Atuagagdliutit - 16.03.1983, Page 21

sulivfit nangmineK pigissatut misigissuseKarfigissariaKarput.
Der skal være ØD på fiskefabrikkerne.
Et demokratisk
styret erhvervsliv
"Hvis Atassut vinder, vil partiet arbejde for, at de lokale folk
niere og mere overtager styringen og ansvaret for
fiskeindustrierne, siger Lars Chemnitz
~~ Vi har i Atassut den opfattelse,
at udviklingen af erhvervslivet sty-
forkert. Den er forbundet til
'-rhvervsdirektoratet i Nuuk. Der-
uted bremses folks lyst til at inve-
stere i erhvervslivet. Det må man
'okse fra. Vi vil derfor bestræbe
<>s På at skabe en fri og ubunden
Erhvervsudvikling, siger Atåssul-
ormanden Lars Chemnitz til AG.
Og Lars Chemnitz fortsætter:
Konkurrerende
T" Hvis Atassut vinder, vil vi arbejde
,r> al driftsledere overtager ansvaret
Pa fiskeindustrierne i stedet for som
Pn, hvor ansvaret ligger hos KGHs
ctlolse. Vi har i Atassut den opfattel-
Se, at der skal være ØD på fiskeindu-
slrierne. Målet må være, at gøre pro-
duktionsstederne mere givtige, end
uui er tilfældet i dag. Hvis der kan
skabes konkurrence imellem fiskein-
dustrierne, vil det betyde bedre drifts-
resultater.
Hvad er jeres holdning til over-
tagelsen af KGHs produktionssektor
°r eksport?
Vi fandt i starten overtagelse-
"’dspunktet for tidligt. Vi mente, at
okonomien først skulle være i orden.
‘Hen vi vil selvfølgelig være med til
0vertagelse, hvis den skal ske i 1984.
Udmeldelsen fortsætter
EF-spørgsmålet kommer ikke
med på tale nu under valgkampen?
P ~~ Det er vedtaget, at vi skal ud af
p, og det spørgsmål vil ikke blive
oerørt. Men vi slipper ikke fri for EF.
.* kommer til at høre om vore forud-
S'gelser, som nu viser sig at passe. De-
'uden kan vi ikke undgå at tale om
^nisa-folkenes argumentation vedrø-
j'uude økonomien. Den er jo meget
ubængt. De meget strenge vintre
1 ar betydet meget for fiskeriet, ind-
Jt'ningen og beskæftigelsen.
— Hvilken tilknytning til EF skal
vi have efter udmeldelsen?
— Udmeldelsesforhandlingerne
fortsætter, også hvis Atassut vinder
valget og danner regering. Hvis be-
stræbelserne for at opnå en OLT-
status går i hårdknude, så må vi un-
dersøge andre muligheder. Selvfølge-
lig koster alle forhandlinger noget.
Man kan ikke opnå en overenskomst
alene på grundlag af den ene parts
betingelser. For eksempel blev der
nævnt, at japanerne er meget interes-
seret i sælskind. Men vi har også
hørt, at de er meget interesseret i at fi-
ske ved Grønland.
— Går Atassut ind for den Siumut
foreslåede fiskelieens-ordning?
— En sådan ordning kan betyde
en fordel. Men det ser ud til, at den
ikke vil give ret meget. Og vi mener
heller ikke, at det vil være rigtigt at
sælge ud af den kvote, som vore fi-
skere skulle have haft. Det er en dår-
lig ide i en tid, hvor fiskeriet udvikles
og vi bliver i stand til at klare større
og større kvoter.
Det var for flot
— Hvad vil 1 ellers skilte med i valg-
kampen?
— Der er grund til at skele til land-
skassens og hele landets økonomi.
Udgifterne er for store og må reduce-
res. Vi må også lære at bruge midler-
ne mere fornuftigt.
Vi synes, at man inden for lands-
styret har været for Hot med hensyn
til boliger. Under min formandstid
købte landskassen et hus, der var be-
regnet til to familier. Men det tjener i
dag som bolig for eet landsstyremed-
lem.
Den slags må vi se at få skik på. Vi
ved jo, at landskassens økonomi bliv-
er ringere i 1983-85. Derfor vil vi spa-
re.
Meget selvglade
— Hvad er jeres vurdering af de fire
år, Siumut har siddet i landsstyret?
— Vi mener, at siumutterne har
været store på det. De ynder meget at
gøre alting med store armbevægelser.
