Atuagagdliutit - 16.03.1983, Síða 2

GRØN LANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoKarfik. Danmarksredaktion:
Folketinget - Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, I lulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Flammer, Aa-
siaat: Arne Flyldkrog, Sisimiut: Bjarne Ljungdahl, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut:
Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Flarlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaitemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 341. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 341. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdlassusé: Ugentlig oplag: 6300
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Et opslidt emne?
J. F. Den netop udkomne politistatistik er en meget interessant læs-
ning. Den viser, at 1979 var et magisk år, hvor drab, vold og sædelig-
hedsforbrydelser faldt drastisk. Drab faldt fra 15 til 10, voldssager fra
437 til 321, sædelighedsforbrydelser fra 93 til 75 og færdselsuheld fra
84 til 72. Narkosager var de eneste, som steg.
Årsagen til det kan kun være spiritusrationeringen, som blev indført
den 1. august samme år. Statistikken viser sort på hvidt, at der er sam-
menhæng mellem spiritus og antallet af forbrydelser. Spiritus med må-
de betyder et sundere og mere roligt samfundsliv.
Spiritusrationeringen blev ophævet den 1. april 1982 og det bliver
spændende at se tallene fra efter den tid. Men der er ingen tvivl om, at
vi er kommet tilbage til de gode gamle dage. Nu drikkes der atter mere,
end man har godt af. Det kan man overbevise sig om ved at tage en tur
op ad trappegangen i en boligkarré i en storby langs kysten. På melle-
metagerne i en forfærdelig beskidt og ramponeret trappegang ligger
store dynger af øldåser. Det er et beskæmmende syn. Og man får man-
ge tankeassociationer om det selvbevidste og hjemmestyrende grøn-
landske samfund.
Tidligere troede vi, at barnepigementaliteten var årsag til spiritus-
misbruget. Men det lader til, at hjemmestyret ikke har været den pa-
tentmedicin, som vi alle håbede på. Af ganske mystiske grunde er vi
mere tørstige end mange folk. Vi kunne jo have nøjes med drikke-
vand, hvis årsagen var den tørre luft.
Tidligere var spiritus et stående emne i valgkampen. Men nu har den
mistet sin betydning på det område. Folk gider ikke mere at beskæftige
sig med spiritus i valgsammenhæng.
I dag har vi mere eller mindre affundet os med spiritusproblemet. Vi
tror, at vi skal leve med det altid. Det har ikke mere nyhedens interes-
se. Vi kan jo ikke gøre noget ved det.
Men vi kan ikke uden videre feje spiritusproblemet væk med et skul-
dertræk. Spiritussen er stadig et ganske uopslideligt debatemne. Den
griber meget stærkt ind i vor dagligdag og vor lykke. Og vi har netop
erfaret, at det kan nytte noget at bekæmpe misbruget gennem ratione-
ring.
OKatdlisaukatagpa?
J. F. pissutsit ingerdlasimanerånik kisitsisitigut politit takussutigssi1'1
sancumencåmersoK misigssordlugo agsut soKutiginarpoK. takuneKa'
sinauvorme 1979 ukiussoK tupingnartOK, toKutsinerit, angutauserrte'j
pingitsailmeritdlo nåkariarujugssuarfiat. toKutsinerit åpariarput D'1
nit, pencarnTsårnerit 437-init 321-inut, pingitsailTnerit 93-init 75-iIlU
angatdlånikutdlo ajutornerit 84-init 72-inut. ikiarornartunik unior^t*
titsinerit ukioK tåuna kisimik amerdleriarsimåput.
tamatumunga taimågdlåt pissutausinauvoK imigagssamik kigdlileI
suineK atulersoK augustip 1-iånit ukiox tåuna. pissutsinik kisitsising01
dlugit takutitsinerup ugpernarsarpå imigagssaic pinerdlungneritdlo i'1-/
mingnut agtumåssuteicartut. imigagssaic ingassautingikåine inoKa'1
gingncK encigsisimaneruvdlunilo peridngnarneruvoK. ,
imigagssamik kigdlilersuinets atorungnaerpoK aprilip 1-iåne 1°°
soKutiginåsaordlo tamatuma kingorna kisitsisit KanoK ikumårnersu1'
Kularissariaicångilardle pissusitorieat måna uterfigeneigsimagivU ‘
kingumut imertoicalerpoK kåkaginalångitsungitsumik. tanråna ugper
narsineK ajornångilaic igdloicarfingne angisune inigssiat majuartariF
goråine. majuartarfeicarfingne asencuasimassune tupingnåinartum'fi
dlo ipertune Kalerigsarssuit iput, icivdlertussat imiårieat pukue. tak11
ssat taimåitut takuvsunaicaut, ericarsauterpagssuitdlo pjnguingitsugaf
ssåungitdlat kalåtdlit nangminerssornerulersut ingmingnutdlo ilisim3
rissut taimaingmata.
