Atuagagdliutit - 06.04.1983, Qupperneq 42

Oqallinneq • Debat
Udsigterne er
ikke så mørke
I A/G nr. 13 stiller DGA en række
spørgsmål, som de ønsker al få kon-
krete svar. Del er klart, al klare
spørgsmål fortjener at få helt klare
svar. Jeg vil godt starte med spørgs-
målet om fortsat beskæftigelse, når
EF-lilskuddene forsvinder. (Del sam-
me spørgsmål er også i Sermitsiaq nr.
13, bare'anderledes formuleret).
Vi har i SIUMUT gang på gang
påpeget, at de kunstigt høje priser på
fødevarer og stålprodukter vil falde
bort, når vi kommer ud af EF og
samtidig vil toldafgifterne på trcdie-
landsvarer blive fjernet. Det vil give
en forøget omsætning og indtjening
og skabe aktivitet. (Dette er helt
konkret følge af EF-udmeldelse og
ikke noget hensigtserklæring). Det vil
Som fisker har jeg nu set, at Siumul
styrer KNAP« uden at tage hensyn
til fiskerne. Fiskerne kan ikke slå
igennem fordi jollefiskere og fangere
er i den samme forening. Jollefiskere
og fangere er i flertal, og derfor er det
ikke muligt for os fiskere at komme
til orde og få ordnet fiskernes proble-
mer.
Det kan ikke være rigtigt at disse
tre grupper med vidt forskellige pro-
blemer skal sidde i samme forening.
Denne sammensætning af
KNAPK gør at priserne bliver holdt
nede, og da KNAPK er afhængig af
tilskud fra hjemmestyret og KGH er
det klart at fiskerne bliver ladt i slik-
ken.
Jeg vil foreslå at fiskerne bliver
skilt ud, og at der f.eks. bliver laget 3-
4 promille af indhandlingerne til drift
af en fiskerforening.
Siumut går ind for SIKs program
med store lønstigninger. Jeg synes
også det er i orden at SIK arbejder
for at hjælpe sine medlemmer, men
hvad skal vi gøre inden for fiskeriet
når vi skal betale gildet.
FJvorfor er Siumut ikke solidariske
med fiskerne?
Kutterflåden kører meget dårligt
økonomisk nu og igennem de sidste
par år er rentabiliteten faldet og fal-
det. Nu vil stigende lønninger have
afsmittende virkning på os, og et-
hvert håb om bedre økonomi er afli-
vet.
Flvor skal vi få mandskab fra?
Med stigende SIK-lønninger og de
dårlige indhandlingspriser har vi in-
gen mulighed for at sætte lønninger-
ne tilsvarende op. Jeg kan forstå at
Jens Lyberth er ligeglad, men hvor-
for reagerer man ikke i Landsstyret?
Hvad sker der med vore indhand-
lingspriser når SIK-lønningerne sti-
ger. Produktionen bliver endnu dyre-
ligelcdes bremse inflationen og løn-
ningerne, fordi da vil dyrtidsportio-
nerne blive mindre og færre. Med an-
dre ord: Situationen vil blive det sam-
me som på Færøerne, når vi kommer
ud af EF.
Derudover kan der forventes ind-
tægter fra licenssalg til EF. I dag fis-
ker EF-I'iskerne i vore farvande uden
at betale for det — del må stoppes!
OLT-ordn ingen vil endvidere med-
føre mindre tilskud og åbne for låne-
mulighed.
De faldende oliepriser vil også væ-
re slået igennem i 1985, og del vil give
yderligere rentabilitet.
Og lad mig slutte besvarelsen af
dette spørgsmål med al nævne to ting
mere. Det ene er isolering. Vi ved al-
re og når fabrikkerne kører med un-
derskud går del nok lige som det ple-
jer. Vi fiskere skal betale i form af
stagnerende priser eller prisfald på
vore fisk. Del er ikke solidarisk over-
for vort vigtigste erhverv.
Derudover bliver vi belastede med:
Dyre fragter.
Dyre værksledspriser.
Dyre værftsophold.
Dyre vedligeholdelser.
Større lønninger.
Stigende brændstofpriser.
Strafrenter fordi vi ikke kan betale
vore afdrag og forsikringer.
Del er usolidarisk at love højere
lønninger uden overhovedet al tale
om højere indhandlingspriser — men
der er selvfølgelig flere SIK stemmer
end fiskere.
Hvorfor har Siumul ikke bragt
nogle udtalelser om kutterflåden og
dens problemer? De har selv sagt at
fiskeriet er vort vigtigste erhverv.
Med den politik går kutterflåden
mod urentabilitet og de 3600 kr. jeg
havde i overskud sidste år, bliver nok
det største jeg kan forvente at tjene i
de næste par år.
Solidariet er al se på hele erhvervet
under et og ikke favorisere enkelte
grupper, selv om deres formand er
første suppleant for vor landsstyre-
mand for erhvervsanliggender.
Som fisker må jeg konstatere at Si-
umut har ladt os i stikken. KNAPKs
formand Nikolaj Heinrich har været
mere interesseret i sin politiske frem-
tid, og brugt sin tid som KNAPK be-
taler, til at rejse rundt og lave kam-
pagne mod EF og nu sidst for at
komme i landstinget. Der er proble-
mer nok at tage fat på. Formanden
har ladt. os i slikken ved al bruge
KNAPK som politisk springbræt.
