Atuagagdliutit - 26.10.1983, Side 19

Ny fabrik i Aasiaat en
katastrofe for Ilulissat
Fiskeindustri
direktørerne for Ilulissat Fiskeindustri og
dGH-fabrikken i byen enige om, at der blot bliver tale
°rn eksport af arbejdsløshed
~ Hvis det offentlige bygger en reje-
fabrik i Aasiaat, kan det betyde, at
den private virksomhed, Ilulissat
‘'•skeindustri A/S, der giver over-
hud, må lukke. Direktør Andrei
‘‘encker siger, at det vil være en ka-
tastrofe for fabrikken i Ilulissat.
Både Andrei Fencker og fabriks-
yderen for KGH-fabrikken i Ilulis-
Sat. Poul Bagger, er enige om, at en
ny rejefabrik i Aasiaat til 2.000 tons
reJer og en udvidelse af den private
Rejefabrik i Qeqertarsuaq, God-
“•avn Shrimp A/S, med 1000 tons
vil ramme de to fabrikker i
‘•ulissat.
Hvorfor en rejefabrik?
~ Det er forståeligt, at der skal gøres
et eller andet for at bekæmpe den
^ore arbejdsløshed i Aasiaat. Men
avorfor skal det absolut være en
Rejefabrik, som blot vil betyde, at
•han eksporterer arbejdsløsheden i
Aasiaat til Ilulissat og Qasigianngu-
•t, spørger de to fabriksledere.
Formanden for Ilulissat Fiskein-
uustri, fisker Gert Sandgreen, me-
Qasigiannguarmiut
^kerliupput
Aasianni suliffissuup allineqartus-
Sanngorsimanera tusarliunneqar-
1,1 at Qasigiannguani kommunalbe-
styrelse tamatumunnga akerliulluni
falunaarpoq, pissutigalugu qular-
"aareerneqarsinnaanngimmat taa-
•fatut allilerineq Qasigiannguani
SuHffissuarmi suliffissaqartitsini-
arbermut sunniuteqarnerlussan-
bgitsoq.
"7- Kommunalbestyrelsep piuma-
sarisariaqarpaa piaarnerpaamik ili-
Slrnatinneqassasugut Qasigianngu-
abi suliffissuup qanoq pinissaa pil-
;uSu Namminersornerullutik Oqar-
ussat/Inuutissarsiornermut Pisor-
ta<?arfik qanoq isumalioqquteqar-
nerannik. — Kommunalbestyrel-
SeP paasereersimavaa suliffissuup
nutarterneqarnissaa kinguartinne-
tJai'simasoq, tamannalu pisimasoq
^asianni kinguppaleriffiliorniar-
nermut atatillugu tamannalu qa-
Il0<l Qasigiannguanut kinguneqas-
sava.
Feqatigitillugulu kommunalbe-
stVrelsep piumasaraa tamatumun-
attuumassuteqartut atorfilin-
n’k Diskobugtimi nioqqutissiorner-
tbat attuumassuteqartunik ataatsi-
rrieeqateqartinneqassasut, tamatu-
^ap aalaj angii f f igineqareersima-
aera nukingiussinerusorinarmat,
^asiannimi suliffissualiortoqarnis-
s®a aalajangiunneqarsimavoq Di-
kobugtimi kommunalbestyrelset
Hat isumasioqqaarnagit.
ner, at kutterne sikkert vil søge til
fabrikkerne i Aasiaat og Qeqertar-
suaq, hvis det er muligt at indhand-
le der, selv om de bør sejle til Ilulis-
sat.
Men det hele afhænger af, om
fabriksanlæggene i Diskobugten
kan få rejer andre steder fra, og om
de store rejetrawlere kan indhandle
deres last ved fabrikkerne i Disko-
bugten. Det drejer sig altså også om
en ny fordeling af rejekvoten, hvis
der absolut skal bygges en rejefa-
brik til.
Hvis der ikke tilføjes flere rejer,
er der ikke plads til flere fabrikker i
Diskobugten, der allerede er ved at
være overfisket. Generelt er der
nok kapacitet på de eksisterende
rejefabriker. Derfor forekommer
det helt forkert, at man vil bygge
endnu en fabrik.
Vi andre mister rejer
- Hvis man bygger en fabrik i Aasi-
aat, mister vi andre rejer, under-
streger Andrei Fencker. Fiskeriet i
Diskobugten ligger meget fast og
ændrer sig næsten ikke, uanset
hvor mange både der sættes ind.
Der fiskes mellem 8.000 og 10.000
tons om året. Det er samtidig de
grønlandske biologers vurdering,
at det er det maksimale, der må fi-
skes. Biologerne har iøvrigt med-
delt, at hvis der skal være endnu en
rejefabrik i Diskobugten, skal rej-
erne fiskes uden for basislinjen.
Rejerne i Diskobugten er ikke
kvoteret. Fiskeriet styres med fiske-
ribevillinger og erhvervsstøtteord-
ningen. Uden for basislinjen for-
ventes rejekvoten for i år fastsat til
30.000 tons, inklusive rejekassen i
Davisstrædet, der er på 3.000 tons.
Kvoterne forventes fordelt med
27.850 tons til Grønland, 500 tons
til Norge, 400 tons til Danmark, 400
tons til Frankrig og 475 tons til Fær-
øerne.