sujomagut isumaicartarsimagaluarpugut méraussiarineKarneK P|
ssutaussoK imigagssamik atornerdluinermui. månale isumaicarnais1
vok nangminerssorneruIerneK neriutigisimassavtitut imernerssuarm1
iluarsrssutausimångitsoK. suna encumitdluinartOK pissutiginerdlug
inuiangnit avdlanit imingerneruvugut. silåinavtame panernerunera K
sime pissutaugaluarpat imlnaK nåmagislnåusagaluarparput.
KangaunerussoK imigagssaic Kinencusårnerme akuliuneKångits0'.
tångilaK. månale tamatumuna pingårutaerusimavoK. inuit kajun1'
giungnaerpåt imigagssap KinerKusårnermut tapuneKarnigsså.
imigagssap ajornartorsiutaunera uvdlumlkut ktsa nåmagTnalerp3'.
put. isumaxalerpugut taimåituartugssaussoK. atornerdluineK soKt1*1
giungnaerparput, KanoK iliorfigssaicangångingmåme.
kisiånile tuvivut kiviatdlåinardlugit imigagssamik ajornartorsiul 111
nuartisinåungilarput. imigagssaK sule oicatdlisigssauvoK nungutdlaf51
nåungitsoK. suniuteKaKaoK sule uvdluinarne inunivtine pivdluarn'f
ssavtinilo. månalo påsericåmerparput iluaKUtausinaussoK kigdlilersut
nikut atornerdluineK akiusavdlugo.
Siulitl tasoq
kursusertitsisoq
Naalakkersuisut siulittaasuat Jonat-
han Motzfeldt ilagalugit kattuffiup
siuliltaasua Jens Lyberth (SIK), allaf-
feqarfimmi pisortaq John Jensen, vi-
cedirektør Carl Ivar Carlin ICC-llu
præsidentia Hans-Pavia Rosing kur-
susertuni ilinniartitsusuussapput,
DJØF, Danmarks Jurist- & Øko-
nomforbund, iunip aappaani pinga-
juanilu Kalaallit Nunaanni nammi-
nersorneruneq pillugu kattuffiup
kursusertitsisarfia, Hotel Trouvillemi
Hornbækimiittumi, kursusert itsiler-
paat.
Kursusi, aamma taaguuteqartoq
Issittuni imminut naalakkersorneq
inuiaqatigiinnillu piorsaaneq, piffim-
mi ineriartupiloorfiusumi ullumik-
korpiaq pissusiviusunik paasissutissii-
viusussaasoq, qaaqqusissummi allas-
simavoq.
DJØF-kursusi pisortani namnii-
nersortunilu sulisunut, Kalaallit Nu-
naannut tunngasunik suliaqartunut,
sammitinneqarpoq.
Landsstyreformanden
som kursuslærer
Landsstyreformand Jonathan Motz-
feldt er sammen med forbundsfor-
mand Jens Lyberth (SIK), sekretari-
atschef John Jensen, vicedirektør
Carl Ivar Carlin og ICC-præsident
Hans Pavia Rosing at finde som kur-
suslærere, når DJØF, Danmarks
Jurist- & Økonomforbund, den 2. og
3. juni afvikler et kursus om Grøn-
lands Hjemmestyre på forbundets
kursuscenter, Hotel Trouvillei Horn-
bæk.
Kurset, der har undertitlen Selvsty-
re og samfundsudvikling i de arktiske
områder, skalTelyse de aktuelle fak-
tiske forhold i et område under hastig
udvikling, siges det i indbydelsen.
DJØF-kurset henvender sig til an-
satte i både den offentlige og den
private sektor, hvor der arbejdes med
Grønland. lod-
Spørgsmål om olie
Landstings- og folket ingsmedKjjJ
Preben Lange (Siumut) har ^
grønlandsminister Tom Høyent opf
se, hvorfor faldet i verdensmarked^
priserne på olie ikke er slået igenfd
i Grønland.
— Oliepriserne i Grønland har
ret støt stigende gennem lang 11 j
uanset om der var tale om olie’
privat eller erhvervsmæssigt bru-j
Der er således ikke tale om, at oe
Grønland tages hensyn til den aln1'
delige prisudvikling på det internan1
nåle marked, således som vi for
empel har set det i Danmark, skn'^
Preben Lange i begrundelsen fo'
spørgsmål. lod'
2 NR. 11 1983
ATUAGAGDLIUTIT