Atuagagdliutit - 22.09.1982, Blaðsíða 35

jjorsarsimassuseq • Kultur_____
Kistat Lund
Katersugaasivimmi
Kisimiilluni saqqummersitseqqaataani Nuup rådhusiani
Pisumi Katersugaasivik pisiortorpoq
*-(iqumiitsulior(oq Narsarmioq Ki-
slal Lund ulluni makkunani aat-
'aa< laama ilisarineqartigilerpoq.
'lup rådhusiani kisimiilluni saq-
qurnmersitsiinnanngilaq, aammali
^alaallit Nunaata Katersugaasivi-
ata assilialiaasa ilaal pingasut ka-
jersugaaiinul ilanngutassanngor-
u8ii pisiarisimavai.
kistat Lund ilinniartitsisutut ator-
lrnminit maannakkut ukiuni mar-
Ur>ni sulinngiffeqarallarpoq. Nuum-
j111 saqqummersitsinini oktobcrip al-
a4qaataani inerpat lslandiliassaaq,
ta$sanissaaq saqqummersitsissalluni.
‘'taup rådhusiani saqqummersinne-
c)artut tassaapput assilissat 43-ii tas-
saasut ukiup ataatsip missaata inger-
lanerani suliarisimasai.
Kusassaasunut ilaavoq
Immaqa ingasangajappoq oqassallu-
ni, Kistat Lund aatsaavik ilisimane-
qalersoq. Pingaartumik taama oqar-
neq isumaqartissimagaanni, siornati-
gut ilisimaneqanngilluinnarsimaga-
luartoq.
Ilumoormammi ilaatigut Nuup
kommuneata eqquntitsuliamik pitsi-
vigereernikuugaa.
Assilissat, Nuup rådhusertaavani
— Kistat Lundip maannakkut saq-
qummersitsivigisaani — kussassaa-
taasut ilaat, tassaapput nammineq u-
jaqqamik naqitaasa ilaat.
Kistat Lund nu
på Landsmuseet
Museet har købt ind på hendes første separatudstilling på
^Puk rådhus
■Wsaq-kunstneren Kistat Lund
'ar på mere end én måde opnået
'herligere officiel anerkendelse i
disse dage. Dels har hun åbnet sin
"rstc separatudstilling på rådliu-
i Nuuk, og dels har Grønlands
’ andsmuseum købt tre af hendes
billeder (il museets samlinger.
. Kistat Lund holder i øjeblikket to
ars orlov fra jobbet som lærer. Efter
Udstillingen i Nuuk, der skal hænge
1 oktober, rejser hun til Island for
at udstille der. Udstillingen på rådhu-
Se* i Nuuk omfatter 43 billeder og er
udtryk for knap et års produktion.
^cd til udsmykning
Det er noget af en tilsnigelse at si-
®e> at Kistat Lund har opnået officiel
anerkendelse. I hvert fald hvis man
'yrned mener, at hun først har op-
nået den nu.
Det er nemlig en kendsgerning, at
'andt andet Nuuk kommune tidlige-
ta har købt kunst af hende.
Kled blandt de billeder, der skal
tatarnykke det nye rådhus i Nuuk —
er hvor Kistat i øjeblikket udstiller
er således et af hendes grafiske
v^rker.
, Som så mange andre af hendes bil-
taler er dette motiv hentet fra sagn-
j erdenen. Hendes originale billede er
0Jeblikket ved at blive reproduceret i
|,l°r størrelse. Det skal, når det er
fordigt, pryde et af dørpanelerne på
C1 nye rådhus.
Sa8n og natur
bl,
Det er en stor oplevelse at gå tur
i !andt Kistat Lunds mange dejlige
: "leder, der er ophængt i rådhusets
tabe gård.
De Heste, der har stiftet bekendt-
skab med hendes kunst ved tidligere
lejligheder, husker hende nok mest
som grafiker, men ved denne udstil-
ling er der lejlighed til at se anden side
af hendes talent.
Nok er der grafik med på udstillin-
gen, men hovedvægten er lagt på pa-
stel og akvarel. Det er den sydgrøn-
landske natur og sagnene fra Sydg-
rønland, der er hovedmotiverne, og
man fornemmer tydeligt Kistat
Lunds indføling i begge motivverde-
ner.
Selv fortæller hun, at det er hendes
mor, der har fortalt hende de sagn,
hun nu selv så mesterligt omsætter til
billeder.
A/Gs juleforside
Kistat Lunds udstilling bliver som
nævnt hængende på rådhuset til 1.
oktober, og den er absolut værd at
besøge — også selv om man måske
ikke lige har ærinde på rådhuset.
