Atuagagdliutit - 15.09.1982, Blaðsíða 44

Oqallinneq • Debat
T usagassiorfinnut
nalunaarut
1977-imi Dansk Journalistfor-
bundip Kalaallit Nunaannullu mi-
nistereqarfiup isumaqatigiissute-
qarneratigut tusagassiortut Dan-
markimit tikisitat maanilu nuna-
qavissut akornanni akissarsiatigut
assigiinngissutaasut pcerneqarput,
taamalu tusagassiortut danskit ka-
laalliilu allanit siullersaallutik a-
kissarsiatigut assigiimmik pineqa-
ierput.
Suliat assigiit assigiimmik akiler-
sorneqalernissaannik piumasaq ta-
manit oqaluuserineqartuartoq eqqar-
saatigalugu Kalaallit Nunaanni Tusa-
gassiortut Peqatigiiffiata alloriarneq
tamanna assut iluarusuutigisimavaa
assullu kissaatiginartissimallugu a-
ngusap tamatuma ingerlateqqin-
neqarnissaa atugassarititaasutigut al-
latiguttaaq, tassami aamma tamanna
nunatsinni suliffeqarfiit allat tikisitat
nunaqavissullu ataatsimoorfigisaat
eqqarsaatigalugit aqqutissiuussilluar-
sinnaammat.
Taamaattumillu ukioq manna Tu-
sagassiortut Peqatigiiffiata Pisortallu
Isumaqatigiinniartartoqatigiivisa isu-
maqatigiinnialernerat iluatsillugu su-
lisut tikisitat maanilu nunaqavissut
assigiimmik atugassaqartitaalernis-
saat piumasaqaatit ilaattut pingaaru-
teqavissutut saqqummiunneqarpoq.
Tamatumani pineqarput assigiinngi-
sitsinerit soorlu sulinngiffeqarnermut
atatillugu angerlarniarnermi akiliun-
neqartarnermut aammalu inissaqar-
niarnermut tunngasut.
Suleqaterput qallunaajuguni feeri-
arnissaminut (Danmarkimut) akili-
unneqartarpoq, ullullu sulinngiffe-
qarfissai kisinneqalersarput aatsaat
Danmarkip nunataa tutiguniuk. Tas-
suunakkuttaaq naligiissitaaneq angu-
jumallugu piumasarisimavarput ta-
matuma nalerpiaanik pineqartaria-
qartugut. Kisiannili Pisortat. Isuma-
qatigiinniartartoqatigiivisa tamanna
naaggaarpaat erseqqissumillu nalu-
naarutigalugu sunaluunniit naligiis-
sitsinissamik siunnersuut itigartikku-
mallugu. Sukkut arlaatigulluunniit
alloriarnimininnguit, soorlu sulin-
ngiffeqarnermut aningaasaateqarfili-
ornissaq (SIK-ip ilaasortaasa allatut i-
liuuseqarnikkut piviusunngortereersi-
masaat), tunuartitaalluinnarput.
Aamma taamatut pineqarpoq qal-
lunaat atorfininnerminni pinngitsoo-
ratik inissaqartinneqartussaanerata
aamma kalaallinut atortinneqalernis-
saanik piumasarisaq. Kisiannili soor-
lu Kalaallit Nunaata Radioani suli-
sussat pisariaqaraluaqisut nammi-
neq inissaqareersimanngikkaanni a-
torfinittoqarsinnaanngilaq, tamanna-
lu kalaallinut sulisussatut pisariaqar-
tinneqaraluaqisunut aporfiujuarpoq.
Oqartoqartareerpoq »sumi inun-
ngorsimaneq« malillugu assigiinngi-
sitsineq atorunnaarsinneqartariaqar-
toq sulisut peqatigiiffiisa sulisitsisu-
nik isumaqatiginninniarnerisigut.
Maannali nalunaarfigineqarsimavu-
gut tamanna politikkikkut aaqqitas-
saanerarlugu.
Suna arlaat eqqortuussanerpa?
Nalunaqaaq. Ilimanarluinnarporli ta-
manna assortuussutaasoq Pisortat I-
sumaqatigiinniartartoqatigiivisa siu-
lersuisoqarfianni nunatsinnut mini-
stereqarfimmit, Namminersornerul-
lutik Oqartussanit kommunenillu i-
laasortaatitaqarfigineqartumi — na-
lunngilarpummi »sumi inunngorsi-
manerup« peerneqarnissaa taakkua
immikkoortut pingasut akornanni
siunertarineqartoq.
