Atuagagdliutit - 09.02.1983, Blaðsíða 33

Qgallinneq • Debat
Journalister
er så smarte
^den at orientere lytterne ordentligt,
~7 selvom dette vel er et rimeligt krav
11 folk i den profession, — udebliver
aer> danske del af morgenradioavi-
sen, med en kort henvisning til perso-
nalemangel.
Den slags lugter jo af »fagfore-
iing«, — ment j sin værste betyd-
n.ln§- Dårlig information er naturlig-
as også det bedste grundlag for gæt-
teri og rygtedannelse.
, Rygtet siger allerede, at den reelle
arsaS er den, at een dansk medarbej-
aer har forladt radiohuset, og en an-
den er på langtidskursus i Danmark.
er> slags kan jo forekomme. Det
medfører almindeligvis en onrroke-
ring af de resterende medarbejdere.
Det har man da også foretaget i
ptte tilfælde, men på en så under-
ttndig måde, at det skaber de største
ni ulige vanskeligheder.
Ledelsen (man må vel tro at en så-
dan forefindes, — og at det er den
aer træffer ledelsesmæssige beslut-
ntriger) har ifølge »kamikposten«
tindet det nødvendigt, at en danskta-
®nde journalist sættes til at nedskrive
den danske radioavis med henblik på
en senere oversættelse. På den måde
kan man forøge den aktuelle mand-
skabsmangel til ialt 3 personer.
1 den lille kommunale administra-
tion, hvor jeg sidder og gemmer mig
fra 8 til 16, kan jeg uden besvær ud-
pegde 3 — 4 medarbejdere, som hver
især uden mindste vanskelighed vil
være i stand til at nedskrive en dansk
radioavis til perfekt grønlandsk uden
mellemtrin. Der kræves såmænd ba-
re en diktermaskine til ca. 1.000 kr.
— men sådan en har radioavisen
åbentbart ikke.
Man kunne jo også tænke sig, at
radiohuset ikke råder over medarbej-
der med det nævnte talent, - men det
er selvfølgelig en helt umulig tanke.
En mere nærliggende tanke er nok,
at ledelsen slet ikke magter sine opga-
ver, og at en gruppe medarbejdere
benytter lejligheden til at drive løn-
og personalepolitik på egen hånd.
Sidste gang journalisterne forsøgte
sig, opnåede de at blive upopulære
ikke alene i aftalenævntet, men også i
landsstyret.
Nu er chancen der igen, og den ud-
nyttes på en meget raffineret måde.
Skolens pædagogik
må styrkes
er er en løbende debat i dagspressen
01 skolen i Grønland. Om elev- og
^ferfravær, om skolens struktur,
Hjemmestyrets overtagelse at
,’olevassenet osv. Det er ofte lærere
er udtaler sig, og det er vel rimeligt,
a det er dem der har de daglige
Problemer tættest inde på livet.
Sidst har Arne Hyldkrog, tidligere
edaktør af Grønlands Lærerfore-
mgs blad, i radioen udtalt sig om
skolen.
''Skolens autoritet må styrkes.«
"De (eleverne) har ikke lært at gøre et
j’Ojidt stykke arbejde.«
"Forældrene vil eller kan ikke styrre
eleverne.«
mange t lere negati
®Se udtalelser om dage
ske folkeskole.
Jeg forstår Arne Hyld krog sådan,
at han ønsker lettere adgang til at
s.rnide elever ud af skolen, og opde-
jåg af skolen i en boglig og en almen
el- Og han udtaler sig ikke kun på
egne vegne, men også på Grønlands
Lærerforenings vegne.
En skole for de flittige, en skole
°r de dovne, og ud med de frække,
en skoledebat går også i Danmark
0r tiden, men heldigvis falder Dan-
Ptarks Lærerforening ikke for den
slags lette løsninger.
Der er problemer i skolen, men der
fr også lærere i skolen, og de er der
‘■a. for at iøse problemerne.
Rundt omkring på skolerne er
mange lærere gået i gang med et sam-
arbejde, om bestemte klasser og om
en bestemt pædagogik. De prøver på
at lave en undervisning der viser ud
mod samfundet, en for eleverne rele-
vant undervisning.
En meget aktiv fornyelse er på vej i
begynderundervisningen. Eleverne
skal lære at læse, skrive og regne,
samtidig med at de lærer noget om
sig selv, om deres by og om deres
land. Også i fortsættelses- og kursus-
skolen sker der fornyelse, projektun-
dervisning kaldes det ofte, all sam-
men undervisning der lægges op til i
skolens formål og i de enkelte fag-
mål.
