Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 26.10.1983, Side 19

Atuagagdliutit - 26.10.1983, Side 19
Ny fabrik i Aasiaat en katastrofe for Ilulissat Fiskeindustri direktørerne for Ilulissat Fiskeindustri og dGH-fabrikken i byen enige om, at der blot bliver tale °rn eksport af arbejdsløshed ~ Hvis det offentlige bygger en reje- fabrik i Aasiaat, kan det betyde, at den private virksomhed, Ilulissat ‘'•skeindustri A/S, der giver over- hud, må lukke. Direktør Andrei ‘‘encker siger, at det vil være en ka- tastrofe for fabrikken i Ilulissat. Både Andrei Fencker og fabriks- yderen for KGH-fabrikken i Ilulis- Sat. Poul Bagger, er enige om, at en ny rejefabrik i Aasiaat til 2.000 tons reJer og en udvidelse af den private Rejefabrik i Qeqertarsuaq, God- “•avn Shrimp A/S, med 1000 tons vil ramme de to fabrikker i ‘•ulissat. Hvorfor en rejefabrik? ~ Det er forståeligt, at der skal gøres et eller andet for at bekæmpe den ^ore arbejdsløshed i Aasiaat. Men avorfor skal det absolut være en Rejefabrik, som blot vil betyde, at •han eksporterer arbejdsløsheden i Aasiaat til Ilulissat og Qasigianngu- •t, spørger de to fabriksledere. Formanden for Ilulissat Fiskein- uustri, fisker Gert Sandgreen, me- Qasigiannguarmiut ^kerliupput Aasianni suliffissuup allineqartus- Sanngorsimanera tusarliunneqar- 1,1 at Qasigiannguani kommunalbe- styrelse tamatumunnga akerliulluni falunaarpoq, pissutigalugu qular- "aareerneqarsinnaanngimmat taa- •fatut allilerineq Qasigiannguani SuHffissuarmi suliffissaqartitsini- arbermut sunniuteqarnerlussan- bgitsoq. "7- Kommunalbestyrelsep piuma- sarisariaqarpaa piaarnerpaamik ili- Slrnatinneqassasugut Qasigianngu- abi suliffissuup qanoq pinissaa pil- ;uSu Namminersornerullutik Oqar- ussat/Inuutissarsiornermut Pisor- ta<?arfik qanoq isumalioqquteqar- nerannik. — Kommunalbestyrel- SeP paasereersimavaa suliffissuup nutarterneqarnissaa kinguartinne- tJai'simasoq, tamannalu pisimasoq ^asianni kinguppaleriffiliorniar- nermut atatillugu tamannalu qa- Il0<l Qasigiannguanut kinguneqas- sava. Feqatigitillugulu kommunalbe- stVrelsep piumasaraa tamatumun- attuumassuteqartut atorfilin- n’k Diskobugtimi nioqqutissiorner- tbat attuumassuteqartunik ataatsi- rrieeqateqartinneqassasut, tamatu- ^ap aalaj angii f f igineqareersima- aera nukingiussinerusorinarmat, ^asiannimi suliffissualiortoqarnis- s®a aalajangiunneqarsimavoq Di- kobugtimi kommunalbestyrelset Hat isumasioqqaarnagit. ner, at kutterne sikkert vil søge til fabrikkerne i Aasiaat og Qeqertar- suaq, hvis det er muligt at indhand- le der, selv om de bør sejle til Ilulis- sat. Men det hele afhænger af, om fabriksanlæggene i Diskobugten kan få rejer andre steder fra, og om de store rejetrawlere kan indhandle deres last ved fabrikkerne i Disko- bugten. Det drejer sig altså også om en ny fordeling af rejekvoten, hvis der absolut skal bygges en rejefa- brik til. Hvis der ikke tilføjes flere rejer, er der ikke plads til flere fabrikker i Diskobugten, der allerede er ved at være overfisket. Generelt er der nok kapacitet på de eksisterende rejefabriker. Derfor forekommer det helt forkert, at man vil bygge endnu en fabrik. Vi andre mister rejer - Hvis man bygger en fabrik i Aasi- aat, mister vi andre rejer, under- streger Andrei Fencker. Fiskeriet i Diskobugten ligger meget fast og ændrer sig næsten ikke, uanset hvor mange både der sættes ind. Der fiskes mellem 8.000 og 10.000 tons om året. Det er samtidig de grønlandske biologers vurdering, at det er det maksimale, der må fi- skes. Biologerne har iøvrigt med- delt, at hvis der skal være endnu en rejefabrik i Diskobugten, skal rej- erne fiskes uden for basislinjen. Rejerne i Diskobugten er ikke kvoteret. Fiskeriet styres med fiske- ribevillinger og erhvervsstøtteord- ningen. Uden for basislinjen for- ventes rejekvoten for i år fastsat til 30.000 tons, inklusive rejekassen i Davisstrædet, der er på 3.000 tons. Kvoterne forventes fordelt med 27.850 tons til Grønland, 500 tons til Norge, 400 tons til Danmark, 400 tons til Frankrig og 475 tons til Fær- øerne. De grønlandske tons er fordelt med 10.000 tons til KGH licenser og 20.050 tons er uddelt i licens til pri- vate søgende rejekogere eller fersk- fisk-trawlere. Grønland har altså givet sig selv en større kvote, end man forventer at få i henhold til den internationale kvotering. Det er fra disse kvoter - enten de privates eller KGH’s - at der skal tilføres rejer til Diskobugten, hvis der skal bygges en rejefabrik i Aasi- aat, mener Poul Bagger. 