De grønlandske tons er fordelt
med 10.000 tons til KGH licenser og
20.050 tons er uddelt i licens til pri-
vate søgende rejekogere eller fersk-
fisk-trawlere. Grønland har altså
givet sig selv en større kvote, end
man forventer at få i henhold til den
internationale kvotering.
Det er fra disse kvoter - enten de
privates eller KGH’s - at der skal
tilføres rejer til Diskobugten, hvis
der skal bygges en rejefabrik i Aasi-
aat, mener Poul Bagger. 1 øjeblik-
ket går det meste af rejefangsterne
uden for basislinjen til Sisimiut,
Manitsoq og Nuuk. Kun få trawlere
går ind i Diskobugten. Af KGH
trawlere, er det kun David Olsen.
Både Andrei Fencker og Poul Bag-
ger mener, at det vil være bedre,
Ilulissat illoqarfiat avataaniit isigalugu. Aasiannisuliffissuaqalerpat sulif-
fissaarunneq Aasianniit Ilulissanut nuunneqarataannaavoq.
Ilulissat by set fra bugten. Måske flytter man bare arbejdsløsheden fra Aa-
siaat til Ilulissat ved at opføre en rejefabrik i Aasiaat. (Foto: Poul Krarup).
hvis man i Aasiaat vil investere i an-
dre arbejdspladser. De mener, at
det er forkert at investere i noget,
som vil betyde, at andre må lukke.
Som et eksempel på en anden
produktion, man kunne investere i
for at nedbringe arbejdsløsheden i
Aasiaat, foreslår de to store trawle-
re til torskefiskeri. De skal hver
bruge en dobbeltbesætning på ca.
17 mand, svarende til at 68 mand
kan komme i arbejde året rundt.
I øjeblikket har Grønland svært
ved at fiske sin torskekvote, der for
i år foreslået til 62.000 tons. biolo-
gerne mener, at der i 1984 kan fan-
ges 75.000 tons og i 1985 90.000
tons uden at man ødelægger bestan-
den. Der skulle således være torsk
nok til en rimelig beskæftigelse i
Aasiaat.
Desuden vil der kunne beskæfti-
ges langt flere til en bedre løn på tor-
skefiskeriet end på en rejefabrik.
Fabrikken, som forventes at kunne
tage 2.000 tons rejer, kan kun be-
skæftige ca. 30 mand på årsbasis,
mens trawlerne, som nævnt, hver
kan beskæftige 34 mand om året til
en væsentlig højere løn, end fabrik-
ken kan.
For at sikre beskæftigelsen i land
Ilulissat Fiskeindustri A/S-imi pi-
sortaq Andrei Fenckerip Aasianni
suliffissuartaarpat ajutoorujussu-
arsinnaanertik annilaanngatigaa.
Direktør Andrei Fencker, Ilulissat
Fiskeindustri A/S, frygter en kata-
strofe, hvis der kommer en ny fab-
rik i Aasiaat. (Foto: Poul Krarup).
kan man desuden kræve, at der skal
være landingspligt til en fabrik i
Aasiaat for en del af fangsten fra
trawlerne. Man kunne forestille sig
at trawlerne hver får en kvote på
4.000 tons, og at de af disse skal lan-
de 500 tons i Aasiaat. Det vil altså
også sikre en nogenlunde konstant
beskæftigelse på fabrikken i land.
Ikke kun små rejer
Både Poul Bagger og Andrei Fenc-
ker siger iøvrigt, at hvis man fast-
holder, at der skal bygges en ny re-
jefabrik i Aasiaat og at fabrikken i
Qeqertarsuaq skal udvides, og hvis
der skal tilføres råvarer fra de søgå-
ende rejetrawlere til Disko-bugt-fa-
brikkerne, så må man sikre, at fa-
brikkerne får en hel last ad gangen
og ikke blot for eksempel 10 pro-
cent af lasten. Hvis fabrikkerne kun
får en procentdel, kan de risikere at
få de mindste rejer, der ikke er så
meget værd, da der generelt er en
høj lønudgift og en lav udbyttepro-
cent på at forarbejde de små rejer.
Fabrikkerne skal have hele lasten
med det brede sortiment af rejer.
Det kræver til gengæld, at de eksi-
sterende fabrikkers frysehuskapa-
citet udbygges, ellers vil der ikke
være plads til en hel last.
Færre rejer
Gert Sandgreen, der har en 62 fod
kutter ved navn Karl Jakob, oply-
ser, at det i dag er nødvendigt at sej-
le længere ud end det var for 20 år
siden, da han startede som rejefi-
sker. Selv om fiskeredskaberne er
blevet bedre og motorkraften større
fanges der ikke flere rejer, desuden
er de blevet mindre. Alt tyder på, at
Diskobugten allerede er ved at være
overfisket.
Gert Sandgreen oplyser iøvrigt,
at de to fabrikker i Ilulissat får de-
res råvarer fra omkring 40 kuttere,
som er hjemmehørende i byen. Han
bekræfter, at det vil være biligere
for dem at indhandle rejer i Aasiaat
og Qeqertarsuaq, hvis det er muligt.
- Men det gør de forhåbentligt ik-
ke. De bør indhandle i Ilulissat alli-
gevel, siger han.
Poul Bagger mener, at man alle-
rede er ved at begå barnemord på
rejerne i Diskobugten. Derfor er
der ikke kapacitet til flere fabrikker
i området, siger han. pk
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 43 1983 19