Men den pædagogik der præget-
skolen i dag er den pædagogik vi ken-
der fra vor egen skoletid. Men også
inden for undervisning er der sket en
udvikling, ligesom på alle andre fel-
ter. Undervisningen må også følge
udviklingen i samfundet.
Det er en meget ringe gennem-
slagskraft de sidste års pædagogiske
debat har haft på den daglige under-
visning i Grønland. Jeg vil støtte Ar-
ne Hyldkrog i, at skolens autoritet
må styrkes.
Men ikke ved at få lov til at smide
elever ud af skolen, men ved al styrke
skolens pædagogik og ved at arbejde
for en for eleverne relevant folkesko-
le. Keld Stevns Jensen
forældre/lærer
Denne gang prøver man nemlig at
holde alting kørende normalt i den
grønlandske udgave. Så er der jo en
god chance for at 80 °7o af befolknin-
gen opfatter det hele, som et alminde-
ligt grønlandiseringsresultat.
Samtidig får et politisk mindretal,
som aldrig har formået at skaffe sig
en bred opbakning i befolkningen lej-
lighed til at drive deres egen private
sprogpolitik.
Ved at placere sin folkefører og
nogle tilhængere på strategisk vigtige
områder i det grønlandske samfund,
formår dette mindretal på en særde-
les dygtig og udemokratisk måde at
presse det danske sprog længere og
længere ud af Grønland.
Denne privatidealisme falder langt
udenfor den informationspligt disse
medarbejdere kan forventes at leve
op til, så længe de modtager løn af et
offentligt medie.
I TV praktiseres idealismen eksem-
pelvis på den måde, at en Thuleboers
fortællinger tekstes til almindelig
vestgrønlandsk, — selvom de Heste
grønlandsktalende med lidt god vilje
godt kan forstå ham.
Derimod er det ikke muligt at sæt-
te en dansk tekst under billedet, —
heller ikke når en borgmester holder
tale for dronningen, og der kan slet
ikke blive sendetid til at køre den
danske oversættelse af talen.
Det er heller ikke muligt at høre en
dansk distriktsingeniør tale dansk,
når der indvies et byggeri af interesse
for befolkningen, og her finder man
heller ikke på at bruge tekstmaski-
nen.
Der er god grund til at beundre den
taktiske evne langt mere end de an-
vendte metoder.
Hvis formålet er at genere de
dansktalende mest muligt, skal det
gøres på et upåagtet tidspunkt, hvor
man ved det gør ondt. Tag morgen-
nyhederne fra dem. Man ved jo godt
at de er vågne på dette tidspunkt.
Nu må landsstyret snart sætte så-
dan en selvbestaltet mindretalsgruppe
på plads, - ellers kunne man jo fristes
til at tro at landets ledende politikere
nyder den slags optrin.
Kn bluojet.
GRØNLANDS HJEMMESTYRE søger
VICEDIREKTØR
i Inuutissarsiornermi Pisortaqarfik
En stilling som vicedirektør ved Inuutissarsiornermi Pisorta-
qarfik i Grønland, der er beliggende i Nuuk (Godthåb) opslås
herved til besættelse pr. 15. marts 1983 eller efter nærmere
aftale.
Den pågældende skal — udover at fungere som direktørens
stedfortræder — varetage ledelsen af direktoratets løbende
administrative og økonomiske funktioner, herunder arbejds-
fordeling og koordinering mellem direktoratets afdelinger
samt intern administration.
Udover administrative afgørelser i henhold til allerede eksiste-
rende regelsæt vil der tillige blive tale om forberedelse af
bla.a. nye Landstingsforordninger til forelæggelse for Grøn-
lands Landsting, idet tinget er regelfastsættende Myndighed
på disse områder.
Stillingen vil indebære forhandlinger med såvel danske som
grønlandske myndigheder, ligesom der må påregnes en del
rejsevirksomhed både i og uden for Grønland.
Forudgående erfaring inden for de grønlandske erhvervsom-
råder vil være en fordel, men er ikke nogen betingelse. Deri-
mod vil der ved besættelsen blive lagt afgørende vægt på en
god baggrund med hensyn til offentlig administration, leder-
egenskaber og forhandlingsevne.
Stilingen er en tjenestemandsstilling under Grønlands Hjem-
mestyre i lønramme 36.
Der anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende reg-
ler.
For en i Grønland hjemmehørende ansøger vil flytteomkost-
ninger kunne afholdes i rimeligt omfang.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende ansøger ydes der fri
til- og fratrædelsesrejse, samt for hver 12 måneders ansæt-
telse fri ferierejse.
Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes se-
nest den 11. marts 1983 til:
Erhvervsdirektoratet
Box 269 . 3900 Nuuk / Godthåb
ATUAGAGDLIUT1T
33