1 øjeblik- ket går det meste af rejefangsterne uden for basislinjen til Sisimiut, Manitsoq og Nuuk. Kun få trawlere går ind i Diskobugten. Af KGH trawlere, er det kun David Olsen. Både Andrei Fencker og Poul Bag- ger mener, at det vil være bedre, Ilulissat illoqarfiat avataaniit isigalugu. Aasiannisuliffissuaqalerpat sulif- fissaarunneq Aasianniit Ilulissanut nuunneqarataannaavoq. Ilulissat by set fra bugten. Måske flytter man bare arbejdsløsheden fra Aa- siaat til Ilulissat ved at opføre en rejefabrik i Aasiaat. (Foto: Poul Krarup). hvis man i Aasiaat vil investere i an- dre arbejdspladser. De mener, at det er forkert at investere i noget, som vil betyde, at andre må lukke. Som et eksempel på en anden produktion, man kunne investere i for at nedbringe arbejdsløsheden i Aasiaat, foreslår de to store trawle- re til torskefiskeri. De skal hver bruge en dobbeltbesætning på ca. 17 mand, svarende til at 68 mand kan komme i arbejde året rundt. I øjeblikket har Grønland svært ved at fiske sin torskekvote, der for i år foreslået til 62.000 tons. biolo- gerne mener, at der i 1984 kan fan- ges 75.000 tons og i 1985 90.000 tons uden at man ødelægger bestan- den. Der skulle således være torsk nok til en rimelig beskæftigelse i Aasiaat. Desuden vil der kunne beskæfti- ges langt flere til en bedre løn på tor- skefiskeriet end på en rejefabrik. Fabrikken, som forventes at kunne tage 2.000 tons rejer, kan kun be- skæftige ca. 30 mand på årsbasis, mens trawlerne, som nævnt, hver kan beskæftige 34 mand om året til en væsentlig højere løn, end fabrik- ken kan. For at sikre beskæftigelsen i land Ilulissat Fiskeindustri A/S-imi pi- sortaq Andrei Fenckerip Aasianni suliffissuartaarpat ajutoorujussu- arsinnaanertik annilaanngatigaa. Direktør Andrei Fencker, Ilulissat Fiskeindustri A/S, frygter en kata- strofe, hvis der kommer en ny fab- rik i Aasiaat. (Foto: Poul Krarup). kan man desuden kræve, at der skal være landingspligt til en fabrik i Aasiaat for en del af fangsten fra trawlerne. Man kunne forestille sig at trawlerne hver får en kvote på 4.000 tons, og at de af disse skal lan- de 500 tons i Aasiaat. Det vil altså også sikre en nogenlunde konstant beskæftigelse på fabrikken i land. Ikke kun små rejer Både Poul Bagger og Andrei Fenc- ker siger iøvrigt, at hvis man fast- holder, at der skal bygges en ny re- jefabrik i Aasiaat og at fabrikken i Qeqertarsuaq skal udvides, og hvis der skal tilføres råvarer fra de søgå- ende rejetrawlere til Disko-bugt-fa- brikkerne, så må man sikre, at fa- brikkerne får en hel last ad gangen og ikke blot for eksempel 10 pro- cent af lasten. Hvis fabrikkerne kun får en procentdel, kan de risikere at få de mindste rejer, der ikke er så meget værd, da der generelt er en høj lønudgift og en lav udbyttepro- cent på at forarbejde de små rejer. Fabrikkerne skal have hele lasten med det brede sortiment af rejer. Det kræver til gengæld, at de eksi- sterende fabrikkers frysehuskapa- citet udbygges, ellers vil der ikke være plads til en hel last. Færre rejer Gert Sandgreen, der har en 62 fod kutter ved navn Karl Jakob, oply- ser, at det i dag er nødvendigt at sej- le længere ud end det var for 20 år siden, da han startede som rejefi- sker. Selv om fiskeredskaberne er blevet bedre og motorkraften større fanges der ikke flere rejer, desuden er de blevet mindre. Alt tyder på, at Diskobugten allerede er ved at være overfisket. Gert Sandgreen oplyser iøvrigt, at de to fabrikker i Ilulissat får de- res råvarer fra omkring 40 kuttere, som er hjemmehørende i byen. Han bekræfter, at det vil være biligere for dem at indhandle rejer i Aasiaat og Qeqertarsuaq, hvis det er muligt. - Men det gør de forhåbentligt ik- ke. De bør indhandle i Ilulissat alli- gevel, siger han. Poul Bagger mener, at man alle- rede er ved at begå barnemord på rejerne i Diskobugten. Derfor er der ikke kapacitet til flere fabrikker i området, siger han. pk ATUAGAGDLIUTIT NR. 43 1983 19

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.