Atuagagdliutit - 20.04.1983, Blaðsíða 2

G R 0 N L A N DS P OST E N
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naniterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoKarfik. Danmarksredaktion:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Aa-
siaat: Arne Hyldkrog, Sisimiut: Bjarne Ljungdahl, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut:
Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.20 kr. for an
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
* Nungme kr. 341. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 341. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdléssusé: Ugentlig oplag: 6300
naKrternexarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
ungatdliunerussut Yderdistrikteme
ingnukortmeKarput forskelsbehandles
J.F. landstingimut Kinersinerup ersserKarigdlui'nartumik takutipå Ki-
nersinermik inatsit avdlångorti'tariaKartOK. isertitagssat avguatårne-
Karnerat nåpertuivdluarnerungitdluinarpoK. taimåisi'nåungilarme par-
tit mardluk, åipå tusintigdlit sivnerdlugit amerdlanerussunik taineicar-
tOK, amerdlaKatigmgnik isertitaKarsinaungmata. månåkut åncigssussi-
neK maligdlugo avangnarpasingnerussume taissinerit kimeKarpatdlår-
put. ungatdliunerussunime taissineK atauseic åipå avigdlugo naleKar-
neruvoK Kujatåne Diskobugtimilo Kinersivingnut naleixiutdlugo.
KangaunerussoK »niuvertOKarfit« tamarmik »pigissatik« ilångut-
dlugit ingmikut Kinersiviuput, landsrådinutdlo mardluviussunut ilau-
ssortångortugssat inutigssarsiutit pingårnerssånik ingerdlatsissunigssåt
pingårtineKarpK. taimane nunarput nunaKarfikutårtumik inoKatigé-
KarfiuvoK tåukulo atåssuteKaKatigmgniarnerat ajornakusortorujug-
ssQvok.
ukiut 22-it matuma sujorna tikitdlugo landsrådeKarneK KitånuinaK
tungavoK. AvanerssuaK Tunulo måtusimaneKarput landsrådimut iser-
Kussaunatik. landsrådeKalerneranit ukiut 50-it Kångiungmata aitsåt
puigugkat tåuko landsrådime ilaussortaicalerput. uvdloK angeKaoK
1961-ime aussåkut ilaussortångordlåt K’ånåmit, Angmagssalingmit
Scoresbysundimitdlo pissut peicataungmata.
naligtgsitsineK tamåna atavoK ukiut 18-inait. 1979-ime Kinersinerme
sujugdlermérdlune atorneicarpoK uvdlumikutut årKigssussineK. tama-
tumunåkut ungatdliunerussut ingmikortitdlugit inigssitatut pineKaler-
put. naKi'ssuserneicarput nunaKarfikutårtumik inoKatigéKarfigtut.
mingnerussututdle misigisimarKunagit avdlanit angnerussumik pine-
Karput, tåssa tamarmik ingmikut landstingimut ilaussortaKarsinauti-
tauvdlutik.
taimatut åncigssussineK erssencigsumik ingmikortitsineruvoK. tåssa-
me Kalåtdlit-nunåt ivkulo ungatdliunerussut! uvdlumikut taimailiorto-
KarsinåungilaK nunaKarfikutårtumik inoKatigéKarneK Kimagsimale-
ravtigo, landstingertårsimagavtalo nuna tamåkerdlugo sulissumik.
Kinersissartut ilait aulajangersimassut måtutisångilavut angnikitsui-
narnut, nangmingneK savssartiniagkatik kisisa Kinersinautitdlugit. tai-
matut åndgssussinikut sinerissame Kinersissut malugmgitsorsinåungi-
låt ilaussortat ilait ikigtuinånguanit taineKarsimassut taimåitordle ilau-
ssortaKatimingnit amerdlasorpagssuarnik tunuliaKutilingnit suniute-
Karnerungårdlutik. tamånalo nuånersinåungilaK ilaussortanut ikigtui-
nånguanit taineKarsimassunut.
nåpertuivdluartumik eKåinerussumigdlo åncigssussinigssamut avKU-
tigssatuaK taimaingmat atausInauvoK, tåssalo nunavta atautsimut Ki-
nersivingortineKarnigsså.
månåkut Kinersiviup nalåne OKatdlisiginiarneKarpoK Kinersinermik
inatsisip avdlångortineKarnigsså. pingårtuvoK nunarput atautsimut Ki-
nersivingortisavdlugo, taimalo ungatdliunerussut Kinersissuinik nika-
gingnigtumik issigingningneK taimaitisavdlugo.
J.F. Landstingsvalget viser med al tydelighed, at valgloven trængt11
at blive revideret. Mandatfordelingen er langt fra retfærdig. Det ka'!
den ikke være, når to partier med en forskel på over et tusind stemfl1^
kan få lige mange mandater. Med den nuværende ordning vejer d
nordlige stemmer for tungt. En stemme fra yderdistrikterne er i Sel\
nemsnit halvanden gange mere værd i forhold til en stemme fra
og diskokredsen.
Tidligere var hver »koloni« med distrikt selvstændigt valgkreds
medlemmerne af de to landsråd skulle helst være fagmænd, d.v.s.
ud'
øvere af hovederhvervet. Det var dengang Grønland bestod af 1°^
samfund med meget begrænset samkvem indbyrdes.
Indtil for 22 år siden var landsrådsinstitutionen kun for Vestgf0^
land. Thule og Østgrønland havde ingen adgang til landets rådgive1
:flde
forsamling. Der gik 50 år efter landsrådsinstitutionens start, før
fandt disse glemte distrikter værdige til at blive repræsenteret i den
m3”
råd'
fra
givende forsamling, først med observatører og siden med rigtige rne1
lemmer. Det var en stor dag i sommeren 1961, da repræsentanter *
Thule, Angmagssalik og Scoresbysund deltog første gang i landsru
samlingen.
Denne ligestilling varede kun i 18 år. Ved valget i 1979 praktisere
man første gang den nuværende inddeling. Dermed fik yderdistn
ikter

ne en reservatstatus. De blev stemplet som lokalsamfund. Men f°r
de ikke skal føle sig mindreværdige gav man dem en favorabel stiUi™’’
så de hver for sig kan få et mandat i landstinget.
Den ordning er en klar forskelsbehandling. Det er Grønland oSr
4
disse yderdistrikter! Det kan man ikke gøre i dag, hvor vi er gået
bor‘
fra lokalsamfund, og vi har fået et landsting, der arbejder for hele I'1’1
det.
Vi må ikke lukke bestemte vælgere inde i små enklaver til at sten1111,
alene på deres lokale kandidater. Med den ordning kan vælger111’ v
kysten ikke undgå at lægge mærke til, at nogle landstingsmedlem!11^
der har opnået ganske få stemmer, har langt større indflydelse end6
kollega med mange stemmer bag sig. Og det er ikke morsomt for
lemmer med de få stemmer.
Den eneste retfærdige og smidige ordning er derfor, at hele
land gøres til een valgkreds.
I denne valgperiode vil man drøfte ændring af valgloven. Det er ^
tigt, at man gør hele Grønland til een valgkreds, så den nedladende
handling af yderdistrikternes vælgere ophører.
2 NR. 16 1983
ATUAGAGDLIUTIT