Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.09.1982, Síða 40

Atuagagdliutit - 15.09.1982, Síða 40
Piorsarsimassuseq - Kultur________ Den fredløse Erik Et digt af Hans Lynge ved et tusind års festlighederne Den fredløse Erik kaldet den Røde undslap sine forfølgere og først da fjenderne opgav forfølgelsen sejlede hans venner tilbage som havde eskorteret ham. Udstødt fra Norge og nu fra Island det var hans spinkle håb at finde det skær som Gunløg forslået af storm havde set men som blev væk for ham. I stedet for fandt han verdens største ø. Der var ingen der gik ham i møde for at byde ham velkommen. Der var ingen tegn på bebyggelse. Alt åndede fred — og landet var hans. Grønland skulle landet hedde og vi grønlændere. Se selv, der er grønt overalt øjet kan nå, mere rammende navn er umuligt at finde, det er Grønland. Også den i Grønland opvoksende ungdom drømte om hæder, rigdom og magt. Leif og hans venner rejste til Norge hvor de deltog i røvertogter og blev optaget i kongens hird. De vakte megen opsigt på grund af deres dygtighed i våbenleg og andre idrætter. Ligesom Erik den Rødes saga begyndte med mord begynder vore sagn om nordboerne med mord. En eskimo roede i kajak tæt ved stranden. En hvid mand havde travlt med at samle blåmuslinger. Da kajakmanden nærmede sig sagde nordboen: Du går nok med en pil og bilder dig ind at du kan ramme noget med den. Prøv at ramme mig. Eskimoen sagde: Hvorfor skal jeg dræbe dig en fremmed mand som jeg ikke har udestående med? Men manden blev ved med at ægge ham til vrede. De hvides høvding der kom til stede sagde: Når han så gerne vil det, så synes jeg du skulle prøve og jeg vil ikke bebrejde dig noget. Nordboen kendte nok ikke eskimoens sindrige fem-gange-forstærknings-apparat kastetræet og bildte sig ind han nemt kunne undvige. Men ingen ikke engang de glubske sæler kunne undfly kastetræets slagkraft, og snart lå den hvide mand dér dræbt på stedet. Eskimoen forstod ikke den myndighed der kunne fritage morderen for ansvar. Det levnede ham ingen ro. Og derfor dræbte han en anden hvid mand på eget initiativ og med vilje pådrog sig fjender hvilket gav ham hans selvtillid igen. Eskimoerne og de hvide havde hver sine begreber om døden begreber der vakte vrede hos modparten. Eskimoiske krigere som havde sneget sig til et kighul fortalte at de hvide dyrkede en panteleg og brugte den unge eskimokvinde Amårnåic’s hovede der var sat på en stage som indsats. Jeg finder det interessant at eskimioske sagndigtere altid fremhævede træk hos modparten som taler til deres fordel: Deres mod, dødsforagt varme følelser og indleven i landets forhold. Sagnene fortæller at nordboerne var blevet udryddet jagtet til den sidste mand. Til sidst var kun høvdingen UngortOK på fri fod. Han undslap det hus der af eskimoerne blev sat i brand ved at springe ud gennem et vindue. Han løb med sin lille søn i favnen. Da han så sig omringet og indhentet kyssede han barnet lidenskabeligt og mange gange og smed ham i en stor indsø så han kunne dø uden at blive tilføjet sår. Høvdingen i Ameralik løb foran og sprang ombord på sit skib. Han hejste sit sejl og råbte: Jeg skulle tage meget fejl hvis der ikke snart opstår en frisk østenvind! Og straks kom der stærke vindstød så han kunne få forspring for sine forfølgere. Men hjerteskærende vemod og smerte udtrykkes i hans sidste udråb: Hvor er jeg så henne når strandurten blomstrer næste gang! Den respekt som sagnene afslører er ikke død. Fåreholderne har værnet om gravene og ruinerne. Nu har vi allerede brugt to dage af de næste tusind år, men de blev brugt rigtigt fordi de blev brugt til møde og festligt samvær og markerer programmet for det næste årtusin som er venskab og samarbejde. Hans Lynge Uden negativer. Send ind til: UL-FOTO A/G - Box39, 3900 Nuuk Husk: Billederne, du sender ind, må ikke være mindre end 9 x 13 cm. Kopier leveres i følgende størrel- ser: 9 x 13 18 x 24 13 x 18 20 x 25 Alt arbejde laves kun i sort/hvid- Vil du vide mere - Ring til: LIL, A/Gs fotoafdeling, Tlf. 2 34 61 44 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.