Spændende bliver det, om den to-
års orlov, hun er i gang med, vil vise,
at hun faktisk kan leve af at være
kunstner.
Kan hun det, er der ingen tvivl om,
at tiden og udviklingen vil føre hende
frem i rækken af landets mest estime-
rede kunstnere.
På A/G har vi talt med Kistat
Lund, og det er lykkedes os at overta-
le hende til at stå for den kunstneriske
udformning af A/Gs juleforside.
Har vi vurderet hendes kunst rig-
tigt — og det tror vi, at vi har — bli-
ver denne forside bestemt også noget,
man roligt allerede nu kan glæde sig
til. p.
Soorlu assilialiaasa ilarpassui taa-
maattut assilissat taakkuattaaq assi-
liartaraat oqaluttuaneersut. assi-
lialiaata assilineqaqqaarfia maanna
allisillugu amerlasuunngortiterneqa-
lerpoq. Taanna ineruni rådhusertaaq
matuisa ilaanni kusassaataassaaq.
Oqaluttuatoqqat pinngortitarlu
Kistat Lundip assilialiarpassui kusa-
nartut, rådhusip iluatungaani nivin-
ngaatiterneqarsimasut, qimerlualaar-
lugit nuannersumik misigisaqarnar-
poq.
Eqqumiitsuliortaasianik paasinne-
reersimasut amerlanersaasa eqqaa-
massavaat ujaqqamik naqitsissuser-
luni assilialiortartutut, matumuunak-
kulli piginnaaneqarfia alla ilisariler-
sariaqarpoq.
Saqqummersitat ujaqqamik naqil-
sissuserluni assilialianik ilaqarpum-
mi, amerlanersaalli tassaapput imiler-
takkanik assilialiat qalipakkallu. As-
silialiarineqarsimasut tassaaneruput
Kujataani pinngortitaq kujataamiul-
lu oqaluttuatoqaat, tantanilu malun-
narpoq Kistat Lundip takorluuerial-
laqqissusia.
Namminerlu oqaluttuarpoq ni-
ngiunti oqaluttuai taamatut assilia-
liornermini takorloortarsimagini.
AGip juullimut saqqaa
Oqaatigineqareersutut Kistat Lundip
saqqummersitai oktoberip aallaqqaa-
taata tungaanut rådhusimi takuniar-
neqarsinnaassapput, takusassallugillu
peqqissiminanngilluinnarput — im-
maqa rådhusimi susassaqavinngikka-
luaraaanniluunniit.
Pissanganartuuvoq paasissallugu,
ukiuni marlunni sulinngiffeqarnerati-
gut, maannakkut ingerlataatigut paa-
sinarsiumaarnersoq eqqumiitsulior-
neq inuutissarsiutigisinnaagaa.
Taamaassinnaassappat, qularnan-
ngivippoq, ukiut ingerlaneranni nu-
natsinni eqqumiiltuliortut malunnaa-
teqarnerit ilagilerumaraat.
AGmi Kistat Lund oqaloqatigisi-
mavarput, iluatsitsillutalu akuersisis-
simavarput AGip juullimut normus-
saata saqqassaata eqqumiitsuliortu-
tut ilusilersornera isumagiumaaraa.
Eqqumiitsuliai eqqortumik naliler-
sorsimagutsigik — isumaqarpugullu
taamaaliorsimalluta — taava saqqas-
saq taanna maannainiit qilanaarine-
qalereersinnaavoq. p.
Wm&

Kistat Lund med nogle få af de udstillede malerier på trappen i Nuuk råd-
hus. (Foto: LIL)
»Augo Lynges
Mindelegat«
Maanna »Augo Lynges Mindelcgat«-
imit, 1969-imi landsrådiusumit piler-
sinneqartumit, agguaasoqaqqittus-
sanngorpoq.
Tunniunneqartussat tunniunneqas-
sapput inassutiginnittoqareernerati-
gut inuusuttunut, aalisarnikkut, pini-
arnikkul savaateqarnikkuluunniit so-
quliginninnermik, eqiasuissutsimik
suliniassutsimilluunniit immikkut
malunnartitsisimasunut.
Naalakkersuisut kommunet ta-
maasa inassuteqaateqaqqullugit ka-
jumissaaqqammerpaat, inassuteqaa-
tillu naalakkersuisuni tiguneqareersi-
massapput kingusinnerpaamik okto-
berip naanerani.
ATUAGAGDLIUT1T
35