Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.04.1983, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 13.04.1983, Blaðsíða 28
Kronik Skole og opdragelse Af ledende skoleinspektør, Ernst Jensen, Ilulissat Gennem de senere år har der været sagt og skrevet en del om skolens vanskeligheder. Det er muligt, at en del af de pro- blemer, der har vist sig i stigende grad, har noget at gøre med systemet: at den folkeskoleordning, der blev indført med hjemmestyret i 1979/80, på nogle punkter ikke er god nok. Det har der i hvert fald været givet udtryk for fra forskellig side. Men formentlig skal årsagerne ik- ke alene findes i det organisatoriske men først og fremmest i en udvikling i samfundet, i ændrede normer og holdninger. Tre danske skolepsykologer ved Danmarks Lærerhøjskole har for ny- lig i en rapport tegnet et billede af børnenes og forældrenes situation i disse år. (Og her drejer det sit altså om forholdene i Danmark). De taler om en ny børnekarakter, om børn uden moral. De skriver, at det i de senere år er blevet almindeligere, at skolebegyn- dere er uharmoniske, larmende og forvirrede. De er uglade, utrygge og kontaktsøgende. Og når man leder efter årsagerne, finder man ud af, at det har noget at gøre med de voksnes ansvarlighed: »Når voksne ikke tydeligt fortæller børnene, hvad de selv mener og føler, så kan børnene ikke forholde sig til de voksne. Børnene får ikke nogen klare forbilleder at leve op til og får svært ved at udvikle egen personlig- hed«. For at modvirke den nye »børne- karakter« må de voksne »sætte ind med bevidst opdragelse«. Det er tankevækkende, at dette omtales som om det var et nyt og re- volutionerende forslag, en mægtig opdagelse. At »sætte ind med bevidst opdragelse« — jamen er det da ikke noget indlysende selvfølgeligt, at de voksne gør det? Er det ikke alle for- ældres — og skolens — pligt? 1 Grønland ville man for tyve år si- den i hvert fald ikke have drømt om at sætte spørgsmålstegn ved det. Men efterhånden viste der sig vel også her en »ny børnekarakter«, og i begyn- delsen var der vel ingen tvivl om, at det måtte skolen gøre noget ved! 1 en bestemt by var det for mange år siden ved at blive et problem, at børn løb ude og legede til sent på af- tenen — længere end forældrene brød sig om. På den tid var respekten for andres ejendom heller ikke hvad den havde været, og der var børn, der både begyndte at stjæle og at øde- lægge. Så fremkom der forslag om, at der skulle ringes med kirkeklokken kl. 7 om aftenen i den mørke tid af året og klokken 9 om aftenen i den lyse tid. Og så skulle skolelærerne gå ud og jage de børn hjem, der ikke var til- bøjelige til at følge klokkens budskab om, at nu skulle al udendørs leg op- høre. Det er som sagt længe siden, men det viste en tillid til skolens opdragen- de rolle, som sidenhen vel nok er blegnet en del. Nu har der jo i mange år været rejst tvivl opdragerrollen i almindelig- hed — og det er nok derfor det nu kan nævnes som noget i retning af at have opfundet krudtet at »sætte ind med bevidst opdragelse«. 1 Danmark har man i et par årtier skullet sætte den individuelle frihed i højsædet. 1 skolen har man været bange for at indoktrinere, og det er ofte blevet til, at man har afholdt sig fra at tage stilling. Man har for enhver pris skullet undgå at »prædike moral«. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved om skolen overhovedet skulle være op- dragende, eller om den blot skulle være kundskabsmeddelende. Hvis læreren overhovedet skulle opdrage, hvilke opdragelsesidealer skulle så være gældende? Hvad skulle han op- drage til? Der er vel næppe nogen tvivl om, at usikkerheden om skolens rolle i opdragelsen har bredt sig til vo- res folkeskole. Denne usikkerhed for- stærkes af, at henved Vi af lærer- korpset består af danske lærere, der for størstedelens vedkommende kun virker her en kortere årrække; de fø- ler sig på en måde som fremmede, som gæster, og foretrækker at holde en lav profil med hensyn til opdrager- rollen, som de ikke rigtigt synes til- kommer dem. Og andre faktorer, der har medvir- ket til, at børnekarakteren i Danmark er ændret, har naturligvis også vist sig hos os. Ændringer i samfunds- mønstret, ændrede familie- og sam- værsformer i velfærdssamfundet. Det har for eksempel ofte været nævnt, at forældre nu til dags taler for lidt med deres børn — og beskæf- tiger sig for lidt med dem i det hele ta- get. De vil hellere se fjernsyn, og det vil børnene tilsyneladende også. I flere år har man i Grønland haft en fornemmelse af, at der var noget galt. Der har været voksende proble- mer med hærværk, skoleforsømmel- ser, tyverier og det man kalder »uhensigtsmæssig adfærd« i øvrigt, både i skolerne og i samfundet som helhed. 