Sådan er det, når de udtaler sig i rela-
tion til rigsfællesskabet og til udenrig-
spolitiske anliggender. Det er som om
de ikke kender konsekvenserne. De er
tilfreds, bare de kan bruge store ord.
Sommetider har de også betjent sig af
tomme ord.
Under valgkampen i 1979 sagde Si-
umutterne, at de vil bruge 25 pct. af
landskassens indtægter til udvikling
af bygderne. Men målet blev slet ikke
nået. Siumutterne siger gang på gang,
at bevillingerne til bygderne er fire-
doblet siden 1979. Det har kun ladet
sig gøre i kraft af de store EF-tilskud
og pengene fra olieboringerne, som
Siumutterne er meget imod.
Vi vil også gøre noget for bygder
og yderdistrikter. I dag har mange
bygder fået elværker, men kun gan-
ske få er blevet forsynet med produk-
tionsanlæg.
Måske nødvendigl med ind-
skrænkninger
— Danner Atassut alene regering,
hvis I vinder?
— Der er skred over til Atassut i
øjeblikket. Det er ganske mærkbar.
Men er der tale om at danne regering,
så bliver spørgsmålet, hvordan val-
gets resultat ser ud. Hvis vi kan sikre
os over 50 pct. af stemmerne, vil det
være på sin plads, at Atassut alene
danner regering.
— Hvad er den første opgave, som
Atassut vil tage sig af?
— Økonomien. Hvis det bliver os,
så overtager vi en meget slunken kas-
se. Så skal vi i gang med at undersøge
alle muligheder for at skaffe indtæg-
ter. Hvis det viser sig umuligt at øge
indtægterne, så må man indstille sig
på indskrænkninger. Det vil være et
meget føleligt følge af EF-udmeldel-
sen, siger Lars Chemnitz.
Jfilur
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
NUUP
KOMMUNIA
ingeniøre
Nungme kommunip agdlagfiata teknikimut tungassunut ingmi-
kortoxarfia ingeniørimik imalunft avdlamik teknikimut tunga-
ssunik iliniagaKarsimassumik ingerdlatsinerme suliagssanik isu-
magingnigtugssamik pigssarsiorpoK ukioK måna majip autdlar-
Kautåne imalunft KaKugo autdlartinigssaK isumaxatigfngniuti-
geriardlugo sulilersugssamik.
ingeniørit ingmikortoxarfiåne, ingeniørinik katitdlugit pingasu-
nik sulissoKartume, sujulerssorneKarput sanaortornerme inger-
dlatsinermilo suliagssat sordlo perdlukunik erKaineK anartarfile-
rinerdlo, avKusinernik iluarsåussineK, nunap Kåvanik iluarsai-
neK nunaKarfingne imermik elektricitetimigdlo pilersuineK åma-
lo kommunip sulissuinik sulisitsineK.
Nup kommunia 10.000-inik inoKartOK Kalåtdlit-nunane kom-
munit angnerssaråt. igdloKarfik agdliartortorujugssungmat å-
malo suliagssat teknikimut tungåssutexartut Kalåtdlit-nunane
angnertusiartuinarmata atorfingme inugtagssarsiorneKartume
suliagssaKarpoK soKutiginartunik kajumiginexarsinaussunig-
dlo.
atorfinigtitsinerme akigssarsiaKartitsinermilo malingneKåsaoK
pissortat isumaKatigfngniartartOKatigfvisa xlnutexartuvdlo pe-
Katigigfiata isumaxatigTssutåt.
inigssaxartitsissoxarslnauvox atorfexarfiup inigssiautåtut aki-
lersorneKartugssamik maligtarissagssat Kalåtdlit-nunane tje-
nestemandinut atortussut nåpertordlugit.
ersserxingnerussumik påsisiniaiviginexarsinauvox kommune-
ingeniør Erik Vagn Hansen, tlf.: 2 33 77, lokal 411.
xfnutexaut, nalunaexutserdlugo stillingsopslag nr. 13/83, su-
mik iliniagaKarsimaneK sumilo sulivfexarsimanex pivdlugit påsi-
ssutigssanik åmalo soraerumérsimanermut ugpernarsautit ima-
xalo sulivfigisimassanit oxausexautit nutinerinik ilavdlugo ki-
ngusingnerpåmik sisamångornerme 21. april 1983 unga nagsiu-
terxunexarpox:
Nuuk kommune
Box 1005 . 3900 Godthåb
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 11 1983 21