Tamakkorpiaapput nunatsinni Tu-
sagassiortut Peqatigiiffiata qallunaa-
nik kalaallinillu ilaasortaqartup sor-
suutigisai sulisullu kattuffiini pisin-
naatitaaffiit periaatsillu nalinginnaa-
sut naapertorlugit suliumajunnaar-
nermik kinguneqartikkumallugit aar-
lerisaarutigisai. Soorunami aningaa-
sarsiat pillugit aamma isumaqatigin-
ninniarpugut, matumuunali pingaar-
nerpaatipparput kalaallinik qallunaa-
nillu assigiinngisitsinerup atorun-
naarnissaanik suliniutinut sulisutut
peqatigiiffitta aqqutissiueqataanis-
saa.
lkinngutinnersumik
inuulluaqqusilluta
Kalaallit Nunaanni
Tusagassiortut Peqatigiiffiat
sinnerlugu
Pressemeddelelse
Ved overenskomstforhandlingerne
mellem Dansk Journalistforbund
og Ministeriet for Grønland i 1977
blev der opnået lønmæssig ligestil-
ling mellem hjemmehørende og
udsendte journalister i Grønland -
for første gang hvad angår alle de
øvrige lønmodtagergrupper i
Grønland.
I betragtning af det brede ønske om
lige løn for lige arbejde, var Grøn-
lands Presseforening meget glad for
dette skridt og fandt det yderst ønske-
ligt, at der tages skridt videre, således
at ligestillingen også omfatter andre
vilkår end lige netop lønspørgsmålet.
Således blev lige vilkår mellem ud-
sendte og hjemmehørende journali-
ster fremsat som et vigtigt krav, da
Dansk Journalistforbund og Grøn-
lands Presseforening indledte sine
overenskomstforhandlinger med det
offentlige Aftalenævn. Sagen drejer
sig i hovedtræk om forskelsbehand-
linger omkring ferie-hjen rejseord-
ningen og boligforholdene.
En dansk kollega får betalt sin feri-
erejse hjem til Danmark, og ferieperi-
oden tælles først fra det øjeblik, hvor
han/hun betræder Danmarks jord.
For at opnå ligestilling på dette
punkt, har vi rejst et krav om en ord-
ning, der er magen til udsendtes ferie-
rejseordning. Aftalenævnet sagde
dog klart nej og samtidig gav klart
udtryk for, at det vil afslå ethvert for-
slag om ligestilling i andre konkrete
spørgsmål. Alle skridt henimod lige-
stilling, for eksempel forslag om et
feriefond (som SIK har opnået ad an-
dre veje), blev blankt afvist.
Det samme skæbne fik kravet om,
at de udsendtes overenskomstmæssi-
ge ret til at få bolig også skal gælde
for de hjemmehørende. Til trods for,
at for eksempel Kalaallit Nunaata
Radioa har hårdt brug for grønland-
ske medarbejdere, er det umuligt at
få besat de ledige stillinger, hvis man
ikke selv har en bolig i Nuuk i forvej-
en - en virkelig hindring for grøn-
landsk arbejdskraft, som vi har hårdt
brug for.
Der er i forvejen blevet sagt flere
gange,at ligevilkår for samme arbej-
de er et forhandlingsspørgsmål løn-
modtagere og arbejdsgivere imellem.
Men Aftalenævnet har nu meddelt
os, at det er noget, som skal løses po-
litisk.
Hvad er rigtigt? Et stort spørgs-
mål. Men det tyder på, at det er et
spørgsmål, man strides om i Aftale-
nævnets bestyrelse, som er sammen-
sat af repræsentanter for Ministeriet
for Grønland, Hjemmestyret og
kommunerne - for vi ved jo, at af-
skaffelse af »fødestedskriteriet« er et
erklæret mål iblandt de tre instanser.
Det er essensen i de nærværende
faglige bestræbelser, som Grønlands
Presseforening, der både har danske
og grønlandske medlemmer, står for
- bestræbelser, som foreningen i over-
ensstemmelse med almindelige og ret-
mæssige fremgangsmåder har varslet
at bruge strejkevåbnet for. Selvfølge-
lig drejer overenskomstforhandlin-
gerne sig også om lønforhold, men i
den nuværende situation er det for os
af afgørende betydning som en faglig
organisation at være med til at af-
Hvad bruger
forsikringsselskab-
erne deres penge
to?
