Atuagagdliutit - 16.03.1983, Side 47
Qgallinneq • Debat
^bent brev:
Hvad vil I gøre
ved spiritussen?
før Hjemmestyrets efterårssamling i 1982 bragte Aktuelt i
an>nark følgende budskab
andsstyrets indtægter steg vold-
(ernit '.'982 og accelererede i 1982 ef-
.spiritusrationeringen ophørte 1.
j '• Indtægterne steg så meget, at
^ formentlig ville komme ca. 24
1 noner ekstra ind i Landskassen —
det
l982«.
budgetterede beløb for
Det betyder, efter de udregninger
sn. av'ser 'lar gjort, at alle fra
gammel i Grønland drikker
e ■ genstand pr. dag — jamen, så
hcC ■r '° noget at s'8e til. at vi
^ettligger dagene i en døs, en rus og
forfærdelig form for tømmer-
„ ‘e"d. Imens stiger udgifterne til sy-
r-9us> skoler, hærværk, sociale om-
1(jer, vold- og repræsentationskonti.
„ Den debat, man har forsøgt at få i
S[ n8 i Narsaq, bar været positiv; et
a,?ri borgermøde blev afholdt, blev
'oldt for med borgerne at få gen-
ntsnakket problemerne i skolen og
ntkring skolen både i Narsaq, men
for hele Grønland. Der kom
lcUr|g nogen debat; vores kommuna-
I Politikere og de ansvarlige landspo-
■kere har ikke nævnt problemerne
hied
et eneste ord, — som sædvanlig
kt
b 'nne jeg fristes til at sige, endsige
j, skæftiget sig med rapporterne som
v, skolen, sundhedsvæsen og social-
,,^Sen blev opsend! til efterårssamlin-
gen.
s. Det, vi fra en stor gruppe menne-
er i Narsaq har ønsket at få en de-
bat igang omkring, er, at vi ikke mere
kan tillade os at gemme os i krogene,
og at problemerne ikke alene er Nar-
saqs, men hele Grønlands, og at det
der sker i Narsaq, sker i enhver anden
by i Grønland — i lige så stort et om-
fang.
1 bruger millioner til sælskinds-
kampagne, til kampen ud af EF, i
kampen for Siumut igen skal være
regeringsparti, i overforbrug på re-
præsentationskonti og jeg kunne
blive ved. 11 vor for pokker bruger 1
ikke pengene i kampen for et bedre
samfund og pengene til at få proble-
merne stoppet — og gjort noget ved
det allerstørste — spiritussen.
Efterhånden tror jeg, at vores ene-
ste redning er, at få stoppet salget af
spiritus og euforiserende stoffer, få
givet så høje bøder, til hjemmebræn-
deren som sælger, og ikke de symbol-
ske bøder, som indtil dato er faldet
eksempelvis under spiritusrationerin-
gens tid.
Lad os nu i fællesskab gøre noget
ved det problem; vi kan ikke blive
ved at lukke øjnene for det, og 1 kan i
særdeleshed ikke tillade Jer at lukke
øjne og mund. Spiritussen ødelægger
mere og mere vores hverdag, ødelæg-
ger mere og mere børnenes fremtid,
ødelægger samfundet og jeg tror ikke
på, at vi mangler de boliger, som næ-
sten alle politikere i Grønland igen
har som første prioritet i valgkampen
Fy dog, Jonathan!
En
3ni kommentar og et spørgsmål i
in i?dn'n§ a' Anna Kuitse Andersens
tii, § °g Jonathan Motzfeldts svar
11 ’ende i AG.
Øfst kommentaren,
d Uet virker mildt sagt overrasken-
ttø’ Jonathan Motzfeldt kalder An-
"gt U*tSe '4indersens indkog løgnag-
$ker
EAS
skab
Det gør Jet forcji mange stadig hu-
ANISAs harme og vrede, da
(gruppen for fortsat medlem-
st b EF) i valgkampen før EF-af-
gf^rurtgen påstod, at »ANISA lyv-
ti« ‘-‘"gang var der tale om et »par-
’ der angreb et andet »parti«.
sart)U ^ruger Jonathan altså den
ger ^ metode overfor en menig bor-
E" et navngivet menneske.
cle ,.g det gør han i stedet for at glæ-
de|Slg over grønlændernes voksende
debafC*Se °8 med'even > den politiske
u Danset sandhedsværdien af Anna
Se Andersens indlæg (jeg over-
værede ikke mødet) er Jonathans
svar uværdigt for en landsstyrefor-
mand.
Nu til spørgsmålet som Jonathan
skylder læserne at besvare. Det kan
stilles således; Jonathan, har du ud-
talt, at fangerne burde skamme sig?
Spørgsmålet kan enklest besvares
med ja eller nej.
1 øvrigt ser det jo ikke ud til, at fi-
skerne i Jonathans egen valgkreds
Sydgrønland skal skamme sig. Nej,
de skal have katastrofehjælp fra EF,
som Jonathan da ellers har opfordret
de samme fiskere til at stemme sig ud
af.