1 efteråret 1982 drøftede man situ- ationen i lærerråd og skolenævn i Narsaq og sendte et åbent brev til landstinget med opfordring til politi- ske initiativer til forbedring af forhol- dene, som blev anset for helt uaccep- table. Der tales ikke blot om discip- linkrise, men om en »hastigt accele- rerende opløsningsproces«. Siden er der fra forskellig side givet udtryk for, at selv om man i Narsaq nok tegner billedet i lidt for dystre kulører, så er der i hvert fald noget galt. Vi ser også i Grønland en ny børnekarakter. Uhensigtsmæssig ad- færd. Vi ser børn og unge, der ikke rigtigt har nogen normer, men som f.eks. synes, at det er da helt i orden at stjæle og lave hærværk, og som ser mildt forbavsede på den, der be- brejder dem disse handlinger. I et af de »åbne breve«, der har været udsendt fra et lærerråd på ky- sten for nyligt om sagen, udtrykkes der et klart ønske om en debat i be- folkningen om opdragelse. Det må igen gøres ikke alene ac- ceptabelt, men også ønskværdigt at »sætte ind med bevidst opdragelse«. Ja, det må erkendes at være en del af skolens opgave, i samarbejde med forældrene. Formålsparagraffen i den nye fol- keskoleforordning, der trådte i kraft med hjemmestyrets indførelse, taler da heller ikke udelukkende om sko- lens kundskabsmeddelende rolle. Skolens funktion rækker langt vide- re, bl.a. til at »oplære børnene til an- svarsfølelse«. Allerede ved mødet i Grenå i nov- ember 1982 mellem formænd for kultur- og undervisningsudvalg og le- dende skolefolk drøftede man den kritik, der indtil nu havde været fremsat omkring den gældende sko- leforordning, og man focuserede på de problemer, der har været fremført bl.a. fra Narsaq. Nu tages der initiativ til en mere omfattende drøftelse af skolens for- hold. Hjemmestyret arrangerer en skole- og erhvervskonference i Julianehåb i august/september 1983 med deltagel- se af politikere, skolefolk, organisati- onsfolk og repræsentanter fra erhver- vene. Det er sikkert, at man her vil skæftige sig med noget af det m#1 centrale ved skolen: den opdraget rolle, som nogen vil mene alt for l®n' ge har været tilsidesat. Men så er deI også meget vigtigt, at der kommer offentlig debat i gang om dette. Men må forsøge at definere mere klat1 hvad det er man vil. Og »man«, ået er altså forældrene, det er befolkni11' gen. Man må prøve at gøre sig klat1, hvad man forstår ved »uhensigt5' mæssig adfærd«. Hvilke normer Ø*1' sker forældrene, samfundet, at bØr' nene skal bibringes? Moralbegrebet' ne har ændret sig gennem årene, °- det er naturligt, men der må vSre nogle adfærdsmønstre, som vi kaf blive enige om tjener samfundet det enkelte individ bedst. På dette grundlag kan man så be' gynde at stille krav til hinanden. Oé bag kravene bør der stå konsekven5 og fasthed. Skolens folk skal vide, hvad »f°r" brugerne« — forældrene — venter med hensyn til skolens opdrager^ rolle. Først derefter kan man få eI rigtigt samarbejde i stand. Lad os høre nærmere! Ernst Jensen ledende skoleinspektør O Atuagagdliutine neKerorutexarit Biili atornikoq tuniniagaq KHG-p tuniniarpaa biili atornikoq VW 331-121 Passat 1978- ernisaq. Biili Nuummi nalunaarutigineqaqqaarpoq 1978-imi januarip 16-ianni 37.000 km-illu missaat ingerlasimavai. Biili Nuummi GTO-p biilileriffianiittaq pissusiatut itillugu tuni- neqassaaq, biileriffimmullu takuniarneqarsinnaavoq. Biili akisunerpaamik akiliiumasumut tunineqassaaq, KGH-li akigitinniakkanik akuersiumanngissinnaatitaavoq. Allaganngorlugit pisiariumannissutit KGH-mi tiguneqarsimas- sapput kingusinnerpaamik 22. april 1983. Den Kongelige Grønlandske Handel Handelsinspektoratet Postbox 1008 . 3900 Nuuk Salg af brugt personbil KGH udbyder hermed en brugt VW 331-121 Passat årgang 1978 til salg. Bilen er første gang registreret i Godthåb den 16. januar 1978 og har kørt cirka 37.000 km. Bilen sælges som den er og forefindes på GTOs autoværksted i Godthåb, hvor den kan besigtiges efter aftale. Bilen sælges for højeste bud, men KGH vil ikke være forpligti- get til at antage noget indkommet tilbud. Skriftlige tilbud skal være KGH i hænde senest den 22. april 1983. Den Kongelige Grønlandske Handel Handelsinspektoratet Postbox 1008 . 3900 Godthåb 28 NR. 15 1983 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.