Med venlig hilsen
Nils Buhrkall
lesammen at det er meget dyrt at byg-
ge huse herhjemme, og især er der
funderingen og isoleringen to store
udgiftsposter. Men ved utraditionel
tænkning kan man skære ned på ud-
gifterne. Og det gør vi i SIUMUT.
Efter boligkonferencen i 1980 har
landsstyret sal Danmarks Tekniske
Højskole i gang med at finde frem til
egnede isoleringsmateriale, og der er
nu fundet frem til en bestemt sand-
art, som vil sænke isoleringsprisen
fra 11-1200,- kr. pr. kubikmeter til 3-
400,- kr. Allerede til sommer prøve-
bygges der to huse i Sisimiut.
Del andet jeg vil sige er penge. Vi
må nu aktivt arbejde for at stoppe
kapitalflugten fra Grønland. De pen-
ge der tjenes her bor arbejde her!
Og så spørgsmålet om arbejds-
pladser for den lokale befolkning:
Alene bortfaldet af EFs lieilationsreg-
ler vil lette for muligheden for al hol-
de grønlandsk arbejde på grønland-
ske hænder. Men derudover bør der
indføres nye licitationsregler, der sik-
rer grønlandsk beskæftigelse, uddan-
nelse og virksomhed i forbindelse
med bygge- og anlægsopgaver. Vi
ved i dag at praktikpladser kan være
vanskelige at skaffe, fordi udsendte
firmaer ikke tager elever. Ved at åbne
muligheden for uddannelse gennem
lieitationsregler vil delle være medvir-
kende til at forbedre EFG-uddannel-
serne.
Men de nye lieitat ionsregler skal
udformes i nært samarbejde med
DGA og SIK, og samtidig skal der
sikres at priserne på opgaverne kan
styres, så de ikke medfører urimelige
fordyrelser.
Og så til slut spørgsmålet i Sermit-
siaq nr. 13 om hvorledes vi vil sikre,
at arbejdspladserne bliver i samfun-
det i mange år.
Arbejdspladserne er jo mange for-
skellige, derfor kan man ikke komme
med én løsning på dem allesammen.
Men meget kort kan man pege på føl-
gende: I de første fire år i landsstyret
har SIUMUT gjort meget ud af ud-
dannelserne og ikke mindst EFG ud-
dannelserne efter overtagelsen af det-
te område. Og vi ved allesammen
hvor v igtigt det er for en v irksomhed
at hav e v eluddannet personale.
En anden vigtig ting i en virksom-
hed er arbejdsforholdene — ikke ba-
re de materialefaciliteter men også
hele ledelsesstrukturen, idet utilpasset
ledelsesstruktur ofte kan være årsag
til ustabilitet i arbejdspladsen. Kort
sagt her er det et spørgsmål om sam-
spil mellem ledelse og ansatte uanset
virksomheden er på andelsbasis eller
privatejet. Og dette samspil kan være
afgørende for hvordan arbejdsplad-
sen kommer til at udvikle sig.
Politikernes opgave er at skabe de
bedste betingelser for vort erhvervsliv
og åbne muligheder for videre salg —
eksport. Men det må være ansatte og
ledelse, der må have ansvaret for ar-
bejdsforholdene i en virksomhed. Og
vi kan allesammen være enige om at
stabile arbejdspladser også har stabile
arbejdere, — og del er dem, der vil
eksistere i mange år.
Med v enlig hilsen
Juaaka, Siumut.
P.S. Kursuscentret gennemfører år-
ligt mesterkurser og arbejdslederkur-
ser. Mesterkurser planlægges sam-
men med SIK, der angiver behov,
brancher og hvilke mestre der har be-
hov. Kurserne indeholder bl. a. til-
budsberegning og regnskab. For ar-
bejdsledere tilbydes aspirant kurser og
arbejdslederkurser. For 1983 er der
planlagt: 1 mesterkursus, 1 arbejdsle-
deraspirant kursus og 1 arbejdsleder-
kursus trin 2. Derudover er der for
1983 afsat midler til gennemførelse af
15 indiv iduelle kursusarrangementer.
Disse kan søges af alle, også mestre
og arbejdsledere.
ÆBi**
Hos Chr.
Richardt finder
du let dit nye
fotoudstyr
Mamiya

Et 24X36 spejlreflekskamera med kvartsstyret lukker-
automatik og blænderforvalg.
Mamiya ZE Quarts vil opfylde de fleste fotografers ønske om
et kamera der er let at betjene og som kan udbygges med
udskiftelige objektiver, auto-winder, auto-flash og meget
mere. Lad os vise dig dette kamera, som vi har lavet et sæt ud
af med: Kamera med normaloptik 1,7/50 mm, din første
negativ farvefilm, alt samlet i en lækker kanvas samletaske
med plads til yderligere tilbehør.
Tilbudspris
for hele sættet.............
1098.-
Eksperter i hurtig og sikker forsendelse
□
Chr. Richardt Vs
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800SKIVE . TLF. 07-52 44 66
Siumut lader
fiskerne i stikken
42 NR. 14 1983
ATUAGAQmjUTIT