Atuagagdliutit - 25.05.1983, Blaðsíða 32

Oqallinneq • Debat_______
Taama ajornaatsigin-
ngilaq mimsteriaa
AG-mi ilanngutassiamigut 16. marts
1983-imi saqqummersukkut Kalaallit
Nunaata ministeriata Tom Høyem-ip
kilisaatit Avatamut tulaassisarsinnaa-
nerannik apeqqut sammivaa, tama-
tumanilu pissusiviusut arlallit saq-
qummiullugit.
Tamatumani saqqummiunneqar-
poq KGH-p kilisaatai nunami sulif-
fissuarnut tulaassigaangamik tunisa-
tik akilersittaraat kilisaatit ingerlatin-
neqarneranni aningaasartuutit matu-
sussanngorlugit. Tamanna pissusiviu-
sumik naleqquttunngorsaanertaqar-
mat kialluunniit uppernarsarniarsin-
naavaa KGH-p naatsorsuutaasa ta-
manut saqqummiunneqarsimasut a-
tuarnerisigut, naatsorsuutimmi ta-
makku kilisaatit tulaassugaat tunisat
akiisut allattorneqarsimammata. Ma-
lugiulli KGH-p KNAPK-llu isumaqa-
tigiissutaannut.
Atuarneqarsinnaavortaaq kilisaa-
tersornerinnaq ataatsimut isigalugu
KGH-p ingerlataanit tamanit ingerla-
tat ataasiakkaat amigartooruteqar-
fiunerpaartarimmassuk.
Oqaatigineqarportaaq KGH-p su-
liffissuaqarfiisa aalajangersimasunik
aningaasartuutinut iluanaarutissanul-
lu atugassaraluani annaassagai kili-
saatit nunami KGH-p suliffissuinut
suliassanngorlugit tunisassanngippa-
ta. Atuartup paasinniasup eqqumiigi-
leriissavaa qanoq iliornikkut KGH-p
suliffissuisa kilisaataatiminut aalisar-
tunut allanut akigitittakkaminik angi-
nerusunik akiliisarnera illuatungaati-
gullu nioqqutissiornermi iluanaarute-
qartarluni aalisakkanik nammineq
kilisaatit tulaassaannik.
Pissusiviusulli aamma allaaneru-
laarput. KGH-p naatsorsuuserinermi
periusaasartut pissutigalugit amigar-
toorutine katersortarpai nioqqutis-
siornermi immikoortortat ilaannut
pisussanngorlugit, tassalu tuniniaa-
nermi immikkoortortaminut. Allatut
oqaatigalugu imaappoq suliffissuit
kilisaatit amigartoorutaat imminnut
tutsittaraat, kingusinnerusukkut
namminneq amigartoorutiminnut i-
lannguttarlugit, tamaasalu tuniniaa-
nermi immikkoortortamut nuuttarlu-
git. Tuniniaanermi immikkoortortap
nioqqutissiat »pisiarisarpai« tunini-
aanermi akigitinneqartartunik akisu-
ninngorlugit, tamatumalu kingunera-
nik akulikitsunik amigartoorutaasu-
mik tunisarlugit.
Kilisaatit suliffissuillu imminnut a-
kilersinnaallutik ingerlanissaannik
ministerip isumaa malissagutsigu, ta-
matumalu kingunerisaanik KGH-p
tulaassuinermi akit taakku atorlugit
tulaassuinerani amigartoorutit anner-
tulluinnartut matuniartussanngorluti-
gik, taava taamatut eqqarsarnerin-
Det halve Grønlands
generalforsamling
Landstingets åbning, foreviget i TV
for det meste af Grønland, blev en
pinlig forestilling.
Det hele startede ellers så værdigt
med Lars Chemnitz’ forsonende åb-
ningstale.
Men så skulle der vælges landssty-
re.
Dette skulle vel være det mest al-
vorlige og højtidsfulde.
Men på grund af Arqaluk Lynge
og Jens Geisler fra Inuit Ataqatigiit
blev forestillingen lejlighedsvis bragt
ned på en plan, som var lavere end en
generalforsamling i en fodboldklub.
Jonathan Motzfeldt var vist pinlig
berørt over at hente sin støtte fra Inu-
it Ataqatigiit.
Det var ikke videre rart at se Arqa-
luk Lynge og Jens Geislers manglen-
de forståelse for en værdig afvikling
af noget så vigtigt som at vælge
landsstyre.
D’herrer ønskede ikke at tale
dansk. Det er deres ret. Men retten til
ikke at tale dansk er ligeså stor på
vælgermøderne. På vælgermøderne
boltrede d’herrer sig vellystigt og ube-
sværet på klingende venstrefløjs-
dansk.
Hvis Inuit Ataqatigiit fik magt
som de har agt ville behovet for dyg-
tige tolke vokse — og dermed behov-
et for at dygtiggøre sig på dansk.
Men det har d’herrer vel næppe
tænkt på?
Og så var der endelig Arqaluk
Lynge’s bemærkning om at halvde-
len af Grønlands befolkning er kvin-
der, og at det derfor er glædeligt at en
kvinde vælges til landsstyremedlem.
Heri kan man i grunden kun være
enig. Man kunne måske opfordre
kvinder til at stemme på kvinder.
Men Atassut, landet’s største parti,
med næsten halvdelen af vælgerne
bag sig, ja dette parti skal reelt være
uden indflydelse.
Og det skænker Arqaluk Lynge ik-
ke en tanke.
Valgloven bør laves om, så der
bliver mulighed for i »utide« at ud-
skrive valg. Samtidig bør der vælges
et ulige antal landstingsmedlemmer.
Der foreligger 2 muligheder for at
landstinget kan nå til enighed om en
sådan ændring af valgloven.
