Atuagagdliutit - 25.05.1983, Blaðsíða 6

o
Umiarsuit ukiormanna Qeqertarsuarmut tikittut siullersaat. Pisar-
nermit ulhialiiunnik sioqqutsilluni, tassalu majip ulluisa arfernanni, u-
miarsuit siullersaat Qeqertarsuarmut tikippoq. Tassalu »Nungu Ittuk«
Svitzerikkut sikunik aserorterutaannit »Sigyn«-imit ingiallorneqarluni
umiarsualivimmut pulaspq. Usit oqinnerusut sikup aserorterneqartup
sinaavaniit qimussimik snescooteriniUu assartorneqarput, usilli oqi-
maannerusut Ilulissartut usingiarneqarumaarput kingusinnerusukkut
Qeqer/arsualiaanneqassallutik. KGH-p umiarsuaa aallareermat »Si-
gyn«-ip siku aserorteqqippaa kinguppanniutit talittarfimmut talissin-
naalersillugit pisaminniUu usingiarsinnaalersillugit.
o
Første skib til Qeqertarsuaq. — Et par dage tidligere end normalt,
nemlig den 6. maj, kom årets første skib til Qeqertarsuaq. Det var
»Nungu Ittuk«, der kunne anløbe havnen, efter at Svitzers »Sigyn« for-
inden havde brudt en revne et stykke ind i havnen. Det letteste gods blev
losset på hundeslæder og snescootere ved kanten af den brudte rende,
og resten af godset blev taget med tilbage til Ilu/issat, hvorfra det senere
skal bringes ti! Qeqertarsuaq. Da KGH-skibet atter havde forladt Qe-
qertarsuaq, ryddede »Sigyn« havnen så meget, at rejekutterne nu atter
kan komme helt ind til kajen og der losse deres fangster. (Tekst og fo-
tos: Jørgen Hammer).

ICC:
Inuit Issittormiut
Kattuffiat Afrika-p
kujataani ajugaasoq
Issittumi Inuit suleqatigiinnissaat pillugu Sovjet-Union-i
nutaamik ammaasoq
Naggueqatigiit Inuit suliaqarluar-
nerisigut nunarsuarmi puisit assi-
giinngitsut 14-it uummasut naasul-
lu nungunneqarnissaminnik navia-
nartorsiortut akomannut Was-
hingtonkonvention-imik taanne-
qartartumut inissinneqarnissaan-
nik tyskit killiit siunnersuutaat Af-
rika-p kujataani Botswanami a-
taatsimiinnermi itigartinneqarpoq.
Siunnersuutip kingunerisussaaga-
luarpaa puisinit tunisassiat sukumii-
sumik misissorneqalernerat nalunaar-
sorneqalernerallu.
Nunat 55-it peqqussummik atsio-
qataasimasut peqataaffigisaanik iser-
tortumik taasineqarmat siunnersuut
itigartinneqarpoq 23-it isumaqataa-
sut 27-it akerliusut 5-liu taasinatik.
Ataatsimeersuarnermi tassani I-
nuit Issittormiut Kattuffiannit Ala-
ska, Kalaallit Nunaat Canadalu sin-
nerlugit peqataasoqarpoq. Ataatsi-
meersuarnerup ingerlanerani Sov-
jetunion-imit peqataasut isumaqa-
taallutik nalunaarput, Inuit Issittor-
miut Kattuffianit oqaluttut aamma
Sibiria-mi Inuit sinnerlugit oqaase-
qarmata.
Ataatsimiinneq sioqqullugu Hans
Pavia Rosing tyskit siunnersuutaanut
akerliulluinnarluni nalunaarpoq,
siunnersuullu puisinniarnermik qa-
ngarsuarli Inuit akornanni inuuss
tissarsiutigineqartumik »pinerluttu
ngorsaaniarnertut« oqaatigaWS.
Siunnersuut ilisimatuussutsikkut 111
sissuilluaqqaarnermik aaUaaveqaj
ngitsoq oqaatigaa, avatangiisillu P
lugit illersuiniaqatigiinnut tyskit kil
naalakkersuisuisa qujanarniarn
saannik kisiat imaqartoq. Cana
mioq Jan Duvekot nunanut tarn^a.
nut tunngassuteqartunut inatsisit .
tooq Botswanami ataatsimiinner1’
ICC-p siunnersortigisaa oqarp
siunnersuummut akuersaarnianng1
neq Inuit peqataanerannit aallaa
qartoq.
— Tyskit siunnersuutaat avatang11
sit pillugit illersuiniaqatigiiffiit PU'S
nik illersuiniarnerminni angusad3
luarnissamik assut erseqqissunik
kusaqarniarnerannik taamaallaat P
suteqarpoq. Iluatsittumik isurnmav'
pillugit alapernaanneqarluarsima'
gut, taamaalillunilu illersorneqara
uatsinnut sangutissimallugu.
Canadami Inuit kattuffiat, InU
Tapirisat of Canada ataatsimeersua
nermi marlunnik peqataatitaqarp0^’
Canadamit Danmarkimillu Inuit si
nerlugit aamma peqataasoqarpod-
nuit Issittormiut Kattuffiat sinner .
gu piniartoq Labradorimiu Wil*13
Anderson peqataavoq.
Sejr for ICC i
det sydlige Afrika
Ny sovjetisk åbning mod det circumpolare Inuit-samarbejde
Gennem en indsats fra Inuit i hele
arktis lykkedes det ved et møde i
Botswana i det sydlige Afrika at for-
kaste et tysk forslag om, at alle 14
sælarter i verden skal opføres på
C.I.T.E.S.-konventionens liste over
truede planter og dyrearter.
Forslaget ville have medført, at al-
le produkter fra sæler skulle have væ-
ret nøje fulgt og registreret.
Ved en hemmelig afstemning
blandt de 55 lande, der har under-
skrevet konventionen, blev forslaget
forkastet med 23 stemmer for, 27
imod og 5 blanke.
I konferencen deltog repræsentan-
ter for Inuit Circumpolar Conference
(ICC), der repræsenterer inuit i Ala-
ska, Canada og Grønland. Under
konferencen gav den sovjetiske dele-
gation sin tilslutning til, at ICC også
talte på vegne af de sibiriske inuit.
Dette tolkes som en sovjetisk åbning
mod inuit-samarbejdet.
Forud for mødet vendte præsiden-
ten for ICC Hans-Pavia Rosing sig
skrapt imod det tyske forslag og be-
tegnede det som en »kriminaliser111^
af det urgamle sælfangererhverv.
Han sagde, at forslaget ikke la-
gede på noget videnskabeligt Srl>
lag, men kun havde til hensigt at
be good-will til den tyske reger1
blandt miljø-fanatikere. ^
Canadieren Jan Duvekot, der s .
international sagfører deltog
Botswana-mødet som rådgiver
ICC, siger at inuits tilstedevær^
gjorde udslaget. t
— Det tyske forslag var frenn^’
fordi miljøbevægelserne har stæ
brug for et synligt resultat af o
anstrengelser på at frelse sælerne-
lykkedes os at få skabt stor oprr>æ ^
somhed om vore synspunkter °S
sympatien over på vor side. . „
Den canadiske inuit-organisat'i
Inuit Tapirisat of Canada (ITC). j1
de selv sendt to repræsentanter, o .
uden deltog repræsentanter for ih
såvel den canadiske som den o3nvar
delegation ved konferencen. I ^føn-
repræsenteret ved den canadiske
ger William Anderson fra Labrad0
6 NR. 21 1983
atuågagduutit