Som intern partitaktiker har Jona-
than vist sig i besiddelse af ganske be-
tydelig kunnen.
Billedet af Jonathan som landsfa-
der synes derimod at blegne midt i
valgkampen.
Men hvad gør det?
I stedet har vi jo Lars Chemnitz.
Lars-Erik Rybro
Nuuk
— fordi hvis spiritusproblemet blev
løst, ville vi ikke have det samme be-
hov for at Bylte hjemmefra — flygte
hjemmefra.
Jeg fatter stadig ikke, at Landstin-
get har råd til at fortsætte den politik,
de har nu, at skjule kendsgerningerne
og her siger jeg som sædvanlig.
Det ryster mig eksempelvis at læse
Jyllandspostens leder af 8.10.82 —
her et kort udpluk.
»Sålænge der i Grønland drikkes
for flere penge, end det såkaldte
»bærende« erhverv fiskeriet indbrin-
ger, Landsstyremændene taler ofte
store ord om dette fiskeri, men den
sørgelige sandhed er, at fiskeriet i
Grønland er et instrument til forde-
ling af statstilskud til forskellige per-
soner« o.s.v. Lederen vedlægges i fo-
tokopi.
Og nu vil jeg så spørge dig, — du
ansvarlige landstingsformand — og
lad nu være med at henlægge spørgs-
målene med en hovedrysten.
Svar mig på, hvad du tror, der sker
ved et spiritusforbud, bortset fra at
Landskassen bliver lidt mere slunken
— eksempelvis.
Hvor ville volden blive af, hvis der
blev lukket?
Hvor ville boligproblemerne blive
af, hvis der blev lukket?
Hvor ville hærværk blive af, hvis
der blev lukket?
Hvor ville de voldsramte kvinder
blive af, hvis der blev lukket?
Hvordan ville børnenes hverdag og
kår blive, hvis der blev lukket?
Hvordan ville hverdagen se ud i so-
cialforvaltningerne, hvis der blev luk-
ket?
Hvordan ville lægernes døgn se
ud, hvis der blev lukket?
Hvordan ville skolerne se ud, hvis
der blev lukket?
Hvad ville der ske på arbejdsmar-
kedet, hvis der blev lukket?
For det er vel ikke sådan, at du
som ansvarlig Landstingsformand
ønsker, at dette kaos skal fortsætte.
— Du drukner det i hvert fald i hele
dit store arbejde med at love os guld
og grønne skove, hvis vi eksempelvis
kommer ud af EF. Hvad skal vi dog
med det guld og med de grønne
skove, for hvis vi kommer ud af EF,
så ved du udmærket godt, at pengene
til at reparere og lappe det Grønland,
vi alle elsker, bliver små, og som du, i
hvert fald indtil nu, ikke har formået
at få skovene til at vokse i.
Birgit Jørgensen
socialarbejder i Narsaq
JAGTIMPORT LAGERET
Stort UDVALG i: Våben, optik og jagt-
udstyr. Speciel forsendelsesafdeling.
Bestil vort katalog kr. 6,- check/frimærker.
Box 4 Dk-3490 Kvistgård ■ Tel. 02-23 06 11
Telegram - Sporthunter, København.
PAAMIUT
KOMMUNIAT
Til nedennævnte daginstitutioner i Paamiut kommune søges
følgende uddannet personale:
3 assistenter til vuggestuen »Meraq«.
1 assistent og 3 barnehjælpere til
børnehaven »Mike«.
1 leder til børneparkeringen i Arsuk.
1 stedfortræder til fritidshjemmet »Nutaraq«.
1 leder til kommunens dagplejeordning
i Paamiut.
Vuggestuen Meraq« er normeret med 1 leder, 1 stedfortræ-
der, 4 assistenter, 6 barnehjælpere og 9 kivfat til 61 børn.
Børnehaven »Mike« er normeret med 1 leder, 1 stedfortræ-
der, 2 assistenter, 4 barnehjælpere og 5 kivfat til 63 børn.
Børneparkeringen i Arsuk er normeret med 1 leder, 2 barne-
hjælpere og 2 kivfat til 20 børn.
Fritidshjemmet »Nutaraq« er normeret med 1 leder, 1 sted-
fortræder, 1 barnehjælper og 3 kivfat til 30 børn.
Kommunens dagplejeordning er normeret til 20 børn.
Løn i.h.t. overenskomst. Paamiut kommune vil hjælpe med
at skaffe bolig til udefra kommende, ligesom flytteudgifter
betales i rimelig omfang.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved at telefonere til in-
stitutionerne eller socialforvaltningen i Paamiut.
Tlf.:
Vuggestuen »Meraq« 1 71 54.
Børnehaven »Mike« 1 71 26.
Børneparkeringen i Arsuk 1 92 68.
Fritidshjemmet »Nutaraq« 1 73 40.
Paamiut kommune 1 72 77.
Kommunekontor i Arsuk 1 92 22.
Ansøgningsfrist 1. april 1983.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 11 1983 47