Atuagagdliutit - 06.04.1983, Qupperneq 37

Qqallinneq • Debat____
isumaKatåunginermut
agdlagaK
iliisuaKilerpunga Lars Chemniiz poli-
likime sulissoK, suli uvdloK måna ti-
kitdlugo sulivoK, tatigisauvdlune a-
tandsauvdlunilo. ilumutdlo sule atar-
KinarnerorKajarpoK åmalo politiki-
me partia laigorneKanierotKajarpoK
politikime igdluatungerissamingnul
nikåsaiijuaralik atarKi'ningnerussug-
pata. ilamesule ingåtaleriartorput xi-
nersivik Kanigdliartortitdlugo, Siu-
niutnik rtikagsaijuardlutik sulåinigdlo
ajorinigtuardlutik.
nalungilarput nålagkersuissuvut i-
I n ngersord lutik sulissut uvaguisivnik
inugtaussunik sutdlisivdlutik, ilame
nersunat, ukiume OKaulsit Siumu-
niérsut sapanginen erdligåvut.
inugtaussugul peKataussariaKar-
pugut nunavta ineriartornerane ar-
lornariunik atugaKaraluarångavtalu-
nit akiléKaiaussariaKarpiigui.
EF-imit nukagsarneKarata, EF-
imitdlo naKisimaneKarata ingerdlaju-
mavugut. aulisagaulivut silarssuar-
mioKativtinut tunitsivigssaKariipa-
vut, åma EF-imit aningaluariivialunit
EF-ime ilaussortal kalåtdlit aulisagåi-
nik Kilerunik pisivfigisavåtigut, itiia-
Kalo kalåtdlit aulisagåinik aliånårner-
mik ilarssue sinigkumårput Kipexara-
tik.
iliisuaKilerpunga Lars Chemniiz
nunavta rådiuane sulissoK åmalo
landstingime, sunalo angussaraiuk?
suliarpagssuaKarputit åmalo ukior-
Grundlovens
paragraffer
Jeg vil gerne bringe følgende para-
graffer fra grundloven, hvis indhold
'aler for sig selv, idet det er mit håb,
at det vil sætte nogle tanker i gang,
således at man gør sig klart, hvilke
'dealer, grundlovens l'ædre har tænkt
sig som hjørnestenene i vort demo-
krati.
Grundlovens paragraf 63:
Domstolene er berettigede til at på-
kende ethvert spørgsmål om øvrig-
hedsmyndighedens grænser.
Grundlovens paragraf 70:
Ingen kan på grund af sin trosbe-
kendelse eller afstamning berøves ad-
gang til den fulde nydelse af borgelige
og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
Kikkut
utaqqiinnaramik?
Qaqortumi landstingimul qineqqu-
saarnermi 30. marts Peter Ostermann
oqarpoq Arsummiit kujammut aali-
sartut EF kisiat utaqqiinnalersima-
gaat. Naluara kujasinnerusumi aali-
sartut qanorpiaq »ajornartorsiorligi-
sut«. Kisianni maani Arsunimi aali-
sartut aningaasatigul 1982-imi iserti-
laat 1981-imut naleqqiullugit niki-
ngarujussuanngillat, pissutigalugu
aalisakkat akiisa qaffangaatsiarsinra-
nerat.
Taamaattorli aalisakkat affaat sin-
neqalaaginnarsimapput 1981-imut
sanilliullugit. Tamannalu lunngavi-
galugu Arsuk tapiiffigineqartussanut
ilanngunneqarsimavoq. Saaffiginnis-
sinianngikkaluarpugut ikioqqulluta,
lamannami maani ileqqorinnginnat-
sigu. Ajornartorsiutigut nammineq
aaqqinniartaratsigit pisortat utaqqiin-
narnagit — kaasimaagul kaaginnar-
nagit.
KnudAlbrechtsen, Arsuk.
Grundlovens paragraf 73:
Ejendomsretten er ukrænkelig.
Grundlovens paragraf 74:
Alle indskrænkninger i den fri i og
lige adgang til erhverv som ikke er be-
grundede i det almene vel, skal hæves
ved lov.
Grundlovens paragraf 78:
Stk. 1. Borgerne har ret til uden for-
udgående tilladelse at danne forenin-
ger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved
eller søger al nå deres mål ved vold,
anstiftelse af vold eller lignende straf-
bar påvirkning af anderledes lænken-
de, bliver at opløse ved dom.
Grundlovens paragraf 62:
Retsplejen skal stedse holdes ad-
skilt fra forvaltningen.
Grundlovens paragraf 72:
Boligen er ukrænkelig.
Grundlovens paragraf 75:
Til fremme af almenvellet bør det
tilstræbes, at enhver arbejdsduelig
borger har mulighed for arbejde på
vilkår, der bettygger lians tilværelse.
