Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 25.05.1983, Qupperneq 32

Atuagagdliutit - 25.05.1983, Qupperneq 32
Oqallinneq • Debat_______ Taama ajornaatsigin- ngilaq mimsteriaa AG-mi ilanngutassiamigut 16. marts 1983-imi saqqummersukkut Kalaallit Nunaata ministeriata Tom Høyem-ip kilisaatit Avatamut tulaassisarsinnaa- nerannik apeqqut sammivaa, tama- tumanilu pissusiviusut arlallit saq- qummiullugit. Tamatumani saqqummiunneqar- poq KGH-p kilisaatai nunami sulif- fissuarnut tulaassigaangamik tunisa- tik akilersittaraat kilisaatit ingerlatin- neqarneranni aningaasartuutit matu- sussanngorlugit. Tamanna pissusiviu- sumik naleqquttunngorsaanertaqar- mat kialluunniit uppernarsarniarsin- naavaa KGH-p naatsorsuutaasa ta- manut saqqummiunneqarsimasut a- tuarnerisigut, naatsorsuutimmi ta- makku kilisaatit tulaassugaat tunisat akiisut allattorneqarsimammata. Ma- lugiulli KGH-p KNAPK-llu isumaqa- tigiissutaannut. Atuarneqarsinnaavortaaq kilisaa- tersornerinnaq ataatsimut isigalugu KGH-p ingerlataanit tamanit ingerla- tat ataasiakkaat amigartooruteqar- fiunerpaartarimmassuk. Oqaatigineqarportaaq KGH-p su- liffissuaqarfiisa aalajangersimasunik aningaasartuutinut iluanaarutissanul- lu atugassaraluani annaassagai kili- saatit nunami KGH-p suliffissuinut suliassanngorlugit tunisassanngippa- ta. Atuartup paasinniasup eqqumiigi- leriissavaa qanoq iliornikkut KGH-p suliffissuisa kilisaataatiminut aalisar- tunut allanut akigitittakkaminik angi- nerusunik akiliisarnera illuatungaati- gullu nioqqutissiornermi iluanaarute- qartarluni aalisakkanik nammineq kilisaatit tulaassaannik. Pissusiviusulli aamma allaaneru- laarput. KGH-p naatsorsuuserinermi periusaasartut pissutigalugit amigar- toorutine katersortarpai nioqqutis- siornermi immikoortortat ilaannut pisussanngorlugit, tassalu tuniniaa- nermi immikkoortortaminut. Allatut oqaatigalugu imaappoq suliffissuit kilisaatit amigartoorutaat imminnut tutsittaraat, kingusinnerusukkut namminneq amigartoorutiminnut i- lannguttarlugit, tamaasalu tuniniaa- nermi immikkoortortamut nuuttarlu- git. Tuniniaanermi immikkoortortap nioqqutissiat »pisiarisarpai« tunini- aanermi akigitinneqartartunik akisu- ninngorlugit, tamatumalu kingunera- nik akulikitsunik amigartoorutaasu- mik tunisarlugit. Kilisaatit suliffissuillu imminnut a- kilersinnaallutik ingerlanissaannik ministerip isumaa malissagutsigu, ta- matumalu kingunerisaanik KGH-p tulaassuinermi akit taakku atorlugit tulaassuinerani amigartoorutit anner- tulluinnartut matuniartussanngorluti- gik, taava taamatut eqqarsarnerin- Det halve Grønlands generalforsamling Landstingets åbning, foreviget i TV for det meste af Grønland, blev en pinlig forestilling. Det hele startede ellers så værdigt med Lars Chemnitz’ forsonende åb- ningstale. Men så skulle der vælges landssty- re. Dette skulle vel være det mest al- vorlige og højtidsfulde. Men på grund af Arqaluk Lynge og Jens Geisler fra Inuit Ataqatigiit blev forestillingen lejlighedsvis bragt ned på en plan, som var lavere end en generalforsamling i en fodboldklub. Jonathan Motzfeldt var vist pinlig berørt over at hente sin støtte fra Inu- it Ataqatigiit. Det var ikke videre rart at se Arqa- luk Lynge og Jens Geislers manglen- de forståelse for en værdig afvikling af noget så vigtigt som at vælge landsstyre. D’herrer ønskede ikke at tale dansk. Det er deres ret. Men retten til ikke at tale dansk er ligeså stor på vælgermøderne. På vælgermøderne boltrede d’herrer sig vellystigt og ube- sværet på klingende venstrefløjs- dansk. Hvis Inuit Ataqatigiit fik magt som de har agt ville behovet for dyg- tige tolke vokse — og dermed behov- et for at dygtiggøre sig på dansk. Men det har d’herrer vel næppe tænkt på? Og så var der endelig Arqaluk Lynge’s bemærkning om at halvde- len af Grønlands befolkning er kvin- der, og at det derfor er glædeligt at en kvinde vælges til landsstyremedlem. Heri kan man i grunden kun være enig. Man kunne måske opfordre kvinder til at stemme på kvinder. Men Atassut, landet’s største parti, med næsten halvdelen af vælgerne bag sig, ja dette parti skal reelt være uden indflydelse. Og det skænker Arqaluk Lynge ik- ke en tanke. Valgloven bør laves om, så der bliver mulighed for i »utide« at ud- skrive valg. Samtidig bør der vælges et ulige antal landstingsmedlemmer. Der foreligger 2 muligheder for at landstinget kan nå til enighed om en sådan ændring af