Atuagagdliutit - 06.04.1983, Qupperneq 24

Streng kulde er en
farlig jagtkammerat
Er man nybegynder som jæger i Grønland, kan det betale sig at
søge råd og vejledning
Kulden er en farlig jagtkammerat.
Er man ikke vant til at færdes ude
i streng kulde, er det sin egen sag
at være jæger her i landet. Hvert
eneste år kommer der imidlertid
mange til Grønland, som uden vi-
dere fortsætter deres danske »jæ-
gerkarriere«. Det er disse menne-
sker og nybegyndere inden forjagt
i øvrigt, som denne artikel henven-
der sig til.
Man behøver faktisk ikke at kom-
me galt af sted — havarere eller lig-
nende — inden kulden bliver farlig.
A livt. pluts/olid omkring den
kuMeskodede.
.skødede.
Armene liv&ges ned over brystet.
A Resten af personen indsvøbes.
Ister hovedet tildækkes.
issimik akornusersimassoK taimatut
portorneKdsaoK sule nigdlartineru-
nigsså pinavérsårtiniardlugo. Kipit
mardluk atortariaKarput portuineK i-
luanutåusagpat. portutigssiaK alumi-
nio agsorujugssuaK HuaKutauvoK.
Således skal en kuldeskadet patient
pakkes ind i tæpper for at sikre, at
han ikke yderligere afkøles. Det er
faktisk nødvendigt med to tæpper,
hvis indpakningen skal være effektiv,
og et aluminiumstæppe forhøjer ef-
fekten ganske betragteligt.
Kilde, »sikkerhed til søs«
På havjagt i en jolle er det således
meget almindeligt, at kulden giver
kriblen eller delvis følelsesløshed i
fingrene. Allerede på dette tidspunkt
er det farligt at håndtere et gevær, og
mange har sikkert oplevet det uhyg-
gelige øjeblik, hvor man ufrivilligt
har rykket et skud af.
Derfor er det vigtigt, at bøsseløbet
altid peger ud over bådens kant og
aldrig mod en eventuel medjæger.
Når man på landjorden lukker sin
bøsse, er det normalt, at løbene peger
ned i jorden. Lad være med at gøre
det med løbene pegende ned mod
bunden af båden. Selv det fineste ge-
vær kan få funktioneringsfejl og
brænde et eller begge løb af, når man
lukker det. Sker det ned i bunden af
båden, er man ilde faren.
Når uheldet er ude
Påklædningen er vigtig. Det er den
for det personlige velvære, så længe
jagtluren forløber normalt. Og den er
livsvigtig, hvis uheldet er ude.
Allerfarligst bliver det, hvis man
»skvætter i baljen« i streng kulde.
Vandet i vore farvande har ikke de
store temperaturudsving, som man
kender fra for eksempel indre danske
farvande.
Falder man først i vandet, er det et
spørgsmål om minutter — måske
mindre — inden man er helt hjælpe-
løs på grund af kulde.
Har man imidlertid været uheldig,
og lykkes del at komme op i båden
eller på land, er der visse elementære
forholdsregler, der kan tages.
Sørg for at tøjet bliver vredet, så så
meget vand som muligt kommer ud.
Derved får tøjet noget af isoleringsev-
nen tilbage. Har man skiftetøj med,
er dette naturligvis bedre end det vå-
de.
Tæpper af stof og de såkaldte red-
ningstæpper af aluminiumsfolie er
udmærkede, hvis man skal hjælpe en
kuldeskadet. På billederne ser man,
hvorledes de kan anvendes.
Ingen alkohol
Det er en udbredt misforståelse, at al-
kohol hjælper en kuldeskadet. Det
modsatte er imidlertid tilfældet. Al-
kohol åbner porerne og skaber der-
med større nedkøling.
Varme drikke giver derimod en
god indre varme, og det er godt, hvis
en kuldeskadet får for eksempel
varm builion fra termokanden.
Endeligt skal man også huske på at
have signalmidler med, hvadenten
man er på hav- eller landjagt.
De små »blyantsraketter« er fak-
tisk for små til at sikre, at man bliver
set. Faldskærmsblus er langt bedre
og bør derfor findes i enhver jolle el-
ler båd, ligesom de bør høre med til
udrustningen på rensdyr- eller rype-
jagt i fjeldet.
Ganske vist drukner man ikke i
fjeldet, men et brækket ben eller blot
en forstuvning kan give anledning til
en situation, der er mindst lige så far-
lig som et skibbrud på søen.
Til sidst skal det nævnes, at rednings-
raketter bør bruges med omtanke.
Man skal ikke brænde hele fyrværke-
riet af på en gang.
Er man i nærheden af en by, kan
man regne med, at der er jævnlig
flytrafik, og at der med korte mel-
lemrum kan observeres andre joller
eller både.
Vent derfor med at brænde dine
raketter af, til du er nogenlunde sik-
ker på at blive set.
Hvis man gerne vil vide mere om
overlevelse i kolde egne, er der en del
bøger, man nok bør overveje at læse.
En af de bedre er »Kalaallit Spej-
derit Atuagaat — Grønlandsk Spej-
derbog«, der findes i en dobbeltspro-
get udgave til omkring 30 kroner. En
udmærket og anbefalelsesværdig
bog, også selv om man ikke er spej-
der.
Billederne til denne artikel er taget
fra »Sikkerhed til Søs«, som er ud-
givet af A/S Nordisk Gummibåds-
fabrik i Esbjerg. Denne bog anbefa-
ler ligeledes en engelsksproget publi-
kation fra den internationale mariti-
me organisation IMO. Bogen hedder
»A Pocket Guide To Cold Water
Survival« og er sikkert ligeledes anbe-
falelsesværdig.
GARVNING AF ALLE TYPER SKIND
KONSERVATOR LARS PRÆSTMANN OLSEN
BORGERGADE 29
9000 AALBORG TLF, 08 132540
Udstopning
af fugle og pattedyr.
Montering af opsatse og
hovedtrofæer. Salg af
færdige udstoppede dyr
og fugle.
Ostfyns
Naturhandel
Konservator Bent H. Nielsen
Knudshovedvej 17 - 5800 Nyborg
Tlf. (09) 31 27 65
Den silkebløde uld fra angora-
kaninen er grundlaget for den
sundhesdsfremmende virkning
og de øvrige fordele ved at bru-
ge MED1MA sundhedsunder-
tøj. Angoraulden — den ædle-
ste af alle naturfibre — bliver
efter recept fra MEDIMA's
egne laboratorier blandet med
den bedste Merino fåreuld og
egnede syntetiske fibre. 100%
angoraluv indhyller kroppen i
en luftkappe, der regulerer var-
men og sørger for en behagelig
kropstemperatur.
M EDI MA undertøj
Skuldervarmer . . pris 189,- kr.
Mavebælte......pris 177,- kr.
Knævarmer......pris 159,- kr.
Handsker.......pris 147,- kr.
Soklet.........pris 110,- kr.
Skriv eller ring efter MEDIMA-
katalog.
Brugsen
Box 152
3900 Nuuk
Tlf. 2 11 22
MEDIMA undertøj sendes på
efterkrav over hele Grønland.
BRUGSEN NUUK
24 Piniarneq/Jagt
Ilassut/Tillæi