Atuagagdliutit - 26.10.1983, Qupperneq 4

Fabriksanlægget i
Aasiaat udvides
Borgmester Edvard Møller regner med at arbejdet
allerede kan igangsættes til næste forår
Aasiaat suliffissuata allineqarnissaa akuersissutigineqareermat illoqarfirr1'
mi suliffissaarusimasut Harpaalui suliffissarsisinnaalerput. Uani takune-
qarsinnaavoq tisasarfiup ilaa aasaq ministeriunerup tikeraarnerani assili'
neqarsimasoq.
Efter vedtagelsen af en udvidelse affabriksanlægget i Aasiaat vil endnu fle-
re af byens borgere kunne få beskæftigelse. Her ses fileteringsanlægget un-
der statsministerens besøg i sommer. (Foto: lod-)'
Det var en lykkelig borgmester Ed-
vard Møller, der fredag den 30. sep-
tember kunne meddele, at grøn-
landsminister Tom Høyem samme
dag havde meddelt ham, at fabrik-
sanlægget i Aasiaat vil blive udvidet
med en rejefabrik.
- Starten på diskussionen om en
udvidelse af fabrikken i Aasiaat
startede for over ti år siden, og pla-
nerne om bygning af en dæmning til
fabrikken på Transitøen skulle alle-
rede have været igangsat for et par
år siden. Men på grund af besparel-
ser er det hidtil blevet udsat, siger
Edvard Møller til AG. - Men vi reg-
ner nu med, at anlægget står fær-
digt om et par år.
Næste fase er, at landstinget alle-
rede på den igangværende samling
godkender planerne. Sagen er jo
den, at hjemmestyret fra 1. januar
1985 skal overtage KGH’s produk-
tions- og eksportsektor, og at lands-
tinget derfor skal godkende denne
udvidelse, tilføjer Aasiaats borg-
mester, som allerede har givet kom-
munens teknikere besked om at gå
igang med det forberedende arbej-
de.
Placering på land
Ifølge planerne skal der nu afsættes
35 mili. kr. til byggeriet. Heraf var
der beregnet 15 mili. kr. til dæm-
ningsbyggeriet. Edvard Møller reg-
ner imidlertid med, at hele beløbet
kan bruges til fabrikken, idet han
helst ser den placeret på land.
- Jeg regner med, at vi kan place-
re det nye rejeanlæg, hvor det gam-
le anlæg ligger på land, siger Ed-
vard Møller. For det vil være billi-
gere for samfundet.
Edvard Møller henviser bl.a. til,
at såvel elforsyning til den nye fab-
rik vil være billigere at etablere,
hvis fabrikken ikke bliver placeret
på Transitøen.
- Vi mener, fabrikken skal ligge
centralt i byen. Dermed kan vi også
spare på udbygning af vejnet, vand-
ledninger, elforsyning og trawler-
kaj . Det er ting, som vi må investere
ekstra i, hvis fabrikken skulle place-
res andre steder i byen, som der og-
så har været nævnt, tilføjer han.
- Trawlerkajen skal selvfølgelig
udvides, men det er en af de ting, jeg
nu har bedt vore teknikere om at
planlægge fra nu af. Det er vigtigt,
at vi finder den billigste, den hurtig-
ste og den bedste løsning, siger Aa-
siat-borgmesteren.
- Disse beregninger viser, at byg-
geriet i Aasiat ikke i nævneværdig
grad vil komme til at ramme de an-
dre fabrikker i Diskobugten. Fi-
skerne vil derimod kunne opnå sto-
re besparelser i brændstofpriser og i
transporttid. Det vil dermed give en
større effektivitet, og dermed vil de
andre fabrikker også kunne regne
med at kunne få større forsyninger.
- Fabrikken vil betyde meget for
fiskerne i Aasiat-området. Derved
kan den effektive fiskeritid for-
øges, siger Edvard Møller.
Et plus for beskæftigelsen
- En lille ting, som selvfølgelig ikke
er så lille, er, hvad dette vil komme
til at betyde beskæftigelsesmæssigt
for Aasiaat, fortsætter Edvard
Møller, idet han henviser til den pe-
riode i indeværende sæson, hvor
fabrikken i næsten tre uger kørte
med 2-holdsskift. - I den periode
faldt socialudgifterne i byen til
10.000 kr. om ugen, hvor de ellers
har ligget på mellem 78-80.000 kr.
om ugen. Det betyder meget for vo-
res kommune, som har den største
arbejdsløshed.
Edvard Møller er nu opsat på at
få opbygget råvarelageret i Aasiaat,
så man allerede til næste år kan få
forøget beskæftigelsen. Ifølge
KGH’s fabriksleder kan der modta-
ges mellem 50-80 tons råvarer på la-
ger i dag.
Jeg vil, når landstingssamlingen
er forbi, rette henvendelse til lands-
styreområdet vedr. erhvervsmæssi-
ge anliggender og bede om, at fi-
skerne begynder at lande fisk til Aa-
siaat til næste år. På den måde kan
folk blive beskæftiget i 6-8 måne-
der, hvis vi kan få en ordning med
en fast stationeret mindre trawler i
Aasiaat hele sommeren igennem.
Bør fortsætte arbejdet
Aasiats borgmester mener også, at
det burde være på sin plads, at den
nedsatte embedsmandsgruppe kan
fortsætte med sit arbejde og plan-
lægge forsyningerne for de enkelt«
fabrikker langs kyster. - Vi skal ik-
ke alene tænke på vores egne pro-
blemer i Aasiaat, men hvis fiskeri-
strukturen ved Grønland blev æn-
dret, kan det ende med, at fangster-
ne kan bruges mere kontinuerlig1
flere steder, tilføjer han.
Tyskinut akiliisitsissutit. Tyskit kilisaataasa marluk »Mainz«-ip
»Karlsburg«-illu unioqqutitsisumik aalisarsimanerat pillugu unner-
luutiginnittuusut akiliisitsinissamik inassutigisaat Kalaallit Nunaa-
ta landsrettiata malinngilaa. Taarsiulluguli naalakkat marluusut
umiarsuup allattaaviinik eqqortumik allattuisussaatitaanerminnik
unioqqutitsisimasutut eqqartuunneqarput. Umiarsuillu naalagaan-
nut akiliisitsissutissat imaalerput »Mainz«-ip naalagaanut 125.000
kr-it »Karlsburg«-illu naalagaanut 175.000 kr-it. Uani umiarsuit
taakku assilineqarsimapput »Mainz« Qinngutsinni ikkarleqqareer-
sorlu Nuup talittarfiani taleqqatillugit.
Bøder til tyskerne. Grønlands Landsret fulgte ikke anklagemyndig-
hedens påstand om dom over de to tyske trawlere »Mainz« og
»Karlsburg« for fiskeri udenfor kvoterne. I stedet blev kaptajnerne
på de to skibe dømt for overtrædelse af meldebestemmelserne samt
bestemmelserne om logbogsføring. Det gav bøder til de to skippere
på 125.000 kroner for »Mainz«s vedkommende og 175.000 kroner
for »Karlsburg«s vedkommende. Billedet er taget, da de to skibe lå
ved Nuuk, efter at »Mainz« var gået på skær i Malenebugten.
4 NR. 43 1983
AIUAGAQDLIUTIT