Atuagagdliutit - 13.04.1983, Blaðsíða 28

Kronik
Skole og opdragelse
Af ledende skoleinspektør, Ernst Jensen, Ilulissat
Gennem de senere år har der været
sagt og skrevet en del om skolens
vanskeligheder.
Det er muligt, at en del af de pro-
blemer, der har vist sig i stigende
grad, har noget at gøre med systemet:
at den folkeskoleordning, der blev
indført med hjemmestyret i 1979/80,
på nogle punkter ikke er god nok.
Det har der i hvert fald været givet
udtryk for fra forskellig side.
Men formentlig skal årsagerne ik-
ke alene findes i det organisatoriske
men først og fremmest i en udvikling
i samfundet, i ændrede normer og
holdninger.
Tre danske skolepsykologer ved
Danmarks Lærerhøjskole har for ny-
lig i en rapport tegnet et billede af
børnenes og forældrenes situation i
disse år. (Og her drejer det sit altså
om forholdene i Danmark). De taler
om en ny børnekarakter, om børn
uden moral.
De skriver, at det i de senere år er
blevet almindeligere, at skolebegyn-
dere er uharmoniske, larmende og
forvirrede. De er uglade, utrygge og
kontaktsøgende. Og når man leder
efter årsagerne, finder man ud af, at
det har noget at gøre med de voksnes
ansvarlighed:
»Når voksne ikke tydeligt fortæller
børnene, hvad de selv mener og føler,
så kan børnene ikke forholde sig til
de voksne. Børnene får ikke nogen
klare forbilleder at leve op til og får
svært ved at udvikle egen personlig-
hed«.
For at modvirke den nye »børne-
karakter« må de voksne »sætte ind
med bevidst opdragelse«.
Det er tankevækkende, at dette
omtales som om det var et nyt og re-
volutionerende forslag, en mægtig
opdagelse. At »sætte ind med bevidst
opdragelse« — jamen er det da ikke
noget indlysende selvfølgeligt, at de
voksne gør det? Er det ikke alle for-
ældres — og skolens — pligt?
1 Grønland ville man for tyve år si-
den i hvert fald ikke have drømt om
at sætte spørgsmålstegn ved det. Men
efterhånden viste der sig vel også her
en »ny børnekarakter«, og i begyn-
delsen var der vel ingen tvivl om, at
det måtte skolen gøre noget ved!
1 en bestemt by var det for mange
år siden ved at blive et problem, at
børn løb ude og legede til sent på af-
tenen — længere end forældrene
brød sig om. På den tid var respekten
for andres ejendom heller ikke hvad
den havde været, og der var børn,
der både begyndte at stjæle og at øde-
lægge.
Så fremkom der forslag om, at der
skulle ringes med kirkeklokken kl. 7
om aftenen i den mørke tid af året og
klokken 9 om aftenen i den lyse tid.
Og så skulle skolelærerne gå ud og
jage de børn hjem, der ikke var til-
bøjelige til at følge klokkens budskab
om, at nu skulle al udendørs leg op-
høre.
Det er som sagt længe siden, men
det viste en tillid til skolens opdragen-
de rolle, som sidenhen vel nok er
blegnet en del.
Nu har der jo i mange år været
rejst tvivl opdragerrollen i almindelig-
hed — og det er nok derfor det nu
kan nævnes som noget i retning af at
have opfundet krudtet at »sætte ind
med bevidst opdragelse«.
1 Danmark har man i et par årtier
skullet sætte den individuelle frihed i
højsædet. 1 skolen har man været
bange for at indoktrinere, og det er
ofte blevet til, at man har afholdt sig
fra at tage stilling.
Man har for enhver pris skullet
undgå at »prædike moral«. Der er
blevet sat spørgsmålstegn ved om
skolen overhovedet skulle være op-
dragende, eller om den blot skulle
være kundskabsmeddelende. Hvis
læreren overhovedet skulle opdrage,
hvilke opdragelsesidealer skulle så
være gældende? Hvad skulle han op-
drage til? Der er vel næppe nogen
tvivl om, at usikkerheden om skolens
rolle i opdragelsen har bredt sig til vo-
res folkeskole. Denne usikkerhed for-
stærkes af, at henved Vi af lærer-
korpset består af danske lærere, der
for størstedelens vedkommende kun
virker her en kortere årrække; de fø-
ler sig på en måde som fremmede,
som gæster, og foretrækker at holde
en lav profil med hensyn til opdrager-
rollen, som de ikke rigtigt synes til-
kommer dem.
Og andre faktorer, der har medvir-
ket til, at børnekarakteren i Danmark
er ændret, har naturligvis også vist
sig hos os. Ændringer i samfunds-
mønstret, ændrede familie- og sam-
værsformer i velfærdssamfundet.
Det har for eksempel ofte været
nævnt, at forældre nu til dags taler
for lidt med deres børn — og beskæf-
tiger sig for lidt med dem i det hele ta-
get. De vil hellere se fjernsyn, og det
vil børnene tilsyneladende også.
I flere år har man i Grønland haft
en fornemmelse af, at der var noget
galt. Der har været voksende proble-
mer med hærværk, skoleforsømmel-
ser, tyverier og det man kalder
»uhensigtsmæssig adfærd« i øvrigt,
både i skolerne og i samfundet som
helhed.