valgloven. Den ene mulighed er at Jonathan bliver træt af at give landets mindste parti alvorlige indrømmelser. Den anden mulighed foreligger, hvis omvendt Arqaluk ingen indfly- delse får alligevel. Må man håbe på det sidste. Lars-Erik Rybro, Nuuk natsigulluunniit KGH-ip nioqqutis- siornerani amigartoorutaajuartut ilu- arsiissutissaat nanisimassavarput. A- vammut niuerfik matuniarsiuk, sin- nerami imminut akilersinnaalluni i- ngerlavoq. Kisitarli taama ajornan- ngitsiginngilaq ministeriaa! Ministerip Avatamut tulaassisar- nissaq isumaliutigiumavaa, KGH-ip taamaaliornermigut amigartoorutigi- sartagassai naalagaaffimmut matu- neqartassappata. Soqutiginarluinnas- saaq takussallugu ministeri nerriviup illuani isiasoq isumaqatiginninniar- nermi illersussallugu, aalisakkat namminneq iluanaarutigalugit pisari- sassagunikkik qanoq akeqartassaner- sut. Ministeri tassaasaraluarpoq, KGH-mit sinnersimaneqarluni, ukiut tamaasa aalisartunik uppertitsiniaa- sartoq, aalisakkat imminnut akiler- sinnaasumik tunisassiarineqassagu- nik qanoq akikitsigisumik akilersillu- git tulaanneqartariaqarnersut. Niels Kold Olesen cand. polit, HD Sørgeligt Radioavisen havde den 17/5 et inter- view med den nye landsstyreformand for kultur- og undervisning, Steffen Heilmann. Emnet var primært video, som han fandt så skadelig, at der skal tages forholdsregler, selvom han dog »ikke endnu« vil indføre censur. Det er meget interessant, at lands- styret tænker på vores ve og vel i vi- deo-sammenhæng. Men hvorfor gør landsstyret så ikke noget ved landets største problem, spiritussen? Er det mere skadeligt at sidde kli- stret foran TV-kassen end det er ska- deligt at rave beruset rundt og gøre skade på sig selv og andre menne- sker? Hvorfor er landsstyret så moralsk på vore vegne, når video er på tale, men ikke når spiritus er på tale? Finder landsstyret, at det er bedre, at vi drikker for næsten 500 miil. kr. årligt? — et beløb der svarer til 1.000 nye boliger hvert år. Hvis landsstyret tænker nærmere over sagen, mon de så ikke er i stand til at indse, at den farligste og mest nedbrydende faktor i ødelæggelsen af den grønlandske kultur er og bliver spiritussen? Eller kan de ikke tænke så klart og langt? Det er sørgeligt — meget sørgeligt. Palle Møller, Godthåb llinniartitsisoq 1-8-1983-imi imaluunniit piaarnerpaamik sulilersussaaq. Ilinniartitsissutini EFG-mik ilinniartunut tamanut ilinniartitsis- sutigineqartartuni ilinniartitsineq ingerlanneqartarpoq ukiumi ilinniartitseqqaarfiusumi kiisalu ukiut appassaanni ilinniartunut ilinniartitsissutigalugit kisitsineq/matematik aamma fysik. Ilinniarsimanissamik piumasat: ilinniartitsissutissani pineqartu- ni nalinginnaasumik ilisimasaqarluaannarani seminariamissaaq soraarummeersimasutut ilisimasaqarnissaq — taamaattorli i- linniavissorsimanissaq soraarummeersimanissarluunniit piu- masarineqaratik — minnerpaamillu ukiuni marlunni sulilluni misilittagaqarnissaq kissaatiginarpoq. Akissarsialersuineqassaaq Kalaallit Nunaannit atorfilinnut inat- simmi lønramme 13/21 /23-imut naapertuuttumik, immikkut ittumik tapisiaqartitsisoqassalluni aallaqqaataani naggataanilu ullumikkut imaattunik kr. 105.212,03 aamma 135.330,85 nu- naqavissunut kiisalu 113.848,04 kr. aamma 149.390,39 kr. ti- kisitanut ukiumut. Tikisitat suliunnaarnersiutisissapput Kalaallit Nunaanni atorfi- linnut malittarisat atuuttut naapertorlugit ullumikkut qaam- mammut 1.310,- kr-inik, ukiuni arfineq-pingasuni sulereernik- kut tunniunneqartussanik imaluunniit ukiut arfineq-pingasun- ngornagit Kalaallit Nunaanniit allareersimagaanni tunniunne- qartussanik. Soraarnerussutisiaqartoqarsinnaavoq. Illussaqartitsisoqassaaq malittarisat atuuttut naapertorlugit a- kilerneqartussamik. Tikisitattaaq aggernerat, minnerpaamillu ukiuni marlunni sulereerlutik aallarnerat akilerneqassaaq ta- matumalu saniatigut Kalaallit Nunaanni atorfilinnut inatsit naapertorlugu ukiumut ataasiarlutik sulinngiffeqarnerminni a- kiliunneqartassallutik. Annerusumik paasiniaavigineqarsinnaavoq forstander Søren Mårtens, tlf. 1 44 88. Allaganngorlugu qinnuteqaat naleqquttunik soraarummeeru- teqarsimanermut allagartanik suliffigereersimasallu oqaase- qaataannik ilalik atuarfimmi tiguneqarsimassaaq kingusinner- paamik 10. juni 1983. Bygge- og anlægsskolen Box 1001 . 3911 Holsteinsborg 32 NR. 21 1983 AJUAGAGDIJUTIT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.