Atuagagdliutit - 26.01.1983, Side 23

Motzfeldt kræver klar
besked om baserne
Forsvarsminister Hans Engeli svarer undvigende i Folketinget på
spørgsmål om amerikansk spionage-anlæg i Thule
Under landsstyreformand Jona-
nan Motzfeldts ophold i Danmark
nar folketinget i spørgetiden flere
gange debateret de elektroniske
anlaeg) som amerikanerne ifølge
^°gen »Grønland. Middelhavets
erle« har etableret på basen.
Det har fået landsstyreformanden
dl på dansk TV og overfor udenrigs-
ministeren at kræve, at han og lands-
styret bliver informeret nærmere om
msse ting af regeringen.
— Jeg har sagt til Uffe Ellemann-
Jensen, at landsstyret gerne vil have
nogle klare svar på de spørgsmål,
S°m er blevet rejst, siger Jonathan
Motzfeldt, der også har haft en sam-
tale med en repræsentant for den
amerikanske ambassade i Køben-
havn.
~~ Jeg skal i nær fremtid have et
møde med grønlandsministeren og vil
1 den forbindelse tage disse spørgsmål
°P igen, fortsætter han.
Jonathan Motzfeldt gør opmærk-
som på, at han selv for to år siden
har været i USA og blev orienteret
°m, hvordan det nordatlantiske for-
svarssystem fungerer.
— Amerikanerne har givet mig de
oplysninger, jeg har bedt om, siger
han. — Det, jeg har fået at vide om
Søndre Strømfjord og Thule, er na-
turligvis amerikanske vurderinger.
Der er selvfølgelig forskellig opfattel-
Se af, hvor berettigede disse anlæg er.
^merikanerne plejer at fortælle os, at
oasernes formål er at undgå krig.
De ny oplysninger, som er kommet
frem i form af en bog, har jeg ikke
studeret så nøje endnu, så jeg kan ik-
ke kommentere dem i detaljer. Men
hvis det viser sig, at amerikanerne har
ført os bag lyset, så må vi bede den
danske regering om en forklaring.
James Bond’sk
Forsvarsminister Hans Engeil nægte-
de i sidste uge under Folketingets
spørgetid at svare klart »ja« eller
»nej« på gentagne spørgsmål om
hvorvidt der på Thule-basen findes
elektroniske anlæg, hvortil den dan-
ske forbindelsesofficer og andre dan-
skere ikke har adgang til.
Spørgsmålet, der blev stillet af SF
og VS, hentydede til den satellit-spo-
ringsstation med kodenavnet OL-5,
som er beskrevet i bogen »Grønland.
Middelhavets Perle«. Anlægget bru-
ges angiveligt til kontrol med ameri-
kanske spionsatelliter.
»Der er kun én mulig forklaring på
forsvarsministerens tilbageholdenhed
med at svare, nemlig at et sådant an-
læg faktisk findes«, kokluderede Ste-
en Folke fra VS.
OL-5’s tilstedeværelse bekræftes
overfor AG af en tidligere dansk ar-
bejder på Thule-basen. Han oplyser,
at han allerede for en række år siden
ved flere lejligheder har været ude
ved anlægget som chauffør.
— Inden kørslen fik jeg strenge
ordrer om ikke at stå ud af vognen,
når jeg kom derud. Sikkerhedsforan-
staltningerne var helt James
Bond’ske, siger han.
Da chaufføren på et tidspunkt
spurgte en amerikaner, som skulle
sættes af ved OL-5, om installatio-
nens formål, svarede han »satellit-
sporing« og så meget hemmeligheds-
fuld ud. Anlægget har iøvrigt eksiste-
ret i mere end en halv snes år, erfarer
AG.
Nyt spørgsmål
Selv om Folketinget i løbet af kort tid
skal have en forespørgsel om de ame-
rikanske installationer på Thule-
Steen Folke, VS: Amerikamiut qaammataasanik kilitsissiaqarnerannut Dan-
mark akisussaaqataavoq.