1 efteråret 1982 drøftede man situ-
ationen i lærerråd og skolenævn i
Narsaq og sendte et åbent brev til
landstinget med opfordring til politi-
ske initiativer til forbedring af forhol-
dene, som blev anset for helt uaccep-
table. Der tales ikke blot om discip-
linkrise, men om en »hastigt accele-
rerende opløsningsproces«.
Siden er der fra forskellig side givet
udtryk for, at selv om man i Narsaq
nok tegner billedet i lidt for dystre
kulører, så er der i hvert fald noget
galt. Vi ser også i Grønland en ny
børnekarakter. Uhensigtsmæssig ad-
færd. Vi ser børn og unge, der ikke
rigtigt har nogen normer, men som
f.eks. synes, at det er da helt i orden
at stjæle og lave hærværk, og som
ser mildt forbavsede på den, der be-
brejder dem disse handlinger.
I et af de »åbne breve«, der har
været udsendt fra et lærerråd på ky-
sten for nyligt om sagen, udtrykkes
der et klart ønske om en debat i be-
folkningen om opdragelse.
Det må igen gøres ikke alene ac-
ceptabelt, men også ønskværdigt at
»sætte ind med bevidst opdragelse«.
Ja, det må erkendes at være en del af
skolens opgave, i samarbejde med
forældrene.
Formålsparagraffen i den nye fol-
keskoleforordning, der trådte i kraft
med hjemmestyrets indførelse, taler
da heller ikke udelukkende om sko-
lens kundskabsmeddelende rolle.
Skolens funktion rækker langt vide-
re, bl.a. til at »oplære børnene til an-
svarsfølelse«.
Allerede ved mødet i Grenå i nov-
ember 1982 mellem formænd for
kultur- og undervisningsudvalg og le-
dende skolefolk drøftede man den
kritik, der indtil nu havde været
fremsat omkring den gældende sko-
leforordning, og man focuserede på
de problemer, der har været fremført
bl.a. fra Narsaq.
Nu tages der initiativ til en mere
omfattende drøftelse af skolens for-
hold.
Hjemmestyret arrangerer en skole-
og erhvervskonference i Julianehåb i
august/september 1983 med deltagel-
se af politikere, skolefolk, organisati-
onsfolk og repræsentanter fra erhver-
vene.
Det er sikkert, at man her vil
skæftige sig med noget af det m#1
centrale ved skolen: den opdraget
rolle, som nogen vil mene alt for l®n'
ge har været tilsidesat. Men så er deI
også meget vigtigt, at der kommer
offentlig debat i gang om dette. Men
må forsøge at definere mere klat1
hvad det er man vil. Og »man«, ået
er altså forældrene, det er befolkni11'
gen. Man må prøve at gøre sig klat1,
hvad man forstår ved »uhensigt5'
mæssig adfærd«. Hvilke normer Ø*1'
sker forældrene, samfundet, at bØr'
nene skal bibringes? Moralbegrebet'
ne har ændret sig gennem årene, °-
det er naturligt, men der må vSre
nogle adfærdsmønstre, som vi kaf
blive enige om tjener samfundet
det enkelte individ bedst.
På dette grundlag kan man så be'
gynde at stille krav til hinanden. Oé
bag kravene bør der stå konsekven5
og fasthed.
Skolens folk skal vide, hvad »f°r"
brugerne« — forældrene — venter
med hensyn til skolens opdrager^
rolle. Først derefter kan man få eI
rigtigt samarbejde i stand.
Lad os høre nærmere!
Ernst Jensen
ledende skoleinspektør
O
Atuagagdliutine
neKerorutexarit
Biili atornikoq tuniniagaq
KHG-p tuniniarpaa biili atornikoq VW 331-121 Passat 1978-
ernisaq.
Biili Nuummi nalunaarutigineqaqqaarpoq 1978-imi januarip
16-ianni 37.000 km-illu missaat ingerlasimavai.
Biili Nuummi GTO-p biilileriffianiittaq pissusiatut itillugu tuni-
neqassaaq, biileriffimmullu takuniarneqarsinnaavoq.
Biili akisunerpaamik akiliiumasumut tunineqassaaq, KGH-li
akigitinniakkanik akuersiumanngissinnaatitaavoq.
Allaganngorlugit pisiariumannissutit KGH-mi tiguneqarsimas-
sapput kingusinnerpaamik 22. april 1983.
Den Kongelige Grønlandske Handel
Handelsinspektoratet
Postbox 1008 . 3900 Nuuk
Salg af brugt personbil
KGH udbyder hermed en brugt VW 331-121 Passat årgang
1978 til salg.
Bilen er første gang registreret i Godthåb den 16. januar 1978
og har kørt cirka 37.000 km.
Bilen sælges som den er og forefindes på GTOs autoværksted i
Godthåb, hvor den kan besigtiges efter aftale.
Bilen sælges for højeste bud, men KGH vil ikke være forpligti-
get til at antage noget indkommet tilbud.
Skriftlige tilbud skal være KGH i hænde senest den 22. april
1983.
Den Kongelige Grønlandske Handel
Handelsinspektoratet
Postbox 1008 . 3900 Godthåb
28 NR. 15 1983
ATUAGAGDLIUTIT