Flere og flere mennesker i vort
land tegner forsikringer. Nogle for-
sikringer tegnes af personer på friv-
illig basis, mens andre er mere eller
mindre obligatoriske. Mange men-
nesker betaler pligttro præmier hele
deres liv. Af og til hører vi om per-
soner, som har fået erstatning på
skader, mens andre foretager an-
meldelser forgæves.
Indtil dato har jeg forgæves ef-
terlyst åbne oplysninger om forsik-
ringsinstitutionernes regnskaber i lig-
hed med bankernes f.eks.
For os, forsikringstagere vil det
være af stor interesse at få at vide
vor samlede præmiebetaling, størrel-
sen af skadeserstatninger af forskel-
lig art, renteindtægternes størrelse,
provisionens størrelse samt størrel-
sen af andre indtægter. Hvor store
er deres administrationsomkost-
ninger m.m. og hvor stort er over-
skuddet?
Er A/G villig til at hjælpe os i
vor hunger efter oplysninger?
Samuel Olsen, AkåraK
Sisimiut.
skaffe forskelsbehandlingen melleirl
grønlændere og danskere.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for
Grønlands Presseforening
Saarullik
31/8-82-imi kalaallisut radiuav'iis'11^
saqqummiunneqarput isummat as
giinngitsut Kalaallit Nunaata imat
taani saarullinniarsinnaatitaanerm
tunngasut.
Atassutip siulittaasuata, t.ar
Chemnitzip, EFip Kalaallit Nunaa ^
imartaani tillilluni aalisassamaarne
akuersaarnerarpaa. k
Ataasiarunnaarpugut aalisakkan ^
nakkutilliisut kiisalu Kalaallit Nu
naanni eqqartuussiviit qullersaat aq
qutigalugit tusartarlutigit aalisarn6
mi aalajangersakkanik unioqqutlts
nerit.
Ukiut ingerlanerini tamakku ta|
saasarsimapput Savalimmionntt1 ’
siorna Norgemiut kingullerm1
tyskit, EF tunulequtarinnguatsian
gu kigutilissuaasaarniarsarisut. p
31/8-82-imi Lars Chemnitzip m
paasilluarsinnaanerarpaa, isurnaqa
nerarlunilu EFip kalaallit aalisaJp
rannut aseruutaasinnaasumik uj°
nera Kalaallit Nunaata EFimi i«1®
sortaajunnaarniarneranut attuutr'a’
suteqarunartoq. .
— Imaattorliuna, Kalaallit
naat ullumikkut EFimi ilaasortaaS^
manngikkaluarpat, tyskit uatsin11
piumasaqarsinnaassanngikkaluartu ■
Uanga isumaga malillugu Atass
tip siulittaasuata Lars Cheninit?1!’
EFimik — tyskinik — illersuinera
j uusaarnarluinnarpoq.
Niels Peter Broberg
xavterissartut
atissagssait
Ausiangne kommunalbestyrelsip *sll_
maKatigissutigisimavå igdloKarfifS
me Kavterissartut nangmineris^
mingnik ilisarnautinik atissaKali53
ssut. ikuatdlagtortarnerit pivdlugi1 a
tautsirrutitaliamit peneuneKarne
maligdlugo Kavterissartunut atissa.
atautsit 1000 kr-nik akigdlit, pigssa
siarinigssåt aulajangiuneicarpoK.
Imigassamut
malittarisassat
sukangasuut
Nunaqarfimmi Broughton Island111
Canadap issittuaniittumi imigasSs
mik eqqussuineq pillugu sukanga
suumik nakkutilliisoqaleqqamtt^
poq. Malittarisassat nutaat mal1 ^
git imigassat kimittuut taamaalta
nunaqarfimmut eqquunneqi
iarsin'
naapput nunaqarfimmi »mug;
assad
rtat
pillugu suleqatigiissitami« ilaaso
arfineq-pingasuusut akuersiseqd3
lugit. Malittarisassanik unioqqu11
neq 500 dollarsit tikillugit akilllSF(
neqaataasinnaavoq, tassa 4000 » .
missinginik imaluunniit qaamma
arfinilinni
naalluni.
parnaarussaasoqa1's,n
48
AJUAGAGtDUUTIT