Steen Folke, VS: Danmark har et medansvar for amerikansk satellit-spiona-
ge.
basen, har Steen Folke stillet endnu et
spørgsmål til besvarelse idag. Det ly-
der:
»Er ministeren bekendt med, at
der i umiddelbar tilknytning til Thule-
basen findes et elektronisk anlæg på
en særlig lokalitet benævnt »Operati-
on Location Number 5«, og kan mi-
nisteren oplyse, om danskere, herun-
der den danske forbindelsesofficer,
har adgang til denne lokalitet?«
I sin begrundelse for spørgsmålet
siger Steen Folke, at det trods ihærdi-
ge torsøg ikke lykkedes at få for-
svarsministeren til at svare i spørgeti-
den den 19 januar.
Steen Folke siger videre, at han fra
flere kilder har fået oplyst, at dansk
personel ikke har adgang til installati-
onen.
— Hvis det er korrekt, så har Dan-
mark et direkte medansvar for ameri-
kansk satellit-spionage, siger han. —
Om det er dansk — og ikke mindst i
grønlandsk — interesse er i hvert fald
yderst diskutabelt. lod-
Tatigisatut aaUartitaq Niels Jensen: — »Kampfonden«-imik taasartagarput
maanna 280.000 kr-inik aningaasaateqarpoq.
Fællestillidsmand Niels Jensen:— Vi har 280.000 kr. i kampfonden.
(Foto: PS)
Base-folkene
opstiller ikke
Det er ikke sandsynligt, at det danske
personale på de amerikanske baser
opstiller selvstændige kandidater til
landstingsvalget den 12. april.
Base-folkene vælger formentlig at
holde lav profil i forbindelse med val-
get for ikke at risikere at skade den
verserende sag mod Grønlands
Hjemmestyre om betaling af ind-
komstskat til landskassen, erfarer
AG. Foreløbig vil danskerne i Thule
og Søndre Strømfjord ikke foretage
sig noget, der kan tænkes på nogen
måde at forringe deres chancer for at
vinde sagen, der formentlig afgøres
til august.
Basepersonalets fond til betaling af
udgifterne i forbindelse med sagen
rummer efterhånden 280.000 kr., op-
lyser fællestillidsmand Niels Jensen,
Søndre Strømfjord. Der er netop ble-
vet nedsat en fondsbestyrelse beståen-
de af to repræsentanter for hver af
baserne.
Fonden vil vedblive at eksistere og-
så efter, at skattesagen er afgjort ved
retten. Det er tanken, at »kampfon-
den«, som den kaldes, skal kunne
bruges, hvis der i fremtiden skulle op-
stå andre principsager. solsi
Sakkutooqarfimmiut
qinigassanngortita-
qanngillat
Ilimananngilluinnarpoq, qallunaat
amerikamiut sakkutooqarfiini suli-
suusut aprilip 12-ianni inatsisartunut
qinersinissami nammineerlutik qini-
gassanngortitsiumaartut.
Sakkutooqarfimmiut qinersiner-
mut atatillugu malunnasaarniarunan-
ngillat landskassemut akileraartaler-
neq pillugu Kalaallit Nunaanni nam-
minersornerullutik oqartussanik eq-
qartuussassanngortitsissutertik suli
inaarsimanngitsoq ajoquseratarsin-
naajumanagu.
AGip paasisai naapertorlugit qal-
lunaat Thulemiittut Kangerlussuar-
miittullu qanoq-iliuuseqarnianngillat,
eqqartuussinermi ajugaasinnaaner-
minnik millisaataasinnaasorinartu-
nik, eqqartuussut augustimiussagu-
nartoq inerneqartussaammat.
Sakkutooqarfinni sulisuusut eq-
qartuussinermi aningaasartuutinut
atugassanut aningaasaateqarfiat
maanna 280.000 kr-inik imaqartoq,
tatigisatut aallartitap Niels Jensenip,
Kangerlussuarmiittup oqaatigaa.
Maannalu aningaasaateqarfiup siu-
lersuisussaannik pilersitsisoqaqqam-
merpoq sakkutooqarfimmi tamani
marlunnik ilaasortaqartumik.
Eqqartuussineq inereeraluarpal-
luunniit aningaasaateqarfik atuinnas-
saaq. Isumaliutigineqarpoq aningaa-
saateqarfik »kampfond«-imik taane-
qartalersoq, atorneqartassasoq, siu-
nissami taamaapajaartunik suliassa-
qartassagaluarpat aamma.
neKerorut
AtuagagdliutinrtoK
Kalåtdlit nunane Danmarkimilo
inungnit 20.000-nit
atuarneKartarpOK
ATUAGAGDLXUTIX
23