Den ene mulighed er at Jonathan
bliver træt af at give landets mindste
parti alvorlige indrømmelser.
Den anden mulighed foreligger,
hvis omvendt Arqaluk ingen indfly-
delse får alligevel.
Må man håbe på det sidste.
Lars-Erik Rybro, Nuuk
natsigulluunniit KGH-ip nioqqutis-
siornerani amigartoorutaajuartut ilu-
arsiissutissaat nanisimassavarput. A-
vammut niuerfik matuniarsiuk, sin-
nerami imminut akilersinnaalluni i-
ngerlavoq. Kisitarli taama ajornan-
ngitsiginngilaq ministeriaa!
Ministerip Avatamut tulaassisar-
nissaq isumaliutigiumavaa, KGH-ip
taamaaliornermigut amigartoorutigi-
sartagassai naalagaaffimmut matu-
neqartassappata. Soqutiginarluinnas-
saaq takussallugu ministeri nerriviup
illuani isiasoq isumaqatiginninniar-
nermi illersussallugu, aalisakkat
namminneq iluanaarutigalugit pisari-
sassagunikkik qanoq akeqartassaner-
sut. Ministeri tassaasaraluarpoq,
KGH-mit sinnersimaneqarluni, ukiut
tamaasa aalisartunik uppertitsiniaa-
sartoq, aalisakkat imminnut akiler-
sinnaasumik tunisassiarineqassagu-
nik qanoq akikitsigisumik akilersillu-
git tulaanneqartariaqarnersut.
Niels Kold Olesen
cand. polit, HD
Sørgeligt
Radioavisen havde den 17/5 et inter-
view med den nye landsstyreformand
for kultur- og undervisning, Steffen
Heilmann. Emnet var primært video,
som han fandt så skadelig, at der skal
tages forholdsregler, selvom han dog
»ikke endnu« vil indføre censur.
Det er meget interessant, at lands-
styret tænker på vores ve og vel i vi-
deo-sammenhæng. Men hvorfor gør
landsstyret så ikke noget ved landets
største problem, spiritussen?
Er det mere skadeligt at sidde kli-
stret foran TV-kassen end det er ska-
deligt at rave beruset rundt og gøre
skade på sig selv og andre menne-
sker?
Hvorfor er landsstyret så moralsk
på vore vegne, når video er på tale,
men ikke når spiritus er på tale?
Finder landsstyret, at det er bedre,
at vi drikker for næsten 500 miil. kr.
årligt? — et beløb der svarer til 1.000
nye boliger hvert år.
Hvis landsstyret tænker nærmere
over sagen, mon de så ikke er i stand
til at indse, at den farligste og mest
nedbrydende faktor i ødelæggelsen af
den grønlandske kultur er og bliver
spiritussen? Eller kan de ikke tænke
så klart og langt?
Det er sørgeligt — meget sørgeligt.
Palle Møller, Godthåb
llinniartitsisoq
1-8-1983-imi imaluunniit piaarnerpaamik sulilersussaaq.
Ilinniartitsissutini EFG-mik ilinniartunut tamanut ilinniartitsis-
sutigineqartartuni ilinniartitsineq ingerlanneqartarpoq ukiumi
ilinniartitseqqaarfiusumi kiisalu ukiut appassaanni ilinniartunut
ilinniartitsissutigalugit kisitsineq/matematik aamma fysik.
Ilinniarsimanissamik piumasat: ilinniartitsissutissani pineqartu-
ni nalinginnaasumik ilisimasaqarluaannarani seminariamissaaq
soraarummeersimasutut ilisimasaqarnissaq — taamaattorli i-
linniavissorsimanissaq soraarummeersimanissarluunniit piu-
masarineqaratik — minnerpaamillu ukiuni marlunni sulilluni
misilittagaqarnissaq kissaatiginarpoq.
Akissarsialersuineqassaaq Kalaallit Nunaannit atorfilinnut inat-
simmi lønramme 13/21 /23-imut naapertuuttumik, immikkut
ittumik tapisiaqartitsisoqassalluni aallaqqaataani naggataanilu
ullumikkut imaattunik kr. 105.212,03 aamma 135.330,85 nu-
naqavissunut kiisalu 113.848,04 kr. aamma 149.390,39 kr. ti-
kisitanut ukiumut.
Tikisitat suliunnaarnersiutisissapput Kalaallit Nunaanni atorfi-
linnut malittarisat atuuttut naapertorlugit ullumikkut qaam-
mammut 1.310,- kr-inik, ukiuni arfineq-pingasuni sulereernik-
kut tunniunneqartussanik imaluunniit ukiut arfineq-pingasun-
ngornagit Kalaallit Nunaanniit allareersimagaanni tunniunne-
qartussanik.
Soraarnerussutisiaqartoqarsinnaavoq.
Illussaqartitsisoqassaaq malittarisat atuuttut naapertorlugit a-
kilerneqartussamik. Tikisitattaaq aggernerat, minnerpaamillu
ukiuni marlunni sulereerlutik aallarnerat akilerneqassaaq ta-
matumalu saniatigut Kalaallit Nunaanni atorfilinnut inatsit
naapertorlugu ukiumut ataasiarlutik sulinngiffeqarnerminni a-
kiliunneqartassallutik.
Annerusumik paasiniaavigineqarsinnaavoq forstander Søren
Mårtens, tlf. 1 44 88.
Allaganngorlugu qinnuteqaat naleqquttunik soraarummeeru-
teqarsimanermut allagartanik suliffigereersimasallu oqaase-
qaataannik ilalik atuarfimmi tiguneqarsimassaaq kingusinner-
paamik 10. juni 1983.
Bygge- og anlægsskolen
Box 1001 . 3911 Holsteinsborg
32 NR. 21 1983
AJUAGAGDIJUTIT