Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.05.1983, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 25.05.1983, Blaðsíða 6
o Umiarsuit ukiormanna Qeqertarsuarmut tikittut siullersaat. Pisar- nermit ulhialiiunnik sioqqutsilluni, tassalu majip ulluisa arfernanni, u- miarsuit siullersaat Qeqertarsuarmut tikippoq. Tassalu »Nungu Ittuk« Svitzerikkut sikunik aserorterutaannit »Sigyn«-imit ingiallorneqarluni umiarsualivimmut pulaspq. Usit oqinnerusut sikup aserorterneqartup sinaavaniit qimussimik snescooteriniUu assartorneqarput, usilli oqi- maannerusut Ilulissartut usingiarneqarumaarput kingusinnerusukkut Qeqer/arsualiaanneqassallutik. KGH-p umiarsuaa aallareermat »Si- gyn«-ip siku aserorteqqippaa kinguppanniutit talittarfimmut talissin- naalersillugit pisaminniUu usingiarsinnaalersillugit. o Første skib til Qeqertarsuaq. — Et par dage tidligere end normalt, nemlig den 6. maj, kom årets første skib til Qeqertarsuaq. Det var »Nungu Ittuk«, der kunne anløbe havnen, efter at Svitzers »Sigyn« for- inden havde brudt en revne et stykke ind i havnen. Det letteste gods blev losset på hundeslæder og snescootere ved kanten af den brudte rende, og resten af godset blev taget med tilbage til Ilu/issat, hvorfra det senere skal bringes ti! Qeqertarsuaq. Da KGH-skibet atter havde forladt Qe- qertarsuaq, ryddede »Sigyn« havnen så meget, at rejekutterne nu atter kan komme helt ind til kajen og der losse deres fangster. (Tekst og fo- tos: Jørgen Hammer). ICC: Inuit Issittormiut Kattuffiat Afrika-p kujataani ajugaasoq Issittumi Inuit suleqatigiinnissaat pillugu Sovjet-Union-i nutaamik ammaasoq Naggueqatigiit Inuit suliaqarluar- nerisigut nunarsuarmi puisit assi- giinngitsut 14-it uummasut naasul- lu nungunneqarnissaminnik navia- nartorsiortut akomannut Was- hingtonkonvention-imik taanne- qartartumut inissinneqarnissaan- nik tyskit killiit siunnersuutaat Af- rika-p kujataani Botswanami a- taatsimiinnermi itigartinneqarpoq. Siunnersuutip kingunerisussaaga- luarpaa puisinit tunisassiat sukumii- sumik misissorneqalernerat nalunaar- sorneqalernerallu. Nunat 55-it peqqussummik atsio- qataasimasut peqataaffigisaanik iser- tortumik taasineqarmat siunnersuut itigartinneqarpoq 23-it isumaqataa- sut 27-it akerliusut 5-liu taasinatik. Ataatsimeersuarnermi tassani I- nuit Issittormiut Kattuffiannit Ala- ska, Kalaallit Nunaat Canadalu sin- nerlugit peqataasoqarpoq. Ataatsi- meersuarnerup ingerlanerani Sov- jetunion-imit peqataasut isumaqa- taallutik nalunaarput, Inuit Issittor- miut Kattuffianit oqaluttut aamma Sibiria-mi Inuit sinnerlugit oqaase- qarmata. Ataatsimiinneq sioqqullugu Hans Pavia Rosing tyskit siunnersuutaanut akerliulluinnarluni nalunaarpoq, siunnersuullu puisinniarnermik qa- ngarsuarli Inuit akornanni inuuss tissarsiutigineqartumik »pinerluttu ngorsaaniarnertut« oqaatigaWS. Siunnersuut ilisimatuussutsikkut 111 sissuilluaqqaarnermik aaUaaveqaj ngitsoq oqaatigaa, avatangiisillu P lugit illersuiniaqatigiinnut tyskit kil naalakkersuisuisa qujanarniarn saannik kisiat imaqartoq. Cana mioq Jan Duvekot nunanut tarn^a. nut tunngassuteqartunut inatsisit . tooq Botswanami ataatsimiinner1’ ICC-p siunnersortigisaa oqarp siunnersuummut akuersaarnianng1 neq Inuit peqataanerannit aallaa qartoq. — Tyskit siunnersuutaat avatang11 sit pillugit illersuiniaqatigiiffiit PU'S nik illersuiniarnerminni angusad3 luarnissamik assut erseqqissunik kusaqarniarnerannik taamaallaat P suteqarpoq. Iluatsittumik isurnmav' pillugit alapernaanneqarluarsima' gut, taamaalillunilu illersorneqara uatsinnut sangutissimallugu. Canadami Inuit kattuffiat, InU Tapirisat of Canada ataatsimeersua nermi marlunnik peqataatitaqarp0^’ Canadamit Danmarkimillu Inuit si nerlugit aamma peqataasoqarpod- nuit Issittormiut Kattuffiat sinner . gu piniartoq Labradorimiu Wil*13 Anderson peqataavoq. Sejr for ICC i det sydlige Afrika Ny sovjetisk åbning mod det circumpolare Inuit-samarbejde Gennem en indsats fra Inuit i hele arktis lykkedes det ved et møde i Botswana i det sydlige Afrika at for- kaste et tysk forslag om, at alle 14 sælarter i verden skal opføres på C.I.T.E.S.-konventionens liste over truede planter og dyrearter. Forslaget ville have medført, at al- le produkter fra sæler skulle have væ- ret nøje fulgt og registreret. Ved en hemmelig afstemning blandt de 55 lande, der har under- skrevet konventionen, blev forslaget forkastet med 23 stemmer for, 27 imod og 5 blanke. I konferencen deltog repræsentan- ter for Inuit Circumpolar Conference (ICC), der repræsenterer inuit i Ala- ska, Canada og Grønland. Under konferencen gav den sovjetiske dele- gation sin tilslutning til, at ICC også talte på vegne af de sibiriske inuit. Dette tolkes som en sovjetisk åbning mod inuit-samarbejdet. Forud for mødet vendte præsiden- ten for ICC Hans-Pavia Rosing sig skrapt imod det tyske forslag og be- tegnede det som en »kriminaliser111^ af det urgamle sælfangererhverv. Han sagde, at forslaget ikke la- gede på noget videnskabeligt Srl> lag, men kun havde til hensigt at be good-will til den tyske reger1 blandt miljø-fanatikere. ^ Canadieren Jan Duvekot, der s . international sagfører deltog Botswana-mødet som rådgiver ICC, siger at inuits tilstedevær^ gjorde udslaget. t — Det tyske forslag var frenn^’ fordi miljøbevægelserne har stæ brug for et synligt resultat af o anstrengelser på at frelse sælerne- lykkedes os at få skabt stor oprr>æ ^ somhed om vore synspunkter °S sympatien over på vor side. . „ Den canadiske inuit-organisat'i Inuit Tapirisat of Canada (ITC). j1 de selv sendt to repræsentanter, o . uden deltog repræsentanter for ih såvel den canadiske som den o3nvar delegation ved konferencen. I ^føn- repræsenteret ved den canadiske ger William Anderson fra Labrad0 6 NR. 21 1983 atuågagduutit

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.