Atuagagdliutit - 26.01.1983, Síða 35

Qgallinneq • Debat
o
Åbent brev
Uumasunut pullatit
tli ’s ledelse, Kultur- og Undervisningsdirektoratet og
Hadioavisen
Så h
opl13r V'- rac*iolyttere endnu engang
nor Ve!’ ^et er efterhånden mere
6nc* norrna'e tilstande, at
, 1 måttet indskrænke nyheds-
idlingen i Grønland.
f 'denne omgang har KNRs ledelse
gen e',det nøc'vend>gt at skære mor-
der radl°av'serne hort. T>dl>Sere har
nin Væ!^et la*e om ar|dre indskrænk-
dop ^ ' radi°aviserne, ja der har en-
1U|T^1 longere perioder været totalt
q et fof nyhedsformidlingen fra
Dn. 11 ands eneste daglige og mono-
av's> radioavisen.
hidf|an®e radioavisens lyttere har
var ■ tr°el og g'vet udtryk for, at det
Journalisterne det var galt med,
at de stinede urimelige krav til de-
res arbejdsgiver.
Sla^"e disse mennesker må nu kon-
detei.e’ 31 det ikke har været tilfæl-
„ ’ °Urnalisterne har med deres for-
da y5 kamp forsøgt at skaffe os de
naH,'ge ^beder, til trods for at jour-
afri enie På det groveste chikaneres
Se Jjles foresatte, enten i KNRs ledel-
0ge er måske meget værre i kultur-
s andervisningsdirektoratet.
niå^Cnne cbikane kan ske på mange
en T’ °S som ^et senest ft'emgår af
n aainlelse fra journalisternes tillids-
at h’ ^an det ske, bl.a. ved konstant
Ij ave radioavisens redaktion under-
tr^andet. Ja man forsøger endog at
kke ansættelser i langdrag ved en
ij^aukratisit 0g langsommelig be-
kukVad skyldes denne politik fra
side't'r' midervisningsdirektoratets
Set^ccl underbemanding af radioavi-
der re^aktion opnår kultur- og un-
stg^mugsdirektoratet, at journali-
gCrne 'kke kan bore i interessante sa-
deti komme til bunds i dem. Er
retse.en bevidst politik fra landssty-
tisf Slde! herved at opnå en poli-
sier st.^ring af radioavisens journali-
åiå V.td ?kade for pressefriheden, men
ske til gavn for styret?
n et kan vi radiolyttere ikke være
avi niec* °8 accePtere, idet radio-
f0 en er vores eneste daglige nyheds-
midler. Må vi radiolyttere pålæg-
ste V°re.Politikere at skaffe journali-
serrne sa gode og frie arbejdsbetingel-
^ ’ at disse animeres til at fremkonr-
cl„ .,lled dybtgående og velbearbejde-
Sa'I1(:*s'ag om forholdene i vort land
dækning af nyhederne i øvrigt.
atv' 'ytlere må derfor anmode om,
c|e °res radioavis og presse får så go-
koi niu''Sheder som muligt, for at
ge$lllTle mec* nyheder til alle tider, li-
^ ,°m alle indslag fra journalisterne
n8es uden form for chikane.
u,,,11 ^r' Presse, radioavis, er vor sik-
led for et frit land.
Kay Martinussen
Box 1030, Nuuk
Atuagagdliutine neKeroruteKarit
- akilersinauvoK
ITSUARTORFIK
Den menneskelige dovenskab har inspire-
ret til de fleste opfindelser. Hvorfor i
dagevis jage urokse, bjørn eller andet
storvildt under farlige vilkår og slæbe
byttet den lange vej tilbage til bo-
pladsen, når det var lettere at dræbe
dyret i en faldgrube, man kunne grave i
nærheden (1). Visse steder i Europa har
man fundet hele felter med faldgruber (2).
At stenalderens jægerfolk også har be-
nyttet former for fælder af træstammer
fremgår af samtidige hulemalerier (3).
Slagfælder, hvor ofret selv udløser fald-
mekanismen er også ældgamle (4). Over-
alt i verden har de været brugt i utal-
lige variationer (5). Oldtidens folk, as-
syrer, ægyptere og ikke mindst romerne,
brugte mængder af levende vilde dyr.
Fangstmetoderne var net eller bue med
falddøre (6). Vilde elefanter blev som i
nutiden indfanget i solide ruser af tøm-
mer (7). Våbenfælder, bue eller arm-
brøst og senere skydevåben affyredes au-
tomatisk, når noget gik i den tilkob-
lede fælde (8). Størst betydning havde
slyngefælderne. De har været brugt fra
det mindste til ret stort vildt, og jægere
overalt i verden har været mestre i at
fremstille dem i utallige udformninger ved
udnyttelse af fjederkraften i unge træer
i forbindelse med sindrige løkker, der
trak sig sammen ved berøring (9-10).
De babariske rævesakse, hvor store og
små dyr lider en langvarig og pinefuld
død - men deres pelse tager ikke skade
- er nu forbudt de fleste steder . . .
officielt (11-12).
Inuk iluatakkumatuugami tamaattu-
mik isumassarsisarsimavoq. Soormi
ullorpassuarni ussippaarsuarmik,
nannumik imaluunniit nujuartamik a-
ngisuumik allamik navianartorsiorlu-
ni malinnittuassava, ajornannginne-
rusimappat qanittumi nakkarfiliamut
nakkartinnissaa (1). Europap ilaani
nakkarfiliat sanileriiaarpassuit nas-
saarineqartarsimapput (2). Ujaraan-
narnik sakkoqartuttaat qisunnik pul-
lasiortarsimanerat qaarusunni qali-
paakkatsigut takuneqarsinnaavoq
(3). Pullatittaaq isumaminnik nakkar-
tartut pisoqarujussuupput (4). Nuna-
ni tamani assigiinngitsunik ilusiler-
sorlugit sananeqartarput (5). Inuit it-
sarnitsat, assyriamiut, ægyptenimiut
minnerunngitsumillu ruumamiut ner-
sutinik nujuartanik uumasunik atui-
sarsimaqaat. Tamakkua piniartarsi-
mavaat qassutit imaluunniit isertitsi-
viit isumaminnik matusartunik ma-
tullit atorlugit (6). Kingusinnerusuk-
kut atorneqalerput pullatit sakkunik
ikkussivigisat, pisisseq imaluunnii
aallaaseraq imaluunniit aallaasit aal-
lartaammik nikisinneqarneratigut isu-
maminnik aallartartut (8). Sunniute-
qarnerpaappulli pullatit erfagiuttar-
tut. Tamakku atorneqarsimapput pi-
niagassanit mikinerpaaniit aakajaar-
suarnut, nunanilu assigiinngitsuni pi-
niartut assigiinngitsorpassuarnik ilu-
silersuillutik sanallammassuusimap-
put orpeeqqat nusutseriarsinnaassu-
siat atorluartarsimallugu, attorneqar-
nermikkut nusutseriartartunik isuma-
liutigilluakkanik nigartalersorlugit (9-
10). Kiisartut, uumasut mikinerusut
anginerusullu kigaatsumik, naalliun-
nartumillu toqujartuaarfigisartagaat,
taamaattorli amiinik ajoqusiineq ajor-
tut — maanna nunani amerlanerni i-
nerteqqutaanerput. . .pisortatigoor-
tumik (11-12).
ATUAGAGDLIUT1T
35