Grundlovens paragraf 77:
Enhver er berettiget til på tryk, i
skrift og tale at offentliggøre sine tan-
ker, dog under ansvar for domstole-
ne. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde på ny
indføres.
Del er mil håb, at vi, ved at henvi-
se til grundloven, kan få stoppet den
tiltagende eentralisering, umyndiggø-
relse, magtmisbrug, som har været
tiltagende igennem de senere år.
Tage Schjøti
Narsaq
nexerårut
AtuagagdliutinitOK
Kalåtdlit-nunane Danmarkimilo
inungnit 20.000 nit
atuarneKartarpoK
pailungne inuiaKatinut sutdlisinerme
angussaKarputii. soruname atam-
vavkit, suliarisimassatit pivdlugit.
manalo ukiut teavsinguit xångiu-
put politikime aKutsinerme tunuar-
dlutit. tamånalo nålagkersuinerme a-
Kutsiungnaernerit åniautigåt, sule
Kagdlunånik Atåssumut merartiisi-
juarputit åniarningne måutorsautig-
ssangnik. KanortoK imåikile Kagdlu-
nåK Atåssumut ikugtordlo Atåssu-
mioK kalåleK Siumumut nugtardlu-
ne.
ukiune måkunane nuåningilaK nå-
lagkersuissuvut igdlua-tungimingnit
tatigineKarnatik ingerdlåsagpala. »i-
lumut tatigineK saperpavse, tåssuna
erserpoK ilis se kisivse taligeiKussuse«
ilame oKartaravse nålagkersuissut
ingmingnuinaK tatiginermik suliag-
ssamingnik sumigingnaissartut.
ukiune måkunane Atåssutikormiut
isumagkérfigineKarsmåungitsumik
Siuniup sulineranut ajoringnigpul.
nangmingneK kisimik latigerKU-
nermik. Larse, EF-imut angertunik
nålagaKarniångilagut. kalåtdlit nu-
narput EFip inugtainik ujameriagti-
niångilarput.
KinersinigssaK KanigdliartorpoK,
kalåliussugut Siuniup polilikia ator-
figssaKartiparput, KanortOK-åsTt Siu-
mui taigordluartigo ajugauvdluardlu-
talo.
Jens-Fr. Knudsen,
Amniassivik.
MANIITSUP
KOMMUNIA
Økonomichef
Stillingen som økonomichef ved Maniitsup kommunia, opslås
herved ledig til besættelse.
Økonomichefen forestår den administrative ledelse af kom-
munens økonomiske forvaltning, hvorunder henhører boghol-
deriet og incassokontoret.
Til den økonomiske forvaltning er i dag tilknyttet 15 perso-
ner, heraf 1 fuldmægtig, 2 overassistenter, men da fortsat
flere opgaver i forbindelse med indførelse af hjemmestyret
overgår fra statsligt til kommunalt regi, er bl.a. den økonomi-
ske forvaltning i hastig vækst.
De grønlandske kommuner adskiller sig fra de danske ved, at
der under den kommunale forvaltningsaftale med staten er
henlagt en række statslige opgaver, herunder bl.a. en del
regnskabsopgaver. Det kommunale bogholderi er således op-
delt i såvel et kommunalt som et statsligt bogholderi.
Stillingen aflønnes som fuldmægtig efter overenskomst med
SIK eller HK eller som tjenestemand i lønramme 20.
For ikke-hjemmehørende ydes fri oprejse for den ansatte og
dennes familie, samt efter et års ansættelse en årlig ferief ri-
rejse til Danmark. Endvidere ydes der betaling af bohaveflyt-
ning tilbage til Danmark efter 2 års ansættelse ved kommu-
nen.
For personer som anses for hjemmehørende i Grønland, ydes
der fri flytning og tiltrædelsesrejse under forudsætning af 2
års ansættelse ved kommunen.
Der vil blive anvist bolig alt efter familiens størrelse. Der sva-
res boligbidrag/husleje efter gældende regler.
Der er brug for en ansøger, der er parat til at give sig i kast
med et spændende og udfordrende arbejde og som vil være
med i opbygningen af et kun få år gammelt kommunalt selv-
styre. Til stillingen er der derfor ikke knyttet specielle uddan-
nelseskrav. Naturligivs vil erfaring fra en dansk kommune
være en fordel, men ingen betingelse. En ansøger med en
solid bogholderierfaring eller erfaring fra revisions- eller pen-
geinstitutter vil således kunne komme i betragtning.
Ansøgning vedlagt eventuelle eksamenspapirer og udtalelser
fra tidligere arbejdsgivere bedes senest 22. april 1983, frem-
sendt til:
Maniitsup kommunia
Box 100 . 3912 Maniitsoq
Oplysninger om stillingen iøvrigt kan fås telefonisk ved kom-
munaldirektøren, tlf. 1 32 77, lokal 68, samt sekretariatschef
Tonny P. Rosing, lokal 63.

ATUAGAGDiaUTIT
NR. 14 1983 37