et indgående kendskab til det grønlandske
sprog.
Ansættelse er aftalt at skulle ske på tjenestemandslignende
vilkår med en aflønning svarende til den grønlandske lønram-
me 36.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der svares boligbi-
drag efter gældende regler.
Efter de derom fastsatte regler vil der endvidere kunne ydes
fri rejse til og fra Grønland.
Ansøgninger stiles til Grønlands Hjemmestyre og sendes in-
den den 15. oktober 1982 til
Kultur- og Undervisningsdirektoratet
Postbox 1029.3900 Godthåb
ATUAGAGDLIUTiT
35